FORRETNINGSORDEN

(14. udgave)

Hjælp til læseren:

Fortolkninger til forretningsordenen (jf. artikel 180) er gengivet med kursiv.

INDHOLDSFORTEGNELSE

>TABELPOSITION>

KAPITEL I

MEDLEMMER AF EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 1

Europa-Parlamentet

1. Europa-Parlamentet er den forsamling, der er valgt i henhold til traktaterne, akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne til Europa-Parlamentet og den af traktaterne afledte nationale lovgivning.

2. De valgte repræsentanter til Europa-Parlamentet betegnes som

"Medlemmer af Europa-Parlamentet" på dansk

"Mitglieder des Europäischen Parlaments" på tysk

"Βουλευτές του Ευρωπαϊκού Κοινοβουλίου" på græsk

"Members of the European Parliament" på engelsk

"Diputados al Parlamento Europeo" på spansk

"Euroopan parlamentin jäsenet" på finsk

"Députés au Parlement européen" på fransk

"Deputati al Parlamento europeo" på italiensk

"Leden van het Europees Parlement" på nederlandsk og

"Deputados ao Parlamento europeu" på portugisisk.

"Ledamöter av Europaparlamentet" på svensk

Artikel 2

Frit mandat

Medlemmerne af Europa-Parlamentet udøver deres mandat frit. De er ikke bundet af pålæg og kan ikke modtage bundet mandat.

Artikel 3

Privilegier og immuniteter

1. Medlemmerne nyder de privilegier og immuniteter, der gælder i henhold til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten af 8. april 1965 om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber.

2. Så snart Parlamentets formand har modtaget meddelelse om medlemmernes valg, udsteder denne passersedler, som sikrer deres fri bevægelighed i medlemsstaterne.

3. Medlemmerne er berettiget til indsigt i alle dokumenter, der er i Parlamentets eller et udvalgs besiddelse, bortset fra personlige akter og afregninger, som kun de pågældende medlemmer har indsigt i.

Artikel 4

Medlemmernes deltagelse i møder og afstemninger

1. Ved hvert møde fremlægges en tilstedeværelsesliste, som medlemmerne forsyner med deres underskrift.

2. Navnene på de medlemmer, der har været til stede ifølge tilstedeværelseslisten, anføres i protokollen fra hvert møde.

3. I tilfælde af afstemning ved navneopråb anføres i protokollen, hvilke medlemmer der har deltaget i afstemningen, og hvorledes de har stemt.

Artikel 5

Omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser

Præsidiet fastsætter bestemmelser om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til medlemmerne.

Artikel 6

Ophævelse af immunitet

1. Enhver anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed til formanden om ophævelse af et medlems immunitet meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.

2. Det kompetente udvalg prøver straks anmodningerne i den rækkefølge, de fremsættes.

3. Udvalget kan anmode den myndighed, som har fremsat anmodningen, om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves. Udvalget hører medlemmet, hvis den pågældende fremsætter ønske herom, og medlemmet kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som han måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem.

4. Udvalgets betænkning indeholder et forslag til afgørelse, der blot skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immuniteten. Ligger der flere forskellige anklagepunkter til grund for anmodningen, kan der dog udarbejdes et særskilt forslag til afgørelse for hvert anklagepunkt. Undtagelsesvis kan det i udvalgets betænkning foreslås, at ophævelsen af immuniteten udelukkende skal vedrøre den strafferetlige forfølgelse, men at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for nogen form for frihedsberøvelse, fængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre ham i at varetage sit mandat.

Når der fremsættes en anmodning om ophævelse af immunitet med mulighed for at forpligte medlemmet til at give møde i retten som vidne eller sagkyndig, hvorved den pågældendes frihed berøves:

- sikrer udvalget sig, inden det fremsætter forslag om ophævelse af immunitet, at medlemmet ikke tvinges til at give møde på et tidspunkt, som hindrer eller vanskeliggør deltagelse i det parlamentariske arbejde, eller at medlemmet kan afgive sin forklaring skriftligt eller på anden måde, som ikke vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser,

- indhenter udvalget nøjere oplysninger om forklaringens genstand for at undgå, at medlemmet tvinges til at afgive forklaring om fortrolige oplysninger, som den pågældende har modtaget eller givet under udøvelsen af sit hverv og ikke finder det hensigtsmæssigt at afsløre.

5. Udvalget udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen.

6. Udvalgets betænkning optages som første punkt på dagsordenen for det første møde, efter at den er indgivet. Der kan ikke stilles ændringsforslag til forslaget/forslagene til afgørelse.

Forhandlingen må kun dreje sig om grundene for eller imod hvert enkelt forslag om henholdsvis ophævelse eller bevarelse af immuniteten.

Med forbehold af artikel 122 kan det medlem, der er genstand for anmodningen om ophævelse af immunitet, ikke tage ordet under forhandlingen.

Der stemmes om forslag(ene) til afgørelse i betænkningen under den første afstemningstid, efter at forhandlingen er afsluttet.

Efter behandling i Parlamentet stemmes der om hvert enkelt forslag i betænkningen. Forkastes et forslag, betragtes det modsatte som vedtaget.

7. Formanden meddeler straks Parlamentets afgørelse til den pågældende medlemsstats kompetente myndighed og anmoder i tilfælde af en eventuel ophævelse af den parlamentariske immunitet om at blive holdt underrettet om, hvilke retsafgørelser der træffes som følge heraf. Så snart formanden har modtaget disse oplysninger, giver denne på den mest hensigtsmæssige måde Parlamentet meddelelse herom.

8. Bliver et medlem under eller umiddelbart efter begåelsen af en strafbar handling arresteret eller retsforfulgt, kan ethvert andet medlem anmode om udsættelse af den påbegyndte retsforfølgning eller om løsladelse.

Formanden sikrer udøvelsen af denne rettighed, når tilbageholdelsen eller sigtelsen har til formål at tvinge et medlem til at give møde for retten som vidne eller sagkyndig mod hans vilje og uden forudgående ophævelse af hans immunitet.

Artikel 7

Valgs prøvelse

1. På grundlag af en betænkning fra sit kompetente udvalg foretager Parlamentet omgående valgs prøvelse og træffer afgørelse om hvert enkelt nyvalgt medlems mandat og om eventuelle indsigelser indgivet på grundlag af bestemmelserne i akten af 20. september 1976, men ikke om indsigelser på grundlag af de nationale valglove.

2. Betænkningen fra det kompetente udvalg udarbejdes på grundlag af de officielle meddelelser fra de enkelte medlemsstater om de samlede valgresultater med navnene på de valgte kandidater og på eventuelle suppleanter med angivelse af den rækkefølge, hvori de er valgt.

Et medlems mandat kan først erklæres gyldigt, efter at den pågældende skriftligt har afgivet erklæringer på grundlag af artikel 6 i akten af 20. september 1976 og bilag I til denne forretningsorden.

Parlamentet kan når som helst på grundlag af en betænkning fra sit kompetente udvalg træffe afgørelse om enhver indsigelse mod gyldigheden af et medlems mandat.

3. Skyldes valget af et medlem, at kandidater på samme liste har trukket deres kandidatur tilbage, påser det udvalg, der er kompetent med hensyn til valgs prøvelse, at denne tilbagetrækning er sket i overensstemmelse med ånd og bogstav i akten af 20. september 1976 og artikel 8, stk. 3, i denne forretningsorden.

4. Det kompetente udvalg påser, at medlemsstaternes og Unionens myndigheder omgående giver Parlamentet alle oplysninger, som vil kunne påvirke et medlem af Europa-Parlamentet i dettes udøvelse af sit mandat eller suppleanternes rækkefølge; er der tale om en udnævnelse, angives den dato, fra hvilken udnævnelsen har virkning.

Indleder medlemsstaternes kompetente myndigheder en procedure, som kan føre til mandatbortfald for et medlem, anmoder formanden dem om at blive løbende orienteret om sagens udvikling. Han henviser sagen til det kompetente udvalg, på hvis forslag Parlamentet kan afgive udtalelse.

5. Ethvert medlem, hvis mandat endnu ikke er prøvet, eller for hvem der ikke er truffet afgørelse om en indsigelse, deltager i Parlamentets og dets organers møder med fulde rettigheder.

6. I begyndelsen af hver valgperiode opfordrer formanden medlemsstaternes kompetente myndigheder til at give Parlamentet alle relevante oplysninger med henblik på gennemførelsen af denne artikel.

Artikel 8

Mandatets varighed

1. Mandatet begynder og ophører i overensstemmelse med akten af 20. september 1976. Det ophører ligeledes ved dødsfald eller nedlæggelse af mandatet.

2. Alle medlemmer fortsætter i deres funktion indtil åbningen af Parlamentets første møde efter valget.

3. Ethvert medlem, der nedlægger sit mandat, meddeler formanden dette samt den dato - senest tre måneder fra meddelelsen - hvorfra mandatnedlæggelsen har virkning. Denne meddelelse har form af en protokol, der udarbejdes i nærværelse af generalsekretæren eller dennes stedfortræder, undertegnes af denne og det pågældende medlem og straks forelægges det kompetente udvalg, som sætter den på dagsordenen for sit første møde efter modtagelsen af dokumentet.

Skønner det kompetente udvalg, at mandatnedlæggelsen er i modstrid med ånd eller bogstav i akten af 20. september 1976, underretter det Parlamentet herom med henblik på, at dette træffer afgørelse om, hvorvidt mandatet konstateres ledigt eller ej.

I modsat fald konstateres mandatet ledigt fra den dato, som det afgående medlem har angivet i protokollen om mandatnedlæggelsen. Parlamentet stemmer ikke herom.

Der indføres en forenklet procedure med henblik på visse helt specielle omstændigheder, hvor der afholdes én eller flere mødeperioder mellem den dato, hvorfra mandatnedlæggelsen har virkning, og det første møde i det kompetente udvalg. I sådanne tilfælde, hvor mandatet ikke er konstateret ledigt, ville den politiske gruppe, som det afgående medlem tilhører, ikke have mulighed for at få en efterfølger under disse mødeperioder. Ved den forenklede procedure får det kompetente udvalgs ordfører, der har ansvaret for disse sager, mandat til straks at behandle enhver mandatnedlæggelse, der er behørigt meddelt, og - for så vidt en forsinkelse i behandlingen af meddelelsen kunne få skadelige virkninger - forelægge sagen for udvalgets formand, med henblik på at denne i overensstemmelse med stk. 3

- enten på udvalgets vegne underretter Parlamentets formand om, at mandatet kan konstateres ledigt,

- eller indkalder udvalget til et ekstraordinært møde med henblik på at behandle eventuelle problemer, som ordføreren måtte have gjort opmærksom på.

4. Uforenelighed som følge af national lovgivning meddeles Parlamentet, som tager meddelelsen til efterretning.

Giver medlemsstaternes eller Unionens kompetente myndigheder formanden meddelelse om udnævnelse til hverv, der er uforenelige med medlemskab af Europa-Parlamentet, underretter formanden Parlamentet, som konstaterer, at mandatet er blevet ledigt.

5. Medlemsstaternes og Unionens myndigheder underretter formanden om enhver opgave, de agter at overdrage et medlem. Formanden pålægger det kompetente udvalg at undersøge, hvorvidt den pågældende opgave er forenelig med ånd og bogstav i akten af 20. september 1976, og underretter Parlamentet, det pågældende medlem og de berørte myndigheder om udvalgets konklusioner.

6. Mandatet anses som ophørt og ledigt fra følgende tidspunkter:

- ved nedlæggelse af mandat: fra datoen for Parlamentets konstatering af, at mandatet er blevet ledigt, i overensstemmelse med protokollen om mandatnedlæggelsen,

- ved udnævnelse til hverv, som er uforenelige med mandatet som medlem af Europa-Parlamentet enten i henhold til den nationale valglov eller i henhold til artikel 6 i akten af 20. september 1976: fra det tidspunkt, der angives af medlemsstaternes eller Unionens kompetente myndigheder.

7. Når Parlamentet har konstateret, at et mandat er blevet ledigt, underretter det vedkommende medlemsstat herom.

8. Enhver indsigelse mod gyldigheden af et allerede prøvet mandat henvises til det kompetente udvalg, som omgående aflægger beretning til Parlamentet senest ved begyndelsen af den efterfølgende mødeperiode.

9. Parlamentet forbeholder sig ret til at erklære prøvede mandater for ugyldige eller til at nægte at erklære et mandat for ledigt, dersom der i forbindelse med godkendelsen eller ophævelsen af mandatet konstateres materielle unøjagtigheder eller mangler ved samtykket.

Artikel 9

Adfærdsregler

1. Parlamentet kan vedtage adfærdsregler for sine medlemmer. Sådanne regler vedtages i overensstemmelse med artikel 181, stk. 2, og vedføjes forretningsordenen(1).

Disse regler kan på ingen måde gøre indgreb i eller begrænse udøvelsen af mandatet eller af virksomhed af politisk eller anden art i forbindelse hermed.

2. Kvæstorerne er ansvarlige for udstedelse af adgangskort, der er personlige og gyldige i op til et år, til personer, der regelmæssigt ønsker adgang til Parlamentet for i egen eller tredjemands interesse at informere dets medlemmer som led i disses parlamentariske mandat.

Til gengæld skal de pågældende personer:

- efterleve den adfærdskodeks, der er anført i et bilag(2) til forretningsordenen

- indskrive sig i et register, som føres af kvæstorerne.

Offentligheden har efter anmodning adgang til registret på alle Parlamentets arbejdssteder og, på en af kvæstorerne nærmere fastsat måde, i dets informationskontorer i medlemsstaterne.

Gennemførelsesbestemmelserne til dette stykke er nærmere beskrevet i et bilag(3) til forretningsordenen.

3. Adfærdsregler samt rettigheder og privilegier for tidligere medlemmer fastsættes af Præsidiet. Alle tidligere medlemmer behandles ens.

KAPITEL II

PARLAMENTETS SESSIONER

Artikel 10

Indkaldelse af Parlamentet

1. Valgperioden svarer til varigheden af medlemmernes mandat som fastsat i akten af 20. september 1976.

Sessionen er den årlige periode, der fremgår af ovennævnte akt og af traktaterne.

Mødeperioden er den periode - som regel hver måned - hvor Parlamentet træder sammen. Den er opdelt i daglige møder.

Parlamentsmøder, der afholdes samme dag, betragtes som et enkelt møde.

2. Parlamentet træder sammen uden indkaldelse den anden tirsdag i marts hvert år og fastsætter selv varigheden af de mødefri perioder inden for sessionen.

3. Parlamentet træder endvidere sammen uden indkaldelse den første tirsdag efter udløbet af et tidsrum på en måned regnet fra slutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i akten af 20. september 1976.

4. Formandskonferencen kan ændre varigheden af de i henhold til stk. 2 fastsatte mødefri perioder ved en begrundet afgørelse, som skal træffes mindst to uger før den af Parlamentet oprindeligt fastsatte dato for genoptagelse af sessionen; denne dato kan dog ikke udskydes mere end to uger.

5. Efter anmodning fra et flertal af Parlamentets medlemmer eller efter anmodning fra Kommissionen eller Rådet indkalder formanden Parlamentet til ekstraordinært møde efter at have hørt Formandskonferencen.

Formanden kan endvidere med Formandskonferencens samtykke indkalde Parlamentet til ekstraordinært møde efter anmodning fra 1/3 af dettes medlemmer.

Artikel 11

Mødested

1. Parlamentet holder sine plenarmøder og udvalgsmøder i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne.

Forslag om yderligere mødeperioder i Bruxelles og ændringsforslag hertil vil kunne vedtages med simpelt flertal.

2. Ethvert udvalg kan vedtage at anmode om, at ét eller flere møder bliver holdt andetsteds. Anmodningen, der skal begrundes, rettes til Parlamentets formand, som forelægger den for Præsidiet. I tilfælde af uopsættelighed kan formanden selv træffe afgørelsen. Afslag fra Præsidiet eller formanden skal være begrundet.

KAPITEL III

HVERV

Artikel 12

Aldersformand

1. På det i artikel 10, stk. 3, omhandlede møde samt ethvert andet møde til valg af formand og Præsidium fører det ældste af de tilstedeværende medlemmer forsædet som aldersformand, indtil formanden er erklæret valgt.

2. Under aldersformandens ledelse må ingen forhandling finde sted, der ikke har sammenhæng med valget af formand eller med valgs prøvelse.

Rejses der under aldersformandens ledelse spørgsmål om valgs prøvelse, henviser denne spørgsmålet til det kompetente udvalg.

Artikel 13

Indstilling af kandidater og almindelige bestemmelser

1. Formanden, næstformændene og kvæstorerne vælges ved hemmelig afstemning i overensstemmelse med artikel 136. Indstilling af kandidater kan kun ske med de pågældendes samtykke. Indstillingen kan kun foretages af politiske grupper eller mindst 32 medlemmer. Dog kan kandidaterne vælges med akklamation, hvis antallet af kandidater ikke overstiger antallet af ledige pladser.

2. Ved valg af formand, næstformænd og kvæstorer taget som en helhed må der tages hensyn til en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske retninger.

Artikel 14

Valg af formand - Åbningstale

1. Først vælges formanden. Kandidaturerne skal før hver valgrunde forelægges for aldersformanden, som bekendtgør dem for Parlamentet. Har ingen kandidat efter tre valgrunder opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, kan kun de to medlemmer, der ved tredje valgrunde har opnået det største antal stemmer, være kandidater ved fjerde valgrunde. I tilfælde af stemmelighed erklæres den ældste kandidat valgt.

2. Så snart formanden er valgt, overlader aldersformanden forsædet til denne. Kun den valgte formand kan holde en åbningstale.

Artikel 15

Valg af næstformænd

1. Derefter vælges de 14 næstformænd på én stemmeseddel. Ved første valgrunde anses de kandidater, der har opnået absolut flertal af de afgivne stemmer, for valgt i den rækkefølge, der fremgår af deres stemmetal. Opnår man ikke herved at få valgt alle næstformændene, afholdes under samme betingelser en ny valgrunde til besættelse af de resterende pladser. Bliver en tredje valgrunde nødvendig, betragtes de kandidater, som får flest stemmer, som valgt til de resterende pladser. I tilfælde af stemmelighed erklæres de ældste kandidater valgt.

Selv om det i modsætning til artikel 14, stk. 1, ikke fremgår klart i forbindelse med valg af næstformænd, at der kan forelægges kandidaturer mellem de forskellige valgrunder, følger dette automatisk af Forsamlingens ret til alene at træffe afgørelse om enhver kandidatur, så meget mere som det kunne vanskeliggøre en hensigtsmæssig afvikling af valget, hvis denne mulighed ikke fandtes.

2. Med forbehold af artikel 18, stk. 1, bestemmes næstformændenes rangfølge af den rækkefølge, hvori de er valgt, og i tilfælde af stemmelighed af alderen.

Når valg ikke finder sted ved hemmelig afstemning, er rangfølgen den, hvori formanden har oplæst navnene.

Artikel 16

Valg af kvæstorer

Efter valg af næstformænd vælger Parlamentet fem kvæstorer.

Disse kvæstorer vælges på samme måde som næstformændene.

Artikel 17

Funktionsperiode

1. Funktionsperioden for formand, næstformænd og kvæstorer udgør 2 1/2 år.

Uanset om et medlem ændrer sit gruppetilhørsforhold, bevarer han i den resterende del af sin funktionsperiode på 2 1/2 år sit eventuelle medlemskab af Præsidiet eller Kvæstorkollegiet.

2. Bliver en af disse poster ledig inden udløbet af denne periode, forbliver det dertil valgte medlem kun på denne post, indtil hans forgængers funktionsperiode er udløbet.

Artikel 18

Ledige poster

1. Nyvalg af formanden, en næstformand eller en kvæstor inden for valgperioden foretages efter foranstående bestemmelser.

En nyvalgt næstformand indtager sin forgængers plads i næstformændenes rangfølge.

2. Bliver formandens plads ledig, udøver første næstformand hans hverv, indtil der vælges en ny formand.

Artikel 19

Formandens opgaver

1. Formanden leder på de i forretningsordenen fastsatte betingelser alt arbejde i Parlamentet og dets organer. Han har alle de beføjelser, som er nødvendige for at føre forsædet ved alle Parlamentets forhandlinger og sikre, at de afvikles korrekt.

Blandt formandens beføjelser er retten til at sætte teksterne under afstemning i en anden rækkefølge end den afstemningsrækkefølge, der fremgår af det dokument, der stemmes om. Formanden kan i analogi med bestemmelserne i artikel 130, stk. 7, forinden indhente Parlamentets samtykke hertil.

2. Formanden åbner, udsætter og hæver møderne. Han påser overholdelsen af forretningsordenen, sørger for opretholdelse af god orden, giver talerne ordet, erklærer forhandlingerne for afsluttet, lader foretage afstemninger og bekendtgør afstemningernes udfald. Han henviser de sager til udvalgene, som hører under deres sagsområde.

3. Formanden må under forhandlingerne kun tage ordet for at sammenfatte forhandlingen og føre den tilbage til sagen. Vil formanden deltage i forhandlingerne, må han forlade formandspladsen og kan først indtage den igen, efter at forhandlingen om sagen er afsluttet.

4. Formanden repræsenterer Parlamentet i internationale forbindelser, ved officielle lejligheder samt i administrative, retslige og finansielle anliggender. Han kan uddelegere disse beføjelser.

Artikel 20

Næstformændenes opgaver

Er formanden fraværende eller forhindret, eller vil han deltage i forhandlingerne, jf. artikel 19, stk. 3, træder en af næstformændene i hans sted, jf. artikel 15, stk. 2.

KAPITEL IV

PARLAMENTETS ORGANER

Artikel 21

Præsidiets sammensætning

1. Præsidiet består af formanden og Parlamentets 14 næstformænd.

2. Kvæstorerne er medlemmer af Præsidiet med rådgivende funktion.

3. I tilfælde af stemmelighed ved vedtagelser i Præsidiet er formandens stemme udslaggivende.

Artikel 22

Præsidiets opgaver

1. Præsidiet udfører de opgaver, det får overdraget i henhold til forretningsordenen.

2. Præsidiet træffer afgørelse om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende medlemmerne, Parlamentets interne organisation, dets sekretariat og dets organer.

3. Præsidiet træffer afgørelse i spørgsmål vedrørende mødernes afvikling.

4. Præsidiet vedtager bestemmelserne vedrørende løsgængere, jf. artikel 30.

5. Præsidiet fastsætter Generalsekretariatets stillingsfortegnelse og regulativerne for tjenestemænds og øvrige ansattes administrative og finansielle stilling.

6. Præsidiet opstiller det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag.

7. Præsidiet vedtager retningslinjerne for kvæstorerne, jf. artikel 25.

8. Præsidiet godkender udvalgsmøder uden for de sædvanlige arbejdssteder, høringer og ordføreres undersøgelses- og informationsrejser.

9. Præsidiet udnævner generalsekretæren, jf. artikel 182.

10. Formanden og/eller Præsidiet kan betro almindelige eller specielle opgaver fra formandens og/eller Præsidiets kompetenceområde til ét eller flere medlemmer af Præsidiet. Samtidig fastlægges, hvorledes disse opgaver skal gennemføres.

11. Ved nyvalg af Parlamentet fungerer det afgående Præsidium indtil det nye Parlaments første møde.

Artikel 23

Formandskonferencens sammensætning

1. Formandskonferencen består af Parlamentets formand og gruppeformændene. En gruppeformand kan lade sig repræsentere ved et medlem af sin gruppe.

2. Løsgængerne sender to medlemmer til møderne i Formandskonferencen, hvor disse deltager uden stemmeret.

3. Formandskonferencen søger at nå frem til konsensus i de spørgsmål, der forelægges den.

Hvor det ikke er muligt at opnå konsensus, foretages der afstemning, hvor hver gruppes stemme tæller i forhold til dens antal medlemmer.

Artikel 24

Formandskonferencens opgaver

1. Formandskonferencen udfører de opgaver, den får overdraget i henhold til forretningsordenen.

2. Formandskonferencen træffer afgørelse om tilrettelæggelsen af Parlamentets arbejde og om spørgsmål vedrørende planlægningen af lovgivningsarbejdet.

3. Formandskonferencen er ansvarlig for spørgsmål vedrørende forbindelserne til Den Europæiske Unions andre organer og institutioner samt til medlemsstaternes nationale parlamenter. Præsidiet udpeger to næstformænd til at varetage forbindelserne med de nationale parlamenter. De aflægger regelmæssigt beretning om denne virksomhed til Formandskonferencen.

4. Formandskonferencen er ansvarlig for spørgsmål vedrørende forbindelserne med tredjelande samt med institutioner og organisationer uden for Den Europæiske Union.

5. Formandskonferencen opstiller forslaget til dagsorden for mødeperioderne.

6. Formandskonferencen er ansvarlig for sammensætningen af udvalg og midlertidige undersøgelsesudvalg samt blandede parlamentariske udvalg, stående delegationer og ad hoc-delegationer og disses beføjelser.

7. Formandskonferencen træffer afgørelse om fordelingen af pladserne i mødesalen, jf. artikel 31.

8. Formandskonferencen giver tilladelse til initiativbetænkninger.

9. Formandskonferencen stiller forslag til Præsidiet vedrørende administrative og budgetmæssige spørgsmål i de politiske grupper.

Artikel 25

Kvæstorernes opgaver

Kvæstorerne varetager administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører medlemmerne, efter retningslinjer vedtaget af Præsidiet.

Artikel 26

Udvalgsformandskonferencen

1. Udvalgsformandskonferencen består af formændene for alle stående og midlertidige udvalg. Den vælger en formand.

2. Udvalgsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om udvalgenes arbejde og opstillingen af dagsordenen for mødeperioderne.

3. Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Udvalgsformandskonferencen visse opgaver.

Artikel 27

Delegationsformandskonferencen

1. Delegationsformandskonferencen består af formændene for alle stående interparlamentariske delegationer. Den vælger en formand.

2. Delegationsformandskonferencen kan rette henstillinger til Formandskonferencen om delegationernes arbejde.

3. Præsidiet og Formandskonferencen kan overdrage Delegationsformandskonferencen visse opgaver.

Artikel 28

Præsidiets, Formandskonferencens og kvæstorernes oplysningspligt

1. Protokollerne fra Præsidiets og Formandskonferencens møder oversættes til de officielle sprog, trykkes og omdeles til alle Parlamentets medlemmer, medmindre Præsidiet eller Formandskonferencen af fortrolighedshensyn undtagelsesvis bestemmer andet.

2. Ethvert medlem kan stille spørgsmål om Præsidiets, Formandskonferencens eller kvæstorernes arbejde. Sådanne spørgsmål indgives skriftligt til formanden; de offentliggøres sammen med besvarelserne i Parlamentets bulletin inden for en frist på 30 dage, efter at spørgsmålene er stillet.

KAPITEL V

POLITISKE GRUPPER

Artikel 29

Dannelse af politiske grupper

1. Medlemmerne kan danne grupper efter politisk tilhørsforhold.

2. En politisk gruppe skal have medlemmer fra mere end én medlemsstat. Til dannelse af en politisk gruppe kræves mindst 23 medlemmer fra to medlemsstater, 18 fra tre eller 14 fra fire eller flere medlemsstater.

3. Et medlem kan kun tilhøre én politisk gruppe.

4. Stiftelsen af en politisk gruppe meddeles formanden i en erklæring. Erklæringen skal omfatte navnet på gruppen, navnene på medlemmerne og navnene på bestyrelsesmedlemmerne.

5. Stiftelseserklæringen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 30

Løsgængere

1. Medlemmer, der ikke tilslutter sig en politisk gruppe, råder over et sekretariat. De nærmere regler fastsættes af Præsidiet efter forslag fra generalsekretæren.

2. Præsidiet fastsætter bestemmelser om disse medlemmers status og parlamentariske rettigheder.

Artikel 31

Fordeling af pladserne i mødesalen

Formandskonferencen træffer afgørelse om fordelingen af pladserne i mødesalen til de politiske grupper, løsgængerne og Den Europæiske Unions institutioner.

KAPITEL VI

FORBINDELSERNE MED ANDRE INSTITUTIONER

INDSTILLINGER OG UDNÆVNELSER

Artikel 32

Valg af formand for Kommissionen

1. Når medlemsstaternes regeringer er blevet enige om, hvem de vil indstille til hvervet som formand for Kommissionen, anmoder formanden denne om at afgive en redegørelse og forelægge sine politiske retningslinjer for Parlamentet. Redegørelsen efterfølges af en forhandling.

Rådet indbydes til at deltage i forhandlingen.

2. Parlamentet godkender eller forkaster indstillingen med et flertal af de afgivne stemmer.

Afstemningen sker ved navneopråb.

3. Vælges kandidaten, underretter Parlamentets formand formanden for Det Europæiske Råd og medlemsstaternes regeringer herom og anmoder dem og den udpegede formand for Kommissionen om at indstille kandidater til de forskellige poster som medlem af Kommissionen efter fælles overenskomst.

4. Godkender Parlamentet ikke indstillingen, anmoder formanden medlemsstaternes regeringer om at indstille en ny kandidat.

Artikel 33

Valg af Kommissionen

1. Formanden anmoder efter høring af den udpegede formand for Kommissionen de kandidater, der er indstillet til de forskellige poster som medlem af Kommissionen, om at møde for de relevante udvalg i henhold til deres forventede forretningsområder. Disse høringer er offentlige.

2. Udvalget opfordrer det indstillede medlem til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

3. Den udpegede formand præsenterer sit kollegium og forelægger Kommissionens program på et møde i Parlamentet, hvortil alle medlemmer af Rådet er indbudt. Forelæggelsen efterfølges af en forhandling.

4. Som afslutning på forhandlingen kan en politisk gruppe fremsætte et beslutningsforslag. Artikel 37, stk. 3, 4 og 5, finder anvendelse.

Efter afstemningen om beslutningsforslaget vælger eller forkaster Parlamentet Kommissionen med et flertal af de afgivne stemmer.

Afstemningen sker ved navneopråb.

Parlamentet kan udsætte afstemningen til næste møde.

5. Formanden underretter medlemsstaternes regeringer om valget eller forkastelsen af Kommissionen.

6. Sker der ændringer i fordelingen af Kommissionens porteføljer under mandatet, opfordres de pågældende kommissærer til at møde for det udvalg, der er kompetent med hensyn til det pågældende ansvarsområde.

Artikel 34

Forslag om mistillidsvotum til Kommissionen

1. 1/10 af Parlamentets medlemmer kan indgive forslag til Parlamentets formand om mistillidsvotum til Kommissionen.

2. Forslaget skal være forsynet med betegnelsen "Forslag om mistillidsvotum" og skal være begrundet. Det fremsendes til Kommissionen.

3. Formanden giver straks medlemmerne meddelelse om forslagets indgivelse.

4. Forhandlingen om mistillidsvotum finder tidligst sted 24 timer efter, at medlemmerne har fået meddelelse om modtagelsen af et forslag om mistillidsvotum.

5. Afstemningen om forslaget sker ved navneopråb og finder tidligst sted 48 timer efter forhandlingens begyndelse.

6. Forhandlingen og afstemningen finder sted senest under den mødeperiode, der følger efter forslagets indgivelse.

7. Forslaget om mistillidsvotum er vedtaget, hvis det opnår et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer og et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer. Afstemningsresultatet meddeles formanden for Rådet og formanden for Kommissionen.

Artikel 35

Udnævnelse af Revisionsrettens medlemmer

1. De indstillede medlemmer af Revisionsretten opfordres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra dets medlemmer.

2. Det kompetente udvalg forelægger Parlamentet en indstilling om, hvorvidt de foreslåede kandidater skal udnævnes.

3. Afstemningen finder sted inden for to måneder fra modtagelsen af forslaget, medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer bestemmer andet.

4. Afgiver Parlamentet negativ udtalelse, anmoder formanden Rådet om at trække sit forslag tilbage og forelægge Parlamentet et nyt.

Artikel 36

Den Europæiske Centralbank

1. Den kandidat, der er foreslået til hvervet som formand for Den Europæiske Centralbank, opfordres til at afgive en redegørelse i det kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra dets medlemmer.

2. Det kompetente udvalg forelægger Parlamentet en indstilling om godkendelse eller forkastelse af den foreslåede kandidat.

3. Afstemningen finder sted inden for to måneder fra modtagelsen af forslaget, medmindre Parlamentet efter anmodning fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer bestemmer andet.

4. Afgiver Parlamentet negativ udtalelse, anmoder formanden Rådet om at tage sit forslag tilbage og forelægge Parlamentet et nyt.

5. Denne fremgangsmåde finder også anvendelse på kandidaterne til hvervene som næstformand og direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank.

REDEGØRELSER

Artikel 37

Redegørelser fra Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd

1. Medlemmerne af Kommissionen, Rådet og Det Europæiske Råd kan på ethvert tidspunkt anmode formanden om at få ordet for at afgive en redegørelse. Formanden afgør, hvornår redegørelsen kan afgives, og om den kan efterfølges af en fuld forhandling eller af en periode på 30 minutter, hvorunder medlemmerne kan stille korte, præcise spørgsmål.

2. Når en redegørelse med forhandling opføres på dagsordenen, kan Parlamentet vedtage at afslutte forhandlingen med en beslutning. Dette er dog ikke muligt, hvis en betænkning om samme emne forventes behandlet under samme eller følgende mødeperiode, medmindre formanden undtagelsesvis foreslår andet. Vedtager Parlamentet at afslutte forhandlingen med en beslutning, kan et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer fremsætte et beslutningsforslag.

3. Der stemmes om sådanne beslutningsforslag samme dag. Formanden træffer afgørelse om eventuelle undtagelser fra denne regel. Stemmeforklaringer er tilladt.

4. Et fælles beslutningsforslag erstatter de af forslagsstillerne tidligere indgivne forslag, men ikke dem, der er indgivet af andre udvalg, politiske grupper eller medlemmer.

5. Når ét beslutningsforslag er vedtaget, sættes de øvrige ikke under afstemning, medmindre formanden undtagelsesvis bestemmer andet.

Artikel 38

Redegørelser for Kommissionens afgørelser

Efter høring af Formandskonferencen kan Parlamentets formand opfordre formanden for Kommissionen, kommissæren med ansvar for forbindelserne med Europa-Parlamentet, eller et andet medlem af Kommissionen efter aftale, til efter hvert af Kommissionens møder at afgive en redegørelse over for Parlamentet for at orientere om de væsentligste afgørelser. Redegørelsen efterfølges af en forhandling på mindst 30 minutter, hvorunder medlemmerne kan stille korte, præcise spørgsmål.

Artikel 39

Redegørelser fra Revisionsretten

1. Formanden for Revisionsretten kan, som led i dechargeproceduren eller Parlamentets andre aktiviteter vedrørende budgetkontrol, opfordres til at tage ordet for at forelægge bemærkningerne i Rettens årsberetning, særberetninger eller udtalelser samt for at redegøre for Rettens arbejdsprogram.

2. Parlamentet kan vedtage at afholde en særlig forhandling med deltagelse af Kommissionen og Rådet om spørgsmål, der rejses i sådanne redegørelser, navnlig når der er påpeget uregelmæssigheder i den økonomiske forvaltning.

Artikel 40

Redegørelser fra Den Europæiske Centralbank

1. Formanden for Den Europæiske Centralbank forelægger Bankens årsberetning om Det Europæiske Centralbanksystems aktiviteter og om den monetære politik i det foregående og det indeværende år for Parlamentet.

2. Parlamentet foranstalter en generel drøftelse efter denne forelæggelse.

3. Formanden for Den Europæiske Centralbank indbydes mindst fire gange årligt til møder i det kompetente udvalg med henblik på at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

4. Formanden, næstformanden og andre medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion indbydes til yderligere møder, hvis de selv eller Parlamentet anmoder herom.

Artikel 41

Henstilling om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker

1. Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker forelægges for det kompetente udvalg, som forelægger en betænkning på plenarmødet.

2. Rådet opfordres til at underrette Parlamentet om indholdet af sin henstilling og om Det Europæiske Råds holdning.

FORESPØRGSLER OG SPØRGSMÅL TIL RÅDET OG KOMMISSIONEN

Artikel 42

Forespørgsler til mundtlig besvarelse

1. Et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer kan stille forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om, at de opføres på Parlamentets dagsorden.

Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som straks forelægger dem for Formandskonferencen.

Formandskonferencen afgør om og i hvilken rækkefølge, de opføres på dagsordenen.

2. Forespørgsler til Kommissionen eller Rådet skal fremsendes til den pågældende institution henholdsvis mindst én og mindst tre uger før det møde, på hvis dagsorden forespørgslerne skal opføres.

3. Den i stk. 2 fastsatte frist finder ikke anvendelse på forespørgsler vedrørende områder, der henhører under artikel 17 og 34 i EU-traktaten. Rådet skal besvare sådanne forespørgsler inden for en rimelig frist, således at Parlamentet holdes behørigt underrettet.

4. En af forespørgerne må anvende fem minutter til begrundelsen. Et medlem af den adspurgte institution besvarer forespørgslen.

Forespørgeren har ret til at udnytte hele den anførte taletid.

5. I øvrigt finder artikel 37, stk. 2, 3, 4 og 5, tilsvarende anvendelse.

Artikel 43

Spørgetid

1. Under hver mødeperiode er der spørgetid til Rådet og Kommissionen på tidspunkter, som Parlamentet vedtager efter forslag fra Formandskonferencen. Parlamentet kan vedtage at afsætte et tidsrum til spørgsmål til Kommissionens formand og dens enkelte medlemmer.

2. Under hver mødeperiode kan et medlem kun stille ét spørgsmål til Rådet og Kommissionen.

3. Spørgsmålene indgives skriftligt til formanden, der afgør, om de kan stilles, og fastsætter rækkefølgen for deres behandling. Denne afgørelse meddeles straks spørgeren.

4. Fremgangsmåden for afviklingen af spørgetiden fastlægges ved retningslinjer(4).

Artikel 44

Forespørgsler til skriftlig besvarelse

1. Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Rådet eller Kommissionen med anmodning om skriftlig besvarelse.

2. Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som meddeler dem til den pågældende institutionen.

3. Forespørgslerne offentliggøres sammen med besvarelserne i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. Har en forespørgsel ikke kunnet besvares inden for fristen, optages den efter anmodning fra forespørgeren på dagsordenen for det næste møde i det kompetente udvalg. Artikel 43 finder tilsvarende anvendelse.

5. Forespørgsler, der kræver omgående svar, men ikke nogen dybtgående undersøgelse (prioriterede forespørgsler), besvares inden for en frist på tre uger. Hvert medlem kan stille en sådan prioriteret forespørgsel én gang om måneden.

6. Alle andre forespørgsler (ikke-prioriterede forespørgsler) besvares inden for en frist på seks uger.

7. Medlemmerne anfører, hvilken form for forespørgsel det drejer sig om. Formanden træffer den endelige afgørelse.

BERETNINGER

Artikel 45

Kommissionens almindelige årsberetning

Kommissionens almindelige årsberetning om Den Europæiske Unions virksomhed sendes til udvalgene, der kan forelægge visse specifikke eller grundlæggende spørgsmål for plenarforsamlingen under anvendelse af en af de gældende procedurer.

Artikel 46

Kommissionens årsberetning om gennemførelsen af fællesskabsretten

1. Kommissionens årsberetning om gennemførelsen af fællesskabsretten i medlemsstaterne sendes til alle berørte udvalg. Ethvert af disse udvalg kan afgive udtalelse til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige anliggender, som forelægger en betænkning på plenarmødet.

2. Den på plenarmødet vedtagne beslutning sendes sammen med det kompetente udvalgs betænkning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Artikel 47

Andre beretninger og rapporter samt årsberetninger fra andre institutioner

1. Andre beretninger og rapporter samt årsberetninger fra andre institutioner, som Parlamentet i henhold til traktaterne skal høres om, eller hvor udviklingen i Den Europæiske Union gør en udtalelse fra Parlamentet nødvendig, behandles i en betænkning, som forelægges på plenarmødet.

2. Andre beretninger og rapporter samt årsberetninger fra andre institutioner, som ikke falder ind under stk. 1, henvises til det kompetente udvalg, som kan stille forslag om udarbejdelse af en betænkning efter artikel 163 eller artikel 62.

BESLUTNINGER OG HENSTILLINGER

Artikel 48

Beslutningsforslag

1. Ethvert medlem kan indgive beslutningsforslag om et emne, som falder ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområde.

Beslutningsforslaget må højst være på 200 ord.

2. Det kompetente udvalg træffer afgørelse om behandlingsformen.

Det kan behandle beslutningsforslaget sammen med andre beslutningsforslag eller betænkninger.

Det kan vedtage at afgive en udtalelse, der også kan have form af en skrivelse.

Det kan vedtage at udarbejde en betænkning. I så fald indhentes Formandskonferencens tilladelse hertil.

3. Forslagsstilleren underrettes om udvalgets og Formandskonferencens afgørelser.

4. Betænkningen skal indeholde det indgivne beslutningsforslag.

5. Udtalelser i form af en skrivelse til andre af Den Europæiske Unions institutioner fremsendes af formanden.

6. Beslutningsforslag indgivet i henhold til artikel 37, stk. 2, artikel 42, stk. 5, eller artikel 50, stk. 2, kan tages tilbage af forslagsstilleren eller -stillerne inden den endelige afstemning om forslaget.

7. Beslutningsforslag indgivet i henhold til stk. 1 kan tages tilbage af forslagsstilleren eller -stillerne eller den første underskriver af forslaget, så længe det kompetente udvalg endnu ikke har vedtaget at udarbejde betænkning herom, jf. stk. 2.

Er forslaget imidlertid blevet overtaget af udvalget på denne måde, kan kun udvalget selv tage det tilbage, og kun så længe forslaget endnu ikke er sat under endelig afstemning.

8. Et tilbagetaget beslutningsforslag kan overtages og straks indgives på ny af en politisk gruppe, et udvalg eller det antal medlemmer, der kræves for at indgive den pågældende form for beslutningsforslag.

Det påhviler udvalgene at sikre, at beslutningsforslag i henhold til denne artikel, som opfylder de fastsatte krav, følges op, og at der på passende måde henvises til dem i de dokumenter, hvori denne opfølgning sker.

Artikel 49

Henstillinger til Rådet

1. Mindst 32 medlemmer eller en politisk gruppe kan fremsætte et forslag til henstilling til Rådet vedrørende de i afsnit V og VI i EU-traktaten omhandlede spørgsmål, eller når Parlamentet ikke er blevet hørt om en international aftale, jf. artikel 97 eller artikel 98.

2. Forslagene henvises til behandling i det kompetente udvalg.

Det kompetente udvalg forelægger eventuelt sagen for Parlamentet efter bestemmelserne i denne forretningsorden.

3. Når det kompetente udvalg udarbejder betænkning, forelægger det Parlamentet et forslag til henstilling til Rådet, en kortfattet begrundelse og eventuelle udtalelser fra de hørte udvalg.

Ved anvendelse af dette stykke skal der ikke indhentes forhåndstilladelse fra Formandskonferencen.

4. I tilfælde af uopsættelighed gælder bestemmelserne i artikel 104 eller 107.

Artikel 50

Debatter om aktuelle og uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning

1. En politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer kan skriftligt anmode formanden om, at der afholdes en debat om et aktuelt og uopsætteligt spørgsmål af væsentlig betydning, jf. artikel 110, stk. 3.

2. På grundlag af de i stk. 1 omhandlede anmodninger udarbejder Formandskonferencen i overensstemmelse med bilag III en liste over de emner, der skal sættes på det endelige forslag til dagsorden for den næste debat om aktuelle og uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning. Der kan højst opføres fem emner på dagsordenen.

Parlamentet kan i henhold til artikel 111 lade et emne udgå af debatten og/eller inddrage et nyt emne, uden at det i denne artikel fastsatte mulige maksimale antal emner overskrides. Forslag til beslutning om de valgte emner skal indgives senest om aftenen den dag, hvor dagsordenen godkendes. Den nøjagtige frist for indgivelse af de pågældende beslutningsforslag fastsættes af formanden.

3. Inden for den samlede varighed af sådanne debatter på højst tre timer for hver mødeperiode fordeles den samlede taletid for de politiske grupper og for løsgængerne i henhold til artikel 120, stk. 2 og 3.

Den taletid, der er tilovers efter forelæggelse af beslutningsforslagene og afstemning samt den eventuelt aftalte taletid til Rådet og Kommissionen, fordeles mellem de politiske grupper og løsgængerne.

4. Når debatten er afsluttet, finder afstemningen straks sted. Bestemmelserne i artikel 137 finder ikke anvendelse.

Afstemning om beslutningsforslag indgivet i henhold til denne artikel kan på formandens og Formandskonferencens initiativ finde sted under ét.

5. Indgives der to eller flere beslutningsforslag om samme emne, finder bestemmelserne i artikel 37, stk. 4, anvendelse.

6. Formanden og gruppeformændene kan bestemme, at et beslutningsforslag sættes under afstemning uden forhandling. En sådan afgørelse kræver enstemmighed blandt gruppeformændene.

Artikel 143, 144 og 146 gælder ikke for beslutningsforslag, som er opført på dagsordenen for en debat om aktuelle og uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning.

Beslutningsforslag med henblik på en debat om aktuelle og uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning kan først indgives, når listen over emner er blevet vedtaget. Ethvert beslutningsforslag, som ikke kan behandles inden for den tidsramme, der er afsat til debatten, bortfalder. Dette gælder ligeledes, såfremt det efter anmodning herom i henhold til artikel 126, stk. 3, konstateres, at der ikke er et beslutningsdygtigt antal til stede. Medlemmerne har naturligvis ret til at indgive disse beslutningsforslag på ny, så de enten kan henvises til udvalgsbehandling, jf. artikel 48, eller opføres på listen over aktuelle og uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning i den efterfølgende mødeperiode.

Et emne kan ikke opføres på dagsordenen for en debat om aktuelle og uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning, hvis det allerede er opført på dagsordenen for den pågældende mødeperiode.

Forretningsordenen giver ingen mulighed for, at et beslutningsforslag fremsat i overensstemmelse med stk. 1 behandles sammen med en udvalgsbetænkning om samme emne.

***

Fremsættes anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, jf. artikel 126, stk. 3, gælder denne anmodning kun for det beslutningsforslag, der er under afstemning, og ikke for de efterfølgende.

Artikel 51

Skriftlige erklæringer

1. Op til fem medlemmer kan indgive en skriftlig erklæring på højst 200 ord om et emne, som falder ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområde. Sådanne erklæringer trykkes på de officielle sprog og omdeles. De indføres med angivelse af underskrivernes navne i et register.

2. Ethvert medlem kan skrive under på en sådan erklæring.

3. Når et flertal af Parlamentets medlemmer har skrevet under på en sådan erklæring, underretter formanden Parlamentet herom.

4. Ved slutningen af den følgende mødeperiode sendes en sådan erklæring til de anførte institutioner med angivelse af underskrivernes navne. Erklæringen fremgår af protokollen fra det sidste møde i den pågældende mødeperiode. Denne offentliggørelse er sidste led i proceduren.

5. En skriftlig erklæring, der har stået i registeret i mere end 3 måneder uden at være blevet underskrevet af mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer, bortfalder.

Artikel 52

Høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg

1. Et udvalg kan anmode om, at Det Økonomiske og Sociale Udvalg høres om problemer af generel art eller om specifikke spørgsmål.

Udvalget skal angive en frist for Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse.

2. En anmodning om høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg forelægges for Parlamentet til godkendelse uden forhandling.

Artikel 53

Høring af Regionsudvalget

1. Et udvalg kan anmode om, at Regionsudvalget høres om problemer af generel art eller om specifikke spørgsmål.

Udvalget skal angive en frist for Regionsudvalgets udtalelse.

2. En anmodning om høring af Regionsudvalget skal forelægges for Parlamentet til godkendelse uden forhandling.

Artikel 54

Interinstitutionelle aftaler

Parlamentet kan indgå aftaler med andre institutioner som led i gennemførelsen af traktaterne eller for at forbedre eller præcisere bestemte procedurer.

En sådan aftale kan have form af en fælles erklæring, en brevveksling, en adfærdskodeks eller en anden relevant form. Den underskrives af formanden, efter at den er godkendt af Parlamentet. Den kan til orientering vedføjes som bilag til forretningsordenen.

KAPITEL VII

FORBINDELSERNE MED DE NATIONALE PARLAMENTER

Artikel 55

Udveksling af information, kontakter og faciliteter

1. Parlamentet holder medlemsstaternes nationale parlamenter løbende orienteret om sin virksomhed.

2. Formandskonferencen kan give formanden mandat til at forhandle om faciliteter til medlemsstaternes nationale parlamenter på et gensidigt grundlag og til at foreslå enhver anden foranstaltning til fremme af kontakterne med de nationale parlamenter.

Artikel 56

Konferencen for Organer med Ansvar for EF-anliggender (COSAC)

1. Efter forslag fra formanden udpeger Formandskonferencen medlemmerne af delegationen til COSAC og kan give dem et mandat. Delegationen ledes af en af næstformændene med ansvar for varetagelse af forbindelserne til de nationale parlamenter.

2. Delegationens øvrige medlemmer vælges på baggrund af de emner, der skal drøftes på COSAC-mødet, og under behørig hensyntagen til den generelle politiske balance i Parlamentet. Delegationen fremsender en beretning efter hvert møde.

KAPITEL VIII

LOVGIVNINGSMÆSSIGE PROCEDURER

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 57

Årsprogrammet for lovgivningen

1. Parlamentet deltager sammen med Kommissionen og Rådet i fastlæggelsen af Den Europæiske Unions lovgivningsprogram.

2. Kommissionen forelægger hvert år i oktober sit årsprogram for lovgivningen ledsaget af en evaluering af det foregående års lovgivningsprogram.

3. Årsprogrammet for lovgivningen vedrører

a) alle lovgivningsmæssige forslag

b) aftaler med tredjelande.

Programmet vedrører også alle forslag til retsakter og lovgivningsmæssige dokumenter, som Parlamentet eller Rådet har anmodet om, og som Kommissionen har indvilliget i at forelægge.

Enhver retsakt, der er medtaget i lovgivningsprogrammet, skal angive retsgrundlaget og tidsplanen for vedtagelse.

4. Inden udgangen af hvert år vedtager Parlamentet en beslutning om de vigtigste politiske målsætninger for lovgivningsprogrammet.

5. Under hastende og uforudsete omstændigheder kan en institution på eget initiativ og i overensstemmelse med de i traktaterne fastsatte procedurer foreslå tilføjelse af en lovforanstaltning ud over dem, der er omtalt i lovgivningsprogrammet.

6. Formanden fremsender den af Parlamentet vedtagne beslutning til de øvrige institutioner, der deltager i Unionens lovgivningsprocedure, og til medlemsstaternes parlamenter.

Formanden anmoder Rådet om at afgive en udtalelse om Kommissionens årsprogram for lovgivningen samt om Parlamentets beslutning.

7. Er en institution ikke i stand til at overholde den fastsatte tidsplan, giver den den anden institution meddelelse om grundene hertil og foreslår en ny tidsplan.

8. Parlamentet skal hver sjette måned tage udviklingen i gennemførelsen af årsprogrammet for lovgivningen op til fornyet behandling.

Programmet kan tages op til revision i begyndelsen af andet halvår.

Artikel 58

Grundlæggende rettigheder, nærheds- og proportionalitetsprincipperne samt finansielle virkninger

Under behandlingen af et forslag til retsakt undersøger Parlamentet navnlig, om forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder og nærheds- og proportionalitetsprincipperne. Har forslaget finansielle virkninger, sikrer Parlamentet sig endvidere, at der er tilstrækkelige finansielle midler.

Artikel 59

Lovgivningsinitiativ, jf. EF-traktatens artikel 192

1. Parlamentet kan anmode Kommissionen om at fremsætte passende forslag til retsakt, jf. EF-traktatens artikel 192, stk. 2, ved at vedtage en beslutning på grundlag af en initiativbetænkning fra det kompetente udvalg, jf. artikel 163. Beslutningen vedtages med et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer. Parlamentet kan samtidig fastsætte en frist for forelæggelsen af et sådant forslag.

2. Forud for indledningen af den i artikel 163 omhandlede procedure sikrer det kompetente udvalg sig, at der ikke allerede er et sådant forslag under udarbejdelse, med andre ord

a) at et sådant forslag ikke er omtalt i årsprogrammet for lovgivningen, eller

b) at forberedelsen af et sådant forslag ikke er påbegyndt eller trækker urimeligt længe ud, eller

c) at Kommissionen ikke har reageret positivt på tidligere anmodninger fremsat af det kompetente udvalg eller i beslutninger, som Parlamentet har vedtaget med simpelt flertal.

3. I Parlamentets beslutning angives det relevante retsgrundlag, og den ledsages af detaljerede henstillinger vedrørende indholdet af det pågældende forslag, som skal respektere nærhedsprincippet og de grundlæggende rettigheder.

4. Har forslaget finansielle virkninger, anfører Parlamentet, hvordan der kan sikres tilstrækkelige finansielle midler.

5. Det kompetente udvalg følger udviklingen i forbindelse med ethvert forslag til retsakt, som udarbejdes efter særlig anmodning fra Parlamentet.

Artikel 60

Behandling af lovgivningsmæssige dokumenter

1. Formanden henviser forslag fra Kommissionen og andre lovgivningsmæssige dokumenter til behandling i det kompetente udvalg.

Når et forslag er opført i årsprogrammet for lovgivningen, kan det kompetente udvalg vedtage at vælge en ordfører, som skal følge udarbejdelsen af forslaget.

Formanden fremsender høringsskrivelser eller anmodninger om udtalelse fra henholdsvis Rådet og Kommissionen til det udvalg, der er kompetent med hensyn til det pågældende forslag.

Bestemmelserne om førstebehandling i artikel 58, 63-73 finder anvendelse på alle retsaktsforslag, hvad enten disse kræver en, to eller tre behandlinger.

2. Rådets fælles holdninger henvises til behandling i det udvalg, der var korresponderende ved førstebehandlingen.

Bestemmelserne om andenbehandling i artikel 74-80 finder anvendelse på fælles holdninger.

3. Under forligsproceduren mellem Parlamentet og Rådet efter andenbehandlingen foretages der ikke henvisning til udvalg.

Bestemmelserne om tredjebehandling i artikel 81-83 finder anvendelse på forligsproceduren.

4. Under anden- og tredjebehandlingen finder artikel 62, 67, stk. 1 og 3, 68, 69, 144, 158, 159 og 162 ikke anvendelse.

5. Opstår der uoverensstemmelse mellem en bestemmelse i forretningsordenen vedrørende anden- og tredjebehandlingen og en hvilken som helst anden bestemmelse i forretningsordenen, har bestemmelsen vedrørende anden- og tredjebehandlingen forrang.

Artikel 61

Høring om forslag fra en medlemsstat

Forslag fra en medlemsstat, jf. EF-traktatens artikel 67, stk. 1, som Parlamentet høres om, behandles efter bestemmelserne i artikel 58, 60, 62, 63 og 67 i denne forretningsorden.

Artikel 62

Bemyndigelse af udvalg til at træffe afgørelse

1. Formandskonferencen kan henvise en høringsskrivelse, en anmodning om udtalelse, en initiativbetænkning (artikel 163) eller en betænkning på grundlag af et beslutningsforslag i henhold til artikel 48, stk. 1-5, til afgørelse i det kompetente udvalg, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra det pågældende udvalg.

2. Er et spørgsmål henvist til et udvalg med bemyndigelse til at træffe afgørelse, jf. stk. 1, og anmoder 1/3 af udvalgets faktiske medlemmer derefter om, at denne bemyndigelse gives tilbage til plenarforsamlingen, gælder bestemmelserne om behandling af udvalgsbetænkninger i plenum, for så vidt angår såvel forhandling som ændringsforslag.

3. Udvalget træffer afgørelse på et offentligt møde.

4. Fristen for ændringsforslag offentliggøres i Parlamentets bulletin.

5. Når udvalget har vedtaget betænkningen, opfører formanden, med forbehold af artikel 117, stk. 1, og artikel 118, denne på forslaget til dagsorden for den følgende mødeperiode. Udvalgets beslutning og eventuelle ændringsforslag betragtes som vedtaget og anføres i protokollen, medmindre 1/10 af Parlamentets medlemmer fra mindst tre forskellige politiske grupper inden begyndelsen af mødeperiodens anden dag har gjort skriftlig indsigelse herimod. Formanden giver meddelelse om sådanne indsigelser ved begyndelsen af mødeperiodens andet møde; udvalgets betænkning opføres i så fald på forslaget til dagsorden for samme eller følgende mødeperiode og behandles efter den sædvanlige procedure. Formanden fastsætter fristen for ændringsforslag.

Anmodningen fra 1/3 af udvalgets faktiske medlemmer om at give bemyndigelsen til at træffe afgørelse tilbage til plenarforsamlingen kan udformes skriftligt på et andet tidspunkt end udvalgsmødet; dog må anmodningen fremsættes inden datoen for det møde, hvor udvalget vælger ordfører om det spørgsmål, for hvilket der er anmodet om, at bemyndigelsen til at træffe afgørelse gives tilbage til plenarforsamlingen.

***

Bestemmelserne om indgivelse af ændringsforslag findes i artikel 139, stk. 1, artikel 165, stk. 4, (jf. artikel 139) og artikel 62, særlig stk. 4, i henhold til hvilken fristen for indgivelse af ændringsforslag skal offentliggøres i Parlamentets bulletin; alle medlemmer kan stille ændringsforslag i alle udvalg, jf. artikel 139, stk. 1; dette gælder så meget desto mere, når udvalget behandler spørgsmål i medfør af artikel 62.

FØRSTEBEHANDLING - PÅ UDVALGSPLAN

Artikel 63

Kontrol af retsgrundlag

1. Inden behandlingen af et kommissionsforslag eller et andet lovgivningsmæssigt dokument kontrollerer det korresponderende udvalg retsgrundlaget.

2. Anfægter det korresponderende udvalg retsgrundlagets holdbarhed eller relevans, anmoder det det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige anliggender, om en udtalelse.

3. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige anliggender, kan også på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende retsgrundlaget for forslag, der er forelagt af Kommissionen. Det underretter i så fald det korresponderende udvalg herom.

4. Vedtager det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige anliggender, at anfægte retsgrundlagets holdbarhed eller relevans, meddeler det Parlamentet sine konklusioner. Parlamentet stemmer herom, inden det stemmer om selve forslaget.

5. Der kan ikke på plenarmødet stilles ændringsforslag om ændring af retsgrundlaget, hvis hverken det korresponderende udvalg eller det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige anliggender, har anfægtet retsgrundlagets holdbarhed eller relevans.

6. Indvilliger Kommissionen ikke i at ændre sit forslag, så det er i overensstemmelse med det retsgrundlag, som Parlamentet har vedtaget, kan ordføreren eller formanden for det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige anliggender, eller for det korresponderende udvalg foreslå, at afstemningen om selve forslaget udsættes til et senere møde.

Artikel 64

Åbenhed i lovgivningsproceduren

1. Under hele lovgivningsproceduren anmoder Parlamentet og dets udvalg om adgang til alle dokumenter vedrørende Kommissionens forslag på samme betingelser som Rådet og dets arbejdsgrupper.

2. Det kompetente udvalg anmoder under sin behandling af et kommissionsforslag Kommissionen og Rådet om at holde det underrettet om udviklingen i behandlingen af dette forslag i Rådet og dets arbejdsgrupper, herunder navnlig om enhver mulighed for kompromiser, der ville ændre Kommissionens oprindelige forslag i væsentlig grad, eller om, hvorvidt Kommissionen agter at tage sit forslag tilbage.

Artikel 65

Ændring af et kommissionsforslag

1. Underretter Kommissionen Parlamentet om, eller bliver det kompetente udvalg på anden måde klar over, at Kommissionen agter at ændre sit forslag, udsætter det kompetente udvalg sin behandling af sagen, indtil det har modtaget Kommissionens nye forslag eller dens ændringer.

2. Ændrer Rådet Kommissionens forslag i væsentlig grad, finder artikel 71 anvendelse.

Artikel 66

Kommissionens og Rådets holdning til ændringsforslagene

1. Inden det kompetente udvalg går over til den endelige afstemning om et kommissionsforslag, anmoder det Kommissionen om at tilkendegive, hvorledes den stiller sig til alle de ændringsforslag, udvalget har vedtaget, og opfordrer Rådet til at udtale sig.

2. Er Kommissionen ikke i stand til at tilkendegive sin holdning, eller erklærer den, at den ikke kan acceptere alle udvalgets ændringsforslag, kan udvalget udsætte den endelige afstemning.

3. Kommissionens eventuelle holdning indgår i betænkningen.

FØRSTEBEHANDLING - PÅ PLENARMØDET

Artikel 67

Afslutning af førstebehandlingen

1. Med forbehold af artikel 62, 114 og 158, stk. 1, forhandler Parlamentet om forslaget til retsakt på grundlag af den betænkning, det kompetente udvalg har udarbejdet, jf. artikel 159.

2. Parlamentet stemmer først om ændringsforslagene til det forslag, der danner grundlag for det kompetente udvalgs betænkning, dernæst i rækkefølge om det eventuelt ændrede forslag, om ændringsforslagene til forslaget til lovgivningsmæssig beslutning og om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning som helhed, som kun må indeholde en erklæring om, hvorvidt Parlamentet godkender, forkaster eller stiller ændringsforslag til Kommissionens forslag, samt eventuelle proceduremæssige punkter.

Høringsproceduren er afsluttet, såfremt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtages. Vedtager Parlamentet ikke forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, henvises forslaget til fornyet behandling i det kompetente udvalg.

Artikel 60, 63 og 159 gælder for alle lovgivningsmæssige betænkninger. Ved forelæggelse af ikke-lovgivningsmæssige beslutninger skal udvalget følge de særlige regler herfor, jf. artikel 154 eller 163.

3. Formanden fremsender forslaget i den af Parlamentet vedtagne affattelse sammen med den dertil hørende beslutning til Rådet og Kommissionen som Parlamentets udtalelse.

Artikel 68

Forkastelse af kommissionsforslag

1. Opnår et kommissionsforslag ikke et flertal af de afgivne stemmer, anmoder formanden, inden Parlamentet stemmer om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, Kommissionen om at tage sit forslag tilbage.

2. Tager Kommissionen sit forslag tilbage, fastslår formanden, at høringsproceduren er uden formål, og underretter Rådet herom.

3. Tager Kommissionen ikke sit forslag tilbage, henviser Parlamentet spørgsmålet til fornyet behandling i det kompetente udvalg uden at stemme om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning.

I så fald udarbejder det kompetente udvalg på ny betænkning, som, mundtligt eller skriftligt, forelægges Parlamentet inden for en af dette fastsat frist på højst to måneder.

4. Kan det kompetente udvalg ikke overholde fristen, skal det anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling, jf. artikel 144, stk. 1. Om nødvendigt kan Parlamentet fastsætte en ny frist, jf. artikel 144, stk. 4. Imødekommes udvalgets anmodning ikke, stemmer Parlamentet om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning.

Artikel 69

Vedtagelse af ændringer til et kommissionsforslag

1. Godkendes Kommissionens forslag som helhed med forbehold af vedtagne ændringer, udsættes afstemningen om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning, indtil Kommissionen har tilkendegivet, hvorledes den stiller sig til hver enkelt af Parlamentets ændringer.

Er Kommissionen ikke i stand til at tilkendegive sin holdning ved afslutningen af Parlamentets afstemning om dens forslag, underretter den Parlamentets formand eller det kompetente udvalg om, hvornår den vil være i stand hertil; forslaget opføres derefter på forslaget til dagsorden for den mødeperiode, som følger efter denne dato.

2. Meddeler Kommissionen, at den ikke agter at følge alle Parlamentets ændringer, fremsætter ordføreren for det kompetente udvalg eller eventuelt formanden for dette udvalg et formelt forslag for Parlamentet om, hvorvidt Parlamentet bør gå over til afstemning om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Inden ordføreren eller formanden for det kompetente udvalg stiller dette forslag, kan han anmode formanden om at afbryde behandlingen.

Vedtager Parlamentet at udsætte afstemningen, betragtes sagen som henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg.

I så fald udarbejder det kompetente udvalg på ny betænkning, som, mundtligt eller skriftligt, forelægges Parlamentet inden for en af dette fastsat frist på højst to måneder.

Kan det kompetente udvalg ikke overholde fristen, finder den i artikel 68, stk. 4, omhandlede fremgangsmåde anvendelse.

Kun ændringsforslag stillet af det kompetente udvalg i et forsøg på at nå et kompromis med Kommissionen kan behandles på dette tidspunkt.

3. Anvendelse af stk. 2 udelukker ikke, at ethvert andet medlem kan fremsætte forslag om en sådan henvisning i medfør af artikel 144.

Ved henvisning til fornyet udvalgsbehandling i henhold til stk. 2 skal det kompetente udvalg ifølge det mandat, det herved får, først og fremmest udarbejde betænkning inden for den fastsatte frist og eventuelt stille ændringsforslag i et forsøg på at nå et kompromis med Kommissionen, men ikke foretage en fornyet behandling af alle de bestemmelser, Parlamentet har godkendt.

På baggrund af henvisningens opsættende virkning har udvalget dog et meget vidt skøn og kan således, hvis det anser det for nødvendigt for at nå et kompromis, foreslå, at også bestemmelser, som blev godkendt på plenarmødet, tages op til fornyet overvejelse.

Eftersom kun kompromisændringsforslag fra udvalget da kan behandles, må det af hensyn til plenarforsamlingens suverænitet af den i stk. 2 omhandlede betænkning klart fremgå, hvilke tidligere godkendte bestemmelser der vil bortfalde, hvis ændringsforslagene vedtages.

FØRSTEBEHANDLING - OPFØLGNINGSPROCEDURE

Artikel 70

Opfølgning af Parlamentets udtalelser

1. I tidsrummet efter Parlamentets vedtagelse af en udtalelse om et forslag fra Kommissionen følger formanden og ordføreren for det kompetente udvalg forslagets videre behandling indtil den endelige vedtagelse i Rådet, navnlig for at sikre, at de løfter, Rådet eller Kommissionen har givet Parlamentet med hensyn til dets ændringer, bliver holdt.

2. Udvalget kan opfordre Kommissionen og Rådet til at drøfte sagen med udvalget.

3. Det kompetente udvalg kan, hvis det skønnes nødvendigt, på et hvilket som helst tidspunkt under opfølgningen indgive et forslag til beslutning i henhold til denne artikel, hvori det anbefales, at Parlamentet

- opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage eller

- anmoder Kommissionen eller Rådet om at forelægge forslaget for Parlamentet på ny, jf. artikel 71, eller Kommissionen om at forelægge et nyt forslag, eller

- vedtager at træffe andre forholdsregler, det skønner hensigtsmæssige.

Dette forslag opføres på forslaget til dagsorden for den mødeperiode, der følger efter udvalgets afgørelse.

Artikel 71

Fornyet forelæggelse for Parlamentet

Procedure for vedtagelse af en retsakt efter EF-traktatens artikel 251

1. Formanden anmoder efter anmodning fra det kompetente udvalg Kommissionen om fornyet forelæggelse af et forslag for Parlamentet,

- hvis Kommissionen, efter at Parlamentet har afgivet sin udtalelse, tager sit oprindelige forslag tilbage og erstatter det med en anden tekst, medmindre dette gøres for at indarbejde Parlamentets ændringer, eller

- hvis Kommissionen i væsentlig grad ændrer eller agter at ændre det forslag, som Parlamentet oprindelig har udtalt sig om, medmindre dette gøres for at indarbejde Parlamentets ændringer, eller

- hvis den problemstilling, som forslaget vedrører, i væsentlig grad ændres som følge af tidens gang eller indtrufne omstændigheder, eller

- hvis der er afholdt nyvalg til Parlamentet, siden det fastlagde sin holdning, og hvis Formandskonferencen finder det hensigtsmæssigt.

Procedure for vedtagelse af andre retsakter

2. Formanden opfordrer efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet til fornyet høring af Parlamentet efter samme bestemmelser og på samme betingelser som omhandlet i stk. 1, eller hvis Rådet i væsentlig grad ændrer eller agter at ændre det forslag, som Parlamentet oprindeligt har udtalt sig om, medmindre dette gøres for at indarbejde Parlamentets ændringer.

3. Formanden opfordrer ligeledes til fornyet forelæggelse af et forslag til retsakt efter bestemmelserne i denne artikel, hvis Parlamentet efter anmodning fra en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer vedtager dette.

Artikel 72

Samrådsprocedure, jf. den interinstitutionelle aftale fra 1975

1. For visse vigtige fællesskabsretsakter kan Parlamentet i forbindelse med afgivelse af sin udtalelse og under aktiv medvirken fra Kommissionens side indlede en samrådsprocedure med Rådet, hvis dette ikke agter at følge Parlamentets udtalelse.

2. Denne procedure indledes af Parlamentet på eget eller på Rådets initiativ.

3. Med hensyn til sammensætningen af delegationen til Samrådsudvalget og proceduren for dette udvalgs arbejde gælder bestemmelserne i artikel 82, stk. 1-7.

4. Det kompetente udvalg udarbejder betænkning om resultaterne af samrådet, og denne forelægges Parlamentet til forhandling og afstemning.

Artikel 73

Rådets godkendelse af Parlamentets ændringer

1. Underretter Rådet i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2, Parlamentet om, at det har godkendt dets ændringer og ikke i øvrigt har ændret Kommissionens forslag, eller har ingen af institutionerne ændret Kommissionens forslag, meddeler formanden på plenarmødet, at forslaget er endeligt vedtaget.

2. Inden meddelelsen kontrollerer formanden, at eventuelt tekniske justeringer, som Rådet har foretaget i forslaget, ikke berører indholdet. I tvivlstilfælde hører han det kompetente udvalg. Anses visse ændringer for at berøre indholdet, underretter formanden Rådet om, at Parlamentet vil foretage en andenbehandling, så snart betingelserne i artikel 74 er opfyldt.

3. Efter en meddelelse i henhold til stk. 1 undertegner formanden forslaget til retsakt sammen med Rådets formand og foranlediger, at det offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, jf. artikel 84.

ANDENBEHANDLING - PÅ UDVALGSPLAN

Artikel 74

Modtagelse af Rådets fælles holdning

1. Rådets fælles holdning, jf. EF-traktatens artikel 251 og 252, er officielt modtaget, når dette meddeles af Parlamentets formand på plenarmødet. Formanden giver denne meddelelse, efter at have modtaget dokumenterne med selve Rådets fælles holdning, samtlige erklæringer, som er afgivet til protokollen i forbindelse med Rådets vedtagelse af den fælles holdning, grundene til Rådets fælles holdning samt Kommissionens holdning, behørigt oversat til Den Europæiske Unions officielle sprog. Formandens meddelelse finder sted under den mødeperiode, der følger efter modtagelsen af disse dokumenter.

Inden meddelelsen kontrollerer formanden i samråd med formanden og/eller ordføreren for det kompetente udvalg, at den tekst, han har modtaget, rent faktisk har karakter af en fælles holdning, og at de i artikel 71 omhandlede omstændigheder ikke foreligger. I modsat fald forsøger formanden i forståelse med det kompetente udvalg og om muligt også med Rådet at finde en passende løsning.

2. En oversigt over de modtagne fælles holdninger offentliggøres i protokollen fra møderne sammen med navnet på det kompetente udvalg.

Artikel 75

Forlængelse af frister

1. Efter anmodning fra formanden for det kompetente udvalg i forbindelse med tidsfrister for andenbehandlingen eller efter anmodning fra Parlamentets delegation til Forligsudvalget i forbindelse med tidsfrister for forliget forlænger formanden de pågældende frister i medfør af EF-traktatens artikel 251, stk. 7.

Formanden anmoder om Rådets samtykke til enhver forlængelse af fristerne i medfør af EF-traktatens artikel 252, litra g).

2. Formanden underretter Parlamentet om enhver forlængelse af fristerne i medfør af EF-traktatens artikel 251, stk. 7, på Parlamentets eller Rådets initiativ.

3. Formanden kan efter samråd med formanden for det kompetente udvalg give sit samtykke til en anmodning fra Rådet om at forlænge enhver frist i medfør af EF-traktatens artikel 252, litra g).

Artikel 76

Henvisning til og behandling i det korresponderende udvalg

1. På dagen for Parlamentets modtagelse af den fælles holdning, jf. artikel 74, stk. 1, anses den automatisk for at være fremsendt til de udvalg, der var henholdsvis korresponderende og rådgivende udvalg under førstebehandlingen.

2. Rådets fælles holdning opføres som første punkt på dagsordenen for det korresponderende udvalgs første møde efter datoen for modtagelsen. Rådet kan opfordres til at forelægge den fælles holdning.

3. Medmindre andet fastsættes, er ordføreren under andenbehandlingen den samme som under førstebehandlingen.

4. Bestemmelserne i artikel 80, stk. 2, 3 og 5, vedrørende andenbehandlingen i Parlamentet finder anvendelse på drøftelserne i det korresponderende udvalg; kun ordinære medlemmer eller faste stedfortrædere kan stille forslag om forkastelse eller ændringsforslag. Udvalget træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer.

5. Inden afstemningen kan det korresponderende udvalg anmode formanden og ordføreren om at drøfte ændringsforslag, der er stillet i udvalget, med formanden for Rådet eller dennes repræsentant i nærværelse af det ansvarlige kommissionsmedlem. Efter en sådan drøftelse kan ordføreren stille kompromisændringsforslag.

6. Det korresponderende udvalg forelægger en indstilling ved andenbehandling om godkendelse, ændring eller forkastelse af Rådets fælles holdning. Indstillingen skal indeholde en kort begrundelse for forslaget til afgørelse.

ANDENBEHANDLING - PÅ PLENARMØDET

Artikel 77

Afslutning af andenbehandlingen

1. Rådets fælles holdning og det kompetente udvalgs indstilling ved andenbehandling - hvis den foreligger - opføres automatisk på forslaget til dagsorden for den sidste mødeperiode, hvor onsdagen går forud for dagen for udløbet af tidsfristen på tre måneder, eller, hvis denne er blevet forlænget i henhold til artikel 75, på fire måneder, medmindre spørgsmålet er blevet færdigbehandlet under en tidligere mødeperiode.

Da en indstilling ved andenbehandling kan sammenlignes med en begrundelse, hvormed det pågældende udvalg gør rede for sin stilling til Rådets fælles holdning, stemmes der ikke herom.

2. Andenbehandlingen afsluttes ved, at Parlamentet inden for de frister og under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i EF-traktatens artikel 251 og 252, godkender, forkaster eller ændrer den fælles holdning.

Artikel 78

Godkendelse af Rådets fælles holdning uden ændringer

Vedtages der ikke i medfør af artikel 79 og 80 noget forslag om at forkaste den fælles holdning eller noget ændringsforslag til den fælles holdning inden for de fastsatte frister for indgivelse af og afstemning om ændringsforslag eller forslag om forkastelse, meddeler formanden på plenarmødet, at forslaget til retsakt er endeligt godkendt. Han undertegner forslaget sammen med Rådets formand og foranlediger, at det offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, jf artikel 84.

Artikel 79

Forkastelse af Rådets fælles holdning

1. Det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer kan inden for en af formanden fastsat frist skriftligt fremsætte forslag om forkastelse af Rådets fælles holdning. Til vedtagelse af et sådant forslag kræves et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer. Der stemmes om forslag om forkastelse af den fælles holdning, før der stemmes om eventuelle ændringsforslag hertil.

2. Selv om Parlamentet har stemt imod et sådant forslag om forkastelse af den fælles holdning, kan det efter at have stemt om ændringsforslagene og efter at have hørt en redegørelse fra Kommissionen, jf. artikel 80, stk. 5, efter forslag fra ordføreren behandle et nyt forslag om forkastelse.

3. Forkastes Rådets fælles holdning, meddeler formanden på plenarmødet, at lovgivningsproceduren er afsluttet.

4. Forkaster Parlamentet en fælles holdning under samarbejdsproceduren, jf. EF-traktatens artikel 252, anmoder formanden, uanset stk. 3, Kommissionen om at tage sit forslag tilbage. Tager Kommissionen sit forslag tilbage, meddeler formanden på plenarmødet, at lovgivningsproceduren er afsluttet.

Artikel 80

Ændringsforslag til Rådets fælles holdning

1. Det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer kan stille ændringsforslag til Rådets fælles holdning med henblik på behandling på plenarmødet.

2. Et ændringsforslag til den fælles holdning kan kun behandles, såfremt det opfylder betingelserne i artikel 139 og 140, og det har til formål

a) helt eller delvis at genetablere den holdning, Parlamentet vedtog under førstebehandlingen, eller

b) at nå til et kompromis mellem Rådet og Parlamentet eller

c) at ændre en tekstdel i den fælles holdning, som ikke indgik i det forslag, der forelå ved førstebehandlingen, eller som indgik heri med et andet indhold, og som ikke i væsentlig grad ændrer forslaget, jf. artikel 71

c) at tage hensyn til et forhold eller en ny juridisk situation, der er opstået siden førstebehandlingen.

Der kan ikke gøres indsigelse mod formandens afgørelse om, hvorvidt et ændringsforslag kan behandles.

3. Formanden kan bestemme, at de i stk. 2 fastsatte betingelser for, at ændringsforslag kan behandles, ikke finder anvendelse, hvis der er blevet afholdt nyvalg siden førstebehandlingen, uden at artikel 71 dog har fundet anvendelse.

4. Et ændringsforslag er kun vedtaget, hvis det har opnået et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer.

5. Inden afstemningen om ændringsforslagene anmoder formanden Kommissionen om at tilkendegive sin holdning og opfordrer Rådet til at udtale sig.

TREDJEBEHANDLING - FORLIG

Artikel 81

Indkaldelse af Forligsudvalget

Er Rådet ikke i stand til at acceptere alle Parlamentets ændringer til den fælles holdning, kan formanden, efter at have hørt gruppeformændene og det kompetente udvalgs formand og ordfører, give sit samtykke til tidspunkt og sted for et første møde i Forligsudvalget. Den frist på 6 uger, som Forligsudvalget har til at nå til enighed om et fælles udkast, løber fra tidspunktet for udvalgets første møde.

Artikel 82

Delegationen til Forligsudvalget

1. Parlamentets delegation til Forligsudvalget har samme antal medlemmer som Rådets delegation.

2. Delegationens politiske sammensætning svarer til Parlamentets gruppesammensætning. Formandskonferencen fastsætter det nøjagtige antal medlemmer fra hver enkelt politisk gruppe.

3. Med undtagelse af de tre medlemmer, der udpeges som faste medlemmer af de skiftende delegationer for en periode på 12 måneder, vælges delegationens medlemmer af de politiske grupper fra gang til gang, fortrinsvis blandt medlemmerne af de berørte udvalg. De tre faste medlemmer udpeges af de politiske grupper blandt næstformændene og skal repræsentere mindst to forskellige politiske grupper. Formanden og ordføreren for det kompetente udvalg er altid fødte medlemmer af delegationen.

4. De politiske grupper, der er repræsenteret i delegationen, udpeger stedfortrædere.

5. De politiske grupper, der ikke er repræsenteret i delegationen, kan hver sende en repræsentant til delegationens interne forberedende møder.

6. Delegationen ledes af Parlamentets formand eller et af de tre faste medlemmer.

7. Delegationen træffer afgørelse med et absolut flertal blandt sine medlemmer. Dens møder er ikke offentlige.

Formandskonferencen fastsætter yderligere proceduremæssige retningslinjer for arbejdet i forligsudvalgsdelegationen.

8. Delegationen meddeler Parlamentet resultaterne af forligsforhandlingerne, herunder eventuelle forslag til ændringer eller kompromis, i så god tid, at Parlamentet kan nå at træffe eventuelle yderligere proceduremæssige forholdsregler i medfør af EF-traktaten.

TREDJEBEHANDLING - PÅ PLENARMØDET

Artikel 83

Fælles udkast

1. Når Forligsudvalget til enighed om et fælles udkast, opføres spørgsmålet på dagsordenen for et plenarmøde, der afholdes inden udløbet af tidsfristen på seks uger eller, hvis denne er blevet forlænget, på otte uger fra datoen for Forligsudvalgets godkendelse af det fælles udkast.

2. Formanden eller et andet udpeget medlem af Parlamentets delegation til Forligsudvalget afgiver en redegørelse for det fælles udkast. Redegørelsen kan efterfølges af en kort forhandling.

3. Der kan ikke stilles ændringsforslag til det fælles udkast.

4. Der stemmes om det fælles udkast som helhed ved én enkelt afstemning. Til godkendelse kræves et flertal af de afgivne stemmer.

5. Når Forligsudvalget ikke til enighed om et fælles udkast, afgiver formanden for Parlamentets delegation til Forligsudvalget eller et andet udpeget medlem heraf en redegørelse. Redegørelsen efterfølges af en forhandling.

Artikel 84

Undertegnelse af vedtagne retsakter

1. Teksten til retsakter, som vedtages af Parlamentet og Rådet i fællesskab, undertegnes af formanden og generalsekretæren, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt.

2. I hovedet til forordninger, direktiver, beslutninger og afgørelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, anføres betegnelsen "forordning", "direktiv", "beslutning" eller "afgørelse", et løbenummer, datoen for vedtagelsen samt en angivelse af emnet.

3. Forordninger, direktiver, beslutninger og afgørelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, indeholder følgende:

a) formlen: "Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union har"

b) en angivelse af de bestemmelser, i henhold til hvilke forordningen, direktivet, beslutningen eller afgørelsen er vedtaget; angivelsen indledes med ordene "under henvisning til"

c) en henvisning til de forslag, der er forelagt, de udtalelser der er indhentet, og de høringer, der er foretaget

d) begrundelsen for forordningen, direktivet, beslutningen eller afgørelsen, der indledes med formlen "ud fra følgende betragtning(er)"

e) ordene "udstedt følgende forordning/ direktiv" eller "vedtaget følgende beslutning" eller "truffet følgende afgørelse" efterfulgt af retsaktens dispositive del.

4. Forordninger, direktiver, beslutninger og afgørelser opdeles i artikler, der kan være grupperet i kapitler og afdelinger.

5. I den sidste artikel i en forordning, et direktiv eller en beslutning fastsættes datoen for ikrafttrædelsen, når denne indtræder før eller efter den tyvende dag efter offentliggørelsen.

6. Den sidste artikel i en forordning, et direktiv, en beslutning eller en afgørelse efterfølges af:

- den påkrævede formel om retsaktens anvendelse i henhold til de relevante traktatbestemmelser

- formlen "udfærdiget i..." efterfulgt af datoen for vedtagelsen af forordningen, direktivet, beslutningen eller afgørelsen

- formlen "På Europa-Parlamentets vegne - Formand" og "På Rådets vegne - Formand" efterfulgt af henholdsvis navnet på Parlamentets formand og Rådets formand på tidspunktet for vedtagelsen af forordningen, direktivet, beslutningen eller afgørelsen.

7. Ovennævnte retsakter offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende på foranledning af Parlamentets og Rådets generalsekretærer.

HØRINGSPROCEDURE OM RÅDETS ANBEFALINGER

Artikel 85

Høringsprocedure efter EF-traktatens artikel 121

1. Når Parlamentet er blevet anmodet om en udtalelse om Rådets anbefalinger, jf. EF-traktatens artikel 121, stk. 2 og 4, som det har fået forelagt på et plenarmøde af Rådet, finder dets drøftelser sted på grundlag af et mundtligt forslag fra det kompetente udvalg om at vedtage eller forkaste de anbefalinger, som udtalelsen vedrører.

2. Parlamentet stemmer derefter under ét om disse anbefalinger, hvortil der ikke kan stilles ændringsforslag.

PROCEDUREN MED SAMSTEMMENDE UDTALELSE

Artikel 86

Afslutning af proceduren med samstemmende udtalelse

1. Når Parlamentet anmodes om en samstemmende udtalelse om en international aftale eller et forslag til retsakt eller en fastslåelse i henhold til EU-traktatens artikel 7, af at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder principper i EU-traktatens artikel 6, stk. 1, (om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet), finder dets drøftelser sted på grundlag af en henstilling fra det kompetente udvalg om at vedtage eller forkaste det dokument, som udtalelsen vedrører.

Parlamentet træffer derefter afgørelse ved en enkelt afstemning om dette dokument, hvortil der ikke kan stilles ændringsforslag. Til vedtagelse af den samstemmende udtalelse kræves det flertal, der er anført i den relevante artikel i EF- eller EU-traktaten.

2. Artikel 96, 97 og 108 finder anvendelse på henholdsvis tiltrædelsestraktater, internationale aftaler og fastslåelse af, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder fælles principper.

3. Ved forslag til retsakter kan det kompetente udvalg for at fremme et positivt resultat af proceduren vedtage at forelægge Parlamentet en interimsbetænkning om Kommissionens forslag med et forslag til beslutning, der indeholder henstillinger om ændring eller gennemførelse af forslaget.

Vedtager Parlamentet mindst én af henstillingerne med det flertal, der kræves ved den samstemmende udtalelse, anmoder Parlamentets formand om yderligere drøftelser med Rådet.

Det kompetente udvalg udarbejder sin endelige henstilling vedrørende Parlamentets samstemmende udtalelse på grundlag af resultatet af drøftelserne med Rådet.

DIALOGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET

Artikel 87

Procedurer vedrørende dialogen på arbejdsmarkedet

1. Formanden henviser alle dokumenter, Kommissionen har udarbejdet i medfør af EF-traktatens artikel 138, eller aftaler, arbejdsmarkedets parter har indgået i medfør af EF-traktatens artikel 139, stk. 1, samt forslag, Kommissionen har forelagt i medfør af EF-traktatens artikel 139, stk. 2, til behandling i det kompetente udvalg.

2. I de tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter meddeler, at de ønsker at indlede processen i EF-traktatens artikel 139, kan det kompetente udvalg udarbejde en betænkning om det pågældende substansspørgsmål.

3. I de tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale og i medfør af EF-traktatens artikel 139, stk. 2, i fællesskab har anmodet om, at aftalen iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer efter forslag fra Kommissionen, fremsætter det kompetente udvalg et beslutningsforslag, der anbefaler vedtagelse eller forkastelse af forslaget.

KONTROLBEFØJELSER

Artikel 88

Gennemførelsesbestemmelser

1. Fremsender Kommissionen et udkast til en gennemførelsesbestemmelse til Parlamentet, henviser formanden dette dokument til det udvalg, der er kompetent for den retsakt, der ligger til grund for gennemførelsesbestemmelserne.

2. Formanden for eller et andet udpeget medlem af det kompetente udvalg kan indlede en dialog med Kommissionen. Det kompetente udvalg kan foreslå plenarforsamlingen at gøre indsigelse imod gennemførelsesbestemmelsen. Gør Parlamentet indsigelse imod bestemmelsen, anmoder formanden Kommissionen om at tage den pågældende bestemmelse tilbage, ændre den eller forelægge et forslag i henhold til den relevante lovgivningsprocedure.

3. En sådan bestemmelse, der er forelagt Rådet og dermed også Parlamentet, behandles af Parlamentet i henhold til artikel 112, stk. 2.

Artikel 89

Officiel kodifikation af fællesskabslovgivning

1. Når et kommissionsforslag om officiel kodifikation af fællesskabslovgivning forelægges for Parlamentet, henvises det til det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige anliggender. Konstaterer udvalget, at der ikke er tale om, at substansen ændres i forhold til gældende fællesskabslovgivning, følges proceduren i artikel 158, stk. 1.

2. Formanden for det korresponderende udvalg eller den af dette valgte ordfører kan deltage i behandlingen og udarbejdelsen af forslaget til kodificering. Det korresponderende udvalg kan eventuelt afgive udtalelse først.

3. Som undtagelse til bestemmelserne i artikel 158, stk. 3, kan proceduren uden betænkning ikke anvendes på forslag om officiel kodifikation, såfremt et flertal af medlemmerne af det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige anliggender, eller af det korresponderende udvalg, modsætter sig dette.

Artikel 90

Følgerne af Rådets passivitet efter godkendelse af den fælles holdning som led i samarbejdsproceduren

Har Parlamentet inden for en frist på tre måneder eller - med Rådets samtykke - op til fire måneder at regne fra modtagelsen af den fælles holdning, jf. EF-traktatens artikel 252, hverken forkastet eller ændret Rådets fælles holdning, og undlader Rådet at vedtage den foreslåede retsakt i overensstemmelse med den fælles holdning, kan formanden på Parlamentets vegne efter at have indhentet udtalelse fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige anliggender, indklage Rådet for Domstolen efter EF-traktatens artikel 232.

Artikel 91

Indbringelse af sager for Domstolen

1. Inden udløbet af de søgsmålsfrister, der gælder for Den Europæiske Unions institutioner og fysiske og juridiske personer i henhold til traktaterne og statutten for Domstolen, gennemgår Parlamentet fællesskabslovgivningen med henblik på at sikre, at dets rettigheder er blevet fuldt ud respekteret.

2. Det kompetente udvalg aflægger, om nødvendigt mundtligt, beretning til Parlamentet, når det mener, at der foreligger en krænkelse af Parlamentets rettigheder.

KAPITEL IX

BUDGETPROCEDUREN

Artikel 92

Det almindelige budget

Gennemførelsesbestemmelserne for behandling af Den Europæiske Unions almindelige budget og tillægsbudgetter i henhold til de finansielle bestemmelser i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber vedtages af Parlamentet ved en beslutning, der vedføjes denne forretningsorden(5).

Artikel 93

Decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse

Gennemførelsesbestemmelserne i forbindelse med afgørelsen om at give Kommissionen decharge for budgettets gennemførelse i henhold til de finansielle bestemmelser i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber samt finansforordningen er vedføjet forretningsordenen som bilag(6). Dette bilag vedtages i overensstemmelse med artikel 181, stk. 2.

Artikel 94

Parlamentets kontrol med gennemførelsen af budgettet

1. Parlamentet fører kontrol med gennemførelsen af det løbende budget. Det overlader denne opgave til det udvalg, der er kompetent med hensyn til budgetkontrol, og til de andre berørte udvalg.

2. Det behandler dog hvert år problemerne i forbindelse med gennemførelsen af det løbende budget, eventuelt på grundlag af et beslutningsforslag fra det kompetente udvalg og inden førstebehandlingen af budgetforslaget for det følgende regnskabsår.

KAPITEL X

TRAKTATER

Artikel 95

Ændring af EKSF-traktaten

1. Forslag om ændring, der udarbejdes af Kommissionen og Rådet i medfør af EKSF-traktatens artikel 95, trykkes sammen med Domstolens udtalelse herom.

Disse dokumenter omdeles og henvises til det kompetente udvalg. Udvalgets betænkning må kun anbefale vedtagelse eller forkastelse af forslaget som helhed.

2. Der kan ikke stilles ændringsforslag hertil, og opdelt afstemning er ikke tilladt. Forslaget som helhed er vedtaget, hvis det opnår et flertal på 3/4 af de afgivne stemmer og et flertal på 2/3 blandt Parlamentets medlemmer.

3. Ethvert medlem kan indgive beslutningsforslag med forslag til Kommissionen og Rådet om ændring af EKSF-traktaten, jf. dennes artikel 95.

Sådanne beslutningsforslag trykkes, omdeles og henvises til det kompetente udvalg. Til vedtagelse kræves et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer.

Artikel 96

Tiltrædelsestraktater

1. Enhver ansøgning fra en europæisk stat om at blive medlem af Den Europæiske Union henvises til behandling i det kompetente udvalg.

2. Parlamentet kan efter forslag fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer anmode Kommissionen og Rådet om at deltage i en debat, inden forhandlingerne med ansøgerstaterne indledes.

3. Under forhandlingerne giver Kommissionen og Rådet løbende - om nødvendigt fortroligt - det kompetente udvalg en udtømmende orientering om forhandlingernes forløb.

4. Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne og på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af en traktat om en ansøgerstats tiltrædelse af Den Europæiske Union. Til vedtagelse af disse henstillinger kræves samme flertal som ved den samstemmende udtalelse.

5. Når forhandlingerne er afsluttet, men før aftalen underskrives, forelægges traktatudkastet Parlamentet til samstemmende udtalelse.

6. Ved en europæisk stats ansøgning om at blive medlem af Den Europæiske Union skal Parlamentet afgive samstemmende udtalelse, som vedtages med et absolut flertal blandt dets medlemmer på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg.

KAPITEL XI

INTERNATIONALE AFTALER, UNIONENS EKSTERNE REPRÆSENTATION OG FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

Artikel 97

Internationale aftaler

1. Når der påtænkes indledt forhandlinger om indgåelse, fornyelse eller ændring af internationale aftaler, herunder aftaler inden for særlige områder som monetære spørgsmål eller handel, påser det kompetente udvalg, at Kommissionen - om nødvendigt fortroligt - giver Parlamentet en udtømmende orientering om dens henstillinger til forhandlingsmandat.

2. Parlamentet kan efter forslag fra det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer anmode Rådet om ikke at give tilladelse til, at der indledes forhandlinger, før Parlamentet har udtalt sig om det foreslåede forhandlingsmandat på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg.

3. På det tidspunkt, hvor forhandlingerne påtænkes indledt, forhører det kompetente udvalg sig hos Kommissionen om, hvilket retsgrundlag der er valgt for indgåelse af de i stk. 1 nævnte internationale aftaler. Det kompetente udvalg kontrollerer det valgte retsgrundlag, jf. artikel 63. Hvis Kommissionen ikke angiver retsgrundlaget, eller hvis der er tvivl om dets gyldighed, finder artikel 63 anvendelse.

4. Under forhandlingerne giver Kommissionen og Rådet løbende - om nødvendigt fortroligt - det kompetente udvalg en udtømmende orientering om forhandlingernes forløb.

5. Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg og efter at have behandlet ethvert relevant forslag fremsat i henhold til artikel 49 vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af den pågældende internationale aftale.

6. Når forhandlingerne er afsluttet, men før aftalen underskrives, forelægges aftaleudkastet Parlamentet til udtalelse eller samstemmende udtalelse. Ved samstemmende udtalelse finder bestemmelserne i artikel 86 anvendelse.

7. Parlamentet afgiver med et flertal af de afgivne stemmer udtalelse eller samstemmende udtalelse om indgåelse, forlængelse eller ændring af internationale aftaler eller finansprotokoller indgået af Det Europæiske Fællesskab.

8. Afgiver Parlamentet negativ udtalelse, anmoder Parlamentets formand Rådet om ikke at indgå aftalen.

9. Nægter Parlamentet med et flertal af de afgivne stemmer at afgive samstemmende udtalelse om en international aftale, meddeler Parlamentets formand Rådet, at aftalen ikke kan indgås.

Artikel 98

Procedurer baseret på EF-traktatens artikel 300 i tilfælde af foreløbig anvendelse eller suspension af internationale aftaler eller fastlæggelse af Fællesskabets holdning i et organ, der er nedsat i henhold til en international aftale

Når Kommissionen og/eller Rådet straks skal underrette Parlamentet fuldt ud, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 2, afgives der en redegørelse og afholdes en forhandling på plenarmødet. Parlamentet kan fremsætte henstillinger, jf. forretningsordenens artikel 97 eller 104.

Artikel 99

Udnævnelse af den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1. Inden udnævnelsen af den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik opfordrer formanden Rådets formand til at afgive en redegørelse for Parlamentet, jf. EU-traktatens artikel 21. Ved samme lejlighed opfordrer formanden Kommissionens formand til at afgive en redegørelse.

2. Når den nye højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. EF-traktatens artikel 207, stk. 2, er udnævnt, og inden han formelt tiltræder sin stilling, opfordrer formanden den højtstående repræsentant til at afgive en redegørelse for det kompetente udvalg og besvare spørgsmål.

3. Parlamentet kan fremsætte en henstilling på grundlag af den redegørelse og de svar, der omhandles i stk. 1 og 2, og på initiativ af det kompetente udvalg eller i overensstemmelse med artikel 49.

Artikel 100

Udnævnelse af særlige repræsentanter for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1. Agter Rådet at udpege en særlig repræsentant i henhold til EU-traktatens artikel 18, stk. 5, opfordrer formanden efter anmodning fra det kompetente udvalg Rådet til at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål vedrørende mandatet, målene og andre relevante forhold, der vedrører den særlige repræsentants opgaver og rolle.

2. Efter den særlige repræsentant er udnævnt, kan denne inden sin tiltrædelse opfordres til at møde for det kompetente udvalg for at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

3. Senest tre måneder efter høringen kan det kompetente udvalg foreslå en henstilling, jf. artikel 49, der direkte vedrører redegørelsen og de afgivne svar. Artikel 62, stk. 5, finder anvendelse.

4. Den særlige repræsentant opfordres til at holde Parlamentet fuldt og løbende orienteret om den praktiske gennemførelse af sit mandat.

Artikel 101

Redegørelser fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre særlige repræsentanter

1. Den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan opfordres til at afgive en redegørelse. Artikel 37 finder anvendelse.

2. Den højtstående repræsentant opfordres til mindst fire gange om året at deltage i møder i det kompetente udvalg og afgive en redegørelse og besvare spørgsmål. Den højtstående repræsentant kan også indbydes ved andre lejligheder, når udvalget anser dette for nødvendigt, eller på den pågældendes initiativ.

3. Når Rådet udpeger en særlig repræsentant med et mandat i forbindelse med særlige politiske spørgsmål, kan den pågældende opfordres til at afgive en redegørelse for det kompetente udvalg på Parlamentets eller på eget initiativ.

Artikel 102

International repræsentation

1. Ved udnævnelsen af en leder af en af Kommissionens eksterne delegationer kan kandidaten opfordres til at møde for den relevante instans i Parlamentet for at afgive en redegørelse og besvare spørgsmål.

2. Senest tre måneder efter den i stk. 1 omhandlede høring kan det kompetente udvalg vedtage en beslutning eller fremsætte en henstilling, der direkte vedrører redegørelsen og de afgivne svar. Artikel 62, stk. 5, finder anvendelse.

Artikel 103

Høring og underretning af Parlamentet i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1. Når Parlamentet høres i henhold til EU-traktatens artikel 21, henvises sagen til det kompetente udvalg, som kan udarbejde henstillinger, jf. artikel 104 i denne forretningsorden.

2. De kompetente udvalg søger at sikre, at den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen regelmæssigt og i tide underretter dem om udviklingen i og gennemførelsen af Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, om de påregnede udgifter hver gang der træffes en afgørelse vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der har finansielle virkninger, og om alle andre finansielle aspekter i forbindelse med gennemførelsen af aktioner som led i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et udvalg kan i særlige tilfælde efter anmodning fra Kommissionen eller Rådet eller den højtstående repræsentant vedtage at holde mødet for lukkede døre.

3. Der afholdes en årlig drøftelse om det høringsdokument, der udarbejdes af Rådet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder de budgetmæssige virkninger for Unionen. Procedurerne i artikel 37 finder anvendelse.

(Se ligeledes fortolkningen til artikel 49).

Artikel 104

Henstillinger i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

1. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan efter forudgående tilladelse fra Formandskonferencen eller på grundlag af et forslag i medfør af artikel 49 udarbejde henstillinger til Rådet inden for sit ansvarsområde.

2. I tilfælde af uopsættelighed kan den i stk. 1 omhandlede tilladelse gives af Parlamentets formand, som ligeledes kan give tilladelse til et uopsætteligt møde i udvalget.

3. I forbindelse med vedtagelsen af henstillingerne, som skal foreligge skriftligt ved afstemningen, finder artikel 117 ikke anvendelse, og der kan stilles mundtlige ændringsforslag.

Fravigelse af artikel 117 kan kun finde sted i udvalget og kun i tilfælde af uopsættelighed. Hverken på møder i udvalget, der ikke er erklæret for uopsættelige, eller på plenarmøderne kan der afviges fra bestemmelserne i artikel 117.

Bestemmelsen om, at der kan stilles mundtlige ændringsforslag, betyder, at der ikke kan gøres indsigelse mod, at mundtlige ændringsforslag sættes under afstemning i udvalget.

4. Henstillingerne opføres på dagsordenen for den umiddelbart efterfølgende mødeperiode. Ved uopsættelige spørgsmål, som formanden træffer afgørelse om, kan henstillingerne opføres på dagsordenen for en igangværende mødeperiode. Henstillingerne anses for vedtaget, medmindre 1/10 af Parlamentets medlemmer skriftligt har gjort indsigelse inden mødeperiodens begyndelse; i så fald skal hver enkelt af udvalgets henstillinger behandles og sættes under afstemning som helhed på et plenarmøde i løbet af den samme mødeperiode. En politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer kan stille ændringsforslag.

KAPITEL XII

POLITISAMARBEJDE OG RETLIGT SAMARBEJDE I KRIMINALSAGER

Artikel 105

Underretning af Parlamentet i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

1. Det kompetente udvalg påser, at Parlamentet regelmæssigt og fuldt ud underrettes om virksomheden under dette samarbejde, og at der tages behørigt hensyn til dets udtalelser, når Rådet vedtager fælles holdninger, hvori det fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål, jf. EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra a).

2. Et udvalg kan i særlige tilfælde efter anmodning fra Kommissionen eller Rådet holde møde for lukkede døre.

3. Den i EU-traktatens artikel 39, stk. 3, omhandlede drøftelse afvikles efter bestemmelserne i artikel 37, stk. 2, 3 og 4 i denne forretningsorden.

Artikel 106

Høring af Parlamentet i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

Høringer af Parlamentet efter EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b), c) og d), behandles efter artikel 58, 60, 62, 63 og 67 i denne forretningsorden.

Behandlingen af forslaget sættes senest på dagsordenen for det plenarmøde, der afholdes umiddelbart inden udløbet af den i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 39, stk. 1, fastsatte frist.

Artikel 107

Henstillinger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

1. Det udvalg, der er kompetent med hensyn til politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, kan efter forudgående tilladelse fra Formandskonferencen eller på grundlag af et forslag i medfør af artikel 49 rette henstillinger til Rådet inden for sit ansvarsområde.

2. I tilfælde af uopsættelighed kan den i stk. 1 omhandlede tilladelse gives af Parlamentets formand, som ligeledes kan give tilladelse til et uopsætteligt møde i udvalget.

3. Henstillingerne opføres på dagsordenen for den umiddelbart efterfølgende mødeperiode.

(Se ligeledes fortolkningen til artikel 49).

KAPITEL XIII

KAPITEL XIII FASTSLÅELSE AF, AT EN MEDLEMSSTAT GROFT OG VEDVARENDE OVERTRÆDER PRINCIPPER, SOM MEDLEMSSTATERNE HAR TIL FÆLLES (FRIHED, DEMOKRATI OG RESPEKT FOR MENNESKERETTIGHEDERNE OG DE GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER SAMT RETSSTATSPRINCIPPET)

Artikel 108

Fastslåelse af overtrædelse

1. Parlamentet kan efter anmodning fra 1/10 af dets medlemmer forhandle og stemme om et forslag til beslutning, hvori Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag i henhold til EU-traktatens artikel 7, stk. 1. Formandskonferencen kan først anmode det kompetente udvalg om en udtalelse.

2. Formanden meddeler, at Parlamentet har modtaget en anmodning fra Rådet om at afgive samstemmende udtalelse om et forslag i medfør af EU-traktatens artikel 7, stk. 1, ledsaget af den pågældende medlemsstats bemærkninger. Formanden foreslår samtidig Parlamentet et tidspunkt for afholdelse af afstemningen, som tidligst kan finde sted en måned efter meddelelsen om modtagelsen af anmodningen undtagen i særligt hastende og berettigede tilfælde.

3. Parlamentets samstemmende udtalelse er vedtaget, hvis der er opnået et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, som samtidig udgør et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer.

4. Det kompetente udvalg kan endvidere efter forslag fra Formandskonferencen forelægge et forslag til beslutning med Parlamentets holdning til hensigtsmæssige sanktioner og til kriterier for senere ændring eller tilbagekaldelse heraf.

5. Det kompetente udvalg påser, at Parlamentet underrettes fuldt ud og om nødvendigt høres om alle opfølgningsforanstaltninger i forbindelse med en samstemmende udtalelse efter stk. 3. Rådet opfordres til at redegøre for udviklingen. Efter forslag fra det kompetente udvalg, udarbejdet efter tilladelse fra Formandskonferencen, kan Parlamentet rette henstillinger til Rådet.

KAPITEL XIV

TÆTTERE SAMARBEJDE

Artikel 109

Procedurer i Parlamentet

1. Forslag fra Kommissionen om at indføre et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne henvises af formanden til behandling i det kompetente udvalg. Artikel 60 og 63-72 finder anvendelse.

2. Det kompetente udvalg påser, at bestemmelserne i EF-traktatens artikel 11, EU-traktatens artikel 40, 43 og 44 og bestemmelserne i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union overholdes.

3. Forslag til retsakter, der forelægges inden for rammerne af et etableret samarbejde, behandles af Parlamentet efter samme procedurer som uden for rammerne af et sådant tættere samarbejde.

KAPITEL XV

TILRETTELÆGGELSE AF PARLAMENTETS ARBEJDE

Artikel 110

Forslag til dagsorden

1. Forud for hver mødeperiode opstilles forslaget til dagsorden af Formandskonferencen efter forslag fra Udvalgsformandskonferencen under hensyntagen til det vedtagne årsprogram for lovgivningen, jf. artikel 57.

Kommissionen og Rådet kan efter indbydelse fra formanden deltage i Formandskonferencens forhandlinger om forslaget til dagsorden.

2. I forslaget til dagsorden kan fastsættes afstemningstider for enkelte af de punkter, der skal behandles.

3. I forslaget til dagsorden kan der afsættes én eller to perioder på i alt højst tre timer til debatter om aktuelle og uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning, jf. artikel 50.

4. Det endelige forslag til dagsorden omdeles til medlemmerne senest tre timer før mødeperiodens åbning.

Artikel 111

Godkendelse og ændring af dagsordenen

1. Ved åbningen af hver mødeperiode træffer Parlamentet afgørelse om det endelige forslag til dagsorden. Et udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer kan stille forslag om at ændre dagsordenen. Sådanne forslag skal være formanden i hænde senest en time, før mødeperioden åbnes. Formanden kan i forbindelse med hvert enkelt forslag give ordet til forslagsstilleren, én taler for og én taler imod. Taletiden er begrænset til ét minut.

2. Når dagsordenen er godkendt, kan den kun ændres i henhold til bestemmelserne i artikel 112 eller 143-147 eller efter forslag fra formanden.

Forkastes et forslag om at ændre dagsordenen, kan det ikke genfremsættes i samme mødeperiode.

3. Før et møde hæves, giver formanden Parlamentet meddelelse om dato, tidspunkt og dagsorden for næste møde.

Artikel 112

Uopsættelighed

1. Ved forslag, som Parlamentet høres om, jf. artikel 60, stk. 1, kan formanden, et udvalg, mindst 32 medlemmer, en politisk gruppe, Kommissionen eller Rådet anmode Parlamentet om, at forhandlingen erklæres for uopsættelig. Anmodningen indgives skriftligt og begrundes.

2. Når formanden får forelagt en anmodning om uopsættelig forhandling, bekendtgør han dette for Parlamentet; der stemmes om denne anmodning ved begyndelsen af det møde, som følger efter det møde, hvor anmodningen blev bekendtgjort, forudsat at det forslag, som anmodningen vedrører, er omdelt på de officielle sprog. Er der flere anmodninger om uopsættelig forhandling om samme emne, gælder vedtagelse eller afvisning af uopsættelig forhandling alle anmodninger om dette emne.

3. Inden afstemningen kan kun det medlem, der har indgivet anmodningen, én taler for, én taler imod samt formanden og/eller ordføreren for det kompetente udvalg få ordet i højst tre minutter hver.

4. Uopsættelig forhandling giver forrang ved sagens opførelse på dagsordenen; formanden afgør, hvornår forhandlingen og afstemningen skal finde sted.

5. En forhandling, der er erklæret for uopsættelig, kan finde sted uden betænkning, jf. artikel 158, stk. 1, eller - undtagelsesvis - på grundlag af en mundtlig betænkning fra det kompetente udvalg.

Artikel 113

Forhandling under ét

Det kan til enhver tid vedtages, at flere sager behandles under ét, såfremt disse er af samme karakter eller vedrører samme emne.

Artikel 114

Procedure uden forhandling

1. Anmoder det kompetente udvalg om, at Parlamentet vedtager dets betænkning uden forhandling, eller har det udtalt sig om et forslag fra Kommissionen uden afgivelse af betænkning, jf. artikel 158, stk. 1, eller ved forenklet procedure, jf. artikel 158, stk. 2, opføres forslaget eller betænkningen på forslaget til dagsorden for den mødeperiode, der følger efter udvalgets afgørelse.

2. Afstemningen om Kommissionens forslag og eventuelt om forslaget til lovgivningsmæssig beslutning i betænkningen finder sted uden forhandling, medmindre mindst 32 af Parlamentets medlemmer på forhånd har gjort indsigelse herimod. I så fald opføres betænkningen med forhandling på forslaget til dagsorden for en senere mødeperiode. Er det vedtaget at anvende proceduren uden afgivelse af betænkning, jf. artikel 158, stk. 1, henvises Kommissionens forslag dog til fornyet behandling i det kompetente udvalg.

Proceduren uden forhandling finder anvendelse, når det kompetente udvalg ikke har stillet ændringsforslag, eller de stillede ændringsforslag alle er blevet vedtaget med mindre end fire stemmer imod.

Artikel 115

Frister

Bortset fra de i artikel 50 og 112 omhandlede tilfælde af uopsættelighed kan der kun forhandles og stemmes om en tekst, hvis den er omdelt mindst 24 timer før.

KAPITEL XVI

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM MØDERNES AFVIKLING

Artikel 116

Adgang til mødesalen

1. Kun medlemmer af Parlamentet, medlemmer af Kommissionen og Rådet, Parlamentets generalsekretær, det tjenstgørende personale, de sagkyndige og Unionens tjenestemænd har adgang til mødesalen.

2. Kun personer, der er i besiddelse af et adgangskort udstedt af Parlamentets formand eller generalsekretær, har adgang til tilhørerlogerne.

3. Tilhørere, som har fået adgang til logerne, skal forblive siddende og forholde sig tavse. Enhver, der udtrykker bifald eller mishag, vil omgående blive bortvist af betjentene.

Artikel 117

Sprog

1. Alle Parlamentets dokumenter skal være affattet på de officielle sprog.

2. Indlæg på et af de officielle sprog simultantolkes til alle de andre officielle sprog og til ethvert andet sprog, som Præsidiet finder nødvendigt.

Viser det sig efter bekendtgørelsen af afstemningsresultatet, at ordlyden ikke stemmer overens på de forskellige sprog, træffer formanden afgørelse om gyldigheden af det bekendtgjorte afstemningsresultat, jf. artikel 138, stk. 5. Erklæres resultatet for gyldigt, fastsætter han, hvilken sproglig udgave der skal betragtes som vedtaget. Denne er ikke nødvendigvis den oprindelige udgave, da det kan forekomme, at alle de øvrige sprog afviger fra den oprindelige ordlyd.

Artikel 118

Omdeling af dokumenter

Dokumenter, der danner grundlag for Parlamentets forhandlinger og afgørelser, trykkes og omdeles til medlemmerne. En fortegnelse over disse dokumenter offentliggøres i protokollen fra møderne.

Herudover har medlemmerne og de politiske grupper direkte adgang til Parlamentets interne datanet, så de kan konsultere alle ikke-fortrolige forberedende dokumenter (udkast til betænkninger, udkast til henstillinger, udkast til udtalelser, arbejdsdokumenter, ændringsforslag indgivet på udvalgsplan).

Artikel 119

Indlæg og deres indhold

1. Intet medlem kan tage ordet uden formandens tilladelse. Taleren taler fra sin plads og henvender sig til formanden; formanden kan opfordre denne til at tale fra talerstolen.

2. Fjerner en taler sig fra emnet, kalder formanden denne til orden. Er en taler blevet kaldt til orden to gange under samme forhandling, kan formanden tredje gang fratage denne ordet for resten af forhandlingen om samme emne.

3. Formanden kan, uden at det begrænser andre disciplinære midler, lade indlæg fra medlemmer, som ikke på forhånd har fået ordet, eller som overskrider taletiden, slette af forhandlingsreferatet.

4. En taler må ikke afbrydes, undtagen af formanden, men kan dog med formandens tilladelse afbryde sin tale for at give et andet medlem, Kommissionen eller Rådet lejlighed til at stille et spørgsmål vedrørende et bestemt punkt i det pågældende indlæg.

Artikel 120

Fordeling af taletiden

1. Formandskonferencen kan foreslå Parlamentet at fordele taletiden af hensyn til afviklingen af den enkelte forhandling. Parlamentet træffer afgørelse uden forhandling om et sådant forslag.

2. Taletiden fordeles efter følgende kriterier:

a) en første del af taletiden fordeles ligeligt mellem alle de politiske grupper

b) en anden del fordeles mellem de politiske grupper i forhold til deres størrelse

c) løsgængerne får tilsammen en taletid, der er baseret på de dele, som de enkelte politiske grupper opnår i henhold til litra a) og b) ovenfor.

3. Fastsættes der en samlet fordeling af taletiden for flere dagsordenspunkter, meddeler de politiske grupper formanden, hvor stor en del af deres taletid de agter at anvende på hvert af de enkelte dagsordenspunkter. Formanden påser, at disse taletider overholdes.

4. Taletiden for indlæg om mødeprotokollen, indlæg til forretningsordenen og indlæg om ændringer af det endelige forslag til dagsorden eller af dagsordenen er begrænset til ét minut.

Artikel 121

Talerliste

1. Medlemmerne indtegnes på talerlisten i den orden, hvori de anmoder om ordet.

2. Formanden giver talerne ordet, idet han så vidt muligt lader repræsentanter for forskellige politiske retninger og sprog få ordet skiftevis.

3. Ordføreren for det kompetente udvalg samt gruppeformænd, der ønsker at få ordet på deres gruppes vegne, eller talere, som træder i disses sted, kan dog efter anmodning få forrang for andre talere.

4. Ingen kan uden formandens tilladelse tale mere end to gange om samme emne.

De berørte udvalgs formænd og ordførere får dog ordet, når de anmoder om det; deres taletid fastsættes af formanden.

5. Under forhandlingen om en betænkning får medlemmerne af Kommissionen og Rådet ordet, normalt umiddelbart efter at ordføreren har forelagt sin betænkning. I øvrigt får medlemmerne af Kommissionen og Rådet ordet, når de anmoder om det.

Hvis der stilles ændringsforslag efter den almindelige forhandling, og Kommissionen ikke har haft lejlighed til at tage stilling hertil, kan den få ordet, inden der stemmes om det forslag, som ændringsforslaget vedrører.

Artikel 122

Personlige bemærkninger

1. Ethvert medlem, som anmoder om at måtte fremsætte en personlig bemærkning, høres ved afslutningen af behandlingen af det pågældende punkt på dagsordenen eller ved godkendelsen af protokollen fra det møde, som anmodningen drejer sig om.

Den pågældende må ikke komme ind på selve sagen, men kun tilbagevise udtalelser, som er faldet om hans egen person under forhandlingen, og meninger, der tillægges ham, eller korrigere egne udtalelser.

2. Medmindre Parlamentet bestemmer andet, er taletiden for personlige bemærkninger begrænset til tre minutter.

Artikel 123

Ordensbestemmelser

1. Formanden kalder ethvert medlem, som måtte forstyrre mødet, til orden.

2. I gentagelsestilfælde kalder formanden igen den pågældende til orden, og der gøres bemærkning herom i mødeprotokollen.

3. Ved yderligere gentagelse kan formanden bortvise den pågældende fra salen for resten af mødet. Generalsekretæren drager med bistand fra betjentene og om nødvendigt fra Parlamentets sikkerhedstjeneste omsorg for, at denne disciplinære forholdsregel straks føres ud i livet.

Artikel 124

Udelukkelse af medlemmer

1. Ved grov forstyrrelse af mødet kan formanden efter først at have givet en formel advarsel straks eller senest under den følgende mødeperiode foreslå Parlamentet, at det pågældende medlem omgående bortvises fra mødesalen og udelukkes fra møderne i to til fem dage.

2. Parlamentet tager stilling til denne disciplinære forholdsregel på det af formanden fastlagte tidspunkt enten under det møde, hvor de hændelser, der gav anledning hertil, fandt sted, eller senest under den følgende mødeperiode. Det medlem, der drages til ansvar, har ret til inden afstemningen at udtale sig over for Parlamentet. Den pågældendes taletid er begrænset til fem minutter.

3. Afgørelse om den foreslåede disciplinære forholdsregel træffes uden forhandling ved elektronisk afstemning. Der kan ikke fremsættes anmodninger i medfør af artikel 126, stk. 3, og artikel 134, stk. 1.

Artikel 125

Forstyrrende uro

Opstår der forstyrrende uro i Parlamentet, og vanskeliggøres forhandlingernes videre forløb derved, kan formanden for at genoprette roen midlertidigt afbryde eller hæve mødet. Kan han ikke skaffe sig ørenlyd, forlader han formandspladsen; dermed er mødet afbrudt. Formanden indkalder til genoptagelse af mødet.

KAPITEL XVII

BESLUTNINGSDYGTIGHED OG AFSTEMNING

Artikel 126

Beslutningsdygtighed

1. Parlamentet kan uanset antallet af de tilstedeværende medlemmer altid forhandle, fastlægge dagsordenen og godkende mødeprotokollen.

2. Parlamentet er beslutningsdygtigt, når 1/3 af dets medlemmer er til stede i mødesalen.

3. Afstemninger er gyldige uanset antallet af deltagere i afstemningen, medmindre formanden i forbindelse med afstemningen efter forudgående anmodning fra mindst 32 medlemmer fastslår, at det fornødne antal medlemmer ikke er til stede. Viser afstemningen, at det fornødne antal ikke er til stede, opføres afstemningen på dagsordenen for det følgende møde.

En anmodning om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, kan kun fremsættes af mindst 32 medlemmer. Der kan ikke fremsættes anmodning på en politisk gruppes vegne.

Ved beregningen af afstemningsresultatet medregnes alle i mødesalen tilstedeværende medlemmer, jf. stk. 2, og alle medlemmer, som har anmodet om at få fastslået, om det fornødne antal er til stede, jf. stk. 4. Det elektroniske afstemningsanlæg kan ikke anvendes i denne forbindelse. Det er ikke tilladt at lukke dørene til mødesalen.

Er der ikke et beslutningsdygtigt antal til stede, meddeler formanden ikke afstemningsresultatet, men fastslår, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt.

Stk. 3, sidste punktum, finder ikke anvendelse i forbindelse med afstemninger om indlæg til forretningsordenen, men kun i forbindelse med afstemninger om selve sagen.

4. De medlemmer, der har anmodet om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, medregnes ved optællingen af de tilstedeværende i henhold til stk. 2, selv om de ikke længere er til stede i mødesalen.

5. Er færre end 32 medlemmer til stede, kan formanden fastslå, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt.

Artikel 127

Afstemningsprocedure

1. Parlamentet anvender følgende rækkefølge ved afstemning om betænkninger:

a) afstemning om eventuelle ændringsforslag til det forslag, det kompetente udvalgs betænkning omhandler

b) afstemning om det samlede - eventuelt ændrede - forslag

c) afstemning om ændringsforslagene til beslutningsforslaget/forslaget til lovgivningsmæssig beslutning

d) afstemning om beslutningsforslaget/forslaget til lovgivningsmæssig beslutning som helhed (endelig afstemning).

Parlamentet stemmer ikke om betænkningens begrundelse.

(Se ligeledes fortolkning til artikel 165 om proceduren for afstemning om en udtalelse).

2. Nedenstående afstemningsprocedure anvendes ved andenbehandling:

a) Er der ikke stillet forslag om at forkaste eller ændre Rådets fælles holdning, betragtes den som godkendt af Parlamentet, jf. artikel 78.

b) Der stemmes om forslag om forkastelse af Rådets fælles holdning, før der stemmes om ændringsforslag, jf. artikel 79, stk. 1.

c) Er der stillet flere ændringsforslag, stemmes der om dem i den i artikel 130 fastsatte rækkefølge.

d) Har Parlamentet stemt om forslag om at ændre Rådets fælles holdning, kan der kun yderligere stemmes om den fælles holdning som helhed i medfør af artikel 79, stk. 2.

3. Den i artikel 83 fastsatte procedure anvendes ved tredjebehandling.

4. Ved afstemningen kan kun ordføreren tage ordet for kort at tilkendegive sit udvalgs stilling til de ændringsforslag, der stemmes om.

Artikel 128

Stemmelighed

1. I tilfælde af stemmelighed ved en afstemning, jf. artikel 127, stk. 1, litra b), eller litra d), henvises teksten som helhed til fornyet udvalgsbehandling. Dette gælder også i forbindelse med afstemninger, jf. artikel 6 og 7, og endelige afstemninger, jf. artikel 152 og 168.

2. I tilfælde af stemmelighed ved afstemningen om en dagsorden som helhed (artikel 111) eller en protokol som helhed (artikel 148) eller ved en delt afstemning, jf. artikel 131, anses teksten for vedtaget.

3. I alle andre tilfælde end i de artikler, hvor kvalificeret flertal er påkrævet, bevirker stemmelighed, at teksten eller forslaget anses for forkastet.

Artikel 129

Afstemningsgrundlag

1. Afstemningen afvikles på grundlag af en indstilling fra det korresponderende udvalg. Udvalget kan overdrage denne opgave til sin formand eller ordfører.

2. Udvalget kan indstille, at der stemmes om alle eller visse ændringsforslag under ét, at de vedtages eller forkastes, eller at de annulleres.

Det kan også stille kompromisændringsforslag.

3. Indstiller udvalget, at der foretages afstemning under ét, stemmes der om disse ændringsforslag først og under ét.

4. Stiller udvalget et kompromisændringsforslag, stemmes der først om dette.

5. Er der anmodet om afstemning om et ændringsforslag ved navneopråb, stemmes der om dette ændringsforslag særskilt.

6. Afstemning under ét eller om et kompromisændringsforslag udelukker delt afstemning.

Artikel 130

Afstemningsrækkefølge

1. Der stemmes om ændringsforslagene, før der stemmes om den tekst, de vedrører.

2. Vedrører to eller flere ændringsforslag, som udelukker hinanden, samme del af teksten, stemmes der først om det forslag, der afviger mest fra den oprindelige tekst. Vedtages det, anses de andre ændringsforslag for forkastet. Forkastes det derimod, stemmes dernæst om det ændringsforslag, der nu afviger mest, og så fremdeles for hvert af de efterfølgende ændringsforslag. Hersker der tvivl om rækkefølgen, træffer formanden afgørelse herom. Forkastes alle ændringsforslag, anses den oprindelige tekst for vedtaget, medmindre der er anmodet om særskilt afstemning inden for den fastsatte frist.

3. Formanden kan sætte den oprindelige tekst under afstemning først eller lade foretage afstemning om et ændringsforslag, som afviger mindre fra den oprindelige tekst, før der stemmes om det ændringsforslag, der afviger mest fra denne tekst.

Opnår en af disse tekster flertal, bortfalder alle øvrige ændringsforslag til samme tekst.

4. Undtagelsesvis kan der efter forslag fra formanden stemmes om ændringsforslag, som er indgivet efter forhandlingens afslutning, hvis der er tale om kompromisændringsforslag, eller hvis der er tekniske problemer. Formanden skal indhente Parlamentets samtykke til at sætte sådanne ændringsforslag under afstemning.

Formanden afgør, om ændringsforslag kan behandles, jf. artikel 140, stk. 3. Indgives der efter forhandlingens afslutning et kompromisændringsforslag i medfør af stk. 4 ovenfor, vurderer formanden i hvert enkelt tilfælde, om det kan behandles, under hensyntagen til hvorvidt det pågældende ændringsforslag reelt indeholder et kompromis.

Der kan opstilles følgende generelle kriterier for, om et kompromisændringsforslag kan behandles:

- Kompromisændringsforslag kan normalt ikke vedrøre dele af teksten, hvortil der ikke har været stillet ændringsforslag inden udløbet af fristen for ændringsforslag.

- Kompromisændringsforslag stilles normalt af politiske grupper, formænd eller ordførere for de berørte udvalg eller stillere af andre ændringsforslag.

- Kompromisændringsforslag indebærer normalt, at andre ændringsforslag til samme punkt tages tilbage.

Det er alene formanden, som kan foreslå, at kompromisændringsforslag behandles. Formanden skal indhente Parlamentets samtykke til, at der stemmes om sådanne ændringsforslag, ved at spørge, om nogen gør indsigelse imod, at der stemmes om et kompromisændringsforslag. Er dette tilfældet, træffer Parlamentet afgørelse med simpelt flertal blandt de tilstedeværende medlemmer.

5. Har det kompetente udvalg stillet en række ændringsforslag til en tekst, som betænkningen omhandler, sætter formanden disse under afstemning under ét, medmindre en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer har anmodet om særskilt afstemning, eller der er stillet andre ændringsforslag til samme tekst.

6. Formanden kan sætte andre ændringsforslag under afstemning under ét, såfremt de supplerer hinanden. I så fald finder proceduren i stk. 5 anvendelse.

7. Efter vedtagelse eller forkastelse af et bestemt ændringsforslag kan formanden bestemme, at flere andre ændringsforslag med lignende indhold eller målsætning sættes under afstemning under ét. Formanden kan forinden indhente Parlamentets samtykke hertil.

En sådan række ændringsforslag kan vedrøre forskellige dele af den oprindelige tekst.

8. I tilfælde af to eller flere identiske ændringsforslag fra forskellige forslagsstillere, sættes disse under afstemning som et enkelt ændringsforslag.

Artikel 131

Delt afstemning

1. Indeholder den tekst, der skal stemmes om, flere bestemmelser, eller refererer den til flere emner, eller kan den deles i flere dele, der hver har deres egen logiske betydning eller principielle værdi, kan en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer anmode om afstemning om de enkelte dele.

2. Anmodningen skal fremsættes aftenen før afstemningen, medmindre formanden fastsætter en anden frist. Formanden træffer afgørelse om anmodningen.

Artikel 132

Stemmeret

Stemmeretten er personlig.

Medlemmerne stemmer enkeltvis og personligt.

Enhver overtrædelse af denne artikel anses for en grov forstyrrelse af mødet, jf. artikel 124, stk. 1, med de juridiske konsekvenser, som er omhandlet i denne artikel.

Artikel 133

Afstemning

1. Parlamentet foretager normalt afstemning ved håndsoprækning.

2. Erklærer formanden udfaldet af afstemningen for tvivlsomt, foretages elektronisk afstemning. Er det elektroniske afstemningsanlæg i uorden, foretages afstemning ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser.

3. Resultatet af afstemningen registreres.

Artikel 134

Afstemning ved navneopråb

1. Ud over de i artikel 32, stk. 2, artikel 33, stk. 4, og artikel 34, stk. 5, anførte tilfælde stemmes der ved navneopråb, hvis en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer skriftligt anmoder herom aftenen før afstemningen, medmindre formanden fastsætter en anden frist.

2. Afstemning ved navneopråb sker efter navnenes alfabetiske orden og begynder med navnet på et medlem, der findes ved lodtrækning. Formanden kaldes sidst til afstemning. Man stemmer ved højt og tydeligt at sige "ja", "nej" eller "stemmer ikke".

Til vedtagelse eller forkastelse tages ved beregning af afstemningsresultatet kun hensyn til de afgivne "ja"- eller "nej"-stemmer. Afstemningsresultatet konstateres af formanden, der bekendtgør afstemningens udfald.

Afstemningens udfald indføres i mødeprotokollen; medlemmernes navne anføres i alfabetisk orden efter politisk gruppe.

Artikel 135

Elektronisk afstemning

1. Formanden kan til enhver tid bestemme, at de i artikel 133, 134 og 136 omhandlede afstemninger foretages ved hjælp af et elektronisk afstemningsanlæg.

Er anvendelsen af det elektroniske afstemningsanlæg ikke mulig af tekniske grunde, finder afstemningen sted i overensstemmelse med artikel 133, 134, stk. 2, eller artikel 136.

Den tekniske fremgangsmåde ved anvendelsen af anlægget fastlægges af Præsidiet.

2. Ved elektronisk afstemning registreres kun det talmæssige udfald af afstemningen.

Er der imidlertid anmodet om afstemning ved navneopråb, jf. artikel 134, stk. 1, registreres afstemningsresultatet med navns nævnelse, og medlemmernes navne indføres i mødeprotokollen i alfabetisk orden efter politisk gruppe.

3. Afstemning ved navneopråb foretages i overensstemmelse med artikel 134, stk. 2, hvis flertallet af de tilstedeværende medlemmer anmoder om det; det i stk. 1 omhandlede anlæg kan anvendes til at konstatere, om denne forudsætning er opfyldt.

Artikel 136

Hemmelig afstemning

1. Ved valg foretages hemmelig afstemning, dog med forbehold af artikel 13, stk. 1, artikel 152, stk. 1, og artikel 157, stk. 2, 2. afsnit. Kun stemmesedler med navne på medlemmer, der er opført som kandidater, kommer i betragtning ved beregning af afstemningsresultatet.

2. Hemmelig afstemning kan ligeledes foretages, såfremt mindst 1/5 af Parlamentets medlemmer anmoder herom. En sådan anmodning skal indgives, inden afstemningen påbegyndes.

3. En anmodning om hemmelig afstemning har forrang for en anmodning om afstemning ved navneopråb.

4. Optællingen af stemmerne ved hemmelig afstemning foretages af mellem to og seks stemmetællere udtaget ved lodtrækning blandt medlemmerne.

Ved afstemming i overensstemmelse med stk. 1 kan kandidaterne ikke være stemmetællere.

Navnene på de medlemmer, der har deltaget i en hemmelig afstemning, optages i protokollen fra det møde, hvor afstemningen har fundet sted.

Artikel 137

Stemmeforklaringer

1. Når den almindelige forhandling er afsluttet, kan ethvert medlem i forbindelse med den endelige afstemning afgive en mundtlig stemmeforklaring af højst ét minuts varighed eller afgive en skriftlig erklæring på maksimalt 200 ord, der optages i det fuldstændige forhandlingsreferat.

En politisk gruppe kan afgive en stemmeforklaring, der højst må vare to minutter.

Når den første stemmeforklaring er påbegyndt, modtages der ikke flere anmodninger om at afgive stemmeforklaring.

Stemmeforklaringer er tilladt i forbindelse med den endelige afstemning om ethvert spørgsmål, der forelægges for Parlamentet. Udtrykket "endelig afstemmning" betegner ikke afstemningstypen, men betyder den sidste afstemning om et hvilket som helst punkt.

2. Stemmeforklaringer er ikke tilladt i forbindelse med afstemninger om procedurespørgsmål.

3. Er et kommissionsforslag eller en betænkning opført på Parlamentets dagsorden i henhold til artikel 62, stk. 5, eller artikel 114, kan medlemmerne afgive stemmeforklaring i medfør af stk. 1.

Såvel mundtlige som skriftlige stemmeforklaringer skal have en direkte forbindelse med den tekst, der stemmes om.

Artikel 138

Uoverensstemmelser vedrørende afstemningen

1. Formanden erklærer hver enkelt afstemning for henholdsvis påbegyndt og afsluttet.

2. Når formanden har erklæret en afstemning for påbegyndt, kan kun formanden selv fremkomme med indlæg, indtil afstemningen er erklæret for afsluttet.

3. Bemærkninger til forretningsordenen vedrørende en given afstemnings gyldighed kan fremsættes, efter at formanden har erklæret afstemningen for afsluttet.

4. Efter at resultatet af en afstemning ved håndsoprækning er bekendtgjort, kan der fremsættes anmodning om en ekstra kontrol af resultatet under anvendelse af det elektroniske afstemningsanlæg.

5. Formanden træffer afgørelse om gyldigheden af de bekendtgjorte afstemningsresultater. Hans afgørelse kan ikke anfægtes.

Artikel 139

Indgivelse og forelæggelse af ændringsforslag

1. Ethvert medlem kan indgive ændringsforslag med henblik på behandling i udvalg.

Det korresponderende udvalg, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer kan indgive ændringsforslag til behandling på plenarmødet.

Ændringsforslagene indgives skriftligt og underskrives af forslagsstillerne.

2. Med forbehold af artikel 140 kan formålet med et ændringsforslag være at ændre en hvilken som helst del af en tekst, og det kan gå ud på at udelade, tilføje eller ændre ord eller tal.

Ved tekst forstås i denne artikel og i artikel 140 den samlede ordlyd af et forslag til beslutning/lovgivningsmæssig beslutning eller afgørelse eller af et kommissionsforslag.

3. Formanden fastsætter en frist for ændringsforslag.

4. Et ændringsforslag kan forelægges under forhandlingen enten af forslagsstilleren eller af et andet medlem, som denne har udpeget som sin stedfortræder.

5. Tages et ændringsforslag tilbage af forslagsstilleren, er dette bortfaldet, medmindre et andet medlem straks overtager det.

6. Der kan ikke stemmes om ændringsforslag, før de er trykt og omdelt på alle officielle sprog, medmindre Parlamentet træffer anden afgørelse. En sådan afgørelse kan ikke træffes, hvis mindst 12 af Parlamentets medlemmer gør indsigelse imod det.

Ændringsforslag, der stilles mundtligt i udvalg, kan sættes under afstemning, medmindre et medlem gør indsigelse.

Artikel 140

Formelle betingelser for behandling af ændringsforslag

1. Et ændringsforslag kan ikke behandles, hvis

a) dets indhold er den tekst, der foreslås ændret, helt uvedkommende

b) det har til formål at forkaste eller erstatte hele den tekst, det vedrører

c) det har til formål at ændre mere end en/et af de enkelte artikler/stykker i den tekst, det vedrører; denne bestemmelse finder ikke anvendelse på kompromisændringsforslag eller på ændringsforslag, der har til formål at foretage identiske ændringer af specifikke ord eller udtryk i hele teksten

d) det viser sig, at ordlyden af det dokument, ændringsforslaget henviser til, på mindst et af de officielle sprog ikke begrunder en ændring; i sådanne tilfælde søger formanden sammen med rette vedkommende at finde en tilfredsstillende sproglig løsning.

2. Et ændringsforslag bortfalder, hvis det er uforeneligt med afgørelser vedrørende samme tekst truffet på et tidligere tidspunkt under samme afstemning.

3. Formanden afgør, om ændringsforslag kan behandles.

Formandens afgørelse om, hvorvidt ændringsforslag kan behandles, jf. stk. 3, træffes ikke udelukkende på grundlag af bestemmelserne i stk. 1 og 2 i denne artikel, men på grundlag af forretningsordenens bestemmelser i almindelighed.

KAPITEL XVIII

INDLÆG TIL PROCEDUREN

Artikel 141

Indlæg til forretningsordenen

1. Forrang for andre indlæg har anmodninger om indlæg til forretningsordenen med et af følgende forslag:

a) forslag om at afvise en sag af formelle grunde (artikel 143)

b) forslag om at henvise en sag til fornyet udvalgsbehandling (artikel 144)

c) forslag om at afslutte forhandlingen (artikel 145)

d) forslag om at udsætte forhandlingen (artikel 146)

e) forslag om at afbryde eller hæve mødet (artikel 147).

Om sådanne forslag kan ud over forslagsstilleren kun én taler for og én taler imod samt formanden eller ordføreren for det kompetente udvalg få ordet.

2. Taletiden er begrænset til ét minut.

Artikel 142

Bemærkninger til forretningsordenen

1. Et medlem kan få ordet for at henlede formandens opmærksomhed på enhver tilsidesættelse af forretningsordenen. Ved begyndelsen af indlægget skal medlemmet anføre, hvilken artikel han mener er tilsidesat.

2. En bemærkning til forretningsordenen har forrang for alle andre indlæg.

3. Taletiden er begrænset til ét minut.

4. Vedrørende bemærkninger til forretningsordenen træffer formanden øjeblikkelig afgørelse i overensstemmelse med forretningsordenen og meddeler denne afgørelse umiddelbart efter bemærkningen til forretningsordenen. Der stemmes ikke herom.

5. Formanden kan undtagelsesvis erklære, at der vil blive givet meddelelse om afgørelsen på et senere tidspunkt, dog ikke mere end 24 timer efter bemærkningen til forretningsordenen. Udskydelsen af afgørelsen medfører dog ikke udsættelse af den igangværende forhandling. Formanden kan forelægge spørgsmålet for det kompetente udvalg.

Artikel 143

Afvisning af en sag af formelle grunde

1. Ved påbegyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt på dagsordenen kan der stilles forslag om at afvise den pågældende sag af formelle grunde. Der stemmes straks om et sådant forslag.

2. Vedtages et forslag stillet i medfør af stk. 1, går Parlamentet straks over til næste punkt på dagsordenen.

Artikel 144

Henvisning til fornyet udvalgsbehandling

1. En politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer kan ved fastlæggelsen af dagsordenen eller inden påbegyndelsen af forhandlingen eller den endelige afstemning anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling.

2. Anmodning herom kan kun fremsættes én gang under hver af disse tre etaper i proceduren.

3. Henvisning til fornyet udvalgsbehandling stiller forhandlingen om det pågældende punkt i bero.

4. Parlamentet kan fastsætte en frist, inden for hvilken udvalget skal fremkomme med sine konklusioner.

Artikel 145

Afslutning af forhandlingen

1. Inden talerlisten er udtømt, kan det efter forslag fra formanden, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer vedtages at afslutte forhandlingen. Der stemmes straks herom.

2. Vedtages et sådant forslag, kan kun ét medlem fra hver af de grupper, som endnu ikke har haft ordet under forhandlingen, få ordet.

3. Efter indlæg i medfør af stk. 2 afsluttes forhandlingen, og Parlamentet går over til afstemning om den pågældende sag, medmindre der allerede er fastsat en bestemt afstemningstid.

4. Forkastes forslaget, kan det kun genfremsættes af formanden under samme forhandling.

Artikel 146

Udsættelse af forhandlingen

1. Ved begyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt på dagsordenen kan en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer stille forslag om, at forhandlingen udsættes til et nærmere angivet tidspunkt. Der stemmes straks herom.

2. Vedtages et sådant forslag, går Parlamentet over til næste punkt på dagsordenen. Den udsatte forhandling genoptages på det angivne tidspunkt.

3. Forkastes forslaget, kan det ikke genfremsættes under samme mødeperiode.

Vedtager Parlamentet at udsætte en forhandling til en senere mødeperiode, skal det samtidig angive, på hvilken mødeperiodes dagsorden den pågældende forhandling skal opføres; dagsordenen for denne mødeperiode opstilles som sædvanlig i overensstemmelse med artikel 110 og 111.

Artikel 147

Afbrydelse eller hævelse af mødet

Under en forhandling eller en afstemning kan mødet afbrydes eller hæves, hvis dette vedtages af Parlamentet efter forslag fra formanden, en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer. Der stemmes straks herom.

KAPITEL XIX

MØDEREFERATER

Artikel 148

Protokol

1. En protokol fra hvert møde, der indeholder Parlamentets afgørelser og navnene på talerne, omdeles mindst en halv time før åbningen af det følgende møde.

Som afgørelser betragtes i forbindelse med lovgivningsproceduren også alle ændringsforslag, som Parlamentet har vedtaget, selv om det pågældende kommissionsforslag eller Rådets fælles holdning i sidste ende er blevet forkastet, jf. henholdsvis artikel 68, stk. 1, og artikel 79, stk. 3.

Tekster, som Parlamentet har vedtaget, omdeles særskilt. Når Parlamentet vedtager ændringer til en lovgivningsmæssig tekst, offentliggøres denne tekst i konsolideret form.

2. Ved begyndelsen af hvert møde forelægger formanden protokollen fra det foregående møde for Parlamentet til godkendelse.

3. Gøres der indsigelse mod mødeprotokollen, bestemmer Parlamentet, hvorvidt foreslåede ændringer skal tages i betragtning. Et medlem kan ikke få ordet til protokollen i mere end ét minut.

4. Protokollen underskrives af formanden og generalsekretæren og opbevares i Parlamentets arkiv. Inden for en måned skal protokollen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 149

Fuldstændigt forhandlingsreferat

1. For hvert møde udarbejdes et fuldstændigt forhandlingsreferat på de officielle sprog.

2. Talerne skal tilbagelevere udskriften af deres taler til sekretariatet senest dagen efter, at de har modtaget den.

3. Det fuldstændige forhandlingsreferat offentliggøres som tillæg til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

KAPITEL XX

UDVALG

Artikel 150

Nedsættelse af udvalg

1. Efter forslag fra Formandskonferencen nedsætter Parlamentet stående udvalg, hvis sagsområder fastsættes i et bilag til forretningsordenen(7). Valg af medlemmer til disse udvalg finder sted under den første mødeperiode efter nyvalg til Parlamentet og igen efter 2 1/2 års forløb.

2. Parlamentet kan til enhver tid nedsætte midlertidige udvalg, hvis sagsområder, sammensætning og funktionsperiode fastsættes i forbindelse med afgørelsen om nedsættelsen; funktionsperioden kan højst være 12 måneder, medmindre Parlamentet ved periodens udløb forlænger den.

Da midlertidige udvalgs sagsområder, sammensætning og funktionsperiode fastsættes i forbindelse med afgørelsen om nedsættelsen, kan Parlamentet ikke senere begrænse eller udvide deres sagsområder.

***

Ifølge bestemmelserne i denne artikel er det kun de midlertidige udvalg, hvis sagsområder, sammensætning og funktionsperiode fastsættes i forbindelse med afgørelsen om nedsættelsen.

Derimod er de stående udvalgs sagsområder, som fastsættes i et bilag til forretningsordenen, underlagt en særskilt procedure og kan som følge heraf fastsættes på et andet tidspunkt end nedsættelsen.

Artikel 151

Midlertidige undersøgelsesudvalg

1. Parlamentet kan efter anmodning fra 1/4 af sine medlemmer nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg til at undersøge påstande om overtrædelser af Det Europæiske Fællesskabs retsakter eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten, hvad enten disse skulle være begået af en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan, af en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til fællesskabsretten er bemyndiget til at anvende denne

Afgørelsen om nedsættelse af et midlertidigt undersøgelsesudvalg offentliggøres inden for en måned i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Parlamentet træffer endvidere alle nødvendige foranstaltninger for i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til denne afgørelse.

2. For forhandlingerne i et midlertidigt undersøgelsesudvalg gælder bestemmelserne vedrørende udvalg i denne forretningsorden, med forbehold af de særlige bestemmelser i denne artikel og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse af 19. april 1995(8) om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse, som er vedføjet denne forretningsorden som bilag.

3. Anmodningen om nedsættelse af et midlertidigt undersøgelsesudvalg skal indeholde en præcis angivelse af undersøgelsens formål samt en fyldestgørende begrundelse. Parlamentet afgør på forslag fra Formandskonferencen, om der skal nedsættes et udvalg, og i givet fald hvordan det skal sammensættes, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 152.

4. Et midlertidigt undersøgelsesudvalg afslutter sit arbejde med forelæggelse af en beretning inden for en frist på højst tolv måneder. Parlamentet kan to gange vedtage at forlænge denne frist med 3 måneder.

Kun ordinære medlemmer eller i disses fravær de faste stedfortrædere har stemmeret.

5. Det midlertidige undersøgelsesudvalg vælger en formand, to næstformænd og én eller flere ordførere. Udvalget kan endvidere give sine medlemmer hverv og særlige opgaver eller uddelegere beføjelser til dem. De pågældende medlemmer aflægger en detaljeret beretning.

Mellem møderne udøves udvalgets beføjelser, i hastesager eller når det er nødvendigt, af dets formandskab med forbehold af godkendelse på første efterfølgende møde.

6. Er et midlertidigt undersøgelsesudvalg af den opfattelse, at en af dets rettigheder er blevet tilsidesat, fremsætter det forslag for Parlamentets formand om at træffe de fornødne foranstaltninger.

7. Det midlertidige undersøgelsesudvalg kan rette henvendelse til de institutioner eller personer, der er nævnt i artikel 3 i den i stk. 2 omhandlede af afgørelse med henblik på at foretage en høring eller få udleveret dokumenter.

Fællesskabets institutioner og organer afholder befordrings- og opholdsudgifterne for deres medlemmer og tjenestemænd. Befordrings- og opholdsudgifterne for andre, der afgiver vidneforklaring for et midlertidigt undersøgelsesudvalg, godtgøres af Parlamentet efter de gældende regler for høring af eksperter.

Enhver, der vidner for et midlertidigt undersøgelsesudvalg, kan påberåbe sig de rettigheder, vedkommende ville have som vidne ved en retsinstans i sit hjemland. Der skal informeres om disse rettigheder, før der afgives vidneforklaring.

Med hensyn til brugen af sprog anvender undersøgelsesudvalget bestemmelserne i artikel 117. Dog kan udvalgets formandskab:

- begrænse tolkningen til de officielle sprog, der er repræsenteret, hvis dette anses for hensigtsmæssigt af fortrolighedshensyn,

- beslutte, om indhentede dokumenter skal oversættes, således at udvalget kan fungere hurtigt og effektivt, og således at eventuelle krav om hemmeligholdelse og fortrolighed overholdes.

8. Formanden for det midlertidige undersøgelsesudvalg sørger i forståelse med formandskabet for, at eventuelle krav om hemmeligholdelse og fortrolighed overholdes og underretter rettidigt medlemmerne herom.

Han indskærper ligeledes udtrykkeligt bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, i ovennævnte afgørelse. Bestemmelserne i forretningsordenens bilag VII finder anvendelse.

9. Ved behandlingen af dokumenter, der er fremsendt under den forudsætning, at de behandles fortroligt eller som hemmelige, træffes tekniske foranstaltninger, som sikrer, at kun de medlemmer, der beskæftiger sig med den pågældende sag, har personlig adgang til dokumenterne. De pågældende medlemmer afgiver en højtidelig erklæring om, at de forpligter sig til ikke at give nogen anden person adgang til hemmelige eller fortrolige oplysninger, jf. denne artikel, og til udelukkende at gøre brug af dem med henblik på udarbejdelsen af deres beretning til det midlertidige undersøgelsesudvalg. Møderne afholdes i lokaler, der er således udstyrede, at det ikke er muligt for personer uden adgang at lytte med.

10. Ved arbejdets afslutning aflægger det midlertidige undersøgelsesudvalg en beretning til Parlamentet om resultatet af sit arbejde, som skal indeholde eventuelle mindretalsudtalelser, jf. artikel 161. Beretningen offentliggøres.

Efter anmodning fra det midlertidige undersøgelsesudvalg afholder Parlamentet en forhandling om denne beretning i den mødeperiode, der følger efter forelæggelsen af beretningen.

Udvalget kan ligeledes forelægge Parlamentet et udkast til henstilling til institutioner eller organer inden for De Europæiske Fællesskaber eller medlemsstaterne.

11. Parlamentets formand pålægger det kompetente udvalg, jf. bilag VI, at overvåge opfølgningen af det midlertidige undersøgelsesudvalgs resultater og eventuelt aflægge beretning herom. Han træffer alle andre foranstaltninger, som han finder hensigtsmæssige med henblik på den konkrete gennemførelse af undersøgelsens konklusioner.

Der kan kun stilles ændringsforslag til Formandskonferencens forslag om sammensætningen af et midlertidigt undersøgelsesudvalg (stk. 3), jf. artikel 152, stk. 2.

Undersøgelsens formål som defineret af 1/4 af Parlamentets medlemmer (stk. 3) samt den i stk. 4 fastsatte frist kan der ikke stilles ændringsforslag til.

Artikel 152

Udvalgenes sammensætning

1. Valg af udvalgsmedlemmer og medlemmer af midlertidige undersøgelsesudvalg sker efter indstilling fra de politiske grupper og løsgængerne. Formandskonferencen forelægger forslag for Parlamentet. Udvalgenes sammensætning afspejler så vidt muligt Parlamentets sammensætning.

Uanset om et medlem ændrer sit politiske gruppetilhørsforhold, bevarer den pågældende i den resterende del af sin funktionsperiode på 2 1/2 år sit medlemskab af udvalgene. Bevirker imidlertid et medlems ændrede gruppetilhørsforhold, at der sker en ændring i den rimelige repræsentation af de forskellige politiske retninger i et udvalg, skal Formandskonferencen efter den i stk. 1, 2. punktum, omhandlede procedure forelægge nye forslag om dette udvalgs sammensætning, idet det pågældende medlems individuelle rettigheder i denne sammenhæng må sikres.

2. Ændringsforslag til Formandskonferencens forslag kan kun behandles, hvis de er stillet af mindst 32 medlemmer. Parlamentet træffer afgørelse herom ved hemmelig afstemning.

3. Medlemmer, der er foreslået af Formandskonferencen, eventuelt efter ændring af forslaget i medfør af stk. 2, anses for valgt.

4. Undlader en politisk gruppe at indstille kandidater til et midlertidigt undersøgelsesudvalg, jf. stk. 1, inden for en af Formandskonferencen fastsat frist, forelægger denne i sit forslag til Parlamentet kun de kandidater, der var indstillet inden fristens udløb.

5. Udtræder et udvalgsmedlem, kan et nyt medlem indsættes ved en foreløbig afgørelse truffet af Formandskonferencen med den pågældendes samtykke og efter bestemmelserne i stk. 1.

6. Disse ændringer forelægges Parlamentet til godkendelse på det umiddelbart efterfølgende møde.

Artikel 153

Stedfortrædere

1. De politiske grupper og løsgængerne kan for hvert udvalg udpege et antal faste stedfortrædere svarende til det antal ordinære medlemmer, som repræsenterer de enkelte grupper og løsgængerne i udvalget. Parlamentets formand underrettes herom. Sådanne faste stedfortrædere har ret til at deltage i og tale på udvalgets møder samt, såfremt det ordinære medlem ikke er til stede, at deltage i afstemninger.

2. Er et ordinært medlem ikke til stede, og er der ikke valgt faste stedfortrædere, eller er disse ikke til stede, kan det ordinære udvalgsmedlem vælge et andet medlem af samme politiske gruppe til at repræsentere sig ved møderne og stemme på sine vegne. Udvalgets formand underrettes om navnet på denne stedfortræder, inden afstemningen indledes.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på løsgængerne.

Den forudgående underretning, der er omhandlet i stk. 2, sidste punktum, skal gives inden drøftelsens afslutning eller inden påbegyndelsen af afstemningen om det eller de punkter, for hvilket eller hvilke det ordinære medlem lader sig repræsentere ved stedfortræder.

***

Disse bestemmelser omfatter to elementer, der klart fremgår af teksten:

- En politisk gruppe kan ikke have flere faste stedfortrædere, end den har ordinære medlemmer i et udvalg.

- Kun de politiske grupper kan udpege faste stedfortrædere; de skal blot underrette Parlamentets formand herom.

Konklusion:

- Status som fast stedfortræder forudsætter tilhørsforhold til en bestemt politisk gruppe.

- Ændres antallet af de ordinære medlemmer, som en politisk gruppe råder over i et udvalg, ændres antallet af faste stedfortrædere tilsvarende.

- Skifter et medlem politisk gruppe, kan han ikke bevare det mandat som fast stedfortræder, han havde i sin oprindelige gruppe.

- Et udvalgsmedlem kan under ingen omstændigheder være stedfortræder for et medlem, der tilhører en anden politisk gruppe.

Artikel 154

Udvalgenes opgaver

1. Stående udvalg har til opgave at behandle de spørgsmål, som henvises til dem af Parlamentet, eller som i en mødefri periode henvises til dem af formanden på Formandskonferencens vegne. Midlertidige udvalgs og midlertidige undersøgelsesudvalgs opgaver fastsættes i forbindelse med deres nedsættelse; de kan ikke afgive udtalelser til andre udvalg.

(Jf. fortolkningen til artikel 150, stk. 2).

2. Erklærer et stående udvalg sig inkompetent til at behandle en sag, eller opstår der en kompetencestrid mellem to eller flere stående udvalg, opføres kompetencespørgsmålet efter forslag fra Formandskonferencen eller efter anmodning fra et af de pågældende stående udvalg på Parlamentets dagsorden.

3. Henhører en sag under flere stående udvalgs sagsområder, udpeges et udvalg som korresponderende udvalg og de andre som rådgivende udvalg.

En sag må imidlertid ikke samtidig forelægges for flere end tre udvalg, medmindre det i begrundede tilfælde vedtages efter fremgangsmåden i stk. 1 at fravige denne regel.

4. To eller flere udvalg eller underudvalg kan i fællesskab behandle spørgsmål, som falder ind under deres sagsområder, uden dog at kunne træffe afgørelse.

5. Med Præsidiets samtykke kan ethvert udvalg pålægge ét eller flere af sine medlemmer at foretage en undersøgelses- eller informationsrejse.

Artikel 155

Valgs prøvelse

Det pålægges et af de udvalg, der nedsættes i henhold til denne forretningsorden, at foretage valgs prøvelse og forberede afgørelserne i forbindelse med indsigelse mod valg.

Artikel 156

Underudvalg

1. Efter forudgående tilladelse fra Formandskonferencen kan ethvert stående eller midlertidigt udvalg, hvis arbejdet kræver det, nedsætte ét eller flere underudvalg og bestemme disses sammensætning, jf. artikel 152, og deres sagsområde. Underudvalgene afgiver beretning til det udvalg, som har nedsat dem.

2. Den fremgangsmåde, der anvendes for udvalgene, gælder også for underudvalgene.

3. Stedfortrædere har adgang til underudvalgene på samme betingelser som til udvalgene.

4. Gennemførelsen af disse bestemmelser skal sikre afhængighedsforholdet mellem et underudvalg og det udvalg, som har nedsat det. Alle ordinære medlemmer af et underudvalg vælges derfor blandt medlemmerne af det overordnede udvalg.

Artikel 157

Formandskab

1. På det første udvalgsmøde, efter at valg af udvalgsmedlemmer har fundet sted, jf. artikel 152, vælger udvalget en formand og derpå ved særskilte valgrunder en, to eller tre næstformænd, som udgør udvalgets formandskab.

2. Svarer antallet af kandidater til antallet af ledige pladser, kan valget ske med akklamation.

Er dette ikke tilfældet, eller anmoder 1/6 af udvalgsmedlemmerne herom, sker valget ved hemmelig afstemning.

Er der kun én kandidat, er denne valgt, hvis han opnår absolut flertal af de afgivne stemmer; kun stemmer for og imod medregnes.

Er der flere kandidater i første valgrunde, er den kandidat valgt, som opnår absolut flertal af de afgivne stemmer, jf. foregående afsnit. I anden valgrunde er den kandidat valgt, som opnår flest stemmer. Ved stemmelighed er den ældste kandidat valgt.

Til en eventuel anden valgrunde kan der indstilles nye kandidater.

Artikel 158

Procedure uden afgivelse af betænkning og forenklet procedure

1. På hvert udvalgsmøde forelægger formanden udvalget en liste over de kommissionsforslag, der efter hans opfattelse og/eller efter henstilling fra Parlamentets formand bør godkendes uden afgivelse af betænkning.

Udvalgets formand forelægger udvalget hvert af forslagene på denne liste til afgørelse. Medmindre mindst 1/5 af udvalgets medlemmer gør indsigelse, underretter udvalgets formand Parlamentets formand om, at det pågældende forslag er godkendt.

2. Efter henstilling fra Parlamentets formand eller efter forslag fra udvalgsformanden kan udvalget tage stilling til et forslag ved en forenklet procedure.

Medmindre mindst 1/5 af udvalgets medlemmer gør indsigelse imod den forenklede procedure, betragtes udvalgsformanden som valgt til ordfører. Udkastet til betænkning, som består af en protokoldel, et forslag til lovgivningsmæssig beslutning og en kort begrundelse, sendes til udvalgets medlemmer. Medmindre mindst 1/5 af udvalgets medlemmer gør indsigelse inden udløbet af en frist på mindst to uger efter afsendelsen, betragtes betænkningen som vedtaget af udvalget. I så fald stemmes der på plenarmødet om det i betænkningen indeholdte forslag til lovgivningsmæssig beslutning uden mundtlig forhandling, jf. artikel 114.

3. Gør mindst 1/5 af udvalgets medlemmer indsigelse mod den i stk. 1 eller 2 omhandlede procedure, finder artikel 159 anvendelse (procedure med afgivelse af betænkning).

Artikel 159

Udvalgsbetænkninger om høringer

1. Formanden for det udvalg, som et kommissionsforslag er henvist til, fremsætter forslag for sit udvalg om valg af behandlingsform.

2. Efter valg af behandlingsform vælger udvalget, for så vidt artikel 158 ikke finder anvendelse, en ordfører om Kommissionens forslag blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere, medmindre dette allerede er sket på grundlag af årsprogrammet for lovgivningen, jf. artikel 57.

3. Udvalgets betænkning omfatter:

a) eventuelle ændringsforslag til forslaget ledsaget af korte begrundelser

b) et forslag til lovgivningsmæssig beslutning, jf. artikel 67, stk. 2

c) eventuelt en begrundelse.

Artikel 160

Betænkninger, der ikke vedrører retsakter

1. Udarbejder et udvalg en betænkning, der ikke vedrører en retsakt, vælger det en ordfører blandt sine medlemmer eller faste stedfortrædere.

2. Ordføreren har til opgave at udarbejde udvalgets betænkning og forelægge den for Parlamentet på udvalgets vegne.

3. Udvalgets betænkning omfatter:

a) et forslag til beslutning

b) en begrundelse

c) eventuelle beslutningsforslag, hvis tekst skal gengives, jf. artikel 48, stk. 4.

Artikel 161

Begrundelser og frister

1. Begrundelsen udfærdiges på ordførerens ansvar og sættes ikke under afstemning. Begrundelsen skal dog være i overensstemmelse med det vedtagne beslutningsforslag og udvalgets ændringsforslag. I modsat fald kan udvalgets formand lade begrundelsen udgå.

2. I betænkningen anføres resultatet af afstemningen om betænkningen som helhed. Desuden angives det i betænkningen, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt, såfremt mindst 1/3 af de tilstedeværende medlemmer anmoder herom under afstemningen.

3. Opnås der ikke enstemmighed i udvalget, skal betænkningen desuden indeholde mindretallets eller mindretallenes opfattelse. En sådan opfattelse kan, når den kommer til udtryk under afstemningen om teksten som helhed, efter anmodning fra ophavsmændene bekendtgøres i en erklæring på højst 200 ord, der vedføjes begrundelsen.

Udvalgets formand bilægger de tvister, som anvendelsen af disse bestemmelser måtte give anledning til.

4. Et udvalg kan efter forslag fra sit formandskab fastsætte en frist, inden for hvilken ordføreren skal forelægge sit udkast til betænkning for udvalget. Denne frist kan forlænges eller en ny ordfører vælges.

5. Når denne frist er udløbet, kan udvalget pålægge sin formand at anmode om, at den sag, der var henvist til udvalget, bliver opført på dagsordenen for et af Parlamentets førstkommende møder. I så tilfælde kan forhandlingerne finde sted på grundlag af en mundtlig betænkning fra det pågældende udvalg.

Artikel 162

Udvalgsudtalelser

1. Ønsker det udvalg, som først har fået forelagt et spørgsmål, at indhente et andet udvalgs udtalelse, eller ønsker et andet udvalg at afgive udtalelse om det første udvalgs betænkning, kan det anmode Parlamentets formand om, at det ene udvalg udpeges til korresponderende udvalg og det andet til rådgivende udvalg, jf. artikel 154, stk. 3.

2. Udtalelsen består af udkast til ændringsforslag til den tekst, der er henvist til udvalget, når der er tale om lovgivningsmæssige tekster, og af forslag til dele af beslutningsforslaget fra det korresponderende udvalg, når der er tale om ikke-lovgivningsmæssige tekster. Det korresponderende udvalg stemmer om disse. Udvalget kan om nødvendigt forelægge korte skriftlige begrundelser for forslagene i udtalelsen.

3. Det korresponderende udvalg fastsætter en frist, inden for hvilken det rådgivende udvalg skal afgive sin udtalelse, hvis det korresponderende udvalg skal tage hensyn til den. Dette meddeler straks enhver ændring i tidsplanen til det/de rådgivende udvalg. Det korresponderende udvalg drager ikke sine endelige konklusioner, før tidsfristen er udløbet.

4. Alle vedtagne udtalelser vedføjes som bilag til betænkningen fra det korresponderende udvalg.

(Se fortolkning til artikel 165 om proceduren for afstemning om udtalelser).

5. Kun det korresponderende udvalg kan stille ændringsforslag på plenarmødet.

6. Formanden og ordføreren for det rådgivende udvalg kan med rådgivende funktion deltage i det korresponderende udvalgs møder i det omfang, de angår det fælles spørgsmål.

Artikel 163

Initiativbetænkninger

1. Agter et udvalg at udarbejde en betænkning og forelægge Parlamentet et forslag til beslutning om et emne, der henhører under dets sagsområde, uden at det har fået henvist et forslag, hvorom Parlamentet er hørt eller anmodet om en udtalelse, eller uden at et beslutningsforslag er henvist til det, kræves forudgående tilladelse fra Formandskonferencen. Et eventuelt afslag skal altid begrundes.

Formandskonferencen kan i forbindelse med sin tilladelse fastsætte, at udvalget bemyndiges til at træffe afgørelse i medfør af artikel 62.

Betingelsen i stk. 1, hvorefter denne artikel kun finder anvendelse, når udvalget hverken har fået henvist et forslag, hvorom Parlamentet er hørt, eller anmodet om en udtalelse, eller har fået henvist et beslutningsforslag, bør nøje overholdes, eftersom den beskytter medlemmernes initiativret i medfør af artikel 48, der jo i øvrigt giver det kompetente udvalg et vidt spillerum med hensyn til, hvad det videre vil foretage sig i forbindelse med de beslutningsforslag, det får henvist.

2. Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor traktaterne giver Parlamenter initiativret.

Artikel 164

Spørgetid i udvalgene

Der kan afholdes spørgetid i udvalgene, hvis et udvalg træffer afgørelse herom. Det enkelte udvalg fastsætter sine egne regler for gennemførelse af spørgetiden.

Artikel 165

Procedurer i udvalgene

1. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når 1/4 af dets medlemmer faktisk er til stede. Hvis 1/6 af udvalgets medlemmer før en afstemnings begyndelse kræver det, er afstemningen dog kun gyldig, hvis et flertal af udvalgets medlemmer deltager i afstemningen.

2. Afstemninger i udvalgene sker ved håndsoprækning, medmindre 1/4 af udvalgets medlemmer kræver afstemning ved navneopråb.

3. Udvalgets formand deltager i forhandlinger og afstemninger, men uden at hans stemme er udslaggivende.

4. Artikel 12, 13, 14, 17, 18, 117, 118, 119, 121, stk. 1, artikel 123, 125, 127, 128, 130, 131, 132, 133, 134, 136, 138, 139, 140, 141, 142, 143, 146 og 147 finder tilsvarende anvendelse på udvalgsmøder.

5. På baggrund af de indgivne ændringsforslag kan udvalget i stedet for at stemme om ændringsforslagene anmode ordføreren om at forelægge et nyt udkast, hvori der tages hensyn til så mange af dem som muligt. I så fald fastsættes en ny frist for ændringsforslag til dette udkast.

(Artikel 127 og 162)

Der benyttes følgende procedure ved afstemning om udtalelser:

1. Det rådgivende udvalg stemmer om udtalelsens konklusioner som helhed efter om nødvendigt at have stemt om hver konklusion for sig. Vedtages ingen konklusioner, består udtalelsen til det korresponderende udvalg udelukkende af de ændringsforslag, der eventuelt er vedtaget til den tekst, hvorom udvalget er rådgivende udvalg. Resultatet af afstemningen om konklusionerne som helhed eller ændringsforslagene anføres i udtalelsen.

2. Som følge af denne afstemning kan det blive nødvendigt at tilpasse den tekst, der går forud for ændringsforslagene eller konklusionerne (denne tekst kan betragtes som begrundelse). Herom stemmes der dog ikke.

3. Udvalget stemmer heller ikke om kommissionsforslaget som helhed.

Artikel 166

Udvalgsmøder

1. Udvalgene samles efter indkaldelse fra deres formand eller på foranledning af Parlamentets formand.

2. Kommissionen og Rådet kan deltage i udvalgsmøder efter indbydelse fra formanden for det pågældende udvalg på dettes vegne.

Andre personer kan efter særlig vedtagelse i udvalget indbydes til med taleret at deltage i et møde.

Analogt overlades det til det enkelte udvalg at træffe afgørelse vedrørende medlemmers personlige medarbejderes tilstedeværelse under udvalgsmøder.

Med forbehold af tilladelse fra Præsidiet kan et korresponderende udvalg arrangere en eksperthøring, såfremt det finder en sådan høring nødvendig af hensyn til arbejdet i forbindelse med et bestemt spørgsmål.

De rådgivende udvalg kan deltage i høringen, hvis de ønsker det.

3. Med forbehold af artikel 162, stk. 6, kan medlemmer af Parlamentet, hvis det pågældende udvalg ikke bestemmer andet, overvære møder i de udvalg, de ikke er medlemmer af, men ikke deltage i forhandlingerne.

Disse medlemmer kan dog af udvalgene bemyndiges til at deltage med rådgivende funktion i udvalgenes arbejde.

Artikel 167

Udvalgsprotokoller

Protokollen fra hvert udvalgsmøde omdeles til alle udvalgsmedlemmerne og forelægges for udvalget til godkendelse på det følgende møde.

KAPITEL XXI

INTERPARLAMENTARISKE DELEGATIONER

Artikel 168

Nedsættelse af interparlamentariske delegationer og disses opgaver

1. Parlamentet nedsætter stående interparlamentariske delegationer. Medlemstallet fastsættes på grundlag af delegationernes opgaver. Valg af delegationernes formandskab finder sted under den første mødeperiode efter nyvalg til Parlamentet og igen efter 2 1/2 års forløb.

2. Valg af delegationernes formandskab sker efter indstilling til Formandskonferencen fra de politiske grupper og løsgængerne. Formandskonferencen forelægger Parlamentet forslag, hvori der så vidt muligt tages hensyn til en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske retninger. Artikel 152, stk. 2, 3, 5 og 6, finder anvendelse.

3. Formandskonferencen udpeger efter forslag fra de politiske grupper og løsgængerne delegationernes øvrige medlemmer, hvorved der så vidt muligt tages hensyn til en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske retninger.

4. De enkelte delegationers almindelige beføjelser fastsættes af Parlamentet. Parlamentet kan til enhver tid vedtage udvidelser eller indskrænkninger af disse beføjelser.

5. Gennemførelsesbestemmelserne for delegationernes virksomhed vedtages af Formandskonferencen efter forslag fra Delegationsformandskonferencen.

6. Delegationsformanden aflægger beretning om delegationens virksomhed til det udvalg, der er kompetent med hensyn til udenrigs- og sikkerhedsanliggender.

Artikel 169

Samarbejde med Europarådets Parlamentariske Forsamling

1. Parlamentets organer og først og fremmest dets udvalg samarbejder med de tilsvarende organer i Europarådets Parlamentariske Forsamling på områder af fælles interesse for at gøre arbejdet mere effektivt og undgå dobbeltarbejde.

2. Formandskonferencen fastlægger i forståelse med de kompetente myndigheder i Europarådets Parlamentariske Forsamling retningslinjer for gennemførelsen af disse bestemmelser.

Artikel 170

Blandede parlamentariske udvalg

1. Europa-Parlamentet kan sammen med parlamenterne i stater, der er associeret med Det Europæiske Fællesskab, eller stater, med hvilke der er indledt tiltrædelsesforhandlinger, nedsætte blandede parlamentariske udvalg.

Disse udvalg kan rette henstillinger til de deltagende parlamenter. Sådanne henstillinger henvises for Europa-Parlamentets vedkommende til det kompetente udvalg, der udarbejder forslag til den videre behandling heraf.

2. De blandede parlamentariske udvalgs almindelige beføjelser fastsættes af Europa-Parlamentet og i selve aftalerne med det pågældende tredjeland.

3. For de blandede parlamentariske udvalgs virksomhed gælder særlige regler, som er fastsat i de konkrete aftaler. Disse regler er baseret på princippet om paritet mellem Europa-Parlamentets delegation og delegationen fra det pågældende parlament.

Europa-Parlamentet vælger sine repræsentanter efter fremgangsmåden i artikel 168.

4. De blandede parlamentariske udvalg vedtager selv deres forretningsorden og forelægger den for Europa-Parlamentets Præsidium og det pågældende parlaments præsidium til godkendelse.

5. Europa-Parlamentets delegationer til de blandede parlamentariske udvalg nedsættes på samme tidspunkt og på samme betingelser som de stående udvalg.

KAPITEL XXII

ÅBENHED OG GENNEMSKUELIGHED

Artikel 171

Gennemskuelighed i Parlamentets arbejde

1. Parlamentet sikrer størst mulig gennemskuelighed i sit arbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-traktatens artikel 1.

2. Parlamentets forhandlinger er offentlige.

3. Møder i Parlamentets udvalg er normalt offentlige. Et udvalg kan dog senest ved godkendelsen af dagsordenen for det pågældende møde vedtage at dele dagsordenen for et bestemt møde op i punkter, der behandles på et offentligt møde, og punkter, der behandles på et lukket møde.

Artikel 172

Aktindsigt

1. Efter forslag fra Præsidiet vedtager Parlamentet de nødvendige foranstaltninger til sikring af offentlighedens ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 255 og alle retsakter vedtaget på grundlag heraf(9).

2. Medmindre et udvalg bestemmer andet, er dets dokumenter offentlige. Dokumentets status skal klart fremgå.

3. Alle parlamentsdokumenter, der er omfattet af stk. 1, optages i et offentligt register. Bestemmelserne om dette register fastsættes af Præsidiet.

Artikel 173

Fortrolighed

På grundlag af et forslag fra det kompetente udvalg, og uden at det berører artikel 28, 151, 179 og bilag VII og VIII, vedtager Parlamentet kriterier for definitionen af fortrolige oplysninger og dokumenter.

KAPITEL XXIII

ANDRAGENDER

Artikel 174

Retten til at indgive andragender

1. Enhver borger i Den Europæiske Union samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Den Europæiske Union beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte.

2. Andragender til Parlamentet skal være forsynet med navn, stilling, nationalitet og bopæl for hver af andragerne.

3. Andragender skal være affattet på et af Unionens officielle sprog.

Andragender, der er affattet på et andet sprog, behandles kun, hvis andrageren har vedlagt en oversættelse eller et resume på et af Unionens officielle sprog. Oversættelsen eller resumeet danner grundlag for Parlamentets arbejde. Parlamentets brevveksling med andrageren sker på det officielle sprog, som oversættelsen eller resumeet er affattet på.

4. De andragender, som opfylder de i stk. 2 fastsatte betingelser, optages i et register i den rækkefølge, hvori de er indgået; er disse betingelser ikke opfyldt, henlægges andragenderne. Henlæggelsen begrundes over for andrageren.

5. De andragender, der er optaget i registeret, henvises af formanden til det kompetente udvalg, der undersøger, om de henhører under Unionens virksomhedsområde.

6. Erklærer udvalget, at et andragende ikke opfylder betingelserne for behandling, henlægges det. Henlæggelsen begrundes over for andrageren.

7. Det kompetente udvalg kan i så fald foreslå andrageren at henvende sig til den kompetente nationale myndighed eller unionsmyndighed.

8. Medmindre andrageren anmoder om, at andragendet behandles fortroligt, opføres det i et offentligt register.

9. Udvalget kan, hvis det finder det hensigtsmæssigt, henvise behandlingen af et andragende til ombudsmanden.

10. Andragender til Parlamentet fra fysiske eller juridiske personer, som hverken er borgere i Den Europæiske Union eller har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, optages i et særskilt register. En gang om måneden sender formanden en liste over de andragender, der er modtaget i den forløbne måned, med oplysning om emne, til det kompetente udvalg, der kan anmode om at få tilsendt de andragender, som det skønner giver tilstrækkelig grund til behandling.

Artikel 175

Behandling af andragender

1. Det kompetente udvalg kan vedtage at udarbejde betænkning om eller på anden måde tage stilling til de andragender, som det har erklæret i overensstemmelse med betingelserne for behandling.

Udvalget kan, navnlig ved andragender, der går ud på at ændre gældende ret, indhente udtalelse fra et andet udvalg, jf. artikel 162.

2. I forbindelse med behandlingen af andragender kan udvalget foranstalte høringer eller lade medlemmer foretage rejser for på stedet at orientere sig om de faktiske forhold.

3. Til forberedelse af sin udtalelse kan udvalget anmode Kommissionen om at forelægge dokumenter, meddele oplysninger og give adgang til sine tjenester.

4. Udvalget kan forelægge Parlamentet beslutningsforslag om de andragender, det har behandlet.

Udvalget kan desuden anmode om, at Parlamentets formand fremsender dets udtalelser til Kommissionen eller Rådet.

5. Udvalget underretter hvert halve år Parlamentet om resultatet af sit arbejde.

Specielt underretter udvalget Parlamentet om de foranstaltninger, som Rådet eller Kommissionen har truffet med hensyn til de andragender, Parlamentet har fremsendt til dem.

6. Andragerne underrettes af Parlamentets formand om de afgørelser, der er truffet med hensyn til deres andragender, og om begrundelsen herfor.

Artikel 176

Bekendtgørelse af andragender

1. De andragender, der optages i det i artikel 174, stk. 4, omhandlede register, samt de vigtigste proceduremæssige afgørelser i forbindelse med behandlingen af de pågældende andragender bekendtgøres på et plenarmøde. Disse meddelelser optages i mødeprotokollen.

2. Titlen på og sammendraget af de i registeret optagne andragender samt de udtalelser, der er fremsendt i forbindelse med behandlingen af andragendet, gøres sammen med de vigtigste afgørelser offentligt tilgængelige i en databank, for så vidt andrageren er indforstået hermed. Andragender, der behandles fortroligt, opbevares i Parlamentets arkiv, hvor de er tilgængelige for alle medlemmer.

KAPITEL XXIV

OMBUDSMANDEN

Artikel 177

Udnævnelse af ombudsmanden

1. Straks efter valget af formand ved begyndelsen af hver valgperiode eller i de i stk. 8 omhandlede tilfælde indkalder formanden ansøgninger til hvervet som ombudsmand og fastsætter fristen for indgivelsen af disse. Indkaldelsen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Ansøgningerne skal indgives med støtte fra mindst 32 medlemmer af Parlamentet fra mindst 2 medlemsstater.

Et medlem kan kun støtte én ansøger.

Ansøgningerne skal indeholde al nødvendig dokumentation, for at det med sikkerhed kan godtgøres, at ansøgeren opfylder betingelserne i ombudsmandens statut.

3. Ansøgningerne forelægges for det kompetente udvalg, der kan indkalde ansøgerne til samtale.

Alle medlemmer af Parlamentet har adgang til disse høringer.

4. En alfabetisk liste over de kandidater, der opfylder betingelserne, forelægges herefter for Parlamentet til afstemning.

5. Afstemningen er hemmelig. Til valg kræves et flertal af de afgivne stemmer.

Er ingen af kandidaterne valgt efter de første to valgrunder, kan kun de to kandidater, der ved anden valgrunde har opnået det største antal stemmer, fortsætte.

I alle tilfælde af stemmelighed er det den ældste kandidat, der tages i betragtning.

6. Før afstemningen påbegyndes, forvisser formanden sig om, at mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer er til stede.

7. Den nyudnævnte ombudsmand aflægger straks ed for Domstolen.

8. Ombudsmanden udøver sit hverv, indtil dette overtages af hans efterfølger, medmindre han ophører på grund af dødsfald eller afskedigelse.

Artikel 178

Afskedigelse af ombudsmanden

1. 1/10 af Parlamentets medlemmer kan anmode om, at ombudsmanden afskediges, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig forseelse.

2. Anmodningen forelægges ombudsmanden og det kompetente udvalg. Tilkendegiver et flertal af udvalgets medlemmer, at de anser anmodningen for begrundet, afgiver udvalget betænkning til Parlamentet. Ombudsmanden høres forud for afstemningen om betænkningen, såfremt han anmoder herom. Parlamentet træffer efter forhandling afgørelse ved hemmelig afstemning.

3. Før afstemningen påbegyndes, forvisser formanden sig om, at mindst halvdelen af Parlamentets medlemmer er til stede.

4. Vedtager Parlamentet, at ombudsmanden bør afskediges, og undlader denne selv at tage konsekvenserne heraf, indgiver formanden senest under den første mødeperiode efter vedtagelsen en begæring til Domstolen om straks at afskedige ombudsmanden.

Proceduren indstilles, hvis ombudsmanden fratræder på eget initiativ.

Artikel 179

Ombudsmandens virke

1. Afgørelsen vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv samt de gennemførelsesbestemmelser, som Ombudsmanden vedtager, vedføjes til orientering som bilag til forretningsordenen.(10)

2. Ombudsmanden informerer Parlamentet om de fejl eller forsømmelser, han konstaterer, jf. artikel 3, stk. 6 og 7, i ovennævnte afgørelse. Det kompetente udvalg kan afgive betænkning herom. Endvidere forelægger han i overensstemmelse med artikel 3, stk. 8, i ovennævnte afgørelse ved slutningen af hver session Parlamentet en beretning om resultatet af sine undersøgelser. Det kompetente udvalg udarbejder herom en betænkning, der forelægges Parlamentet til forhandling.

3. Herudover kan ombudsmanden informere det kompetente udvalg, når dette anmoder herom, eller på eget initiativ anmode om at blive hørt af det kompetente udvalg.

KAPITEL XXV

ANVENDELSE OG ÆNDRING AF FORRETNINGSORDENEN

Artikel 180

Anvendelse af forretningsordenen

1. Opstår der tvivl om anvendelsen eller fortolkningen af denne forretningsorden, kan formanden med forbehold af tidligere afgørelser henvise spørgsmålet til behandling i det kompetente udvalg.

Spørgsmål, der rejses i en bemærkning til forretningsordenen, jf. artikel 142, kan ligeledes af formanden henvises til det kompetente udvalg.

2. Udvalget afgør, om det er nødvendigt, at der foreslås en ændring af forretningsordenen, jf. artikel 181.

3. Afgør udvalget, at en fortolkning af den gældende forretningsorden er tilstrækkelig, sender det sin fortolkning til formanden, som underretter Parlamentet.

4. Gør en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer indsigelse mod udvalgets fortolkning, forelægges spørgsmålet for Parlamentet, der træffer afgørelse med simpelt flertal under tilstedeværelse af mindst 1/3 af sine medlemmer. Ved forkastelse henvises spørgsmålet til fornyet udvalgsbehandling.

5. Uanfægtede fortolkninger og fortolkninger vedtaget af Parlamentet vedføjes med kursiv som forklarende noter til den eller de pågældende artikler sammen med afgørelser om anvendelse af forretningsordenen.

6. Disse forklarende noter danner præcedens for den fremtidige anvendelse og fortolkning af de pågældende artikler.

7. Bestemmelserne om anvendelsen af forretningsordenen tages regelmæssigt op til fornyet overvejelse.

8. Hvor et bestemt antal medlemmer har visse rettigheder i henhold til denne forretningsorden, tilpasses dette antal automatisk til det nærmeste hele tal svarende til samme procentvise andel af Parlamentets medlemmer, såfremt det samlede antal medlemmer af Parlamentet øges, f.eks. efter en udvidelse af Den Europæiske Union.

Artikel 181

Ændring af forretningsordenen

1. Ethvert medlem kan indgive forslag til ændring af denne forretningsorden og dens bilag.

Sådanne forslag oversættes, trykkes, omdeles og henvises til det kompetente udvalg, som behandler dem og afgør, om de skal forelægges for Parlamentet.

Ved anvendelse af artikel 130, 139 og 140 på behandlingen af disse forslag på plenarmødet, forstås ved "den oprindelige tekst" eller "kommissionsforslag" bestemmelsens gældende ordlyd.

2. Til vedtagelse af forslag om at ændre denne forretningsorden kræves et absolut flertal blandt Parlamentets medlemmer.

3. Medmindre der på afstemningstidspunktet er fastsat en undtagelse herfra, træder ændringer af denne forretningsorden og dens bilag i kraft den første dag i den mødeperiode, der følger efter deres vedtagelse.

KAPITEL XXVI

PARLAMENTETS GENERALSEKRETARIAT OG REGNSKAB

Artikel 182

Generalsekretariat

1. Parlamentet bistås af en generalsekretær, der udnævnes af Præsidiet.

Generalsekretæren afgiver over for Præsidiet en højtidelig forsikring om, at han vil udøve sine funktioner fuldstændig upartisk og samvittighedsfuldt.

2. Parlamentets generalsekretær leder sekretariatet, hvis sammensætning og organisation fastsættes af Præsidiet.

3. Præsidiet fastsætter Generalsekretariatets stillingsfortegnelse og regulativerne for tjenestemænds og øvrige ansattes administrative og finansielle stilling.

Præsidiet fastsætter også de kategorier af tjenestemænd og øvrige ansatte, for hvilke artikel 12-14 i protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter helt eller delvis er gældende.

Parlamentets formand sender de nødvendige meddelelser til Den Europæiske Unions kompetente institutioner.

Artikel 183

Parlamentets budgetoverslag

1. På grundlag af en beretning udarbejdet af generalsekretæren opstiller Præsidiet det foreløbige forslag til budgetoverslag.

2. Formanden henviser dette foreløbige forslag til det kompetente udvalg, som udarbejder forslag til budgetoverslag og afgiver betænkning.

3. Formanden fastsætter en frist for forslag til ændring af forslaget til budgetoverslag.

Det kompetente udvalg udtaler sig om disse forslag til ændring.

4. Parlamentet vedtager budgetoverslaget.

5. Formanden fremsender budgetoverslaget til Kommissionen og Rådet.

6. Foranstående bestemmelser gælder også tillægsbudgetoverslag.

Artikel 184

Indgåelse og afvikling af udgiftsforpligtelser

1. Formanden indgår og afvikler udgiftsforpligtelser - eller foranlediger dette gjort - efter de interne gennemførelsesbestemmelser for Parlamentets budget, som fastsat af Præsidiet efter høring af det kompetente udvalg.

2. Formanden forelægger det kompetente udvalg udkastet til årsregnskab.

3. På grundlag af det kompetente udvalgs betænkning afslutter Parlamentet sit regnskab og træffer afgørelse om decharge.

KAPITEL XXVII

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 185

Uafsluttede sager

Ved udløbet af den sidste mødeperiode inden et valg betragtes alle i Parlamentet uafsluttede sager som bortfaldne med forbehold af bestemmelserne i afsnit 2 i denne artikel.

Ved begyndelsen af hver valgperiode træffer Formandskonferencen afgørelse om begrundede anmodninger fra Parlamentets udvalg og fra andre institutioner om at genoptage eller fortsætte behandlingen af sådanne sager.

Disse bestemmelser gælder ikke andragender og tekster, hvorom der ikke skal træffes afgørelse.

Artikel 186

Inddeling af bilag

Bilagene til denne forretningsorden er inddelt i følgende tre grupper:

a) Bestemmelser, der er vedtaget med et flertal af de afgivne stemmer, om gennemførelsen af procedurer i forretningsordenen (bilag VI);

b) bestemmelser til gennemførelse af specifikke forretningsordensbestemmelser, som er vedtaget efter de procedurer og flertalsregler, der er fastsat i de pågældende forretningsordensbestemmelser (bilag I, II, III, IV, V, VII og IX);

c) interinstitutionelle aftaler eller andre bestemmelser, som finder anvendelse i Parlamentet eller er af betydning for dets funktion, og som er truffet i medfør af traktaterne. Efter forslag fra det kompetente udvalg træffer Parlamentet med et flertal af de afgivne stemmer afgørelse om, hvorvidt sådanne dokumenter skal vedføjes denne forretningsorden som bilag (bilag VIII og X).

(1) Se bilag I.

(2) Se bilag I.

(3) Se bilag IX.

(4) Se bilag II.

(5) Se bilag IV.

(6) Se bilag V.

(7) Se bilag VI.

(8) Se bilag VIII.

(9) Indtil disse foranstaltninger vedtages, anvendes bestemmelserne i Præsidiets afgørelser af 10. juli 1997 om aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter og af 17. april 1998 om gebyrer for udlevering af særligt store dokumenter.

(10) Se bilag X.

BILAG I

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL ARTIKEL 9, STK. 1 - ÅBENHED OG MEDLEMMERNES ØKONOMISKE INTERESSER

Artikel 1

1. Ethvert medlem, der har umiddelbar økonomisk interesse i det emne, der drøftes, gør, når han tager ordet i Parlamentet eller et af dets instanser, mundtligt opmærksom herpå.

2. Et medlem kan ikke gyldigt udnævnes til et hverv i Parlamentet eller en af dets instanser, jf. forretningsordenens artikel 13, 157 eller 168, stk. 2, eller deltage i en officiel delegation, jf. forretningsordenens artikel 82 eller 168, stk. 3, uden først korrekt at have udfyldt den i artikel 2 omhandlede erklæring.

Artikel 2

Kvæstorerne fører et register, hvori ethvert medlem personligt giver nøjagtige oplysninger om

a) sit erhverv samt alle andre funktioner og aktiviteter, vedkommende udfører mod vederlag;

b) fordele, enten økonomiske eller i form af personale eller materiale, som medlemmet ud over midlerne fra Parlamentet modtager i forbindelse med sine politiske aktiviteter af en tredjepart, med angivelse af dennes identitet.

Medlemmerne afskærer sig fra at modtage enhver anden gave eller fordel under udøvelsen af deres mandat.

Oplysningerne afgives på medlemmets personlige ansvar, og de ajourføres hvert år.

Præsidiet kan med regelmæssige mellemrum angive i en liste, hvilke oplysninger det mener bør afgives til registret.

Opfylder et medlem ikke sin pligt til efter forudgående anmodning at afgive erklæring i henhold til stk. 1, litra a) og b), opfordrer formanden på ny den pågældende til at afgive denne erklæring inden to måneder. Udløber fristen, uden at medlemmet afgiver denne erklæring, offentliggøres medlemmets navn med henvisning til forseelsen i protokollen fra den første mødedag i hver følgende mødeperiode. Nægter medlemmet fortsat at afgive erklæringen efter offentliggørelsen af forseelsen, anvender formanden bestemmelserne i denne forretningsordens artikel 124 med henblik på udelukkelse af det pågældende medlem.

Formænd for grupperinger af medlemmer af Parlamentet, både tværpolitiske grupper og andre uofficielle medlemsgrupperinger, er forpligtet til at give oplysning om enhver økonomisk eller praktisk eller materiel støtte (f.eks. sekretariatsstøtte) af en art, som, hvis den var modtaget af et individuelt medlem, ville være oplysningspligtig i henhold til denne artikel.

Kvæstorerne er ansvarlige for at føre et register og udarbejde detaljerede regler for disse grupperingers oplysninger om støtte udefra.

Artikel 3

Registret er offentligt.

Artikel 4

Indtil der foreligger en statut for Europa-Parlamentets medlemmer, som kan træde i stedet for de mange forskellige nationale regler, er medlemmerne, for så vidt angår afgivelse af oplysninger om formueforhold, underkastet lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er valgt.

BILAG II

AFVIKLING AF SPØRGETIDEN, JF. ARTIKEL 43

A. RETNINGSLINJER

1. Der kan stilles spørgsmål, der

- er kortfattede og således formuleret, at de giver mulighed for en kort besvarelse,

- henhører under Kommissionens og Rådets kompetence- og ansvarsområde, og er af almen interesse,

- ikke kræver større forstudier eller efterforskning for den pågældende institution,

- er klart formuleret og henviser til konkrete punkter,

- ikke indeholder påstande eller vurderinger,

- ikke vedrører rent personlige anliggender,

- ikke har til formål at fremskaffe dokumenter eller statistiske oplysninger,

- er formuleret som spørgsmål.

2. Et spørgsmål kan ikke stilles, hvis det vedrører et emne, der allerede er opført på dagsordenen til forhandling med deltagelse af den pågældende institution.

3. Et spørgsmål afvises, hvis der har været stillet og besvaret et tilsvarende eller lignende spørgsmål inden for de seneste tre måneder. I så fald modtager spørgeren en kopi af spørgsmålet og svaret.

Tillægsspørgsmål

4. Ethvert medlem kan stille et tillægsspørgsmål til ethvert spørgsmål. Han kan højst stille ét tillægsspørgsmål til Rådet og to tillægsspørgsmål til Kommissionen.

5. De i disse retningslinjer fastsatte betingelser for at stille spørgsmål gælder også for tillægsspørgsmål.

6. Formanden afgør, om tillægsspørgsmål kan stilles, og han begrænser antallet, således at hvert medlem, der har stillet et spørgsmål, kan få svar på det.

Selv om et tillægsspørgsmål opfylder ovennævnte betingelser, er formanden ikke forpligtet til at tillade, at det stilles,

a) hvis det kan hindre spørgetidens normale afvikling, eller

b) hvis hovedspørgsmålet, som tillægsspørgsmålet refererer til, allerede er tilstrækkeligt belyst gennem andre tillægsspørgsmål, eller

c) hvis tillægsspørgsmålet ikke har umiddelbar sammenhæng med hovedspørgsmålet.

Besvarelse af spørgsmål

7. Den pågældende institution sørger for, at besvarelserne er kortfattede og vedrører spørgsmålets emne.

8. Hvis indholdet af de pågældende spørgsmål tillader det, kan formanden efter at have rådført sig med spørgerne træffe afgørelse om, at den pågældende institution skal besvare spørgsmålene under ét.

9. Spørgsmål kan kun besvares, når spørgeren er til stede eller skriftligt før spørgetiden har meddelt formanden, hvem der er hans stedfortræder.

10. Er hverken spørgeren eller stedfortræderen til stede, bortfalder spørgsmålet.

11. Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke kan besvares i spørgetiden, besvares skriftligt, medmindre spørgeren tager spørgsmålet tilbage.

12. For skriftlig besvarelse gælder reglerne i forretningsordenens artikel 44, stk. 3 og 4.

Tidsfrister

13. Spørgsmål indgives til formanden mindst en uge før spørgetidens begyndelse. Spørgsmål, der ikke er indgivet inden for denne tidsfrist, kan behandles i spørgetiden, hvis den pågældende institution er indforstået hermed.

De spørgsmål, som kan stilles, omdeles til medlemmerne og fremsendes til de pågældende institutioner.

B. HENSTILLINGER

(Uddrag af Parlamentets beslutning af 13. november 1986)

Europa-Parlamentet,

1. ser gerne, at der foretages en strengere gennemførelse af retningslinjerne for spørgetiden i henhold til forretningsordenens artikel 43, og i særdeleshed stk. 1 om antagelighed;

2. henstiller, at de beføjelser, som Parlamentets formand i henhold til forretningsordenens artikel 43, stk. 3, har til at foretage emneopdeling af spørgsmål til spørgetiden, anvendes hyppigere, men mener, at kun spørgsmålene i den første halvdel af listen over spørgsmål, som er indgivet til en given mødeperiode, bør underkastes en sådan emneopdeling;

3. henstiller med hensyn til tillægsspørgsmål, at formanden som almen regel giver tilladelse til ét tillægsspørgsmål fra spørgeren og ét eller højst to tillægsspørgsmål fra medlemmer, som helst skal høre til en anden politisk gruppe og/eller medlemsstat end forfatteren til hovedspørgsmålet; minder om, at tillægsspørgsmål skal være kortfattede og formuleret som spørgsmål, og foreslår, at de højst kan vare 30 sekunder;

4. opfordrer Kommissionen og Rådet til i overensstemmelse med punkt 7 i disse retningslinjer at sikre, at besvarelserne er kortfattede og vedrører spørgsmålets emne.

BILAG III

RETNINGSLINJER OG GENERELLE KRITERIER FOR VALG AF DE EMNER, DER SKAL BEHANDLES UNDER DEBATTEN OM AKTUELLE OG UOPSÆTTELIGE SPØRGSMÅL AF VÆSENTLIG BETYDNING, JF. ARTIKEL 50

Prioritetskriterier

1. Der gives prioritet til beslutningsforslag, der giver udtryk for Parlamentets mening over for Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, andre stater eller internationale organer forud for en bebudet begivenhed, dersom den eneste mødeperiode i Parlamentet, hvor vedtagelsen kan finde sted i tide, er den igangværende mødeperiode.

2. Som aktuelle, uopsættelige og af væsentlig betydning anses beslutningsforslag, der giver udtryk for Parlamentets mening (protest, fordømmelse, solidaritet, foragt osv.) om en begivenhed, der dybt har rystet offentligheden i Europa, og hvis vedtagelse kun får betydning, hvis den sker snarest muligt. De må højst indeholde 500 ord.

3. Emner, der vedrører Den Europæiske Unions beføjelser i henhold til traktaten, betragtes som havende prioritet, dersom de er af væsentlig betydning.

4. Antallet af udvalgte emner bør ikke være større, end at der kan foregå en rimelig drøftelse i forhold til emnernes betydning, og bør ikke overstige fem. Blandt disse medtages normalt beslutningsforslag om menneskerettighedsspørgsmål. Dette emne må højst omfatte fem underpunkter.

Gennemførelsesbestemmelser

5. Prioritetskriterierne for opstilling af listen over emner, der skal behandles under debatten om aktuelle og uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning, meddeles Parlamentet og de politiske grupper.

Begrænsning og fordeling af taletiden

6. For bedre at udnytte den tid, der er til rådighed, træffer Parlamentets formand, efter at have rådført sig med gruppeformændene, aftale med Rådet og Kommissionen om en begrænsning af taletiden i forbindelse med deres eventuelle indlæg under debatten om aktuelle og uopsættelige spørgsmål af væsentlig betydning.

Frist for ændringsforslag

7. Fristen for ændringsforslag fastsættes således, at der mellem omdelingen af ændringsforslagene på de officielle sprog og beslutningernes behandlingstidspunkt er tilstrækkelig tid til, at medlemmerne og de politiske grupper kan behandle ændringsforslagene på rimelig vis.

BILAG IV

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER FOR BEHANDLINGEN AF DEN EUROPÆISKE UNIONS ALMINDELIGE BUDGET OG TILLÆGSBUDGETTER

Artikel 1

Mødedokumenter

1. Følgende dokumenter trykkes og omdeles:

a) meddelelsen fra Kommissionen om maksimalsatsen, jf. EKSF-traktatens artikel 78, stk. 9, EF-traktatens artikel 272, stk. 9, og Euratom-traktatens artikel 177, stk. 9

b) Kommissionens eller Rådets forslag til fastsættelse af en ny sats

c) Rådets meddelelse om udfaldet af dets forhandlinger om de af Parlamentet vedtagne ændringer og ændringsforslag til budgetforslaget

d) de modifikationer, Rådet har foretaget i de af Parlamentet vedtagne ændringer af budgetforslaget

e) Rådets holdning til fastsættelsen af en ny maksimalsats

f) et nyt forslag til budget, jf. EKSF-traktatens artikel 78, stk. 8, EF-traktatens artikel 272, stk. 8, og Euratom-traktatens artikel 177, stk. 8

g) forslag til afgørelse om de foreløbige tolvtedele, jf. EKSF-traktatens artikel 78 b, EF-traktatens artikel 273 og Euratom-traktatens artikel 178.

2. Disse dokumenter henvises til det korresponderende udvalg. Alle berørte udvalg kan afgive udtalelse.

3. Formanden fastsætter en frist, inden for hvilken de udvalg, der vil afgive udtalelse, skal sende denne til det korresponderende udvalg.

Artikel 2

Maksimalsats

1. Ethvert medlem kan under iagttagelse af nedenstående nærmere betingelser stille og begrunde forslag til afgørelse om fastsættelse af en ny maksimalsats.

2. Sådanne forslag skal for at kunne antages til behandling stilles skriftligt og være underskrevet af mindst ni medlemmer eller være fremsat på en politisk gruppes eller et udvalgs vegne.

3. Formanden fastsætter en frist for sådanne forslag.

4. Det korresponderende udvalg afgiver betænkning om forslagene, før de sættes til forhandling på et plenarmøde.

5. Parlamentet træffer derefter afgørelse om forslagene.

Parlamentet træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer og med 3/5 af de afgivne stemmer.

Har Rådet meddelt Parlamentet, at det kan tilslutte sig den nye sats, bekendtgør formanden den således vedtagne ændring af satsen på plenarmødet.

I modsat fald henvises Rådets forslag til det korresponderende udvalg.

Artikel 3

Behandling af budgetforslaget - første fase

1. Ethvert medlem kan under iagttagelse af nedenstående nærmere betingelser indgive og forelægge:

- forslag til ændring af budgetforslaget

- ændringsforslag til budgetforslaget.

2. Forlagene til ændring skal for at kunne antages til behandling stilles skriftligt, være underskrevet af mindst ni medlemmer eller være indgivet på en politisk gruppes eller et udvalgs vegne, angive det punkt på budgettet, de henviser til, og tilgodese princippet om ligevægt mellem indtægter og udgifter. Forslagene til ændring skal indeholde alle nødvendige oplysninger med henblik på anmærkningerne til det omhandlede punkt på budgettet.

Det samme gælder med hensyn til ændringsforslagene.

Alle forslag til ændring af og alle ændringsforslag til budgetforslaget ledsages af en skriftlig begrundelse.

3. Formanden fastsætter en frist for sådanne forslag til ændring og ændringsforslag.

Formanden fastsætter to frister for forslag til ændring og ændringsforslag, én før og én efter vedtagelsen af betænkningen i det korresponderende udvalg.

4. Det korresponderende udvalg afgiver sin udtalelse om de fremsatte forslag, før de kommer til forhandling på et plenarmøde.

På plenarmødet sættes ændringsforslag og forslag til ændring, som i det korresponderende udvalg er blevet forkastet, ikke under afstemning, medmindre et udvalg eller mindst 32 medlemmer skriftligt anmoder herom inden for en frist, som fastsættes af formanden; denne frist udløber senest 24 timer, før afstemningen påbegyndes.

5. Forslag til ændring af Parlamentets budgetoverslag, som har et lignende indhold som forslag til ændring, der allerede er blevet afvist af Parlamentet under opstillingen af dette budgetoverslag, kommer kun til forhandling, hvis det korresponderende udvalg anbefaler det.

6. Uanset bestemmelserne i forretningsordenens artikel 67, stk. 2, foretager Parlamentet særskilte og successive afstemninger om:

- ethvert forslag til ændring og ethvert ændringsforslag

- hver sektion i budgetforslaget

- et beslutningsforslag om dette budgetforslag.

Bestemmelserne i forretningsordenens artikel 130, stk. 4-7, finder dog anvendelse.

7. De artikler, kapitler, afsnit og sektioner i budgetforslaget, hvortil der ikke er fremsat forslag til ændring eller ændringsforslag, betragtes som godkendt.

8. Vedtaget er

- forslag til ændring, som opnår et flertal blandt Parlamentets medlemmer

- ændringsforslag, som opnår et flertal af de afgivne stemmer.

9. Fører de af Parlamentet vedtagne ændringer til en forhøjelse af udgifterne på budgetforslaget ud over den fastsatte maksimalsats, anmodes det korresponderende udvalg om at forelægge Parlamentet et forslag til en anden sats, jf. EKSF-traktatens artikel 78, stk. 9, sidste afsnit, EF-traktatens artikel 272, stk. 9, sidste afsnit, og Euratom-traktatens artikel 177, stk. 9, sidste afsnit. Afstemningen om dette forslag finder sted efter afstemningen om de forskellige sektioner i budgetforslaget. Parlamentet træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer og med 3/5 af de afgivne stemmer. Forkastes forslaget, henvises det samlede budgetforslag til fornyet udvalgsbehandling.

10. Har Parlamentet hverken ændret budgetforslaget eller vedtaget ændringsforslag til dette og heller ikke vedtaget noget forslag om, at budgetforslaget forkastes, erklærer formanden på et møde budgettet for endeligt vedtaget.

Har Parlamentet ændret budgetforslaget eller vedtaget ændringsforslag til dette, fremsendes budgetforslaget til Rådet i den ændrede form eller ledsaget af ændringsforslagene.

11. Protokollen fra det møde, hvor Parlamentet har taget stilling til budgetforslaget, fremsendes til Rådet og Kommissionen.

Artikel 4

Endelig vedtagelse af budgettet efter førstebehandlingen

Meddeler Rådet Parlamentet, at det ikke har modificeret dets ændringer og har godkendt eller ikke har forkastet dets ændringsforslag, bekendtgør formanden på et møde, at budgettet er endeligt vedtaget. Formanden drager omsorg for, at det offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Behandling af udfaldet af Rådets forhandlinger - anden fase

1. Har Rådet modificeret en eller flere af de ændringer, Parlamentet har vedtaget, henvises den af Rådet modificerede tekst til det korresponderende udvalg.

2. Ethvert medlem kan under iagttagelse af nedenstående nærmere betingelser indgive og forelægge forslag til ændring af den af Rådet modificerede tekst.

3. Sådanne forslag skal, for at kunne tages op til behandling, stilles skriftligt, være underskrevet af mindst 32 medlemmer eller være indgivet på et udvalgs vegne og tilgodese princippet om ligevægt mellem indtægter og udgifter. Forretningsordenens artikel 162, stk. 5, finder ikke anvendelse.

Kun forslag til ændring, som vedrører den af Rådet modificerede tekst, kan tages op til behandling.

4. Formanden fastsætter en frist for sådanne forslag til ændring.

5. Det korresponderende udvalg tager stilling til de af Rådet modificerede tekster og afgiver udtalelse om forslag til ændring af disse modificerede tekster.

6. Der stemmes om de forslag til ændring, der vedrører de af Rådet modificerede tekster; bestemmelsen i artikel 3, stk. 4, 2. afsnit, finder analog anvendelse. Parlamentet træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer og med 3/5 af de afgivne stemmer. Vedtages forslagene til ændring, anses den af Rådet modificerede tekst for forkastet. Forkastes de derimod, anses den af Rådet modificerede tekst for vedtaget.

7. Rådets bekendtgørelse af udfaldet af dets forhandlinger vedrørende de ændringsforslag, Parlamentet har vedtaget, gøres til genstand for en forhandling, som kan afsluttes med, at der stemmes om et beslutningsforslag.

8. Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet - dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 6 - bekendtgør formanden på et møde, at budgettet er endeligt vedtaget. Formanden drager omsorg for, at det offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 6

Samlet forkastelse

1. Mindst 32 medlemmer eller et udvalg kan, når vægtige grunde taler herfor, fremsætte forslag om forkastelse af det samlede budgetforslag. Et sådant forslag skal for at kunne behandles være skriftligt begrundet og være fremsat inden for den af formanden fastsatte frist. De grunde, der anføres for forslaget om forkastelse, må ikke være indbyrdes uforenelige.

2. Det korresponderende udvalg afgiver sin udtalelse om et sådant forslag, før dette sættes under afstemning på et møde.

Parlamentet træffer afgørelse om et sådant forslag med et flertal blandt sine medlemmer og med 2/3 af de afgivne stemmer. Vedtages forslaget, sendes det samlede budgetforslag tilbage til Rådet.

Artikel 7

Ordningen med de foreløbige tolvtedele

1. Ethvert medlem kan under iagttagelse af nedenstående nærmere betingelser fremsætte et forslag til afgørelse, der afviger fra en afgørelse fra Rådet om for andre udgifter end dem, der er en nødvendig følge af traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, at tillade udgifter, der overstiger den foreløbige tolvtedel.

2. Sådanne forslag til afgørelse skal for at kunne behandles stilles skriftligt, være underskrevet af mindst 9 medlemmer eller være fremsat af en politisk gruppe eller et udvalg samt være begrundet.

3. Det korresponderende udvalg afgiver sin udtalelse om de fremsatte forslag, før de kommer til forhandling på et plenarmøde.

4. Parlamentet træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer og med 3/5 af de afgivne stemmer.

Artikel 8

Fællesskabets momssats

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet fastsætter Parlamentet momssatsen.

BILAG V

PROCEDURE FOR BEHANDLING OG VEDTAGELSE AF AFGØRELSER OM DECHARGE

Artikel 1

Dokumenter

1. Følgende dokumenter trykkes og omdeles:

a) forvaltningsregnskab, analyse af den økonomiske forvaltning og balancen, som fremsendes af Kommissionen

b) Revisionsrettens årsberetning og særberetninger ledsaget af institutionernes svar

c) Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. EF-traktatens artikel 248

d) Rådets henstilling.

2. Disse dokumenter henvises til det korresponderende udvalg. Alle berørte udvalg kan afgive udtalelse.

3. Formanden fastsætter en frist, inden for hvilken de udvalg, der vil afgive udtalelse, skal sende denne til det korresponderende udvalg.

Artikel 2

Behandling af betænkning

1. Parlamentet behandler en betænkning fra det korresponderende udvalg om decharge senest den 30. april året efter vedtagelsen af Revisionsrettens årsberetning, jf. finansforordningen.

2. Bestemmelserne i forretningsordenen om ændringsforslag og afstemning finder anvendelse, medmindre andet fastsættes i dette bilag.

Ændringsforslag, der er i strid med forslaget fra det korresponderende udvalg, opfylder ikke betingelserne for behandling.

Artikel 3

Meddelelse eller nægtelse af decharge

Det korresponderende udvalg forelægger en betænkning, der omfatter

a) et forslag til afgørelse om meddelelse eller nægtelse af decharge

b) et forslag til afgørelse om afslutning af regnskaberne for alle Fællesskabets indtægter, udgifter, aktiver og passiver

c) et forslag til beslutning med bemærkningerne til afgørelsen om decharge, der indeholder såvel en vurdering af Kommissionens gennemførelse af budgettet i det forløbne regnskabsår som bemærkninger til den fremtidige gennemførelse af udgifterne

d) en begrundelse.

Artikel 4

Udsættelse af decharge

1. Det korresponderende udvalg kan indgive forslag til beslutning om udsættelse af afgørelsen om decharge. Dette forslag skal være begrundet.

2. Et forslag om udsættelse af decharge opføres på dagsordenen for den første mødeperiode efter dets indgivelse.

Artikel 5

Behandling på plenarmødet

1. Ethvert forslag til beslutning om decharge opføres på dagsordenen for den første mødeperiode efter dets indgivelse.

2. Der kan kun stilles ændringsforslag på plenarmødet til forslaget til beslutning med bemærkningerne til forslaget til afgørelse om decharge og til forslaget til beslutning om udsættelse af decharge.

3. Vedtagelsen af betænkningen sker i den rækkefølge, der fremgår af artikel 3.

4. Der stemmes om forslaget til afgørelse om afslutning af regnskaberne uanset resultatet af afstemningen om nægtelse eller meddelelse af decharge (artikel 3, litra a)). Vedtages dette forslag ikke på plenarmødet, betragtes betænkningen som henvist til fornyet behandling i det korresponderende udvalg.

5. Parlamentet træffer afgørelse om forslagene til afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer, jf. EF-traktatens artikel 198.

Artikel 6

Gennemførelse af afgørelsen om decharge

1. Formanden fremsender enhver afgørelse og beslutning vedtaget af Parlamentet i henhold til artikel 3 eller 4 til Kommissionen og til hver af de andre institutioner. Han drager omsorg for, at de offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, L-udgaven.

2. Det korresponderende udvalg aflægger mindst én gang årligt beretning til Parlamentet om de foranstaltninger, som institutionerne har truffet som reaktion på bemærkningerne til afgørelserne om decharge og de øvrige bemærkninger i Parlamentets beslutninger om gennemførelsen af udgifter.

3. På grundlag af en betænkning fra det for budgetkontrol kompetente udvalg kan Parlamentets formand på dettes vegne i henhold til EF-traktatens artikel 232 indbringe klage for Domstolen mod en given institution for at have undladt at gennemføre forpligtelser, der fremgår af bemærkningerne til afgørelsen om decharge eller af de øvrige beslutninger om gennemførelsen af udgifter.

BILAG VI(1)

DE STÅENDE UDVALGS SAGSOMRÅDER

I. Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder fastlæggelse af en fælles forsvars- og nedrustningspolitik (EU-traktatens artikel 11)

2. forbindelserne med de øvrige institutioner på det udenrigspolitiske område og navnlig med den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

3. de politiske aspekter af forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer, hvad angår gennemførelsen af Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik

4. fastlæggelse af udenrigspolitiske holdninger med hensyn til tildeling af de store programmer for faglig bistand og økonomisk støtte til tredjelande, i samarbejde med Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

5. indledning, overvågning og afslutning af forhandlinger om nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union (EU-traktatens artikel 49), uden at det berører de relevante udvalgs beføjelser

6. indledning, overvågning og afslutning af forhandlinger om partnerskabs- og associeringsaftaler (EF-traktatens artikel 310) og andre internationale aftaler af hovedsagelig politisk karakter

7. spørgsmål vedrørende menneskerettighederne og demokratisering i tredjelande, herunder forbindelserne med internationale menneskerettighedsorganisationer

8. forbindelserne med WEU (EU-traktatens artikel 17)

9. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

Udvalget sikrer samordningen af arbejdet i de interparlamentariske delegationer, de blandede parlamentariske udvalg, samarbejdsudvalgene og ad hoc-delegationerne, både hvad angår forberedelsen og drøftelsen af resultaterne af deres møder. De interparlamentariske delegationer drøfter de økonomiske og handelsmæssige aspekter med det udvalg, der er ansvarlig for dette område.

II. Budgetudvalget

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. fastlæggelsen og udøvelsen af Parlamentets budgetbeføjelser (EF-traktatens artikel 268-273) og bestemmelserne vedrørende fastlæggelse af budgettet

2. Den Europæiske Unions budgetter, herunder EKSF's budget, og opførelsen på budgettet af Den Europæiske Udviklingsfond

3. de flerårige overslag over Den Europæiske Unions indtægter og udgifter og de interinstitutionelle aftaler herom samt gennemførelsen af budgetsamråd

4. Den Europæiske Unions finansielle midler

5. EIB's og De Europæiske Fællesskabers og medlemsstaternes øvrige finansielle og budgetmæssige instrumenters aktiviteter (EF-traktatens artikel 266 og 267)

6. de finansielle virkninger af Det Europæiske Fællesskabs retsakter, uden at dette begrænser fagudvalgenes sagsområder

7. kriterierne for administrativ og regnskabsmæssig forvaltning samt forvaltning af Den Europæiske Unions personale, for så vidt den ikke er af særlig tjenestemandsretlig betydning

8. bevillingsoverførsler

9. Parlamentets budget, administration og regnskabsføring (forretningsordenens artikel 183)

10. finansforordningen, bortset fra spørgsmål vedrørende budgettets gennemførelse, forvaltning og kontrol (EF-traktatens artikel 279).

Hvad angår Parlamentets budgetanliggender vedtager Præsidiet og Budgetudvalget i successive faser

a) stillingsfortegnelsen,

b) det foreløbige forslag og forslaget til budgetoverslag.

Afgørelser om stillingsfortegnelsen træffes i henhold til følgende procedure

1. Præsidiet fastsætter stillingsfortegnelsen for hvert regnskabsår.

2. Præsidiet og Budgetudvalget holder eventuelt samråd, hvis sidstnævntes udtalelse adskiller sig fra Præsidiets første afgørelser.

3. Ved procedurens afslutning er det Præsidiet, der træffer den endelige afgørelse om overslaget over stillingsfortegnelsen, jf. forretningsordenens artikel 182, stk. 3, uden at det berører de afgørelser, der træffes i henhold til EF-traktatens artikel 272.

Proceduren for udarbejdelsen af selve budgetoverslaget indledes, så snart Præsidiet har truffet endelig afgørelse om stillingsfortegnelsen. Etaperne i denne procedure er beskrevet i forretningsordenens artikel 183:

1. Præsidiet opstiller det foreløbige forslag til overslag over indtægter og udgifter (stk. 1).

2. Budgetudvalget opstiller forslaget til overslag over indtægter og udgifter (stk. 2).

3. Der indledes samråd, hvis Budgetudvalgets og Præsidiets synspunkter er meget forskellige.

Ved udøvelsen af disse beføjelser arbejder Budgetudvalget snævert sammen med Budgetkontroludvalget.

III. Budgetkontroludvalget

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. kontrol med gennemførelsesforanstaltninger af finansiel, budgetmæssig og administrativ art i forbindelse med Den Europæiske Unions almindelige budget (herunder EUF)

2. kontrol med EKSF's finansielle og administrative virksomhed og den finansielle virksomhed, som EIB udøver på grundlag af et mandat fra Kommissionen

3. finansforordningen i spørgsmål vedrørende budgettets gennemførelse, forvaltning og kontrol (EF-traktatens artikel 279)

4. de dechargeafgørelser, Parlamentet træffer, samt foranstaltninger til ledsagelse eller iværksættelse af disse afgørelser (EF-traktatens artikel 276)

5. regnskaber og balancer i forbindelse med Parlamentets afgørelser vedrørende regnskabsafslutning, regnskabsaflæggelse og revision af indtægter og udgifter samt foranstaltninger til ledsagelse eller iværksættelse af disse afgørelser, navnlig som led i den interne dechargeprocedure

6. regnskabsafslutning, regnskabsaflæggelse og revision af regnskaber og balancer for De Europæiske Fællesskaber, deres institutioner og alle instanser, der finansieres af dem, herunder opgørelse af de bevillinger, som skal fremføres, og af saldiene

7. den ledsagende kontrol med gennemførelsen af de aktuelle budgetter på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen og foranstaltninger truffet med henblik på denne gennemførelse i samarbejde med fagudvalgene eller uden at det berører fagudvalgenes beføjelser i henhold til denne forretningsorden

8. vurdering af effektiviteten af De Europæiske Fællesskabers forskellige finansieringsforanstaltninger og af koordineringen af de forskellige finansielle instrumenter samt vurdering af costbenefitforholdet i forbindelse med gennemførelsen af politikker, der finansieres af Den Europæiske Union

9. undersøgelse af kreditbetingelserne og finansieringsordningerne samt de administrative gennemførelsesstrukturer gennem undersøgelse af tilfælde af bedrageri og uregelmæssigheder

10. regulativer eller dele af regulativer, der vedrører gennemførelsen af budgetterne

11. kontrol, forebyggelse, efterforskning og straf i forbindelse med bedrageri og uregelmæssigheder, der vedrører Unionens budget og generelt varetagelsen af Det Europæiske Fællesskabs økonomiske interesser (EF-traktatens artikel 280)

12. behandling af Revisionsrettens beretninger og udtalelser (EF-traktatens artikel 248)

13. forbindelserne med Revisionsretten og udnævnelsen af Rettens medlemmer, uden at Parlamentets formands beføjelser herved indskrænkes (EF-traktatens artikel 247)

Dette udvalg behandler fortrolige dokumenter om spørgsmål, der hører ind under dets sagsområde under fuld overholdelse af bestemmelserne i bilag VII.

IV. Udvalget om Borgernes Frihedsrettigheder, Retsvæsen og Indre Anliggender

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. borgerrettighederne, menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union

2. foranstaltninger til bekæmpelse af enhver forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering (EF-traktatens artikel 13) ud over de foranstaltninger, der er nævnt under afsnit VIII

3. beskyttelse af fysiske personers datasikkerhed og disse datas fri bevægelighed (EF-traktatens artikel 286, og EU-traktatens afsnit VI)

4. spørgsmål, der henhører under opretholdelsen og udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EU-traktatens artikel 2, afsnit 1, led 4), og især

a) under første søjle (EF-traktatens afsnit IV) gennem foranstaltninger vedrørende personers adgang og bevægelighed (indvandrings-, asyl- og visumpolitik, grænsepassage, opholdsret) (EF-traktatens artikel 3, stk. 1, litra d))

b) under tredje søjle (EU-traktatens afsnit VI) gennem forebyggelse af racisme og fremmedhad samt bekæmpelse af kriminalitet, især terrorisme, handel med mennesker og forbrydelser imod børn, narkotika- og våbenhandel, korruption og bedrageri, via

- et snævrere samarbejde mellem politi, toldmyndigheder og øvrige kompetente myndigheder i medlemsstaterne, både direkte og gennem Den Europæiske Politienhed (Europol), jf. EU-traktatens artikel 30 og 32

- et snævrere samarbejde mellem retsmyndighederne og de øvrige kompetente myndigheder i medlemsstaterne, jf. EU-traktatens artikel 31, litra a)-d), og 32

- tilpasning af medlemsstaternes strafferetlige regler, jf. EU-traktatens artikel 31, litra e) og 29

5. styrkelse af samarbejdet mellem første og tredje søjle med henblik på oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

6. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og Det Europæiske Observatorium for Bekæmpelse af Racisme og Fremmedhad

7. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

V. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. den gradvise gennemførelse af Den Økonomiske og Monetære Union

2. den økonomiske og monetære planlægning på mellemlang og lang sigt (EF-traktatens artikel 98-100)

3. den monetære politik, betalingsbalance og kapitalbevægelser og låne- og udlånspolitikken (kontrol med kapitalbevægelser fra tredjelande, foranstaltninger til fremme af Den Europæiske Unions kapitaludførsel, anvendelse af EF-traktatens artikel 56-60 og 101-124)

4. forbindelserne med Den Europæiske Centralbank

5. det internationale valutasystem

6. anvendelse af konkurrencereglerne og reglerne om sammenslutninger og samordnet praksis (EF-traktatens artikel 81-86), idet dette ikke må begrænse fagudvalgenes sagsområder

7. offentlig støtte (EF-traktatens artikel 87-89), idet dette ikke må begrænse fagudvalgenes sagsområder

8. harmonisering på det fiskale område og anvendelse af fiskale bestemmelser vedrørende den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i forbindelse med det indre marked (EF-traktatens artikel 90-93)

9. finansielle tjenesteydelser (EF-traktatens artikel 51, stk. 2) samt aspekterne vedrørende tilsyn med finansielle tjenesteydelser

10. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

VI. Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. de retlige aspekter ved udarbejdelse, fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten, herunder valget af det relevante retsgrundlag for fællesskabsretsakterne og respekten for principperne om subsidiaritet og proportionalitet

2. de retlige aspekter ved udarbejdelse, fortolkning og anvendelse af folkeretten i det omfang, den vedrører Den Europæiske Union

3. alt hvad der vedrører forenkling af fællesskabslovgivningen, navnlig lovgivningsmæssige forslag med henblik på officiel kodificering heraf

4. samordning på fællesskabsplan af de nationale lovgivninger på det indre markeds område vedrørende:

a) det indre markeds etablering og funktion (EF-traktatens artikel 14 og 15)

b) etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser (EF-traktatens artikel 43-55), bortset fra finansielle tjenesteydelser

c) Harmoniseringskontoret for det Indre Marked

5. intellektuel ejendomsret

6. civil ansvarsret, kontraktret og procedureret, uanset den berørte sektor

7. retlig beskyttelse af forbrugerne

8. De Europæiske Fællesskabers personalevedtægt (EF-traktatens artikel 283) med undtagelse af lønspørgsmål, med mindre de ikke er af særlig tjenestemandsretlig betydning

9. beskyttelse af Parlamentets rettigheder, navnlig ved Parlamentets deltagelse i sager ved Domstolen og Retten i Første Instans

10. etiske spørgsmål i forbindelse med nye teknologier, i et styrket samarbejde med det/de relevante udvalg

11. prøvelse af nyvalgte medlemmers mandater og afgørelse om eventuelle indsigelser vedrørende valg af et medlem

12. spørgsmål vedrørende medlemmernes privilegier og immuniteter

13. spørgsmål vedrørende statutten for medlemmerne

14. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

VII. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. Fællesskabets industripolitik, herunder anvendelser i specifikke sektorer som telekommunikation, de teknologiske og økonomiske aspekter af informationssamfundet, rumfartsindustrien, informationsteknologien og bioteknologi vedrørende:

a) etablering og udvikling af de transeuropæiske net med hensyn til infrastruktur og telekommunikation (EF-traktatens artikel 154-157)

b) anvendelse af nye teknologier i bestemte sektorer i erhvervslivet (standarder, konkurrenceregler, fri bevægelighed og fri adgang til tjenesteydelser og generelle problemer i de enkelte produktionsgrene)

c) Fællesskabets standarder og tekniske forskrifter (i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer)

2. opfølgning af Unionens handelspolitik (EF-traktatens artikel 131-134) i forbindelse med:

a) internationale aftaler, der vedrører de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med tredjelande

b) de økonomiske og handelsmæssige aspekter ved Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt forbindelserne med EFTA

c) spørgsmål vedrørende OECD og de regionale økonomiske og handelsmæssige integrationssammenslutninger uden for Fællesskabet, samt aftaler, der er indgået i denne forbindelse

d) alle aspekter vedrørende WTO og de øvrige internationale, økonomiske organisationer, navnlig med hensyn til udveksling af varer og tjenesteydelser, investeringer, offentlige kontrakter, konkurrence og intellektuel ejendomsret

e) spørgsmål i forbindelse med den fælles toldtarif og dumping fra tredjelandes side

f) økonomisk samarbejde herunder de store programmer for faglig bistand og finansiel støtte til de associerede tredjelande (Phare, Tacis, Meda) og de økonomiske aspekter af associerings- og partnerskabsaftaler

3. alle spørgsmål vedrørende grundforskning og præindustriel forskning, rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling i Det Europæiske Fællesskab og særprogrammerne (EF-traktatens artikel 163-173) samt om:

a) aftaler om forskning og teknologisk udvikling med tredjelande samt anvendelse af disse udviklinger og denne teknologiske forskning

b) udbredelse af forskningsresultater

c) reglerne for gennemførelse og deltagelse i rammeprogrammet for forskning (EF-traktatens artikel 168-171)

4. aktiviteterne inden for FFC, Centralbureauet for Kernefysiske Målinger, JET, ITER og andre projekter inden for samme område

5. energipolitikken generelt og særlig energiforsyningen, herunder kul og atomenergiforsyningen under EKSF- og Euratom-traktaterne, vedrørende:

a) energicharteret

b) etablering og udvikling af transeuropæiske net inden for energiinfrastrukturområdet (EF-traktatens artikel 154-156)

c) nuklear sikkerhed

d) vedvarende energi

6. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

De interparlamentariske delegationer og ad hoc-delegationerne samarbejder med dette udvalg, hvad de økonomiske og handelsmæssige aspekter af forbindelserne med tredjelande angår.

VIII. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. beskæftigelsespolitikken (EF-traktatens afsnit VIII), herunder foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed og til skabelse af arbejdspladser samt Beskæftigelsesudvalget

2. socialpolitikken (EF-traktatens artikel 136-145, bortset fra artikel 141), og især:

a) beskyttelse af leve- og arbejdsvilkår, herunder miljøet på arbejdspladsen, særlig for at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed

b) information og høring af arbejdstagerne

c) det kollektive forsvar af arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser

d) løn- og pensionspolitik

e) social sikring og beskyttelse

f) social udstødelse og social samhørighed

g) beskæftigelsesvilkår for personer med lovligt ophold fra tredjelande

h) boligpolitik og fremme af socialt byggeri

3. den sociale dimension og arbejdsmarkedet i informationssamfundet

4. Den Europæiske Socialfond (EF-traktatens artikel 146-148)

5. erhvervsuddannelse (EF-traktatens artikel 150) og navnlig

a) gennemførelse af en faglig uddannelsespolitik på fællesskabsplan

b) harmonisering af kvalifikationsbeviser.

6. arbejdstagernes frie bevægelighed (EF-traktatens artikel 39-42)

7. dialogen mellem arbejdsmarkedets parter

8. følgende organer:

- Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

- Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

- Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut

- Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

9. enhver forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning, handicap, alder eller seksuel orientering (EF-traktatens artikel 13), der har relation til de grundlæggende sociale rettigheder og arbejdsmarkedet

10. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

IX. Udvalget om Miljø og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. miljøpolitik og miljøbeskyttelsesforanstaltninger (EF-traktatens artikel 174)

a) luft, jordbunds-og vandforurening,

b) klimaforandringer,

c) klassificering, emballering, etikettering, transport og anvendelse af farlige stoffer og præparater,

d) fastsættelse af tilladte støjniveauer,

e) behandling og oplagring af affald (herunder genindvinding),

f) foranstaltninger og aftaler på internationalt og regionalt plan med henblik på miljøbeskyttelse,

g) bevarelse af dyrelivet og dets miljø,

h) miljømæssige aspekter af havretten

i) Det Europæiske Miljøagentur

2. folkesundhed (EF-traktatens artikel 152)

a) programmer inden for offentlig sundhedsbeskyttelse

b) mærkning af levnedsmidler og levnedsmiddelsikkerhed

c) veterinærlovgivning om beskyttelse mod sundhedsrisici for mennesker ved fødevarer af animalsk oprindelse (bakterier og restkoncentrationer), sundhedskontrol af varer og produktionssystemer,

d) lægemidler, herunder også veterinærmedicinske præparater,

e) Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering

f) medicinsk forskning

g) kosmetiske produkter

h) civilbeskyttelse

3. forbrugerpolitik

a) beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed

b) passende høring og inddragelse af forbrugerne ved forberedelsen af afgørelser, der berører deres interesser, navnlig deres økonomiske interesser

c) forbedring af forbrugeroplysning og -uddannelse

4. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

X. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. den fælles landbrugspolitiks og skovbrugspolitikkens funktion og videreudvikling (EF-traktatens artikel 32-38 og evt. artikel 95 og 152)

2. udvikling af landdistrikter, herunder også virksomheden inden for EUGFL, Udviklingssektionen

3. lovgivning om

- veterinære og plantesundhedsmæssige spørgsmål

- dyrefoder

i det omfang det landbrugsmæssige aspekt af disse spørgsmål er af afgørende betydning i forhold til de eventuelle hermed forbundne sundhedsmæssige risici for mennesker

- dyrs opdræt og velfærd

4. forsyning med landbrugsråvarer

5. Fællesskabsagenturet for Plantesorter

6. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

XI. Fiskeriudvalget

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. den fælles fiskeripolitiks funktion og udvikling samt dens forvaltning

2. bevarelse af fiskeressourcerne

3. den fælles markedsordning for fiskeriprodukter

4. strukturpolitikken inden for fiskeri og akvakultur, herunder de finansielle styringsinstrumenter for fiskeriet (FIUF og PESCA)

5. internationale fiskeriaftaler (indgået i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 37 i forbindelse med artikel 300).

6. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

XII. Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. Det Europæiske Fællesskabs regionalpolitik forstået som strukturpolitik med henblik på økonomisk konvergens, økonomisk og social samhørighed, en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktatens artikel 2) og fjernelse af de sociale og økonomiske skævheder mellem Unionens forskellige områder:

a) udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af alle Det Europæiske Fællesskabs regionalpolitiske planer og foranstaltninger, særlig vedrørende udvikling af tilbagestående regioner samt områder i social og økonomisk forandring på områderne industri og tjenesteydelser, samt byområder

b) problemer i de ultraperifere områder og øområderne (erklæring nr. 30 til Amsterdam-traktaten)

c) virkningerne af de andre former for fællesskabspolitik på den økonomiske og sociale samhørighed

d) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og de øvrige fællesskabsinstrumenter inden for regionalpolitikken

e) koordinering af Det Europæiske Fællesskabs strukturelle instrumenter til finansiel intervention

f) udnyttelsesgrad og resultater i medlemsstaterne af Det Europæiske Fællesskabs regionale interventioner og koordinering af de nationale støtteordninger med regionalt sigte

g) samarbejde på tværs af grænserne og mellem regionerne

h) forbindelserne til Regionsudvalget

i) forbindelserne til de lokale og regionale myndigheder og deres deltagelse i udarbejdelsen af regionalpolitikken

2. en fælles transportpolitik (EF-traktatens artikel 70-80), som omfatter transport ad jernbane, veje og indre vandveje samt skibs- og luftfart;

a) oprettelse af et europæisk transportnet, navnlig etablering og udvikling af transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet (EF-traktatens artikel 154-156)

b) etablering af fælles regler for den internationale transport

c) forskelsbehandling, harmonisering og samordning på transportområdet

d) Den Europæiske Unions havne og lufthavnspolitik

3. turismen

4. udvikling af en europæisk politik for fysisk planlægning, herunder for byplanlægning

5. posttjenesterne

6. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

XIII. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. Den Europæiske Unions kulturelle aspekter og især forbedring af kendskabet til og udbredelsen af kulturen, bevarelsen og beskyttelsen af kulturarven, de kulturelle udvekslinger og den kunstneriske skaben (EF-traktatens artikel 151)

2. Den Europæiske Unions uddannelsespolitik (EF-traktatens artikel 149), navnlig

a) undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog

b) studerendes og underviseres mobilitet

c) fremme af samarbejde mellem undervisningsinstitutioner

d) udvikling af fjernudddannelse og livslang uddannelse

e) udviklingen af det europæiske universitet og fremme af Europaskolesystemet

3. ungdomspolitik: udveksling af unge, bortset fra unge arbejdstagere, den europæiske volontørtjeneste og andre initiativer i forbindelse med de unges tilknytning til Europas opbygning, som for eksempel Det Europæiske Ungdomsforum

4. den audiovisuelle industri og de kulturelle og uddannelsesmæssige aspekter af informationssamfundet

5. informations- og mediepolitikken, information af offentligheden om Den Europæiske Unions aktiviteter

6. udvikling af en sportspolitik (erklæring nr. 29 til Amsterdam-traktaten) og en fritidspolitik

7. samarbejde på områderne kultur og uddannelse med tredjelande og de relevante internationale organisationer, især Europarådet

8. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

XIV. Udvalget om Udvikling og Samarbejde

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. fremme, gennemførelse og overvågning af Den Europæiske Unions politik med hensyn til udviklingssamarbejde (EF-traktatens artikel 177-181), herunder

a) politisk dialog med udviklingslandene

b) økonomisk politik samt handels- og investeringspolitik over for udviklingslandene, herunder den generelle præferenceordning

c) humanitær bistand, nødhjælp og fødevarehjælp i udviklingslandene

d) fagligt og finansielt samarbejde med udviklingslandene

e) andre sektorer som f.eks. sundhed, uddannelse samt udviklingen inden for industri og landdistrikter

f) støtte til demokratiseringsprocessen, en rimelig styreform og menneskerettigheder i udviklingslandene

2. forhandling, indgåelse og gennemførelse af AVS-EF-konventionen

3. forbindelserne med de relevante internationale multilaterale og ikke-statslige organisationer

4. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

XV. Udvalget om Forfatningsspørgsmål

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. spørgsmål vedrørende den europæiske opbygning, navnlig inden for rammerne af forberedelsen og afviklingen af regeringskonferencerne

2. de institutionelle følger af forhandlinger om udvidelse af Den Europæiske Union

3. gennemførelse af EU-traktaten og vurdering af, hvorledes den fungerer

4. generelle forbindelser med Den Europæiske Unions øvrige institutioner eller organer

5. udarbejdelse af forslag til en ensartet valgmåde (EF-traktatens artikel 190, stk. 4)

6. udviklingen af de europæiske politiske partier (EF-traktatens artikel 191)

7. konstatering af en medlemsstats alvorlige og vedvarende krænkelser af medlemsstaternes fælles principper (EU-traktatens artikel 7 og EF-traktatens artikel 309)

8. spørgsmål vedrørende Parlamentets forretningsorden, bl.a.

a) udarbejdelse af forretningsordenen, herunder bilag hertil,

b) behandling af forslag til ændring af forretningsordenen, jf. dennes artikel 181, og udarbejdelse af betænkninger herom

c) fortolkning af forretningsordenen, jf. dennes artikel 142 og 180

9. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

XVI. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. fastlæggelse, udvikling og gennemførelse af kvinders rettigheder i Unionen og fremme af kvinders rettigheder i tredjelande

2. gennemførelsen og videreudviklingen af mainstreamingpolitikken i alle sektorer

3. gennemførelse og vurdering af alle politikker og programmer for kvinder

4. opfølgning og gennemførelse af internationale aftaler og konventioner af betydning for kvinders rettigheder (De Forenede Nationer, Den Internationale Arbejdsorganisation)

5. politik for information og forskning vedrørende kvinder

6. politikken for lige muligheder (EF-traktatens artikel 141), herunder ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til mulighederne på arbejdsmarkedet og lige behandling i arbejdet (EF-traktatens artikel 137, stk. 1, femte led).

7. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

XVII. Udvalget for Andragender

Dette udvalgs sagsområde omfatter:

1. behandling og opfølgning af andragender (EF-traktatens artikel 21), samt forbindelserne med ombudsmanden.

2. kontrol med gennemførelsen af de løbende udgifter, som det har ansvar for, på grundlag af periodiske beretninger fra Kommissionen.

(1) Vedtaget med Parlamentets afgørelse af 19. maj 1983, jf. artikel 150, og ændret ved Parlamentets afgørelser af 25. juli 1984, 21. januar 1987, 26. juli 1989, 15. januar 1992, 21. juli 1994, 15. januar 1997 og 15. april 1999.

BILAG VII(1)

PROCEDURE FOR BEHANDLING AF FORTROLIGE DOKUMENTER, DER FREMSENDES TIL PARLAMENTET

1. Når oplysninger eller dokumenter fremsendes til Parlamentet under forbehold af, at de behandles fortroligt, er formanden for det kompetente udvalg forpligtet til at anvende den i nr. 3 omhandlede fortrolighedsprocedure.

2. Ethvert af Parlamentets udvalg kan på skriftlig eller mundtlig anmodning fra et af dets medlemmer anvende fortrolighedsproceduren i forbindelse med nærmere angivne oplysninger eller dokumenter. Der kræves et flertal på 2/3 af de tilstedeværende medlemmers stemmer for at vedtage anvendelse af fortrolighedsproceduren.

3. Har udvalgets formand erklæret, at fortrolighedsproceduren skal anvendes, kan kun udvalgets medlemmer samt et stærkt begrænset antal tjenestemænd og sagkyndige, der på forhånd er udpeget af formanden overvære forhandlingen.

Dokumenterne, der skal være nummererede, omdeles ved mødets begyndelse og indsamles ved dets afslutning. Der kan ikke tages notater, endsige fotokopier.

I protokollen fra mødet omtales ingen enkeltheder fra behandlingen af det punkt, som er behandlet fortroligt. Kun en eventuel afgørelse kan nævnes i protokollen.

4. Tre medlemmer af det udvalg, som har indledt proceduren, kan anmode om at få undersøgt, om der er sket brud på tavshedspligten, og dette opføres på dagsordenen. Et flertal af udvalgets medlemmer kan vedtage, at behandling af brud på tavshedspligten opføres på dagsordenen for det første møde, efter at udvalgsformanden har modtaget anmodningen.

5. Sanktioner: I tilfælde af overtrædelser fastsætter udvalgsformanden efter høring af næstformændene ved begrundet afgørelse de sanktioner, der skal anvendes (irettesættelse, midlertidig, længere eller endegyldig udelukkelse fra udvalget).

Det pågældende medlem kan gøre indsigelse mod denne afgørelse, uden at dette har opsættende virkning. Indsigelsen behandles i fællesskab af Parlamentets Formandskonference og det pågældende udvalgs formandskab. Der træffes afgørelse med simpelt flertal, og afgørelsen kan ikke appelleres.

Påvises det, at en tjenestemand ikke har overholdt sin tavshedspligt, iværksættes de i vedtægten for tjenestemænd og andre ansatte fastsatte sanktioner.

(1) Vedtaget med Parlamentets afgørels af 15. februar 1989.

BILAG VIII

DE NÆRMERE VILKÅR FOR UDØVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS UNDERSØGELSESBEFØJELSE

Afgørelse af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(1)

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 20 B,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 193,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 107 B, og

ud fra følgende betragtninger:

Der bør fastlægges nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse under iagttagelse af bestemmelserne i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber;

de midlertidige undersøgelsesudvalg skal kunne råde over de nødvendige midler til at udføre deres opgaver; det er i den forbindelse vigtigt, at medlemsstaterne samt De Europæiske Fællesskabers institutioner og organer træffer alle de forholdsregler, der kan lette udførelsen af disse opgaver;

tavsheds- og fortrolighedspligten i forbindelse med de midlertidige undersøgelsesudvalgs arbejde må sikres;

vilkårene for udøvelsen af undersøgelsesbeføjelsen kan efter anmodning fra en af de tre institutioner revideres efter udløbet af Europa-Parlamentets indeværende valgperiode på grundlag af de indhøstede erfaringer -

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE EFTER FÆLLES OVERENSKOMST:

Artikel 1

De nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse fastlægges i denne afgørelse i overensstemmelse med EKSF-traktatens artikel 20 B, EF-traktatens artikel 193 og Euratom-traktatens artikel 107 B.

Artikel 2

1. Parlamentet kan på de betingelser og inden for de grænser, som er fastsat i de i artikel 1 nævnte traktater, som led i udførelsen af sine opgaver efter anmodning fra en fjerdedel af sine medlemmer nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg til at undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten, hvad enten disse skulle være begået af en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan, af en offentlig myndighed i en medlemsstat eller af personer, som i henhold til fællesskabsretten er bemyndiget til at anvende denne.

Parlamentet fastsætter sammensætningen af de midlertidige undersøgelsesudvalg og de nærmere regler for deres interne arbejde.

Afgørelser om at nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg, hvori bl.a. udvalgets formål og fristen for dets afgivelse af beretning præciseres, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Det midlertidige undersøgelsesudvalg udfører sine opgaver under iagttagelse af de beføjelser, som traktaterne tillægger Fællesskabernes institutioner og organer.

Medlemmer af de midlertidige undersøgelsesudvalg samt enhver anden, som gennem sit arbejde får kendskab til faktiske forhold, oplysninger, viden, dokumenter eller andet, hvorom der i medfør af en medlemsstats eller en fællesskabsinstitutions bestemmelser gælder tavshedspligt, er forpligtet til at hemmeligholde dette kendskab over for enhver uvedkommende, herunder offentligheden, også efter hvervets eller arbejdsforholdets ophør.

Afhøringerne og vidneforklaringerne er offentlige. Dørene lukkes efter anmodning fra en fjerdedel af et undersøgelsesudvalgs medlemmer eller fra Fællesskabernes eller en medlemsstats nationale myndigheder, eller hvis det midlertidige undersøgelsesudvalg forelægges oplysninger, hvorom der gælder tavshedspligt. Ethvert vidne og enhver sagkyndig har ret til at afgive forklaring eller at vidne for lukkede døre.

3. Et midlertidigt undersøgelsesudvalg kan ikke undersøge forhold, der er under retslig behandling ved en national retsinstans eller en af Fællesskabernes retsinstanser, så længe denne retslige behandling ikke er afsluttet.

Inden for en frist på to måneder efter offentliggørelse i overensstemmelse med stk. 1, eller efter at Kommissionen har fået kendskab til, at der for et midlertidigt undersøgelsesudvalg er fremsat påstand om, at en medlemsstat har overtrådt fællesskabsretten, kan Kommissionen meddele Parlamentet, at et forhold, som henhører under et midlertidigt undersøgelsesudvalg, er genstand for en fællesskabsretlig overtrædelsesprocedure; i så fald træffer det midlertidige undersøgelsesudvalg alle de foranstaltninger, som er nødvendige for at sætte Kommissionen i stand til fuldt ud at udøve sine beføjelser i henhold til traktaterne.

4. Et midlertidigt undersøgelsesudvalg ophører med at bestå, når det afgiver sin beretning inden for den frist, der blev fastsat, da det blev nedsat, eller senest ved udløbet af en frist på højst tolv måneder fra den dato, hvor det blev nedsat, eller under alle omstændigheder ved udløbet af valgperioden.

Parlamentet kan to gange ved en begrundet afgørelse forlænge tolvmånedersfristen med tre måneder. Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. Et midlertidigt undersøgelsesudvalg kan ikke nedsættes eller nedsættes på ny med henblik på undersøgelse af forhold, som allerede er blevet undersøgt af et midlertidigt undersøgelsesudvalg, før der er gået mindst tolv måneder efter afgivelsen af beretningen om denne undersøgelse, eller efter at opgaven er afsluttet, og kun under forudsætning af, at der er fremkommet nye forhold i sagen.

Artikel 3

1. Det midlertidige undersøgelsesudvalg foretager de undersøgelser, der er nødvendige for at undersøge påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsretten, på nedenstående betingelser.

2. Det midlertidige undersøgelsesudvalg kan sende en opfordring til en fællesskabsinstitution, et fællesskabsorgan eller en medlemsstats regering om, at disse instanser udpeger et af deres medlemmer til at deltage i udvalgets arbejde.

3. Efter begrundet anmodning fra det midlertidige undersøgelsesudvalg udpeger de berørte medlemsstater og fællesskabsinstitutioner eller -organer en tjenestemand eller anden ansat, som de bemyndiger til at give møde for udvalget, medmindre tavshedspligt eller hensyn til offentlig eller national sikkerhed i henhold til national lovgivning eller fællesskabslovgivning er til hinder derfor.

De pågældende tjenestemænd eller ansatte udtaler sig på vegne af og efter instruks fra deres regering eller institution. De forbliver bundet af de forpligtelser, der følger af de for deres ansættelsesforhold gældende regler.

4. Medlemsstaternes myndigheder og Fællesskabernes institutioner eller organer udleverer, når et midlertidigt undersøgelsesudvalg anmoder derom eller på eget initiativ, sådanne dokumenter til undersøgelsesudvalget, som er nødvendige for udøvelsen af dets opgaver, medmindre de på grund af tavshedspligt eller hensyn til offentlig eller national sikkerhed er forhindret deri i henhold til love eller administrative bestemmelser fastsat af medlemsstaterne eller Fællesskaberne.

5. Stk. 3 og 4 berører ikke andre nationale bestemmelser, som er til hinder for tjenestemænds fremmøde eller fremsendelse af dokumenter.

Såfremt tavshedshensyn, hensyn til offentlig eller national sikkerhed eller de i første afsnit nævnte bestemmelser udgør en hindring, meddeles dette Parlamentet af en repræsentant, som skal være beføjet til at forpligte den pågældende medlemsstats regering eller institutionen.

6. Fællesskabsinstitutioner eller -organer udleverer ikke dokumenter fra en medlemsstat til det midlertidige undersøgelsesudvalg uden først at have oplyst den pågældende stat herom.

De udleverer kun dokumenter, som er omfattet af stk. 5, når den pågældende medlemsstat har givet sit samtykke hertil.

7. Bestemmelserne i stk. 3, 4 og 5 gælder for fysiske og juridiske personer, som i henhold til fællesskabsretten er bemyndiget til at anvende denne.

8. Det midlertidige undersøgelsesudvalg kan anmode enhver anden person om at afgive vidneudsagn for udvalget i det omfang, det er nødvendigt for, at det kan udføre sine opgaver. Det midlertidige undersøgelsesudvalg underretter enhver person, der er nævnt i forbindelse med en undersøgelse, og som kunne lide skade derved, og det hører den pågældende på dennes begæring.

Artikel 4

1. De oplysninger, som det midlertidige undersøgelsesudvalg indsamler, er udelukkende bestemt til brug for udførelsen af dets opgaver. De må ikke offentliggøres, når de omfatter elementer, der er dækket af tavsheds- eller fortrolighedspligt, eller når de berørte personer er nævnt ved navn.

Parlamentet vedtager de nødvendige administrative og forretningsordensmæssige bestemmelser for at sikre, at tavshedspligten overholdes og fortrolighedshensyn tilgodeses i forbindelse med de midlertidige undersøgelsesudvalgs arbejde.

2. Det midlertidige undersøgelsesudvalgs beretning afgives til Parlamentet, som under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1 kan beslutte at offentliggøre den.

3. Parlamentet kan lade henstillinger, som det måtte have vedtaget på grundlag af beretningen fra det midlertidige undersøgelsesudvalg, tilgå Fællesskabernes institutioner og organer eller medlemsstaterne. Disse drager de konsekvenser heraf, som de finder relevante.

Artikel 5

Alle meddelelser til medlemsstaternes nationale myndigheder med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse går gennem medlemsstaternes faste repræsentationer ved Den Europæiske Union.

Artikel 6

Efter udløbet af Parlamentets indeværende valgperiode kan ovenstående bestemmelser efter anmodning fra Parlamentet, Rådet eller Kommissionen revideres på grundlag af de indhøstede erfaringer.

Artikel 7

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

(1) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.

BILAG IX

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL ARTIKEL 9, STK. 2 - INTERESSEGRUPPER I EUROPA-PARLAMENTET

Artikel 1

Adgangskort

1. Adgangskortet har form af et plastickort, forsynet med et foto af indehaveren og med angivelse af dennes efternavn, fornavne og navnet på den virksomhed, organisation eller enkeltperson, som han arbejder for.

Adgangskortet skal til stadighed bæres fuldt synligt af indehaveren i alle Parlamentets lokaler; hvis dette ikke overholdes, kan adgangskortet inddrages.

Adgangskortene adskiller sig ved deres form og farve fra de kort, der udstedes til lejlighedsvise besøgere.

2. Adgangskort kan kun fornyes, hvis indehaveren har opfyldt betingelserne i forretningsordenens artikel 9, stk. 2.

Gør et medlem indsigelse mod de aktiviteter, en person eller interessegruppe repræsenterer, henvises spørgsmålet til kvæstorerne, der undersøger sagen og træffer afgørelse om eventuel inddragelse af adgangskortet.

3. Adgangskortet giver i intet tilfælde adgang til andre møder i Parlamentet eller dettes organer end de møder, der er erklæret offentlige, og de adgangsbestemmelser, som gælder for andre borgere i Unionen, kan ikke fraviges.

Artikel 2

Medarbejdere

1. Ved begyndelsen af hver valgperiode fastsætter kvæstorerne grænsen for, hvor mange medarbejdere der højst kan akkrediteres hvert medlem.

Akkrediterede medarbejdere underskriver ved tiltrædelsen af stillingen en erklæring om deres erhvervsarbejde og enhver anden aktivitet eller funktion, som de udøver mod vederlag.

2. Medarbejderne har adgang til Parlamentet på samme vilkår som ansatte i Generalsekretariatet og de politiske grupper.

3. Alle andre, herunder personer, som arbejder direkte sammen med medlemmerne, har kun adgang til Parlamentet på de vilkår, som er fastsat i forretningsordenens artikel 9, stk. 2.

Artikel 3

Adfærdskodeks

1. I forholdet til Parlamentet skal de personer, der er opført i det i artikel 9, stk. 2, omhandlede register, overholde følgende bestemmelser:

a) De skal rette sig efter bestemmelserne i forretningsordenens artikel 9 og dette bilag;

b) De skal over for medlemmer af Parlamentet, disses medarbejdere eller institutionens tjenestemænd redegøre for, hvilken interessegruppe eller hvilke interessegrupper, de repræsenterer;

c) De skal afholde sig fra ethvert forsøg på at indhente oplysninger på uhæderlig vis;

d) De må ikke påberåbe sig et formelt tilknytningsforhold til Parlamentet over for tredjemand;

e) De må ikke for vindings skyld videregive kopier af dokumenter, som de har fået adgang til gennem Parlamentet, til tredjemand;

f) De skal nøje overholde bestemmelserne i bilag I, artikel 2, 2. afsnit;

g) De skal sikre sig, at enhver form for bistand, der ydes inden for rammerne af bestemmelserne i bilag I, artikel 2, opføres i det pågældende register;

h) De må ikke ansætte tidligere tjenestemænd fra institutionerne uden at overholde bestemmelserne i vedtægten for tjenestemænd;

i) De skal overholde Parlamentets bestemmelser om tidligere medlemmers rettigheder og ansvar;

j) De skal med henblik på at undgå mulige interessekonflikter på forhånd indhente tilladelse fra det eller de pågældende medlemmer til ethvert kontrakt- eller ansættelsesforhold for medlemmers medarbejdere, og bagefter sikre sig, at der gives oplysninger derom i det i artikel 9, stk. 2, omhandlede register.

2. Overtrædelse af adfærdskodeksen kan medføre, at det adgangskort, der er udstedt til de pågældende personer og eventuelt til deres virksomhed, inddrages.

BILAG X

BETINGELSER FOR UDØVELSEN AF OMBUDSMANDENS HVERV

A. EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE VEDRØRENDE OMBUDSMANDENS STATUT OG DE ALMINDELIGE BETINGELSER FOR UDØVELSEN AF HANS HVERV(1)

Europa-Parlamentet har -

under henvisning til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, særlig artikel 195, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 20 D, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og artikel 107 D, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til udtalelse fra Kommissionen,

under henvisning til Rådets godkendelse, og

ud fra følgende betragtninger:

Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv bør fastsættes under overholdelse af bestemmelserne i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber;

det må fastlægges, under hvilke betingelser der kan indgives klage til ombudsmanden, og hvorledes ombudsmandens hverv skal afgrænses i forhold til procedurerne omkring søgsmål og rekurs;

ombudsmanden, som tillige kan handle på eget initiativ, skal have adgang til alle de elementer, der er nødvendige for udøvelsen af hans hverv; med henblik herpå er Fællesskabets institutioner og organer forpligtet til på anmodning at give ombudsmanden de oplysninger, han udbeder sig, medmindre de kan påberåbe sig en behørigt begrundet tavshedspligt, og uden at dette i øvrigt berører ombudsmandens pligt til ikke at videregive oplysningerne; medlemsstaternes myndigheder er forpligtet til at give ombudsmanden alle de nødvendige oplysninger, medmindre disse er omfattet af enten love eller administrative bestemmelser om tavshedspligt eller bestemmelser, som indebærer, at de ikke må videregives; får ombudsmanden ikke den ønskede bistand, underretter han Europa-Parlamentet, som det tilkommer at tage de nødvendige initiativer;

der må fastlægges procedurer for det videre forløb, når resultaterne af ombudsmandens undersøgelser viser, at der foreligger fejl eller forsømmelser; det bør ligeledes fastsættes, at ombudsmanden ved slutningen af hver årlig session forelægger Europa-Parlamentet en samlet rapport;

ombudsmanden og hans personale skal udvise diskretion for så vidt angår de oplysninger, de har fået kendskab til under udøvelsen af deres hverv; til gengæld skal ombudsmanden underrette de kompetente myndigheder om forhold, der efter hans opfattelse falder ind under strafferetten, og som han måtte få kendskab til i forbindelse med en undersøgelse;

ombudsmanden bør have mulighed for at samarbejde med de myndigheder af samme type, der findes i visse medlemsstater, under overholdelse af den gældende nationale lovgivning på området;

i begyndelsen af hver valgperiode og for hele valgperioden udnævner Europa-Parlamentet en person, der er borger i Unionen og som kan bevise, at han er uafhængig og besidder de fornødne kvalifikationer, til ombudsmand;

det må fastsættes, under hvilke betingelser ombudsmandens hverv ophører;

ombudsmanden må varetage sit hverv i fuldkommen uafhængighed, hvilket han ved sin tiltrædelse skal afgive højtidelig forsikring om over for De Europæiske Fællesskabers Domstol; der bør fastsættes bestemmelser om visse aktiviteters uforenelighed med hvervet som ombudsmand og om det vederlag samt de privilegier og immuniteter, der bliver ombudsmanden til del;

der bør fastsættes bestemmelser om tjenestemænd og andre ansatte i det sekretariat, der skal bistå ombudsmanden, og om ombudsmandens budget; ombudsmandens hjemsted er Europa-Parlamentets hjemsted;

det tilkommer ombudsmanden at fastlægge gennemførelsesbestemmelserne til denne afgørelse; der bør endvidere fastsættes visse overgangsbestemmelser for den første ombudsmand, der udnævnes, efter at traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv fastsættes i denne afgørelse i henhold til artikel 193, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 20 D, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og artikel 107 D, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

2. Ombudsmanden udøver sit hverv under overholdelse af de beføjelser, som traktaterne tillægger Fællesskabets institutioner og organer.

3. Ombudsmanden kan ikke gribe ind i en sag, der er anlagt ved en domstol, eller anfægte, at en retsafgørelse er begrundet.

Artikel 2

1. Ombudsmanden skal inden for rammerne af ovennævnte traktater og på de deri fastsatte betingelser bidrage til at påvise fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer, med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner, og til at fremsætte henstillinger med henblik på at afhjælpe disse fejl og forsømmelser. Handlinger foretaget af enhver anden myndighed eller person kan ikke indklages for ombudsmanden.

2. Enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en af Unionens medlemsstater kan enten direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet indgive klage til ombudsmanden over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner. Ombudsmanden informerer den berørte institution eller det berørte organ, så snart han har modtaget en klage.

3. Klagen skal indeholde angivelse af klagens indhold og klagerens navn; klageren kan anmode om, at hans klage behandles fortroligt.

4. Klagen skal indgives inden for en frist på to år regnet fra den dato, hvor klageren bliver gjort bekendt med de omstændigheder, der berettiger klagen, og der skal forinden være rettet de fornødne administrative henvendelser til de berørte institutioner eller organer.

5. Ombudsmanden kan råde klageren til at henvende sig til en anden myndighed.

6. Indbringelse af klager for ombudsmanden fører ikke til en afbrydelse af forældelsesfristerne for søgsmål eller rekurs.

7. Må ombudsmanden afvise klagen eller afslutte sin behandling heraf på grund af en igangværende eller afsluttet retssag vedrørende det anførte forhold, henlægges resultaterne af de undersøgelser, han måtte have foretaget forinden.

8. Klager, der vedrører arbejdsforholdene mellem Fællesskabets institutioner eller organer og deres tjenestemænd eller øvrige ansatte, kan kun indbringes for ombudsmanden, hvis de interne administrative ansøgnings- eller klagemuligheder, navnlig dem der er omhandlet i artikel 90, stk. 1 og 2, i vedtægten for tjenestemænd, er udtømt, og den pågældende myndigheds svarfrist er udløbet.

9. Ombudsmanden informerer hurtigst muligt klageren om den videre behandling af klagen.

Artikel 3

1. Ombudsmanden foretager på eget initiativ eller på grundlag af en klage alle de undersøgelser, som han finder berettigede for at kunne belyse mulige tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer. Han oplyser den berørte institution eller det berørte organ herom, og disse kan tilsende ham alle relevante bemærkninger.

2. Fællesskabets institutioner og organer er forpligtet til at give ombudsmanden de oplysninger, han anmoder om, og give ham adgang til de pågældende dokumenter. De kan kun modsætte sig dette under behørigt begrundet henvisning til deres tavshedspligt.

De giver kun adgang til dokumenter fra en medlemsstat, der er klassificeret som hemmelige i medfør af en lov eller en administrativ bestemmelse, når den pågældende medlemsstat forinden har givet sit samtykke hertil.

De giver adgang til andre dokumenter fra en medlemsstat efter at have underrettet den pågældende medlemsstat herom.

I ingen af tilfældene må ombudsmanden videregive indholdet af dokumenterne, jf. artikel 4.

Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte skal efter anmodning fra ombudsmanden aflægge vidneforklaring; de udtaler sig på vegne af og efter instrukser fra deres administrationer og har fortsat tavshedspligt.

3. Myndighederne i medlemsstaterne er efter anmodning fra ombudsmanden forpligtet til via medlemsstaternes faste repræsentationer ved De Europæiske Fællesskaber at fremskaffe alle oplysninger, der kan bidrage til at belyse tilfælde af fejl eller forsømmelser begået af Fællesskabets institutioner eller organer, medmindre disse oplysninger er omfattet af enten love eller administrative bestemmelser om tavshedspligt eller bestemmelser, som indebærer, at de ikke må videregives. I sidstnævnte tilfælde kan den berørte medlemsstat dog tillade, at ombudsmanden får kendskab til oplysningerne, såfremt han forpligter sig til ikke at videregive deres indhold.

4. Får ombudsmanden ikke den ønskede bistand, underretter han Europa-Parlamentet, der tager de nødvendige initiativer.

5. Så vidt muligt forsøger ombudsmanden sammen med den berørte institution eller det berørte organ at finde en løsning, der kan bringe tilfælde af fejl eller forsømmelser til ophør og imødekomme klagen.

6. Når ombudsmanden mener at have konstateret, at der foreligger fejl eller forsømmelser, forelægger han den berørte institution eller det berørte organ sagen og fremsætter i påkommende tilfælde forslag til henstillinger. Institutionen eller organet fremsætter en detaljeret udtalelse inden tre måneder.

7. Ombudsmanden sender dernæst en rapport til Europa-Parlamentet og til den berørte institution eller det berørte organ. Han kan heri fremsætte henstillinger. Klageren informeres af ombudsmanden om resultatet af undersøgelserne, om institutionens eller organets udtalelse og om eventuelle henstillinger fra ombudsmanden.

8. Ved slutningen af hver årlig session forelægger ombudsmanden Europa-Parlamentet en rapport om resultaterne af sine undersøgelser.

Artikel 4

1. Ombudsmanden og hans personale, der er omfattet af artikel 287 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 47, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og artikel 194 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, er forpligtede til ikke at videregive oplysninger og materiale, som de er blevet bekendt med i medfør af deres hverv. De skal ligeledes udvise diskretion for så vidt angår enhver oplysning, som kan skade klageren eller enhver anden berørt person, jf. dog stk. 2.

2. Får ombudsmanden i forbindelse med sine undersøgelser kendskab til forhold, der efter hans opfattelse henhører under strafferetten, meddeler han omgående dette til de nationale kompetente myndigheder via medlemsstaternes faste repræsentationer ved De Europæiske Fællesskaber samt i givet fald til den fællesskabsinstitution, hvor den anklagede tjenestemand eller ansatte arbejder; institutionen kan eventuelt anvende artikel 18, stk. 2, i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. Ombudsmanden kan ligeledes underrette den berørte fællesskabsinstitution eller det berørte fællesskabsorgan om forhold, som ud fra et disciplinært synspunkt vedrører en af deres tjenestemænds eller ansattes adfærd.

Artikel 5

Ombudsmanden kan, i det omfang det kan bidrage til at øge effektiviteten af hans undersøgelser og yde en bedre beskyttelse af de personers rettigheder og interesser, der indgiver klager til ham, samarbejde med de myndigheder af samme type, der findes i visse medlemsstater, under overholdelse af den gældende nationale lovgivning på området. Ombudsmanden kan ikke ad denne vej kræve adgang til dokumenter, som han ikke ville have adgang til i medfør af artikel 3.

Artikel 6

1. Ombudsmanden udnævnes af Europa-Parlamentet efter hvert valg til Europa-Parlamentet og for hele valgperioden. Hans mandat kan forlænges.

2. Til ombudsmand vælges en person, der er borger i Unionen, og som i fuldt omfang er i besiddelse af borgerlige og politiske rettigheder og kan bevise, at han er uafhængig, og som endvidere i sit hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller hvis erfaring og faglige kvalifikationer til varetagelse af et sådant embede er almindeligt anerkendt.

Artikel 7

1. Ombudsmandens hverv ophører ved udløbet af hans mandatperiode eller ved frivillig fratræden eller afskedigelse.

2. Undtagen ved afskedigelse fortsætter ombudsmanden i sin stilling, indtil hans efterfølger indsættes i sit embede.

3. Såfremt hvervet fratrædes i utide, udnævnes der en ny ombudsmand senest tre måneder, efter at stillingen er blevet ledig, og for den resterende periode frem til valgperiodens afslutning.

Artikel 8

En ombudsmand, der ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller som har begået en alvorlig forseelse, kan på begæring af Europa-Parlamentet afskediges af De Europæiske Fællesskabers Domstol.

Artikel 9

1. Ombudsmanden varetager sit hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabernes og unionsborgernes almene interesse. Han må i udøvelsen af sit hverv hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller nogen instans. Han afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med karakteren af hans hverv.

2. Ombudsmanden afgiver ved tiltrædelsen af sit hverv en højtidelig forsikring over for De Europæiske Fællesskabers Domstol om, at han vil varetage sit hverv fuldstændig uafhængigt og upartisk og under hele hvervets varighed og efter dettes ophør vil overholde de forpligtelser, der følger med hans hverv, i særdeleshed pligten til efter hvervets ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

Artikel 10

1. Under udøvelsen af sit hverv kan ombudsmanden ikke - hverken lønnet eller ulønnet - udøve noget andet politisk, administrativt hverv eller erhvervsmæssig virksomhed.

2. Ombudsmanden er, for så vidt angår vederlag, tillæg og pension, sidestillet med en dommer ved De Europæiske Fællesskabers Domstol.

3. Artikel 12-15 samt artikel 18 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse på ombudsmanden og på tjenestemænd og ansatte i hans sekretariat.

Artikel 11

1. Ombudsmanden bistås af et sekretariat, hvis leder han selv udnævner.

2. Tjenestemænd og andre ansatte i ombudsmandens sekretariat er omfattet af de regler og bestemmelser, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber. Deres antal fastsættes hvert år i forbindelse med budgetbehandlingen.

3. De tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og i medlemsstaterne, der udnævnes til ansatte i ombudsmandens sekretariat, udlånes i tjenestens interesse med garanti for at kunne genindtræde i deres oprindelige institution uden tab af rettigheder.

4. I alle personalespørgsmål er ombudsmanden at sidestille med institutionerne i henhold til artikel 1, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

Artikel 12

Ombudsmandens budget fremgår af et bilag til sektion I (Europa-Parlamentet) i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

Artikel 13

Ombudsmandens hjemsted er Europa-Parlamentets hjemsted.

Artikel 14

Ombudsmanden fastlægger gennemførelsesbestemmelserne til denne afgørelse.

Artikel 15

Den første ombudsmand, der udnævnes, efter at traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft, udnævnes for den resterende del af valgperioden.

Artikel 16

Europa-Parlamentet fastsætter i sit budget de bevillinger til personale og materiel, der er nødvendige for, at den første ombudsmand straks fra sin udnævnelse kan udføre de opgaver, der pålægges ham.

Artikel 17

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.

B. DEN EUROPÆISKE OMBUDSMANDS AFGØRELSE OM FASTLÆGGELSE AF GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER(2)

Artikel 1

Definitioner

1. I disse gennemførelsesbestemmelser forstås ved "borger" enhver fysisk eller juridisk person, som indgiver en klage til Den Europæiske Ombudsmand.

2. Ved "den berørte institution" forstås den fællesskabsinstitution eller det fællesskabsorgan, som er genstand for en klage eller en undersøgelse på eget initiativ.

3. Ved "statutten" forstås bestemmelserne om og de almindelige betingelser for udøvelsen af ombudsmandens hverv.

Artikel 2

Modtagelse af klager

1. Klagerne identificeres, registreres og nummereres ved modtagelsen.

2. Borgeren tilsendes en bekræftelse på modtagelsen med angivelse af klagens registreringsnummer og den juridiske rådgiver, som behandler sagen.

3. Et andragende, som med andragerens samtykke overføres fra Europa-Parlamentet til ombudsmanden, behandles som en klage.

4. I givet fald kan ombudsmanden med klagerens samtykke overføre en klage til behandling som et andragende i Europa-Parlamentet.

5. I givet fald kan ombudsmanden med klagerens samtykke overføre en klage til en anden kompetent myndighed.

Artikel 3

Antagelse af klager til behandling

1. På grundlag af de i traktaten og statutten fastlagte kriterier afgør ombudsmanden, om en klage henhører under hans sagsområde, og i givet fald, om den opfylder betingelserne for behandling; han kan anmode borgeren om at forelægge yderligere oplysninger eller flere dokumenter, inden han træffer sin afgørelse.

2. Falder en klage uden for ombudsmandens sagsområde eller opfylder den ikke betingelserne for behandling, henlægges den. Ombudsmanden informerer borgeren om sin afgørelse og begrunder denne. Ombudsmanden kan foreslå borgeren at henvende sig til en anden myndighed.

Artikel 4

Undersøgelser af klager, der er antaget til behandling

1. Ombudsmanden afgør, om der foreligger tilstrækkelig grundlag for at foretage en undersøgelse af en klage, som er erklæret i overensstemmelse med betingelserne for behandling.

2. Finder ombudsmanden ikke, at der er tilstrækkelig grundlag for at foretage en undersøgelse, afslutter han behandlingen af klagen og informerer borgeren herom.

3. Finder ombudsmanden, at der er tilstrækkelig grundlag for at foretage en undersøgelse, informerer han borgeren og den berørte institution. Ombudsmanden forelægger den berørte institution en genpart af klagen og opfordrer den til at fremsætte en udtalelse inden for en fastsat frist, som normalt ikke overstiger tre måneder. Henvendelsen til den berørte institution kan indeholde en anmodning om, at institutionen i sin udtalelse til ombudsmanden nærmere redegør for særlige aspekter af klagen eller nærmere bestemte spørgsmål.

4. Ombudsmanden sender udtalelsen fra den berørte institution til borgeren, medmindre han i en given sag finder det uhensigtsmæssigt. Borgeren kan forelægge sine bemærkninger for ombudsmanden inden for en fastsat frist, som normalt ikke overstiger en måned.

5. Efter behandling af udtalelsen og eventuelle bemærkninger fra den/de pågældende borgere, kan ombudsmanden afslutte behandlingen af sagen med en begrundet afgørelse eller fortsætte undersøgelsen. Han informerer borgeren og den berørte institution herom.

Artikel 5

Undersøgelsesbeføjelser

1. Med forbehold af de i statutten fastlagte betingelser skal Fællesskabets institutioner og organer og medlemsstaternes myndigheder efter anmodning fra ombudsmanden inden for en rimelig tidsfrist forelægge oplysninger eller dokumenter med henblik på en undersøgelse.

2. Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte skal efter anmodning fra ombudsmanden aflægge vidnesbyrd i henhold til de i statutten fastlagte betingelser. Vedrører en klage en bestemt tjenestemand eller ansat, anmodes vedkommende i reglen om at forelægge sine bemærkninger hertil.

3. Ombudsmanden kan anmode Fællesskabets institutioner og organer om at give ham mulighed for at foretage yderligere undersøgelser på stedet.

4. Ombudsmanden kan bestille de undersøgelser eller ekspertrapporter, han måtte finde påkrævet for at fuldføre en undersøgelse; udgifterne afholdes over hans budget.

Artikel 6

Mindelige løsninger

1. Konstaterer ombudsmanden tilfælde af fejl eller forsømmelser, forsøger han så vidt muligt sammen med den berørte institution at finde en mindelig løsning, der kan bringe fejlen eller forsømmelsen til ophør og imødekomme borgeren.

2. Finder ombudsmanden, at samarbejdet har ført til det ønskede resultat, afslutter han behandlingen af sagen med en begrundet afgørelse. Han informerer borgeren og den berørte institution om afgørelsen.

3. Finder ombudsmanden, at en mindelig løsning ikke er mulig, eller at forsøget på at nå frem til en mindelig løsning ikke har ført til det ønskede resultat, afslutter han behandlingen af sagen med en begrundet afgørelse, som kan omfatte en kritisk bemærkning, eller udarbejder en rapport med udkast til henstillinger.

Artikel 7

Kritiske bemærkninger

1. Ombudsmanden fremsætter en kritisk bemærkning, når han anser,

a) at den berørte institution eller det berørte organ ikke længere kan rette op på den konstaterede fejl eller forsømmelse og

b) at den konstaterede fejl eller forsømmelse ikke har generelle følgevirkninger.

2. Afslutter ombudsmanden en sag med en kritisk bemærkning, informerer han borgeren og den berørte institution om sin afgørelse.

Artikel 8

Rapporter med udkast til henstillinger

1. Ombudsmanden forelægger den berørte institution eller det berørte organ en rapport med udkast til henstillinger, når han anser

a) at det er muligt for den pågældende institution eller det pågældende organ at rette op på den konstaterede fejl eller forsømmelse, eller

b) at den konstaterede fejl eller forsømmelse har generelle følgevirkninger.

2. Ombudsmanden sender en kopi af sin rapport og udkastet til henstillinger til den berørte institution og til borgeren.

3. Den berørte institution sender ombudsmanden en detaljeret udtalelse inden tre måneder. Den detaljerede udtalelse kan bestå i, at institutionen tager ombudsmandens afgørelse til efterretning og redegør for de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme henstillingerne.

4. Finder ombudsmanden ikke den detaljerede udtalelse tilfredsstillende, udarbejder han en rapport om den konstaterede fejl eller forsømmelse. Han kan heri fremsætte henstillinger.

5. Den i stk. 4 nævnte rapport forelægges i form af en særlig rapport til Europa-Parlamentet. Ombudsmanden sender en genpart af rapporten til den berørte institution og borgeren.

Artikel 9

Undersøgelser på eget initiativ

1. Ombudsmanden kan beslutte at foretage undersøgelser på eget initiativ.

2. Ombudsmandens undersøgelsesbeføjelser ved undersøgelser på eget initiativ er de samme som ved undersøgelser foranlediget af en klage.

3. De procedurer, der finder anvendelse ved undersøgelser foranlediget af en klage, finder tilsvarende anvendelse ved undersøgelser på eget initiativ.

Artikel 10

Procedureregler

1. Ombudsmanden erklærer en sag fortrolig, hvis klageren anmoder herom. Finder ombudsmanden det nødvendigt for at beskytte klageren eller tredjeparts interesser, kan han på eget initiativ erklære en klage fortrolig.

2. Finder ombudsmanden det påkrævet, kan han tage initiativ til at prioritere behandlingen af en klage.

3. Indledes en retssag vedrørende det påklagede forhold, afslutter ombudsmanden behandlingen af sagen. Resultaterne af de undersøgelser, han måtte have foretaget forinden, henlægges.

4. Får ombudsmanden i forbindelse med sine undersøgelser kendskab til forhold, der henhører under strafferetten, meddeler han dette til de nationale kompetente myndigheder og i givet fald til en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan. Ombudsmanden kan ligeledes underrette en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan om forhold, der efter hans opfattelse berettiger en disciplinærsag.

Artikel 11

Rapporter og beretninger til Europa-Parlamentet

1. Ombudsmanden forelægger Europa-Parlamentet en årsberetning om sine aktiviteter som helhed, herunder resultaterne af hans undersøgelser.

2. En rapport i henhold til artikel 8, stk. 4 ovenfor forelægges i form af en særlig rapport fra ombudsmanden til Europa-Parlamentet.

3. Ombudsmanden kan endvidere forelægge Europa-Parlamentet andre særlige rapporter, hvis han finder det nødvendigt for at udføre sine opgaver i henhold til traktaten og statutten.

4. Årsberetningen og ombudsmandens særlige rapporter kan indeholde de henstillinger, ombudsmanden finder nødvendige for at udføre sine opgaver i henhold til traktaten og statutten.

5. Ombudsmandens årsberetning og særlige rapporter offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (serie C).

Artikel 12

Samarbejde med nationale ombudsmænd

Ombudsmanden kan indlede et samarbejde med ombudsmænd og tilsvarende organer i medlemsstaterne med det formål at øge effektiviteten af såvel hans egne undersøgelser som af de undersøgelser, der foretages af ombudsmænd og tilsvarende organer i medlemsstaterne, og nå frem til en mere effektiv beskyttelse af de europæiske borgeres rettigheder og interesser.

Artikel 13

Aktindsigt i dokumenter i ombudsmandens besiddelse

1. Aktindsigt gives i følgende dokumenter:

a) registeret over klager, der ikke er erklæret fortrolige,

b) klager og bilag vedføjet af borgeren,

c) udtalelser og detaljerede udtalelser fra de berørte institutioner og borgerens bemærkninger hertil,

d) ombudsmandens afgørelser om afslutning af behandlingen af sager,

e) rapporter og udkast til henstillinger, jf. artikel 8, stk. 4 ovenfor.

2. De i artikel 13, stk.1, litra b) til e) nævnte dokumenter behandles fortroligt, hvis klagen er erklæret fortrolig i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1 ovenfor.

3. Rapporter fra ombudsmanden til Europa-Parlamentet vedrørende en klage, som er fortrolig, udformes ved offentliggørelsen således, at borgeren ikke kan identificeres.

4. Aktindsigt bevilges i andre dokumenter, som er i ombudsmandens besiddelse, medmindre ombudsmanden finder, at fortrolighed er påkrævet enten:

a) i medfør af traktaterne, ombudsmandens statut eller enhver anden fællesskabsretlig bestemmelse eller

b) for at beskytte hans interesse i, at hans undersøgelser eller arbejdet i hans kontor forbliver fortroligt.

5. Ombudsmanden giver aktindsigt i offentlige dokumenter, som er i hans kontors besiddelse, efter indgivelse af en skriftlig begæring, der gør det muligt at identificere de dokumenter, begæringen vedrører.

6. Aktindsigt udøves enten ved gennemsyn på stedet eller fremsendelse af en genpart til anmoderen. Ombudsmanden kan opkræve et passende gebyr for udlevering af genparter af dokumenter. Der redegøres for, hvordan gebyret beregnes.

7. Afgørelsen vedrørende en begæring om aktindsigt træffes uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 15 dage efter modtagelsen af begæringen.

8. Afslås en begæring om aktindsigt helt eller delvis, begrundes dette i afslaget.

9. Ovennævnte bestemmelser finder ikke anvendelse på offentliggjorte dokumenter, som ikke er udarbejdet af ombudsmanden.

Artikel 14

Sprog

1. Klager kan forelægges ombudsmanden på et af Unionens officielle sprog. Ombudsmanden er ikke forpligtet til at behandle klager, der er affattet på et andet sprog.

2. Ombudsmandens arbejdssprog er et af Unionens officielle sprog; i tilfælde af klager er arbejdssproget det officielle sprog, klagen er affattet på.

3. Ombudsmanden afgør, hvilke dokumenter der skal udarbejdes på arbejdssproget.

4. Korrespondance med medlemsstaternes myndigheder sker på den pågældende medlemsstats officielle sprog.

5. Årsberetningen, særlige rapporter og så vidt muligt andre dokumenter, ombudsmanden offentliggør, udarbejdes på alle officielle sprog.

(1) Vedtaget den 9. marts 1994.

(2) Vedtaget den 16. oktober 1997.