31999R1556

Rådets forordning (EF) nr. 1556/1999 af 12. juli 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 47/1999 om ordningen for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i Taiwan

EF-Tidende nr. L 184 af 17/07/1999 s. 0001 - 0002


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1556/1999

af 12. juli 1999

om ændring af forordning (EF) nr. 47/1999 om ordningen for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i Taiwan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommission, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I tillæg A til bilag II til forordning (EF) nr. 47/99(1) er der fastsat supplerende kvantitative lofter for visse varer i kategori 28;

(2) det er konstateret, at de pågældende mængder for ovennævnte varer er fastsat på et lavere niveau end den mængde, som Taiwan faktisk eksporterede i 1998;

(3) det er hensigten for perioden 1999-2001 at opretholde en adgang til Fællesskabets marked for tekstilvarer med oprindelse i Taiwan, som ikke er på et lavere niveau end det, der faktisk registreredes i 1998;

(4) under hensyntagen til klarhed, gennemskuelighed og retssikkerhed bør denne forordning træde i kraft og anvendes umiddelbart efter offentliggørelsen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Tillæg A til bilag II til forordning (EF) nr. 47/99 erstattes med teksten i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes til den 31. december 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 1999.

På Rådets vegne

S. NIINISTÖ

Formand

(1) EFT L 12 af 16.1.1999, s. 1.

BILAG

"Tillæg A

>TABELPOSITION>"