Rådets forordning (EF) nr. 1036/1999 af 17. maj 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF- støtteordninger, for så vidt angår fristerne for indgivelse af støtteansøgninger inden for rammerne af godtgørelsesordningen for risproducenter
EF-Tidende nr. L 127 af 21/05/1999 s. 0004 - 0004
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1036/1999 af 17. maj 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, for så vidt angår fristerne for indgivelse af støtteansøgninger inden for rammerne af godtgørelsesordningen for risproducenter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, under henvisning til forslag fra Kommissionen(1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og ud fra følgende betragtninger: (1) I artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris(3), fastsættes der en godtgørelsesordning for risproducenter; (2) det er i artikel 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger(4) fastsat, at det system, som forordningen indfører, skal anvendes på støtteordningen for risproducenter, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 3072/95; (3) for vedvarende at sikre en god anvendelse af det integrerede system på godtgørelsesordningen for risproducenter bør der specificeres frister for ansøgningernes indgivelse samt visse ændringer i sidstnævnte i producentmedlemsstaterne - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I artikel 6 i forordning (EØF) nr. 3508/92 foretages følgende ændringer: a) I stk. 2 indsættes følgende andet afsnit: "Inden for rammerne af den godtgørelsesordning for risproducenter, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 3072/95, kan den af medlemsstaten fastsatte dato ikke ligge senere end den 31. maj forud for den pågældende høst, og for Portugal og Spanien kan denne dato ikke ligge senere end den 30. juni forud for høsten." b) I stk. 4, indsættes følgende afsnit: "Inden for rammerne af den godtgørelsesordning for risproducenter, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EF) nr. 3072/95, kan der foretages visse ændringer i ansøgningen om arealstøtte, forudsat at de kompetente myndigheder modtager dem senest på de datoer, der er anført i stk. 2, tredje afsnit, i denne artikel." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 1999. På Rådets vegne K.-H. FUNKE Formand (1) EFT C 160 af 27.5.1998, s. 17. (2) EFT C 379 af 7.12.1998. (3) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2072/98 (EFT L 265 af 30.9.1998, s. 4). (4) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 117 af 7.5.1997, s. 1).