31999R1129

Kommissionens forordning (EF) nr. 1129/1999 af 28. maj 1999 om fastsættelse for produktionsåret 1999/2000 af producentstøtten for ananaskonserves og den minimumspris, der skal betales ananasproducenterne

EF-Tidende nr. L 135 af 29/05/1999 s. 0057 - 0058


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1129/1999

af 28. maj 1999

om fastsættelse for produktionsåret 1999/2000 af producentstøtten for ananaskonserves og den minimumspris, der skal betales ananasproducenterne

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 525/77 af 14. marts 1977 om indførelse af en producentstøtteordning for ananaskonserves(1), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1699/85(2), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 4 i forordning (EØF) nr. 525/77 fastsættes den minimumspris, der skal betales producenterne, på grundlag af størrelsen af den minimumspris, der gjaldt i det foregående produktionsår, og udviklingen i produktionsomkostningerne for frugt og grøntsager;

(2) nævnte forordnings artikel 5 indeholder kriterierne for fastsættelse af producentstøtten; der bør især tages hensyn til støtten for det foregående produktionsår justeret med ændringer i den minimumspris, der skal betales producenten, tredjelandenes pris og om nødvendigt efter udviklingen i de skønsmæssigt anslåede forarbejdningsomkostninger;

(3) Forvaltningskomitéen for Produkter Forarbejdet på Basis af Frugt og Grøntsager har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 1999/2000 fastsættes:

a) den i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 525/77 omhandlede minimumspris, der skal betales ananasproducenterne

b) den i artikel 5 i nævnte forordning omhandlede producentstøtte for ananaskonserves

som anført i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juni 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 73 af 21.3.1977, s. 46.

(2) EFT L 163 af 22.6.1985, s. 12.

BILAG

Minimumspris, der skal betales til producenterne

>TABELPOSITION>

Producentstøtte

>TABELPOSITION>