31999R0055

Rådets forordning (EF) nr. 55/1999 af 18. december 1998 om fordeling for 1999 mellem medlemsstaterne af fangstkvoter for fartøjer, der udøver fiskeri i islandske farvande

EF-Tidende nr. L 013 af 18/01/1999 s. 0084 - 0085


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 55/1999 af 18. december 1998 om fordeling for 1999 mellem medlemsstaterne af fangstkvoter for fartøjer, der udøver fiskeri i islandske farvande

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (1), særlig artikel 8, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

Fællesskabet har i overensstemmelse med proceduren i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Island (2), særlig artikel 4, ført konsultationer med Island om de gensidige fiskerirettigheder for 1999 og forvaltningen af de fælles levende ressourcer;

under disse konsultationer blev delegationerne enige om at henstille til deres respektive myndigheder, at der fastsættes bestemte fangstkvoter for 1999 for den anden parts fartøjer;

på baggrund af resultatet af konsultationerne mellem Fællesskabets og Islands delegationer bør der træffes de nødvendige foranstaltninger for 1999;

for at sikre en effektiv forvaltning af fangstmulighederne i de islandske farvande bør de i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3760/92 fordeles mellem medlemsstaterne ved hjælp af kvoter;

det fiskeri, der er omhandlet i nærværende forordning, skal undergives de relevante kontrolforanstaltninger i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3);

supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 847/96 (4) blev ikke aftalt med Island;

det er af almene hensyn strengt nødvendigt, at denne forordning anvendes fra den 1. januar 1999 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fra den 1. januar til den 31. december 1999 må de fangster, som kan tages af fartøjer, der fører en medlemsstats flag, i farvandene henhørende under Islands jurisdiktion ikke overstige de i bilaget fastsatte kvoter.

Fangstkvoterne skal fanges i områder af den islandske økonomiske zone, der afgrænses af rette linjer mellem følgende skæringspunkter:

Det sydvestlige område

1. 63° 12'N og 23° 05'V gennem 62° 00'N og 26° 00'V

2. 62° 58'N og 22° 25'V

3. 63° 06'N og 21° 30'V

4. 63° 03'N og 21° 00'V derfra 180° 00'S

Det sydøstlige område

1. 63° 14'N og 10° 40'V

2. 63° 14'N og 11° 23'V

3. 63° 35'N og 12° 21'V

4. 64° 00'N og 12° 30'V

5. 63° 53'N og 13° 30'V

6. 63° 36'N og 14° 30'V

7. 63° 10'N og 17° 00'V derfra 180° 00'S

Artikel 2

De i bilaget omhandlede bestande er ikke omfattet af betingelserne i artikel 2 og 3 og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1998.

På Rådets vegne

W. MOLTERER

Formand

(1) EFT L 389 af 31.12.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1181/98 (EFT L 164 af 9.6.1998, s. 1).

(2) EFT L 161 af 2.7.1993, s. 1.

(3) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2205/97 (EFT L 304 af 7.11.1997, s. 1).

(4) EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

BILAG

Fordeling af Fællesskabets fangstkvoter i islandske farvande for 1999

>

TABELPOSITION>