31999R0311

Kommissionens forordning (EF) nr. 311/1999 af 11. februar 1999 om fravigelse fra forordning (EØF) nr. 2456/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 for så vidt angår de generelle og de særlige interventionsforanstaltninger

EF-Tidende nr. L 038 af 12/02/1999 s. 0014 - 0014


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 311/1999 af 11. februar 1999 om fravigelse fra forordning (EØF) nr. 2456/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 for så vidt angår de generelle og de særlige interventionsforanstaltninger

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1633/98 (2), særlig artikel 6, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2456/93 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2812/98 (4), indeholder bl.a. de nærmere bestemmelser for licitationsproceduren; kalenderen over feriedagene i maj 1999 gør det af praktiske grunde hensigtsmæssigt at ændre fristen for indgivelse af bud;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uanset artikel 10, første punktum, i forordning (EØF) nr. 2456/93 udløber fristen for indgivelse af bud i maj 1999 den tredje tirsdag kl. 12 (belgisk tid) i nævnte måned.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(2) EFT L 210 af 28. 7. 1998, s. 17.

(3) EFT L 225 af 4. 9. 1993, s. 4.

(4) EFT L 349 af 24. 12. 1998, s. 47.