1999/784/EF: Rådets afgørelse af 22. november 1999 om Fællesskabets deltagelse i Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område
EF-Tidende nr. L 307 af 02/12/1999 s. 0061 - 0061
RÅDETS AFGØRELSE af 22. november 1999 om Fællesskabets deltagelse i Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område (1999/784/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 157, stk. 3, under henvisning til Kommissionens forslag(1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Resolution (97) 4 vedtaget af Europarådets ministerkomité den 20. marts 1997 bekræftede den fortsatte drift af Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område, der oprindeligt blev oprettet ved resolution (92) 70, vedtaget af ministerkomitéen den 15. december 1992; (2) alle medlemsstaterne er medlemmer af Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område; Kommissionens repræsentation af Fællesskabet i dets forbindelser med Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område berører ikke den individuelle direkte repræsentation i observationsorganet af de enkelte medlemsstater i Den Europæiske Union; (3) Rådet vedtog den 26. april 1999 en afgørelse om etablering af en fælles infrastruktur for statistisk information vedrørende industri og markeder inden for de audiovisuelle og dermed forbundne sektorer(4); (4) der er derfor behov for at sikre komplementaritet mellem det arbejde, der er udført i henhold til ovennævnte rådsafgørelse og af Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område; (5) Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område bidrager til en styrkelse af konkurrenceevnen i Fælleskabets audiovisuelle industri, især ved at forbedre formidlingen af informationer i industrien, herunder navnlig de små og mellemstore virksomheder, og fremme gennemskueligheden på markedet - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Fællesskabet er medlem af Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område. Artikel 2 Kommissionen repræsenterer Fællesskabet i dets forbindelser med observationsorganet. Artikel 3 De nødvendige bevillinger til Fællesskabets finansielle bidrag til observationsorganets driftsbudget godkendes af budgetmyndigheden i overensstemmelse med de gældende finansielle overslag. Artikel 4 Inden udgangen af det tredje år efter året for vedtagelsen af denne afgørelse samt ved udløbet af denne afgørelse forelægger Kommissionen Europa-Parlementet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af afgørelsen. Artikel 5 Denne afgørelse udløber den sidste dag i den sidste måned af det femte år efter året for dens vedtagelse. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 1999. På Rådets vegne K. HEMILÄ Formand (1) EFT C 110 af 21.4.1999, s. 14. (2) Udtalelse afgivet den 28. oktober 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (3) Udtalelse afgivet den 22. september 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (4) EFT L 117 af 5.5.1999, s. 39.