31999R0384

Kommissionens forordning (EF) nr. 384/1999 af 19. februar 1999 om salg ved licitation af oksekød, som visse interventionsorganer ligger inde med, med henblik på forarbejdning i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2759/98

EF-Tidende nr. L 046 af 20/02/1999 s. 0040 - 0047


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 384/1999 af 19. februar 1999 om salg ved licitation af oksekød, som visse interventionsorganer ligger inde med, med henblik på forarbejdning i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2759/98

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1633/98 (2), særlig artikel 7, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Anvendelsen af interventionsforanstaltninger i oksekødssektoren har ført til lagre i flere medlemsstater; for at undgå en alt for lang oplagring bør en del af disse lagre sælges ved licitation med henblik på forarbejdning i Fællesskabet;

salget bør finde sted efter reglerne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2173/79 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2417/95 (4), forordning (EØF) nr. 3002/92 (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 770/96 (6), og forordning (EØF) nr. 2182/77 (7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2417/95, dog med disse undtagelser på grund af produkternes særlige anvendelsesformål;

for at sikre en korrekt og ensartet licitationsprocedure bør der fastsættes foranstaltninger ud over dem, som er fastlagt i artikel 8, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2173/79;

der bør ske undtagelse fra artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 2173/79 i betragtning af de administrative vanskeligheder, som anvendelsen af denne bestemmelse skaber i de pågældende medlemsstater;

for at sikre en økonomisk forvaltning af lagrene bør det fastsættes, at interventionsorganerne først sælger det kød, der har været oplagret længst;

for at sikre den bedst mulige kontrol med henblik på at garantere interventionsoksekødets destination bør der foruden foranstaltningerne i forordning (EØF) nr. 3002/92 fastsættes kontrolforanstaltninger baseret på fysisk kontrol af mængder og kvaliteter;

Kommissionens forordning (EF) nr. 2759/98 (8), ændret ved forordning (EF) nr. 154/1999 (9), bør ophæves;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der foretages salg af interventionsprodukter:

- ca. 2 000 tons ikke-udbenede fjerdinger fra det franske interventionsorgan.

- ca. 1 500 tons ikke-udbenede fjerdinger fra det tyske interventionsorgan.

- ca. 1 380 tons ikke-udbenede fjerdinger fra det danske interventionsorgan.

- ca. 2 000 tons ikke-udbenede fjerdinger fra det italienske interventionsorgan.

- ca. 811 tons ikke-udbenede fjerdinger fra det østrigske interventionsorgan.

- ca. 234 tons ikke-udbenede fjerdinger fra det nederlandske interventionsorgan.

- ca. 1 000 tons ikke-udbenede fjerdinger fra det spanske interventionsorgan.

- ca. 388 tons ikke-udbenede fjerdinger fra det irske interventionsorgan.

- ca. 5 500 tons udbenet oksekød fra Det Forenede Kongeriges interventionsorgan.

- ca. 5 500 tons udbenet oksekød fra det irske interventionsorgan.

- ca. 1 350 tons udbenet oksekød fra det franske interventionsorgan.

- ca. 30 tons udbenet oksekød fra det spanske interventionsorgan.

- ca. 273 tons udbenet oksekød fra det danske interventionsorgan.

Detaljerede oplysninger om mængder er angivet i bilag I.

2. Med forbehold af bestemmelserne i nærværende forordning sælges de i stk. 1 omhandlede produkter i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2173/79, særlig afsnit II og III, (EØF) nr. 2182/77 og (EØF) nr. 3002/92.

Artikel 2

1. Uanset artikel 6 og 7 i forordning (EØF) nr. 2173/79 tjener bestemmelserne i og bilagene til denne forordning som almindelig bekendtgørelse om licitation.

Interventionsorganerne udfærdiger en licitationsbekendtgørelse med angivelse af:

a) de mængder oksekød, der udbydes til salg, og

b) frist og sted for indgivelse af bud.

2. Oplysninger om produktmængderne og deres oplagringssteder kan indhentes på de i bilag II til denne forordning anførte adresser. Interventionsorganerne opslår desuden den i stk. 1 omhandlede bekendtgørelse på deres kontor og kan foretage yderligere offentliggørelser.

3. For hvert produkt, der er nævnt i bilag I, sælger interventionsorganerne først det kød, der har været oplagret længst.

4. Der tages kun hensyn til bud, som er interventionsorganerne i hænde senest den 23. februar 1999, kl. 12.00.

5. Uanset artikel 8, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2173/79 indgives buddene til interventionsorganet i en lukket kuvert, der er påført referencen til den pågældende forordning. Den lukkede kuvert må først åbnes af interventionsorganet, når den i stk. 4 nævnte licitationsfrist er udløbet.

6. Uanset artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 2173/79 skal det eller de lagre, hvor de ønskede produkter er oplagret, ikke angives i buddene.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de modtagne bud senest den første arbejdsdag efter udløbet af fristen for indgivelse af bud.

2. På grundlag af de modtagne bud vil der for hvert produkt blive fastsat en minimumssalgspris, eller det vil blive besluttet ikke at give tilslag.

Artikel 4

1. Bud er kun gyldige, hvis de indgives af eller på vegne af fysiske eller juridiske personer, der har fremstillet forarbejdede produkter med indhold af oksekød i de 12 måneder forud for ikrafttrædelsen af denne forordning, og som er opført i en medlemsstats momsregister. Desuden skal det pågældende bud være indgivet af eller på vegne af en forarbejdningsvirksomhed, der er godkendt i henhold til bestemmelserne i artikel 8 i Rådets direktiv 77/99/EØF (10).

2. Uanset artikel 3, stk. 1 og 2, i forordning (EØF) nr. 2182/77 skal buddene være ledsaget af:

- byderens skriftlige tilsagn om at forarbejde det opkøbte kød til produkter som nævnt i artikel 5 inden for den frist, som er anført i artikel 5, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2182/77

- en nøjagtig angivelse af den eller de virksomheder, hvor det opkøbte kød skal forarbejdes.

3. De i stk. 1 nævnte bydende kan skriftligt udnævne en befuldmægtiget til på deres vegne at modtage de produkter, som de køber. I så fald fremlægger den befuldmægtigede buddene fra de bydende, som han repræsenterer, sammen med ovennævnte skriftlige instruks.

4. Uanset artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2173/79 er fristen for overtagelse af kød, der sælges i medfør af denne forordning, to måneder fra datoen for den meddelelse, der er nævnt i artikel 11 i samme forordning.

5. Ovennævnte købere og befuldmægtigede fører et regnskab, som holdes ajour, på grundlag af hvilket produkternes bestemmelse og anvendelse kan fastslås, især med henblik på at kontrollere, om de opkøbte mængder svarer til de forarbejdede mængder.

Artikel 5

1. Kød, der opkøbes i henhold til denne forordning, skal forarbejdes til produkter, der opfylder den i stk. 2 anførte definition på A-produkt.

2. Et A-produkt er et forarbejdet produkt henhørende under KN-kode 1602 10, 1602 50 31, 1602 50 39 eller 1602 50 80, der ikke indeholder andet kød end kød af hornkvæg, og som har et kollagen-/proteinforhold på højst 0,45 % (11) og mindst består af 20 vægtprocent (12) magert kød (eksklusive slagteaffald (13) og fedt), hvor kød og gel udgør mindst 85 % af den samlede vægt.

Produktet skal underkastes en varmebehandling, der er tilstrækkelig til at sikre kødproteinets koagulering i hele produktet, som derfor ikke må vise spor af rødlig væske på snitfladen, når produktet gennemskæres langs en linje, der går gennem det tykkeste sted.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne indfører en ordning med fysisk kontrol og dokumentkontrol, så det sikres, at alt kødet forarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5.

Ordningen skal omfatte fysisk kontrol af mængde og kvalitet ved forarbejdningens begyndelse, under forarbejdningen og efter dennes afslutning. Med henblik herpå skal forarbejdningsvirksomhederne på ethvert tidspunkt kunne bevise kødets identitet og anvendelse ved hjælp af relevante forarbejdningsregistre.

Når myndighederne foretager teknisk kontrol af produktionen, kan der i fornødent omfang tages hensyn til dryptab og afpuds.

For at kontrollere kvaliteten af det færdige produkt og fastslå overensstemmelsen med fremstillingsformlen udtager medlemsstaterne repræsentative prøver af produkterne og analyserer disse prøver. Udgifterne hertil afholdes af forarbejdningsvirksomheden.

2. På anmodning af forarbejdningsvirksomheden kan medlemsstaten give tilladelse til udbening af forfjerdinger og bagfjerdinger i en anden virksomhed end den, hvor forarbejdningen skal finde sted, på betingelse af, at de relevante behandlinger finder sted i den samme medlemsstat under behørig kontrol.

3. Artikel 1 i forordning (EØF) nr. 2182/77 finder ikke anvendelse.

Artikel 7

1. Den i artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2173/79 omhandlede sikkerhed fastsættes til 12 EUR pr. 100 kg.

2. Den i artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2182/77 omhandlede sikkerhed svarer til følgende:

- for ikke-udbenede forfjerdinger, forskellen i euro mellem den tilbudte pris pr. ton og 1 300 EUR

- for ikke-udbenede bagfjerdinger, forskellen i euro mellem den tilbudte pris pr. ton og 2 000 EUR

- for udbenet oksekød, forskellen i euro mellem den tilbudte pris pr. ton og 2 500 EUR.

3. Uanset artikel 5, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2182/77 udgør forarbejdning af alt det opkøbte kød til de i artikel 5 omhandlede færdigvarer et primært krav.

Artikel 8

Uanset artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2182/77 anføres ud over de i forordning (EØF) nr. 3002/92 fastsatte påskrifter følgende:

- I rubrik 104 i T 5-kontroleksemplarerne anføres en eller flere af følgende angivelser:

- Para transformación [Reglamentos (CEE) n° 2182/77 y (CE) n° 384/1999]

- Til forarbejdning (forordning (EØF) nr. 2182/77 og (EF) nr. 384/1999)

- Zur Verarbeitung bestimmt (Verordnungen (EWG) Nr. 2182/77 und (EG) Nr. 384/1999)

- Ãéá ìåôáðïßçóç [êáíïíéóìïß (ÅÏÊ) áñéè. 2182/77 êáé (ÅÊ) áñéè. 384/1999]

- For processing (Regulations (EEC) No 2182/77 and (EC) No 384/1999)

- Destinés à la transformation [règlements (CEE) n° 2182/77 et (CE) n° 384/1999]

- Destinate alla trasformazione [Regolamenti (CEE) n. 2182/77 e (CE) n. 384/1999]

- Bestemd om te worden verwerkt (Verordeningen (EEG) nr. 2182/77 en (EG) nr. 384/1999)

- Para transformação [Regulamentos (CEE) n.° 2182/77 e (CE) n.° 384/1999]

- Jalostettavaksi (Asetukset (ETY) N:o 2182/77 ja (EY) N:o 384/1999)

- För bearbetning (Förordningarna (EEG) nr 2182/77 och (EG) nr 384/1999).

- I rubrik 106 i T 5-kontroleksemplarerne anføres datoen for indgåelse af købekontrakten.

Artikel 9

Forordning (EF) nr. 2759/98 ophæves.

Artikel 10

Denne forordning træder i kraft den 23. februar 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(2) EFT L 210 af 28. 7. 1998, s. 17.

(3) EFT L 251 af 5. 10. 1979, s. 12.

(4) EFT L 248 af 14. 10. 1995, s. 39.

(5) EFT L 301 af 17. 10. 1992, s. 17.

(6) EFT L 104 af 27. 4. 1996, s. 13.

(7) EFT L 251 af 1. 10. 1997, s. 60.

(8) EFT L 345 af 15. 12. 1998, s. 41.

(9) EFT L 18 af 23. 1. 1999, s. 16.

(10) EFT L 26 af 31. 1. 1977, s. 85.

(11) Bestemmelse af kollagenindholdet: det med faktoren 8 multiplicerede hydroxyprolinindhold anses for indholdet af kollagen. Hydroxyprolinindholdet bestemmes efter ISO-metode 3496/1978.

(12) Indholdet af magert oksekød eksklusive fedt bestemmes efter analysemetoden i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2429/86 (EFT L 210 af 1. 8. 1986, s. 39).

(13) Slagteaffald omfatter følgende: hoved og udskæringer heraf (inklusive ører), fødder, hale, hjerte, yver, lever, nyrer, brislinger, halskirtel, bugspytkirtel, hjerne, lunger, svælg, den tykke del af mellemgulvsmusklen, milt, tunge, netmave, rygmarv, spiselig hud, kønsorganer (dvs. livmoder, æggestokke og testikler), skjoldbruskkirtel og hypofyse.

ANEXO I - BILAG I - ANHANG I - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ É - ANNEX I - ANNEXE I - ALLEGATO I - BIJLAGE I - ANEXO I - LIITE I - BILAGA I

>TABELPOSITION>

ANEXO II - BILAG II - ANHANG II - ÐÁÑÁÑÔÇÌÁ II - ANNEX II - ANNEXE II - ALLEGATO II - BIJLAGE II - ANEXO II - LIITE II - BILAGA II

Direcciones de los organismos de intervención - Interventionsorganernes adresser - Anschriften der Interventionsstellen - Äéåõèýíóåéò ôùí ïñãáíéóìþí ðáñåìâÜóåùò - Addresses of the intervention agencies - Adresses des organismes d'intervention - Indirizzi degli organismi d'intervento - Adressen van de interventiebureaus - Endereços dos organismos de intervenção - Interventioelinten osoitteet - Interventionsorganens adresser

BUNDESREPUBLIK DEUTSCHLAND

Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung (BLE)

Postfach 180203, D-60083 Frankfurt am Main

Adickesallee 40

D-60322 Frankfurt am Main

Tel.: (49) 69 1564-704/772; Telex: 411727; Telefax: (49) 69 15 64-790/791

DANMARK

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

EU-direktoratet

Kampmannsgade 3

DK-1780 København V

Tlf. (45) 33 92 70 00; telex 151317 DK; fax (45) 33 92 69 48, (45) 33 92 69 23

ESPAÑA

FEGA (Fondo Español de Garantía Agraria)

Beneficencia, 8

E-28005 Madrid

Tel.: (34) 913 47 65 00 / 913 47 63 10; télex: FEGA 23427 E / FEGA 41818 E; fax: (34) 915 21 98 32 / 915 22 43 87

ITALIA

AIMA (Azienda di Stato per gli interventi nel mercato agricolo)

Via Palestro, 81

I-00185 Roma

Tel. 49 49 91; telex 61 30 03; telefax: 445 39 40/445 19 58

NEDERLAND

Ministerie van Landbouw, Natuurbeheer en Visserij, Voedselvoorzieningsin- en verkoopbureau

p/a LASER, Zuidoost

Slachthuisstraat 71

Postbus 965

6040 AZ Roermond

Tel. (31-475) 35 54 44; telex: 56396 VIBNL; fax (31-475) 31 89 39

ÖSTERREICH

AMA-Agrarmarkt Austria

Dresdner Straße 70

A-1201 Wien

Tel.: (431) 33 15 12 20; Telefax: (431) 33 15 1297

UNITED KINGDOM

Intervention Board Executive Agency

Kings House

33 Kings Road

Reading RG1 3BU

Berkshire

United Kingdom

Tel. (01189) 58 36 26

Fax (01189) 56 67 50

FRANCE

OFIVAL

80, avenue des Terroirs-de-France

F-75607 Paris Cedex 12

Téléphone: (33 1) 44 68 50 00; télex: 215330; télécopieur: (33 1) 44 68 52 33

IRELAND

Department of Agriculture, Food and Forestry

Agriculture House

Kildare Street

Dublin 2

Ireland

Tel. (01) 678 90 11, ext. 2278 and 3806

Telex 93292 and 93607, telefax (01) 661 62 63, (01) 678 52 14 and (01) 662 01 98