31999R1684

Kommissionens forordning (EF) nr. 1684/1999 af 28. juli 1999 om de fremskrevne regionale referencebeløb og værdien af forskudsbetalinger til producenter af sojabønner og raps-, rybs- og solsikkefrø for produktionsåret 1999/2000

EF-Tidende nr. L 199 af 30/07/1999 s. 0029 - 0040


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1684/1999

af 28. juli 1999

om de fremskrevne regionale referencebeløb og værdien af forskudsbetalinger til producenter af sojabønner og raps-, rybs- og solsikkefrø for produktionsåret 1999/2000

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1624/98(2), særlig artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 5, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1765/92 fastsætter Kommissionen et fremskrevet regionalt referencebeløb for hver region, som fastlagt i de enkelte medlemsstaters regionaliseringsplaner, på grundlag af en sammenligning mellem korn- eller oliefrøudbyttet for den pågældende region og Fællesskabets gennemsnitlige korn- eller oliefrøudbytte;

(2) ifølge artikel 11, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1765/92 er producenter, der ansøger om godtgørelse for oliefrø, berettiget til en forskudsbetaling på højst 50 % af det fremskrevne regionale referencebeløb;

(3) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Fælles Forvaltningskomité for Korn, Fedtstoffer og Tørret Foder -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Bilag I indeholder en kort redegørelse for beregningen af de fremskrevne regionale referencebeløb, jf. artikel 5, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1765/92.

2. De fremskrevne regionale referencebeløb for produktionsåret 1999/2000 fastsættes som angivet i bilag II.

Artikel 2

De forskud, der skal udbetales til oliefrøproducenter i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1765/92, udgør for produktionsåret 1999/2000 50 % af det tilsvarende fremskrevne regionale referencebeløb i bilag II.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 12.

(2) EFT L 210 af 28.7.1998, s. 3.

BILAG I

Kort redegørelse for beregningen af de fremskrevne regionale referencebeløb for oliefrøproducenter i produktionsåret 1999/2000

De fremskrevne regionale referencebeløb er blevet beregnet efter artikel 5, stk. 1, litra c), i forordning (EØF) nr. 1765/92.

Kommissionen har udregnet beløbene under hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, og det valg, som medlemsstaterne har truffet med hensyn til, om udbyttesammenligningen skal baseres på korn eller oliefrø, jf. artikel 5, stk. 1, litra c), i samme forordning.

De fremskrevne regionale referencebeløb for produktionsåret 1999/2000 er fastsat i bilag II.

BILAG II

FORVENTEDE REGIONALE REFERENCEBELØB 1999/2000

>TABELPOSITION>