31999R2600

Kommissionens forordning (EF) nr. 2600/1999 af 9. december 1999 om udstedelse af importlicenser for fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet

EF-Tidende nr. L 316 af 10/12/1999 s. 0021 - 0021


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2600/1999

af 9. december 1999

om udstedelse af importlicenser for fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 936/97 af 27. maj 1997 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, fersk, kølet eller frosset, og for frosset bøffelkød(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 134/1999(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 936/97 fastsætter betingelserne for licensansøgninger og udstedelse af importlicenser for kød som omhandlet i samme forordnings artikel 2, litra f);

(2) i artikel 2, litra f), i forordning (EF) nr. 936/97 fastsættes det, at der i perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000 kan importeres 11500 t fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet med oprindelse i og fra USA og Canada på særlige betingelser;

(3) det skal bemærkes, at de licenser, der er fastsat ved denne forordning, dog kun kan anvendes i hele deres gyldighedsperiode med forbehold af de bestående ordninger på veterinærområdet -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. De mængder, som der er søgt om gennem importlicensansøgninger indgivet i perioden 1. til 5. december 1999 vedrørende fersk, kølet og frosset oksekød af høj kvalitet som omhandlet i artikel 2, litra f), i forordning (EF) nr. 936/97, imødekommes fuldstændigt.

2. Der kan i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 936/97 i løbet af de fem første dage af januar 2000 indgives licensansøgninger for 5909,384 t.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 11. december 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 137 af 28.5.1997, s. 10.

(2) EFT L 17 af 22.1.1999, s. 22.