31999R1466

Kommissionens forordning (EF) nr. 1466/1999 af 5. juli 1999 om fastsættelse af de vejningskoefficienter, der skal anvendes ved beregning af prisen på Fællesskabets marked på slagtede svin, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1297/98

EF-Tidende nr. L 170 af 06/07/1999 s. 0005 - 0006


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1466/1999

af 5. juli 1999

om fastsættelse af de vejningskoefficienter, der skal anvendes ved beregning af prisen på Fællesskabets marked på slagtede svin, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1297/98

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94(2), særlig artikel 4, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den pris på Fællesskabets marked på slagtede svin, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75, skal fastsættes ved, at de priser, der er konstateret i hver medlemsstat, afvejes med koefficienter, der udtrykker den relative betydning af svinebestanden i hver medlemsstat; disse koefficienter bør bestemmes på grundlag af den svinebestand, der optælles hvert år i begyndelsen af december i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/23/EØF af 1. juni 1993 om undersøgelser, som medlemsstaterne skal foretage vedrørende svineproduktionen(3), ændret ved direktiv 97/77/EF(4);

(2) der bør på grundlag af resultaterne af tællingen i december 1998 foretages en tilpasning af de vægtkoefficienter, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1297/98(5);

(3) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De vejningskoefficienter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75, fastsættes som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 1297/98 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 282 af 1.11.1975, s. 1.

(2) EFT L 349 af 31.12.1994, s. 105.

(3) EFT L 149 af 21.6.1993, s. 1.

(4) EFT L 10 af 16.1.1998, s. 28.

(5) EFT L 180 af 24.6.1998, s. 3.

BILAG

Vejningskoefficienter, der skal anvendes ved beregning af prisen på Fællesskabets marked på slagtede svin

>TABELPOSITION>