Kommissionens forordning (EF) nr. 2561/1999 af 3. december 1999 om handelsnormer for ærter
EF-Tidende nr. L 310 af 04/12/1999 s. 0007 - 0010
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2561/1999 af 3. december 1999 om handelsnormer for ærter KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1257/1999(2), særlig artikel 2, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ærter står i bilag I til forordning (EF) nr. 2200/96 blandt de produkter, som der skal fastsættes normer for; Kommissionens forordning nr. 58 om fastsættelse af fælles kvalitetsnormer for visse produkter i bilag I B til forordning nr. 23(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 888/97(4), er blevet ændret mange gange, så den ikke længere er juridisk overskuelig; (2) de nævnte bestemmelser bør derfor omarbejdes, og bilag I/3 til forordning nr. 58 bør udgå; for at opnå gennemsigtighed på verdensmarkedet bør der tages hensyn til den norm for ærter, som er anbefalet af arbejdsgruppen for fastsættelse af normer for letfordærvelige produkter og kvalitetsudvikling under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE); (3) formålet med at anvende disse normer er at fjerne produkter af utilfredsstillende kvalitet fra markedet, at styre produktionen, så den opfylder forbrugernes krav, og lette handelsforbindelserne på grundlag af loyal konkurrence og dermed bidrage til at gøre produktionen mere rentabel; (4) normerne gælder for alle handelsled; transport over en længere afstand, oplagring af en vis varighed eller de forskellige former for behandling, produkterne underkastes, kan medføre en række forandringer på grund af produkternes biologiske udvikling og deres mere eller mindre leffordævelige karakter; der bør tages hensyn til disse forandringer, når normerne anvendes i de handelsled, som følger efter forsendelsen; (5) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Handelsnormerne for ærter henhørender under KN-kode 0708 10 er fastsat i bilaget. Normerne gælder for alle handelsled på de i forordning (EF) nr. 2200/96 fastsatte betingelser. Dog kan produkterne i de handelsled, som følger efter forsendelsen, i forhold til de i normerne indeholdte krav udvise en lettere forringelse af friskhedstilstand og fasthed og lettere forandringer på grund af deres udvikling og deres mere eller mindre letfordærvelige karakter. Artikel 2 Bilag I/3 til forordning nr. 58 udgår. Artikel 3 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den første dag i den tredje måned efter ikrafttrædelsesmåneden. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 1999. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. (2) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. (3) EFT 56 af 7.7.1962, s. 1606/62. (4) EFT L 126 af 17.5.1997, s. 11. BILAG NORMER FOR ÆRTER I. DEFINITION Normerne gælder for ærter med bælg af sorter (cultivarer) af arten Pisum Sativum L. og ærter til konsum med bælg eller sukkerærter af arterne Pisum Sativum L. var macrocarpon og Pisum Sativum L. var. saccharatum, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren; de omfatter ikke ærter til industriel forarbejdning. II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som ærterne skal opfylde efter klargøring og emballering. A. Mindstekrav Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at i) bælgene skal være: - hele - sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes - rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer (herunder blomsterdele) - fri for seje tråde og hinder for sukkerærters vedkommende - praktisk taget fri for skadegørere - praktisk taget fri for skader forårsaget af skadegørere - fri for unormal ydre fugtighed - fri for fremmed lugt og/eller smag ii) ærterne skal være: - friske - sunde, dvs. fri for skader forårsaget af skadegørere eller sygdomsangreb - normalt udviklede. Ærternes udvikling og tilstand skal være således, at de kan: - tåle transport og håndtering, og - ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand. B. Klasseinddeling Ærterne inddeles i følgende to klasser: i) Klasse I Ærter i denne klasse skal være af god kvalitet. Bælgene skal: - have sortens typiske form, udvikling og farve - være forsynet med stilk - være fri for haglskader - være friske og saftspændte - være uden skader forårsaget af stærk varme. For sukkerærter kan bælgene have: - meget lette overfladefejl, beskadigelser og stødpletter - meget lette formfejl - meget lette farvefejl. For ærter med bælg: Bælgene skal være: - velfyldte og indeholde mindst 5 ærter. Ærterne: - skal være velformede - skal være sprøde - skal være saftige og tilstrækkelig faste, dvs. presset mellem to fingre skal ærterne kunne knuses uden at dele sig - skal være mindst halvt færdigudviklede, uden dog at være fuldstændig færdigudviklede - skal have den for sorten typiske farve - må ikke være melede - skal være uden skader. For sukkerærternes vedkommende skal eventuelle ærter være små og underudviklede. ii) Klasse II Denne klasse indbefatter de ærter, der ikke kan placeres i klasse I, men som opfylder ovennævnte mindstekrav. Ærter med bælg kan være mere modne end dem, der hører under klasse I. Følgende lette fejl kan accepteres, hvis ærterne bibeholder deres væsentligste kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation: For sukkerærter kan bælgene: - have lette overfladefejl, beskadigelser eller stødpletter - have lette formfejl, herunder fejl, der er opstået ved frødannelsen - have en lettere fejlfarvning - have lette skader i overfladen, der ikke er under udvikling, og som er forårsaget af skadegørere - være en smule tørre, men uden at være visne, og de må ikke have mistet farven. For ærter med bælg kan bælgene: - have en lettere fejlfarvning - have lette skader, der ikke er under udvikling og ikke kan påvirke ærterne - være mindre friske; visne bælge udelukkes dog. Bælgene skal indeholde mindst 3 ærter. Ærterne kan være: - mindre velformede - lidt mindre farvede - lidt fastere - med mindre skader. Overmodne ærter udelukkes. III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING Størrelsessortering af ærter er ikke obligatorisk. IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER Følgende kvalitetstolerancer er tilladt i hver pakning for de produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse: i) Klasse I 10 vægtprocent af ærter, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II, eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne ii) Klasse II 10 vægtprocent af ærter, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra produkter, der er angrebet af råd eller fremadskridende sygdomme eller udviser andre forringelser, som gør dem uegnede til konsum. V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION A. Ensartethed Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af ærter af samme oprindelse, sort og kvalitet. Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet. B. Emballering Ærterne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse. Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye, rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produkterne. Anvendelse af materialer, herunder papir eller klistermærker med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri. Pakningerne skal være fri for fremmedlegemer. VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING Hver pakning skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra: A. Identifikation - Pakker og/eller afsender: navn og adresse eller et af en officiel myndighed udstedt eller anerkendt mærke. Anvendes der en kode (mærke), skal angivelsen "pakker og/eller afsender" (eller tilsvarende forkortelser) dog anføres i umiddelbar sammenhæng med koden (mærket). B. Produktets art - "ærter med bælg" eller "sukkerærter", hvis indholdet ikke er synligt udefra. C. Produktets oprindelse - Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse. D. Handelsmæssige oplysninger - Klasse E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)