Kommissionens forordning (EF) nr. 2293/1999 af 14. oktober 1999 om forlængelse af de foreløbige tilladelser for visse tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 284 af 06/11/1999 s. 0001 - 0040
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2293/1999 af 14. oktober 1999 om forlængelse af de foreløbige tilladelser for visse tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1636/1999(2), særlig artikel 3, og ud fra følgende betragtninger: 1) Efter artikel 9e, stk. 1, i direktiv 70/524/EØF kan nye tilsætningsstoffer og nye anvendelser af tilsætningsstoffer midlertidigt tillades, hvis det indhold, der tillades i foderstoffer, ikke frembyder nogen fare for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet og ikke har uheldige virkninger for forbrugeren som følge af ændringer af de animalske produkters karakteristika, hvis dets forekomst i foderstoffer kan kontrolleres, og hvis det på grundlag af de foreliggende resultater er rimeligt at antage, at deres tilsætning til foderstofferne har gunstige virkninger for de pågældende foderstoffers karakteristika eller for husdyrproduktionen; 2) efter direktiv 70/524/EØF kan der gives foreløbige EF-tilladelser fra den 1. oktober 1999 for en periode på højst fire år; for tilsætningsstoffer eller anvendelser af tilsætningsstoffer, der midlertidigt blev tilladt første gang mellem den 1. april 1998 og den 30. september 1999, er der givet foreløbige nationale tilladelser, der udløber den 30. september 1999; nævnte foreløbige tilladelser bør forlænges; 3) Kommissionen har hørt Den Videnskabelige Komité for Foder om den foreløbige tilladelse til at anvende de enzymer og mikroorganismer, der er opført i bilaget til denne forordning; komitéen har afgivet udtalelse navnlig om sikkerheden ved sådanne tilsætningsstoffer; 4) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Foderstofkomité - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 De tilsætningsstoffer, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, tillades efter direktiv 70/524/EØF på betingelserne i bilaget. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 1. oktober 1999. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 1999. På Kommissionens vegne David BYRNE Medlem af Kommissionen (1) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1. (2) EFT L 194 af 27.7.1999, s. 17. BILAG >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>