31999L0042

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/42/EF af 7. juni 1999 om indførelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger, og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser

EF-Tidende nr. L 201 af 31/07/1999 s. 0077 - 0093


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 1999/42/EF

af 7. juni 1999

om indførelse af en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser for de former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne om liberalisering og om overgangsforanstaltninger, og til supplering af den generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 40, artikel 47, stk. 1, artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, og artikel 55,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(3), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 22. april 1999, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Enhver form for nationalitetsbegrundet forskelsbehandling med hensyn til etableringsfrihed og udveksling af tjenesteydelser er ifølge traktaten forbudt efter udløbet af overgangsperioden; visse bestemmelser i direktiverne inden for dette område er derfor blevet overflødige med hensyn til gennemførelse af reglen om national behandling, idet denne regel er stadfæstet i selve traktaten med direkte virkning;

(2) det vil dog være hensigtsmæssigt at opretholde visse bestemmelser i disse direktiver, der tager sigte på at lette den faktiske udøvelse af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser, navnlig når de på nyttig vis nærmere angiver, hvorledes forpligtelserne i henhold til traktaten skal opfyldes;

(3) med henblik på at lette udøvelsen af etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser er der for en række virksomhedsformer udstedt direktiver, der fastsætter overgangsforanstaltninger, som skal gælde, indtil eksamensbeviserne anerkendes gensidigt; ved direktiverne fastsættes det, at for at få adgang til de pågældende virksomhedsformer i de medlemsstater, der har lovreguleret disse, er det en tilstrækkelig betingelse, at en statsborger rent faktisk har udøvet den pågældende virksomhed i den medlemsstat, som er seneste opholdsland, i et rimeligt langt tidsrum, der ikke ligger for langt tilbage;

(4) de vigtigste bestemmelser i nævnte direktiver bør afløses af nye bestemmelser i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Edinburgh den 11.-12. december 1992 vedrørende nærhed, EF-rettens tilgængelighed og navnlig Kommissionens gennemgang af de forholdsvis gamle direktiver vedrørende erhvervskvalifikationer; de pågældende direktiver bør derfor ophæves;

(5) Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelse af mindst tre års varighed(4) og Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF(5) finder ikke anvendelse på visse former for erhvervsvirksomhed, der er omfattet af direktiverne inden for dette område (bilag A, første del, i dette direktiv); der bør derfor indføres en ordning for anerkendelse af eksamensbeviser, som skal finde anvendelse på de former for erhvervsvirksomhed, der ikke er omfattet af direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF; de i anden del i bilag A til dette direktiv anførte former for erhvervsvirksomhed er, for så vidt angår anerkendelse af eksamensbeviser, for størstedelens vedkommende omfattet af direktiv 92/51/EØF;

(6) Rådet har modtaget et forslag om ændring af direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF med hensyn til det bevis for finansiel formåen og for erhvervsansvarsforsikring, som en værtsmedlemsstat kan kræve af den begunstigede; Rådet agter at behandle dette forslag på et senere tidspunkt;

(7) Rådet har modtaget et forslag, der skal lette den frie bevægelighed for specialiserede sygeplejersker, som ikke er i besiddelse af nogen af de kvalifikationsbeviser, der er angivet i artikel 3 i direktiv 77/452/EØF(6); Rådet agter at behandle dette forslag på et senere tidspunkt;

(8) der bør jævnligt aflægges beretning om gennemførelsen af dette direktiv;

(9) dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 39, stk. 4, og artikel 45 -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

Anvendelsesområde

Artikel 1

1. Medlemsstaterne træffer for så vidt angår de former for virksomhed, der er opført i bilag A, de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger vedrørende etablering og udveksling af tjenesteydelser på deres område, der foretages af de fysiske personer og selskaber, i det følgende benævnt "begunstigede", som er omhandlet i afsnit I i de almindelige planer for ophævelse af restriktioner for frihed til levering af tjenesteydelser(7) og for etableringsretten(8).

2. Direktivet finder anvendelse på de i bilag A anførte former for virksomhed, som en medlemsstats statsborgere ønsker at udøve i en værtsmedlemsstat som selvstændige erhvervsdrivende eller som arbejdstagere.

Artikel 2

De medlemsstater, som gør adgang til og udøvelse af en af de i bilag A anførte former for virksomhed afhængig af, at visse kvalifikationsbetingelser er opfyldt, sørger for, at begunstigede, som anmoder herom, før de etablerer sig eller begynder at levere tjenesteydelser, underrettes om, hvilke bestemmelser der gælder for det erhverv, de agter at udøve.

AFSNIT II

Anerkendelse af eksamensbeviser udstedt af en anden medlemsstat

Artikel 3

1. Med forbehold af artikel 4 kan en medlemsstat ikke med manglende kvalifikationer som begrundelse nægte en statsborger i en medlemsstat adgang til at optage eller udøve en af de i bilag A, første del, opførte former for virksomhed på lige fod med sine egne statsborgere, uden først at have foretaget en sammenlignende undersøgelse af de kundskaber og færdigheder, der fremgår af de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, den begunstigede har erhvervet med henblik på at udøve samme virksomhed andetsteds i Fællesskabet, og de kundskaber og færdigheder, der kræves ifølge dens nationale bestemmelser. Hvis det ved den sammenlignende undersøgelse konstateres, at de kundskaber og færdigheder, som fremgår af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der er udstedt af en anden medlemsstat, svarer til dem, der kræves ifølge dens nationale bestemmelser, kan medlemsstaten ikke nægte indehaveren ret til at udøve den pågældende virksomhed. Fremgår det derimod af sammenligningen, at kundskaberne og færdighederne er væsentligt forskellige, skal medlemsstaten give den begunstigede mulighed for at godtgøre, at vedkommende har erhvervet de manglende kundskaber og færdigheder. Værtsmedlemsstaten skal i dette tilfælde give ansøgeren ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve i overensstemmelse med direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF.

Værtsmedlemsstaten kan dog kræve, at den pågældende gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, hvis han som selvstændig erhvervsdrivende eller som virksomhedsleder ønsker at udøve en af bilag A, første del, omfattet erhvervsvirksomhed, og denne virksomhed kræver kendskab til de gældende nationale bestemmelser på området, herunder deres anvendelse, for så vidt medlemsstatens kompetente myndigheder stiller samme krav om kendskab til og anvendelse af disse nationale bestemmelser for at give dens egne statsborgere adgang til den pågældende virksomhed.

Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at tage hensyn til, hvilken af disse to muligheder den begunstigede foretrækker.

2. Ansøgninger om anerkendelse i henhold til stk. 1 skal behandles hurtigst muligt, og værtsmedlemsstatens kompetente myndighed skal senest fire måneder efter forelæggelsen af den fuldt dokumenterede ansøgning træffe en begrundet afgørelse. Afgørelsen, eller mangelen på samme, skal kunne påklages efter national ret.

AFSNIT III

Anerkendelse af erhvervskvalifikationer på grundlag af erhvervserfaring, der er opnået i en anden medlemsstat

Artikel 4

Hvis adgang til eller udøvelse af en af de i bilag A anførte former for virksomhed i en medlemsstat er afhængig af besiddelse af almen, forretningsmæssig eller faglig viden og kunnen, anerkender medlemsstaten som tilstrækkeligt bevis for denne viden og kunnen den faktiske udøvelse af den pågældende virksomhed i en anden medlemsstat. Er virksomheden opført i bilag A, første del, skal denne udøvelse være sket på følgende måde:

1) For de i liste I opførte former for virksomhed:

a) i seks på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller

b) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående uddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende, eller

c) i tre på hinanden følgende år som selvstændig, såfremt den begunstigede godtgør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst fem år som arbejdstager, eller

d) i fem på hinanden følgende år i ledende stillinger, hvoraf mindst tre år i stillinger med tekniske opgaver og med ansvar for mindst én af virksomhedens afdelinger, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående uddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende.

I de i litra a) og c) omhandlede tilfælde må virksomheden ikke være ophørt mere end ti år forud for datoen for indgivelse af den i artikel 8 omhandlede ansøgning.

2) For de i liste II opførte former for virksomhed:

a) i seks på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder eller

b) - i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende, eller

- i fire på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have fået en forudgående erhvervsuddannelse på det pågældende erhvervsområde på mindst to år, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende, eller

c) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst fem år som arbejdstager, eller

d) - i fem på hinanden følgende år som arbejdstager, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst tre år på det pågældende område, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende, eller

- i seks på hinanden følgende år som arbejdstager, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst to år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende.

I de i litra a) og c) omhandlede tilfælde må udøvelsen af denne virksomhed ikke være ophørt mere end ti år forud for datoen for indgivelsen af den i artikel 8 omhandlede ansøgning.

3) For de i liste III opførte former for virksomhed:

a) i seks på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller

b) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende, eller

c) i tre på hinanden følgende år som selvstændig, såfremt den begunstigede godtgør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst fem år som arbejdstager.

I de i litra a) og c) omhandlede tilfælde må udøvelsen af denne virksomhed ikke være ophørt mere end ti år forud for datoen for indgivelse af den i artikel 8 omhandlede ansøgning.

4) For de i liste IV opførte former for virksomhed:

a) i fem på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller

b) i to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst tre år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende, eller

c) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst to år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende, eller

d) i to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst tre år som arbejdstager, eller

e) i tre på hinanden følgende år som arbejdstager, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på mindst to år på det pågældende erhvervsområde, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende.

5) For de i liste V, litra a) og b), opførte former for virksomhed:

a) i tre år som selvstændig eller som virksomhedsleder på betingelse af, at den pågældende erhvervsvirksomhed ikke er ophørt mere end to år forud for datoen for indgivelse af den i artikel 8 omhandlede ansøgning, eller

b) i tre år som selvstændig eller som virksomhedsleder på betingelse af, at den pågældende erhvervsvirksomhed ikke er ophørt mere end to år forud for datoen for indgivelse af den i artikel 8 omhandlede ansøgning, medmindre værtsmedlemsstaten indrømmer sine statsborgere en længere afbrydelse i udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed.

6) For de i liste VI opførte former for virksomhed:

a) i tre på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, eller

b) i to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på det pågældende erhvervsområde afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende, eller

c) i to på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, såfremt den begunstigede godtgør at have udøvet den pågældende erhvervsvirksomhed i mindst tre år som arbejdstager, eller

d) i tre på hinanden følgende år som arbejdstager, såfremt den begunstigede godtgør at have gennemgået en forudgående erhvervsuddannelse på det pågældende erhvervsområde afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ eller erhvervsorgan som værende fyldestgørende.

I de i litra a) og c) omhandlede tilfælde må virksomheden ikke være ophørt mere end ti år forud for datoen for indgivelse af den i artikel 8 omhandlede ansøgning.

Artikel 5

Hvis en begunstiget er i besiddelse af et statsanerkendt eksamensbevis, der er opnået i en medlemsstat, og som godtgør kundskaber og færdigheder inden for den pågældende erhvervsvirksomhed svarende til mindst to eller eventuelt tre års erhvervsuddannelse, kan værtsmedlemsstaten behandle dette eksamensbevis på samme måde som et eksamensbevis for uddannelse af den varighed, der kræves i artikel 4, nr. 1, litra b) og d), nr. 2, litra b) og d), nr. 3, litra b), og nr. 4, litra b), c) og e).

Artikel 6

Når varigheden af den begunstigedes uddannelse er mindst to og højst tre år, er kravene i artikel 4 opfyldt, hvis varigheden af erhvervserfaring som selvstændig eller som virksomhedsleder som angivet i artikel 4, nr. 1, litra b) og d), nr. 2, litra b), første led, nr. 3, litra b), og nr. 4, litra b), eller som arbejdstager som angivet i artikel 4, nr. 2, litra d), første led, øges i samme omfang, således at den kommer til at dække forskellen i uddannelsens varighed.

Artikel 7

Som virksomhedsleder i medfør af artikel 4 anses en person, som i en virksomhed inden for det pågældende erhvervsområde har virket:

a) som leder af en virksomhed eller en filial af en virksomhed, eller

b) som stedfortræder for indehaveren eller lederen af en virksomhed, såfremt denne stilling er forbundet med et ansvar svarende til det, der påhviler den indehaver eller leder, som vedkommende er stedfortræder for, eller

c) i en ledende stilling med forretningsmæssige og/eller tekniske opgaver og med ansvar for mindst en af virksomhedens afdelinger.

Artikel 8

Beviset for, at de i artikel 4 opstillede betingelser er opfyldt, skal fremgå af en erklæring om den pågældende virksomheds art og varighed, der udstedes af den kompetente myndighed eller det kompetente organ i oprindelsesmedlemsstaten eller den begunstigedes seneste opholdsland, og som den pågældende skal fremlægge til støtte for sin ansøgning om tilladelse til at udøve den eller de pågældende former for virksomhed i værtsmedlemsstaten.

AFSNIT IV

Anerkendelse af andre erhvervskvalifikationer, der er opnået i en anden medlemsstat

Artikel 9

1. Hvis en medlemsstat for sine egne statsborgere gør adgang til en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede former for virksomhed betinget af, at der forelægges et bevis for hæderlighed og et bevis for, at de ikke er og ikke tidligere er blevet erklæret konkurs, eller blot et af disse beviser, skal denne stat for de øvrige medlemsstaters statsborgere som tilstrækkeligt bevis godkende en straffeattest eller, i mangel heraf, et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retlig eller administrativ myndighed i oprindelsesmedlemsstaten eller den begunstigedes seneste opholdsland, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.

2. Hvis en værtsmedlemsstat for sine egne statsborgere gør adgang til en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede former for virksomhed betinget af visse krav om hæderlighed, af bevis for, at de ikke er og ikke tidligere er blevet erklæret konkurs, og for, at de ikke tidligere har været omfattet af sanktioner af faglig eller administrativ art - f.eks. fortabelse af retten til at varetage visse stillinger, suspension af retten til at udøve bestemte former for virksomhed eller tab af retten til medlemskab af visse erhvervsmæssige organisationer - som der ikke kan føres bevis for ved hjælp af det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede dokument, skal denne stat som tilstrækkeligt bevis for så vidt angår statsborgere fra de øvrige medlemsstater godkende en erklæring udstedt af en kompetent retlig eller administrativ myndighed i oprindelsesmedlemsstaten eller den begunstigedes seneste opholdsland, hvoraf det fremgår, at disse betingelser er opfyldt. Erklæringen skal vedrøre de forhold, som værtsmedlemsstaten anser for at være relevante.

3. Hvis oprindelsesmedlemsstaten eller den begunstigedes seneste opholdsland ikke udsteder det i stk. 1 omhandlede dokument eller den i stk. 2 omhandlede erklæring, kan en under ed afgivet erklæring træde i stedet for disse dokumenter - eller i de medlemsstater, hvor der ikke findes bestemmelser om en sådan en erklæring på tro og love - som den pågældende afgiver for en kompetent retlig eller administrativ myndighed eller i påkommende tilfælde en notar fra den pågældende medlemsstat; myndigheden eller notaren udsteder en erklæring til bekræftelse af edsaflæggelsen eller erklæringen på tro og love. Erklæringen om, at den pågældende ikke tidligere er blevet erklæret konkurs, kan ligeledes afgives over for et kompetent fagligt organ i den pågældende medlemsstat.

4. Hvis der i en værtsmedlemsstat kræves bevis for den finansielle formåen, betragter denne stat erklæringer udstedt af banker i oprindelsesmedlemsstaten eller i den begunstigedes seneste opholdsland som ligestillede med erklæringer, der udstedes på dens eget område.

5. Hvis en værtsmedlemsstat for sine egne statsborgere gør adgang til eller udøvelse af en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede former for virksomhed betinget af, at der føres bevis for, at de er forsikret mod de økonomiske følger af deres erhvervsansvar, anerkender denne stat erklæringer udstedt af forsikringsselskaber i de øvrige medlemsstater som ligestillede med erklæringer, der udstedes på dens eget område. I erklæringen skal det angives, at forsikringsgiveren har efterkommet de love og bestemmelser, som er gældende i værtsmedlemsstaten, for så vidt angår forsikringsbetingelser og dækningsgrad.

6. De i stk. 1, 2, 3 og 5 omhandlede dokumenter må ved fremlæggelsen ikke være mere end tre måneder gamle.

AFSNIT V

Proceduremæssige bestemmelser

Artikel 10

1. Medlemsstaterne udpeger inden for den i artikel 14 fastsatte frist de myndigheder og organer, der har beføjelse til at udstede de i artikel 8 og artikel 9, stk. 1, 2 og 3, omhandlede erklæringer, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

2. Hver medlemsstat kan til den koordinationsgruppe, der er nedsat i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv 89/48/EØF, udpege en koordinator for de opgaver, der varetages af de i stk. 1 nævnte myndigheder og organer. Koordinationsgruppen har også til opgave:

- at lette gennemførelsen af nærværende direktiv

- at indsamle alle relevante oplysninger om direktivets gennemførelse i medlemsstaterne og navnlig at indsamle og sammenligne oplysninger om de forskellige faglige kvalifikationer på de virksomhedsområder, der er omfattet af dette direktiv.

AFSNIT VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 11

1. De i bilag B opførte direktiver ophæves.

2. Henvisningerne til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv.

Artikel 12

Fra den 1. januar 2001 sender medlemsstaterne hvert andet år Kommissionen en beretning om anvendelsen af den indførte ordning.

Beretningen skal ud over almindelige bemærkninger også indeholde en statistisk oversigt over de afgørelser, der er truffet, samt en beskrivelse af de vigtigste problemer, som anvendelsen af dette direktiv har medført.

Artikel 13

Senest fem år efter det i artikel 14 nævnte tidspunkt aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen i medlemsstaterne af dette direktiv, navnlig artikel 5.

Efter at have foretaget alle nødvendige høringer, navnlig af koordinatorerne, forelægger Kommissionen sine konklusioner med hensyn til eventuelle ændringer af den eksisterende ordning. Hvis det er nødvendigt, forelægger Kommissionen samtidig forslag om forbedring af de eksisterende ordninger med henblik på at lette den frie bevægelighed for personer, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 31. juli 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 15

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 16

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 7. juni 1999.

På Europa-Parlamentets vegne

J. M. GIL-ROBLES

Formand

På Rådets vegne

E. BULMAHN

Formand

(1) EFT C 115 af 19.4.1996, s. 16, og EFT C 264 af 30.8.1997, s. 5.

(2) EFT C 295 af 7.10.1996, s. 43.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 20.2.1997 (EFT C 85 af 17.3.1997, s. 114), Rådets fælles holdning af 29.6.1998 (EFT C 262 af 19.8.1998, s. 12), Europa-Parlamentets afgørelse af 8.10.1998 (EFT C 328 af 26.10.1998, s. 156). Europa-Parlamentets afgørelse af 7.5.1999 og Rådets afgørelse af 11.5.1999.

(4) EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.

(5) EFT L 209 af 24.7.1992, s. 25. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/38/EF (EFT L 184 af 12.7.1997, s. 31).

(6) Rådets direktiv 77/452/EØF af 27.6.1977 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje samt om foranstaltninger, der skal lette den faktiske udøvelse af etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser (EFT L 176 af 15.7.1977, s. 1). Direktivet er senest ændret ved direktiv 90/658/EØF (EFT L 353 af 17.12.1990, s. 73).

(7) EFT 2 af 15.1.1962, s. 32/62.

(8) EFT 2 af 15.1.1962, s. 36/62.

BILAG A

FØRSTE DEL

VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED ERHVERVSERFARINGSKATEGORIERNE

Liste I

(klasser, der er omfattet af direktiv 64/427/EØF, som ændret ved direktiv 69/77/EØF og af direktiv 68/366/EØF, 75/368/EØF og 75/369/EØF)

1

Direktiv 64/427/EØF

(liberaliseringsdirektiv 64/429/EØF

NICE-nomenklaturen (svarende til CITI-klasse 23-40)

>TABELPOSITION>

2

Direktiv 68/366/EØF

(liberaliseringsdirektiv 68/365/EØF)

NICE-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

3

Direktiv 75/368/EØF (virksomhed, der omhandles i artikel 5, stk. 1)

CITI-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

4

Direktiv 75/369/EØF (artikel 6: når virksomheden betragtes som industri- eller håndværksvirksomhed)

CITI-nomenklaturen

Udøvelse af følgende former for erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted

a) køb og salg af varer

- ved omførsel (ex CITI-gruppe 612)

- fra ikke-faste anlæg på overdækkede markedspladser samt fra ikke overdækkede markedspladser

b) de former for virksomhed, der er omfattet af allerede vedtagne direktiver om overgangsforanstaltninger, som udtrykkeligt udelukker eller ikke nævner disse virksomhedsformer uden fast forretningssted

Liste II

direktiv 82/470/EØF (artikel 6, stk. 3)

CITI-nomenklaturen gruppe 718 og 720

De pågældende former for virksomhed består særligt i:

- at tilrettelægge, tilbyde og sælge til fast pris eller mod provision begrænsede arrangementer i forbindelse med en rejse eller et ophold eller at koordinere sådanne (transport, overnatning, forplejning, udflugter, osv.), uanset rejsens motiv (artikel 2, punkt B, litra a))

Liste III

direktiv 82/489/EØF

>TABELPOSITION>

Liste IV

direktiv 82/470/EØF (artikel 6, stk. 1 )

CITI-nomenklaturen gruppe 718 og 720:

De pågældende former for virksomhed består særligt i:

- at optræde som mellemled mellem fragtførerne inden for de forskellige transportformer og afsendere eller modtagere af gods, samt at træffe forskellige hermed forbundne dispositioner:

aa) for ordregivernes regning at afslutte kontrakter med fragtførerne

bb) at vælge den transportform, det firma og den rute, der skønnes mest fordelagtig for ordregiveren

cc) at sørge for den praktiske tilrettelæggelse af transporten (for eksempel den for transporten nødvendige emballage); at udøve forskellige biaktiviteter under transporten (for eksempel at sikre forsyningen af is til kølevogne)

dd) at ordne de med transporten forbundne formaliteter, såsom udfærdigelse af fragtbreve; at gruppere og sortere forsendelserne

ee) at koordinere de enkelte transportetaper: transit, videreforsendelse og omladning samt forskellige afsluttende aktiviteter

ff) henholdsvis at fremskaffe fragter til transportvirksomhederne og transportmuligheder for afsendere og modtagere af gods

- at beregne transportomkostningerne og kontrollere afregningen heraf

- at foretage visse henvendelser, permanent eller lejlighedsvis, i en reders eller en søtransportvirksomheds navn og for dennes regning (til havnemyndigheder, skibsprovianteringsfirmaer osv.)

(Virksomhed, der omhandles i artikel 2, punkt A, litra a), b) eller d))

Liste V

(direktiv 64/222/EØF, direktiv 70/523/EØF)

a

jf. artikel 4, nr. 5, litra a), i dette direktiv

Direktiv 64/222/EØF

(liberaliseringsdirektiv 64/224/EØF)

1. Erhvervsvirksomhed som formidler, der har til opgave på grundlag af et eller flere hverv at forberede eller afslutte handler i en andens navn og for en andens regning

2. Erhvervsvirksomhed som formidler, der uden vedvarende at have dette til opgave, formidler kontakt mellem personer, som ønsker at afslutte kontrakter umiddelbart med hinanden, forbereder disses handler eller medvirker ved deres afslutning

3. Erhvervsvirksomhed som formidler, der i eget navn og for en andens regning afslutter handler

4. Erhvervsvirksomhed som formidler, der for en andens regning afholder engroshandelsauktioner

5. Erhvervsvirksomhed som formidler, som går fra dør til dør for at optage ordrer

6. Tjenesteydelser, der udføres erhvervsmæssigt af en ikke-selvstændig formidler, der står i tjenesteforhold til en eller flere handels-, industri- eller håndværksvirksomheder.

b

jf. artikel 4, nr. 5, litra b), i dette direktiv

Direktiv 70/523/EØF

Selvstændig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen med kul og formidlervirksomhed inden for kulsektoren (CITI-nomenklaturen ex gruppe 6112)

Liste VI

direktiv 68/364/EØF, 68/368/EØF, 75/368/EØF, 75/369/EØF, og 82/470/EØF

1

Direktiv 68/364/EØF

(liberaliseringsdirektiv 68/363/EØF)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2

Direktiv 68/368/EØF

(liberaliseringsdirektiv 68/367/EØF)

CITI-nomenklaturen

ex CITI-hovedgruppe 85:

1. Restaurations- og udskænkningsvirksomhed (CITI-gruppe 852)

2. Hotel- og campingpladsvirksomhed (CITI-gruppe 853)

3

Direktiv 75/368/EØF (artikel 7)

Alle former for virksomhed i bilaget til direktiv 75/368/EØF bortset fra dem, der er anført i direktivets artikel 5 (liste I, nr. 3, i nærværende bilag)

>TABELPOSITION>

4

Direktiv 75/369/EØF (artikel 5)

Følgende former for erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted:

a) køb og salg af varer

- ved omførsel (ex CITI-gruppe 612)

- fra ikke faste anlæg på overdækkede markedspladser samt fra ikke overdækkede markedspladser

b) de former for virksomhed, der er omfattet af allerede vedtagne direktiver om overgangsforanstaltninger, som udtrykkeligt udelukker eller ikke nævner disse virksomhedsformer uden fast forretningssted.

5

82/470/EØF (artikel 6, stk. 2)

(former for virksomhed, der er nævnt i artikel 2, punkt A, litra c) eller e), punkt B, litra b), punkt C eller D)

De pågældende former for virksomhed består særligt i:

- at udleje jernbanevogne til personbefordring eller godstransport

- at optræde som mellemled ved køb, salg eller leje af fartøjer

- at udarbejde, forhandle og afslutte kontrakter vedrørende befordring af emigranter

- for deponentens regning at modtage alle former for genstande og varer, uanset om disse er underlagt toldbehandling, til opbevaring i toldoplag, pakhuse, møbelopbevaringsmagasiner, kølehuse, siloer, osv.

- til deponenten at udstede et dokument vedrørende den genstand eller vare, som er modtaget til opbevaring

- at stille folde, foder og salgssteder til rådighed for kvæg under midlertidig opstaldning, enten før salget eller i transit til eller fra et marked

- at udføre kontrol eller teknisk besigtigelse af motorkøretøjer

- at måle og veje varer.

ANDEN DEL

ANDRE FORMER FOR VIRKSOMHED END DEM, DER OMHANDLES I FØRSTE DEL

1

Direktiv 63/261/EØF, 63/262/EØF, 65/1/EØF, 67/530/EØF, 67/531/EØF, 67/532/EØF, 68/192/EØF, 68/415/EØF og 71/18/EØF

CITI-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

a) almindeligt landbrug, herunder vinavl, frugtavl, frøavl, gartneribrug, blomster- og prydplanteavl, herunder drivhusgartneri

b) kvægavl, fjerkræavl, kaninavl, pelsdyravl, og forskellig dyreavl; biavl; produktion af kød, mælk, uld, skind og pelsværk, æg og honning

c) arbejde inden for landbrug, dyreavl og havebrug, som udføres på akkord eller på kontrakt.

2

Direktiv 63/607/EØF

(film)

3

Direktiv 64/223/EØF

CITI-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

4

Direktiv 64/428/EØF

NICE-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

5

Direktiv 65/264/EØF

(film)

6

Direktiv 66/162/EØF

CITI-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

7

Direktiv 67/43/EØF

CITI-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

8

Direktiv 67/654/EØF

CITI-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

9

Direktiv 68/369/EØF og 70/451 /EØF

CITI-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

10

Direktiv 69/82/EØF

CITI-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

11

Direktiv 70/522/EØF

CITI-nomenklaturen

>TABELPOSITION>

BILAG B

OPHÆVEDE DIREKTIVER

FØRSTE DEL: LIBERALISERINGSDIREKTIVER

>TABELPOSITION>

ANDEN DEL: DIREKTIVER, DER OMFATTER GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

>TABELPOSITION>