31999R2394

Kommissionens forordning (EF) nr. 2394/1999 af 11. november 1999 om tilladelse til overførsel mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Den Islamiske Republik Pakistan

EF-Tidende nr. L 290 af 12/11/1999 s. 0009 - 0010


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2394/1999

af 11. november 1999

om tilladelse til overførsel mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Den Islamiske Republik Pakistan

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93(1) af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande, senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1072/1999(2), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Pakistan om arrangementer for markedsadgang for tekstilvarer, der paraferedes den 31. december 1994(3), skal visse anmodninger fra Pakistan om såkaldt "ekstraordinær fleksibilitet" overvejes velvilligt;

(2) Den islamiske Republik Pakistan har fremsat en anmodning den 2. september 1999;

(3) de af Den Islamiske Republik Pakistan ønskede overførsler falder inden for rammerne af de fleksibilitetsbestemmelser, der er omhandlet i artikel 7 og fastsat i bilag VIII til forordning (EØF) nr. 3030/93;

(4) det er hensigtsmæssigt at imødekomme anmodningen;

(5) det er ønskeligt, at denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen, så erhvervsdrivende kan drage fordel af den så hurtigt som muligt;

(6) foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det tekstiludvalg, der er nedsat i henhold til artikel 17 i forordning (EØF) nr. 3030/93 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Overførsler mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer med oprindelse i Den Islamiske Republik Pakistan tillades for kontingentåret 1999 som nærmere fastsat i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 1999.

På Kommissionens vegne

Pascal LAMY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1.

(2) EFT L 134 af 28.5.1999, s. 1.

(3) EFT L 153 af 27.6.1996, s. 47.

BILAG

- Kategori 9: overførsel af 1000000 kg fra det kvantitative loft for kategori 26

- Kategori 20: overførsel af 2000000 kg fra det kvantitative loft for kategori 28