RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 241/1999 af 25. januar 1999 om ændring af forordning (EF) nr. 3295/94 om foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel under en suspensionsprocedure af varemærkeforfalskede og piratkopierede varer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 3295/94 (4) bør de erfaringer, der er indhøstet under forordningens første anvendelsesår udnyttes til at få den ved forordningen indførte ordning til at fungere bedre;

(2) omsætning af varer, der krænker patenter eller supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 af 18. juni 1992 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (5) eller supplerende beskyttelsescertifikater for plantebeskyttelsesmidler som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler (6), påfører indehaverne af disse patenter alvorlig skade og udgør en illoyal og ulovlig handelsvirksomhed; det bør så vidt muligt forhindres, at sådanne varer bringes på markedet, og der bør til dette formål træffes foranstaltninger til effektivt at imødegå denne ulovlige virksomhed uden dermed at lægge hindringer i vejen for den lovlige frie handel; dette mål stemmer i øvrigt med den indsats, der gøres i samme henseende på internationalt plan;

(3) for at gøre Fællesskabets ydre grænse fuldstændig uigennemtrængelig bør toldmyndighederne sættes i stand til at imødegå alle toldmæssige situationer, i hvilke der kan befinde sig varer, som krænker visse former for intellektuel ejendomsret, og lignende varer; der bør derfor udstedes forbud mod deres overgang til fri omsætning i Fællesskabet eller deres henførsel under en toldsuspensionsprocedure, deres genudførsel samt deres anbringelse i frizone eller på frilager; desuden bør toldmyndighederne kunne gribe ind, allerede når disse varer indføres i Fællesskabet;

(4) hvad angår suspensionsprocedurer, frizoner og frilagre, genudførsel, der kræver meddelelse, og midlertidig oplægning, griber toldmyndighederne kun ind, når de i forbindelse med kontrol bliver opmærksomme på varer, der mistænkes for at krænke visse former for intellektuel ejendomsret;

(5) i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (7), er der indført en EF-ordning med varemærker, der giver deres indehavere ret til efter en enhedsprocedure at erhverve EF-varemærker, der nyder ensartet beskyttelse og er gyldige i hele Fællesskabet;

(6) for at styrke EF-varemærkets fællesskabskarakter bør den toldmæssige beskyttelse af dette mærke lettes på det administrative plan;

(7) indehaverne af sådanne varemærker bør have adgang til en ordning baseret på en enkelt afgørelse om indgreb, der træffes af den kompetente myndighed i en af medlemsstaterne, og som gælder for en eller flere andre medlemsstater; der bør tages hensyn til udviklingen inden for elektronisk udveksling af oplysninger i forbindelse med administrative procedurer, navnlig for så vidt angår transmission af afgørelser og informationer;

(8) for at sikre, at en sådan afgørelse anvendes ens i de berørte medlemsstater, bør der fastsættes en enkelt gyldighedsperiode for nævnte afgørelse -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 3295/94 foretages følgende ændringer:

1) Titlen affattes således:

»Rådets forordning (EF) nr. 3295/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af visse foranstaltninger i forbindelse med indførsel i Fællesskabet og udførsel og genudførsel fra Fællesskabet af varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret«.

2) Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1. I denne forordning fastsættes det:

a) på hvilke betingelser toldmyndighederne kan gribe ind, når varer, som mistænkes for at være varer som omhandlet i stk. 2, litra a):

- angives til overgang til fri omsætning, udførsel eller genudførsel i henhold til artikel 61 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om en EF-toldkodeks (*)

- opdages ved en kontrol af varer, der er under toldopsyn efter artikel 37 i forordning (EØF) nr. 2913/92, henført under en suspensionsprocedure efter artikel 84, stk. 1, litra a), i nævnte forordning, genudført efter meddelelse eller anbragt i en frizone eller på et toldoplag efter artikel 166 i samme forordning

og

b) hvilke foranstaltninger der skal træffes af de kompetente myndigheder med hensyn til sådanne varer, når det fastslås, at de faktisk er varer, der er omfattet af definitionen i stk. 2, litra a).

2. I denne forordning forstås ved:

a) »varer, der krænker en intellektuel ejendomsret«:

- »varemærkeforfalskede varer«, dvs.:

- varer, herunder deres emballage, hvorpå der uden tilladelse er anbragt et varemærke, som er identisk med - eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra - et gyldigt registreret varemærke for varer af samme type, og som derved krænker den pågældende varemærkeindehavers rettigheder ifølge lovgivningen i Fællesskabet eller i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om at gribe ind

- ethvert bomærke (logo, etiket, selvklæbende mærkat, brochure, brugervejledning, garantibevis), som, selv om det foreligger separat, befinder sig i samme situation som de i første punkt omhandlede varer

- emballage, på hvilken der er anbragt varemærker for varemærkeforfalskede varer, og som foreligger separat og befinder sig i samme situation som de i første punkt omhandlede varer

- »piratkopierede varer«, dvs.: varer, som er eller indeholder kopier, der er fremstillet uden samtykke fra indehaveren af ophavsretten eller de beslægtede rettigheder eller indehaveren af en rettighed til et design eller mønster, uanset om det er registreret under national ret, eller uden at en af denne gyldigt bemyndiget person i fremstillingslandet har samtykket heri, dersom fremstillingen af disse kopier krænker den pågældende rettighed ifølge lovgivningen i Fællesskabet eller i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om at gribe ind

- varer, der i den medlemsstat, hvor anmodningen om toldmyndighedernes indgriben er indgivet, krænker et patent ifølge lovgivningen i denne medlemsstat eller et supplerende beskyttelsescertifikat som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 (**) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 (***)

b) »rettighedsindehaver«: indehaveren af et varemærke, patent eller certifikat og/eller af en af de i litra a) omhandlede rettigheder, samt enhver anden person, der er bemyndiget til at benytte dette varemærke, patent, certifikat og/eller disse rettigheder, eller disses stedfortræder

c) »EF-varemærke«: det varemærke der er defineret i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (****)

d) »certifikat«: det supplerende beskyttelsescertifikat, der er omhandlet i forordning (EØF) nr. 1768/92 og forordning (EF) nr. 1610/96.

3. Sidestillet med varer, der er omfattet af definitionen i stk. 2, litra a), er: enhver form eller skabelon, der er specielt bestemt eller tilpasset til fremstilling af et forfalsket varemærke eller en varemærkeforfalsket vare, til fremstilling af en vare, der krænker et patent eller certifikat, eller til fremstilling af en piratkopieret vare, forudsat at anvendelsen af disse forme eller skabeloner krænker rettighedsindehaverens rettigheder i henhold til lovgivningen i Fællesskabet eller i den medlemsstat, hvor toldmyndighederne er blevet anmodet om at gribe ind.

4. Denne forordning finder ikke anvendelse på varer, hvorpå der er anbragt et varemærke med varemærkeindehaverens samtykke, eller som er beskyttet ved et patent eller et certifikat, en ophavsret, en beslægtet rettighed eller en mønsterrettighed og er fremstillet med rettighedsindehaverens samtykke, men som uden dennes samtykke befinder sig i en af de i stk. 1, litra a), omhandlede situationer.

Det samme gælder de i første afsnit omhandlede varer, som er fremstillet, eller hvorpå der er anbragt et varemærke, på andre betingelser end dem, der er aftalt med den pågældende rettighedsindehaver.

(*) EFT L 302 af 19. 10. 1992, s. 1.

(**) EFT L 182 af 2. 7. 1992, s. 1.

(***) EFT L 198 af 8. 8. 1996, s. 30.

(****) EFT L 11 af 4. 1. 1994, s. 1.«

3) Overskriften til kapitel II affattes således:

»Forbud mod indførsel, overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel, henførsel under en suspensionsprocedure eller anbringelse i toldoplag, frizoner eller frilagre af varer, som krænker visse former for intellektuel ejendomsret«.

4) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Det er forbudt at lade varer, om hvilke det efter proceduren i artikel 6 er fastslået, at de er omfattet af definitionen i artikel 1, stk. 2, litra a), indføre i Fællesskabet, overgå til fri omsætning, udføre, genudføre, eller lade dem omfatte af suspensionsproceduren eller anbringe i frizone eller på frilager.«

5) I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 tilføjes følgende to afsnit:

»Når anmoderen er indehaver af et EF-varemærke, kan anmodningen foruden indgriben af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, sigte på indgriben af toldmyndighederne i en eller flere andre medlemsstater.

Når der findes systemer til elektronisk udveksling af oplysninger, kan medlemsstaterne fastsætte, at anmodningen om toldmyndighedernes indgriben skal ske via edb.«

b) Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

»Hvad angår piratkopierede varer eller varer, som krænker et patent eller et certifikat, skal disse oplysninger eksempelvis og i videst mulig udstrækning omfatte:«.

c) Stk. 3 og 4 affattes således:

»3. Undtagen for så vidt angår anmodninger, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, skal den periode, i hvilken toldmyndighedernes indgriben ønskes, anføres i anmodningen.

I de anmodninger, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, skal det anføres, i hvilke medlemsstater, toldmyndighedernes indgreb ønskes.

4. Det kan kræves, at ansøgeren betaler et gebyr til dækning af administrationsomkostningerne ved behandlingen af anmodningen.

Det kan desuden kræves, at ansøgeren eller dennes stedfortræder i hver af de medlemsstater, hvor afgørelsen om efterkommelse af anmodningen er gyldig, betaler et gebyr til dækning af omkostningerne ved gennemførelsen af afgørelsen.

Gebyrets størrelse skal stå i rimeligt forhold til den tjeneste, der ydes.«

d) I stk. 5 indsættes som tredje afsnit:

»Når en anmodning indgives i medfør af stk. 1, andet afsnit, fastsættes denne periode til et år, samt kan på anmodning af rettighedsindehaveren forlænges med et år af den myndighed, der har truffet den oprindelige afgørelse,«

e) I stk. 6, første led, ændres »varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer« til »varer, der er omfattet af definitionen i artikel 1, stk. 2, litra a)«.

f) I stk. 6 tilføjes følgende sidste afsnit:

»Når anmodningen indgives i medfør af stk. 1, andet afsnit, stilles sikkerheden i hver af de medlemsstater, hvor den kræves, og hvor afgørelsen om at imødekomme anmodningen er gyldig.«

g) Stk. 7 affattes således:

»7. Rettighedsindehaveren skal underrette myndigheden i stk. 1, og, hvor det er relevant, den eller de myndigheder, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, hvis rettigheden ikke længere er gyldigt registreret, eller dens gyldighed er udløbet.«

h) Følgende stykke tilføjes:

»9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på forlængelsen af afgørelsen om den oprindelige anmodning«.

6) I artikel 4 ændres »varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer« til »varer, der er omfattet af definitionen i artikel 1, stk. 2, litra a)«.

7) Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1. Afgørelsen om at imødekomme en rettighedsindehavers anmodning meddeles straks de toldmyndigheder i den pågældende medlemsstat, som vil kunne blive berørt i forbindelse med de i anmodningen omhandlede varer, der mistænkes for at være varer, der er omfattet af definitionen i artikel 1, stk. 2, litra a).

2. Når anmodningen indgives i medfør af artikel 3, stk. 1, andet afsnit, finder artikel 250, første led, i forordning (EØF) nr. 2913/92 tilsvarende anvendelse på den afgørelse, hvorved anmodningen imødekommes, samt på afgørelser, hvorved den forlænges eller ophæves.

Når afgørelsen om at imødekomme en anmodning er truffet, påhviler det ansøgeren at forelægge denne afgørelse sammen med anden relevant information samt oversættelser for tjenestegrenen inden for den toldmyndighed, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, første afsnit, i den eller de medlemsstater, i hvilke ansøgeren har anmodet om toldmyndighedernes indgriben. Efter aftale med ansøgeren kan de pågældende dokumenter forelægges direkte af den tjenestegren, der hører under den toldmyndighed, som har truffet afgørelsen. Efter anmodning fra toldmyndighederne i de berørte medlemsstater forelægger ansøgeren eventuel yderligere information, der måtte være nødvendig for afgørelsens gennemførelse.

Den i artikel 3, stk. 5, tredje afsnit, omhandlede periode løber fra datoen for vedtagelsen af den afgørelse, hvorved anmodningen imødekommes. Denne afgørelse træder først i kraft i den eller de medlemsstater, den er rettet til, efter den i andet afsnit nævnte forelæggelse og, hvor det er relevant, efter at det i artikel 3, stk. 4, andet afsnit, omhandlede gebyr er betalt, og den i artikel 3, stk. 6, omhandlede sikkerhed er stillet. Imidlertid kan gyldigheden af ovennævnte afgørelse under ingen omstændigheder overskride fristen på et år fra datoen for vedtagelsen af afgørelsen om imødekommelse af den oprindelige anmodning.

Denne afgørelse meddeles derpå omgående til de nationale toldmyndigheder, som vil kunne blive berørt i forbindelse med varer, som mistænkes for at være varemærkeforfalskninger eller piratkopier af de i afgørelsen omhandlede varer.

Dette stykke finder tilsvarende anvendelse på den afgørelse, hvorved den oprindelige afgørelse forlænges.«

8) I artikel 6, stk. 1, første afsnit ændres »varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer« til »varer, der er omfattet af definitionen i artikel 1, stk. 2, litra a)«.

9) Artikel 7, stk. 2, affattes således:

»2. Når det drejer sig om varer, der mistænkes for at krænke patenter, certifikater, mønsterrettigheder eller modelrettigheder, kan varernes ejer, importør eller modtager ved at stille sikkerhed opnå, at varerne frigives, eller at bevaringen frafaldes, på betingelse af:

a) at den i artikel 6, stk. 1, omhandlede toldmyndighed inden for den i stk. 1 i nærværende artikel nævnte frist underrettes om, at sagen er blevet forelagt for den myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse om sagens realitet, og som er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel

b) at den hertil beføjede myndighed ved udløbet af nævnte frist ikke har truffet retsbevarende foranstaltninger, og

c) at alle toldformaliteter er opfyldt.

Sikkerhedsstillelsen skal være tilstrækkelig til at beskytte rettighedsindehaverens interesser. Den er ikke til hinder for, at rettighedsindehaveren indbringer sagen for andre instanser. Hvis den myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse om sagens realitet, har fået sagen forelagt på anden måde end på foranledning af indehaveren af patentet, certifikatet, mønsterrettigheden eller modelrettigheden, frigives sikkerheden, såfremt han ikke gør brug af sin ret til at indbringe sagen for retten inden 20 arbejdsdage regnet fra den dag, hvor han modtog underretning om suspensionen af frigivelsen eller bevaringen. I tilfælde hvor stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse, kan denne frist forlænges til højst 30 arbejdsdage.«

10) Overskriften til kapitel V affattes således:

»Bestemmelser for varer, om hvilke det er fastslået, at de krænker en intellektuel ejendomsret«.

11) Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1. Med forbehold af de øvrige retsmidler, der kan benyttes af rettighedsindehaveren, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de kompetente myndigheder:

a) som hovedregel, og uden at der kan ydes nogen form for erstatning, og uden at det offentlige påføres nogen udgifter, kan tilintetgøre de varer, om hvilke det er fastslået, at de er omfattet af definitionen i artikel l, stk. 2, litra a), eller udelukke dem fra erhvervsmæssig omsætning, i medfør af bestemmelserne herom i den nationale lovgivning, således at det undgås, at rettighedshaveren lider skade

b) for sådanne varer kan træffe enhver anden foranstaltning, der faktisk bevirker, at de involverede personer ikke får økonomisk fordel af transaktionen.

Undtagen i særlige tilfælde anses den blotte fjernelse af de varemærker, som uretmæssigt er anbragt på de varemærkeforfalskede varer, ikke for at opfylde dette formål.

2. De i artikel 1, stk. 2, litra a), omhandlede varer kan afstås til statskassen. I så fald finder stk. l, litra a), anvendelse.

3. Ud over de oplysninger, der skal gives i medfør af artikel 6, stk. l, andet afsnit, og på de deri anførte betingelser, underretter toldstedet eller den kompetente toldmyndighed på rettighedsindehaverens anmodning denne om navn og adresse på afsender, importør eller eksportør og fabrikant af varer, om hvilke det er fastslået, at de er omfattet af definitionen i artikel 1, stk. 2, litra a), samt om mængden af de pågældende varer.«

12) Artikel 9, stk. 1 og 2, affattes således:

»1. Imødekommelse af en anmodning, der er affattet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, giver i tilfælde af, at varer, der er omfattet af definitionen i artikel l, stk. 2, litra a), unddrages et toldsteds kontrol som følge af frigivelse eller manglende bevaringsforanstaltning, jf. artikel 6, stk. 1, kun rettighedsindehaveren ret til erstatning på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, eller, hvis anmodningen er indgivet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, andet afsnit, på de betingelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor nævnte varer er unddraget et toldsteds kontrol.

2. Et toldsteds eller en anden kompetent myndigheds udøvelse af den kompetence, som er tillagt dem i forbindelse med bekæmpelse af varer, der er omfattet af definitionen i artikel 1, stk. 2, litra a), kan kun i det omfang, det følger af lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, eller, hvis anmodningen er indgivet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, andet afsnit, kun i det omfang, det følger af lovgivningen i den medlemsstat, hvor skaden er opstået, påføre disse myndigheder ansvar over for personer, der er berørt af de i artikel 1, stk. 1, litra a), og artikel 4, nævnte handlinger, selv om de pågældende har lidt tab på grund af myndighedernes indgriben.«

13) I artikel 11 affattes andet punktum således:

»Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 1999.

På Rådets vegne

J. FISCHER

Formand

(1) EFT C 108 af 7. 4. 1998, s. 63.

(2) EFT C 210 af 6. 7. 1998, s. 125.

(3) EFT C 284 af 14. 9. 1998, s. 3.

(4) EFT L 341 af 30. 12. 1994, s. 8.

(5) EFT L 182 af 2. 7. 1992, s. 1. Forordningen er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(6) EFT L 198 af 8. 8. 1996, s. 30.

(7) EFT L 11 af 14. 1. 1994, s. 1. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 3288/94 (EFT L 349 af 31. 12. 1994, s. 83).