KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 26. maj 1999

om støtte fra Tyskland til Dow/Buna SOW Leuna Olefinverbund GmbH (BSL)

(meddelt under nummer K(1999) 1469)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(1999/679/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser(1) at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger og under henvisning til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Kommissionen har med sin beslutning 96/545/EF af 29. maj 1996 om Tysklands planlagte støtte til Buna GmbH, Sächsische Olefinwerke GmbH, Leuna-Werke GmbH, Leuna-Polyolefine GmbH og BSL Polyolefinverbund GmbH(2) godkendt støtte på i alt 9,5 mia. DEM til privatiseringen af Dow/Buna SOW Leuna Olefinverbund GmbH (BSL).

(2) Ved brev af 8. september 1997 fremsendte den tyske regering to nye tillægsaftaler (tredje og fjerde ændring) til privatiseringskontrakten.

(3) Kommissionen underrettede ved brev af 3. februar 1998 den tyske regering om sin beslutning af 10. december 1997 om at indlede fornyet procedure i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2 på grundlag af de støtteordninger, som den havde godkendt med sin beslutning 96/545/EF. Tyskland svarede ved brev af 3. marts 1998. Ved brev af 1. april 1998 udbad Kommissionen sig yderligere oplysninger, som blev besvaret ved brev af 9. juni 1998 og 19. juni 1998.

(4) Kommissionens beslutning om indledning af proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3). Kommissionen opfordrede alle andre interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtte.

(5) Den 17. juni 1998 fandt der et møde sted mellem Kommissionen og de tyske myndigheder, hvorunder Kommissionen fik lejlighed til at gøre sig bekendt med de mellem BSL og Höchst indgåede kontrakter.

(6) Ved brev af 29. juni 1998 modtog Tyskland underretning om andre interesserede parters bemærkninger. Ved brev af 4. august 1998 fremsendte Tyskland sine bemærkninger hertil.

(7) Ved brev af 4. september 1998 anmodede Kommissionen om en afklaring af yderligere spørgsmål, som blev besvaret ved brev af 29. september 1998.

(8) Den 3. november 1998 fandt der et møde sted med de tyske myndigheder.

(9) Den 2. december 1998 anmodede Kommissionen om en afklaring af yderligere spørgsmål og fremsendte en undersøgelse, som var blevet udarbejdet af en uafhængig sagkyndig vedrørende energikontrakterne, til Tyskland til kommentering.

(10) Ved brev af 6. januar 1999 og 15. marts 1999 fremsendte Tyskland sit svar og gav samtidig meddelelse om en række ændringer.

II. UDFØRLIG BESKRIVELSE AF STØTTEN

(11) Den 10. december 1997 besluttede Kommissionen på grundlag af sin endelige beslutning af 29. maj 1996 om godkendelse af støtte på 9,5 mia. DEM til BSL at indlede fornyet procedure i henhold til artikel 88, stk. 2. Støtten skulle anvendes til finansiering af privatiseringen af BSL, som er efterfølgeren til tre af de største kemisammenslutninger ("Kombinate") i den tidligere Tyske Demokratiske Republik.

(12) Kommissionens godkendelse af 29. maj 1996 skete med forbehold af opfyldelsen af forskellige betingelser, herunder navnlig Tysklands forpligtelse til at underrette Kommissionen om enhver fravigelse fra privatiseringskontrakten, jf. EF-traktatens artikel 93, stk. 3 (nu: artikel 88, stk. 3).

(13) I begyndelsen af september 1997 fremsendte den tyske regering to nye aftaler til Kommissionen (tredje og fjerde ændring) mellem Dow og Bundesanstalt fur vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (BvS) om ændring af privatiseringskontrakten. Disse nye aftaler vedrørte ændringer af de anlæg, der skulle opføres eller opgraderes. Det samlede støttebeløb på 9,5 mia. DEM forblev uændret, men de to nye aftaler medførte gennemgribende ændringer i relation til kapaciteten og støttebetalingerne, som gik ud over det forhold mellem kapacitet og statsstøtte, som Kommissionen havde godkendt i sin beslutning af 29. maj 1996 for de enkelte investeringer, som BLS skulle gennemføre.

(14) Derudover har Kommissionen erfaret, at der i den nye energikontrakt mellem BSL og VKR (VEBA), som skal overholde den i Kommissionens beslutning af 29. maj 1996 indeholdte forpligtelse, er fastlagt en væsentligt højere pris i omstruktureringsperioden (idet BvS kompenserer for en negativ cash-flow) end i de senere år.

(15) I sin beslutning af 10. december 1997 om at indlede fornyet procedure tog Kommissionen bevidst højde for, at det samlede støttebeløb på 9,5 mia. DEM ikke blev berørt af ændringerne i kontrakten.

(16) Alligevel var den stærkt bekymret for, om ændringerne i produktionskapaciteten inden for rammerne af BSL's omstrukturering indeholdt i tredje og fjerde ændring af kontrakten fortsat kunne anses for at være omfattet af Kommissionens beslutning af 29. maj 1996. Det kunne således ikke udelukkes, at kapacitetsudvidelserne havde negative virkninger på konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstater.

(17) De pågældende ændringer i ændringerne af kontrakten vedrører følgende anlæg:

(18) Med hensyn til opgraderingen af krakkeren blev der fastsat en kapacitetsudvidelse på 60 kt/år i forbindelse med produktionen af "chemical grade"-ethylen, som anvendes til fremstilling af ethylbenzen og, i de efterfølgende led, af styren.

(19) Kommissionen ønskede i den forbindelse at vide, om den investering, der gennemføres i krakkeren, fortsat er i overensstemmelse med de oplysninger, som Tyskland havde givet inden beslutning 96/545/EF. Navnlig var det nødvendigt at vide, om udvidelsen af produktionen af chemical grade-ethylen vil påvirke krakkerens samlede kapacitet, eller om der kun finder en udvidelse sted inden for dennes samlede kapacitet.

(20) Det blev besluttet at udvide kapaciteten i benzenanlægget til 320 kt/år. Den oprindeligt planlagte kapacitet udgjorde 120 kt/år, men i løbet af Kommissionens første procedure i henhold til artikel 88, stk. 2, blev den allerede forhøjet til 200 kt/år. Det er denne kapacitet, som beslutning 96/545/EF var baseret på. Kapacitetsudvidelsen i fjerde ændring af kontrakten medførte yderligere omkostninger på 50 mio. DEM.

(21) I forbindelse med indledningen af fornyet procedure i henhold til artikel 88, stk. 2, kunne Kommissionen ikke se formålet med at finansiere denne yderligere investering under den godkendte støtteordning. Hvor benzen ikke kommer i handelen, men forbruges på stedet i BSL's anilinanlæg, var det omvendte med sikkerhed tilfældet for anilins vedkommende. Derudover var der flere anilinproducenter, der gentagne gange havde udtrykt betænkelighed ved anilinanlægget. Dermed herskede der tvivl om, hvorvidt yderligere investeringsstøtte på ca. 50 mio. DEM ville være forenelig med beslutningen.

(22) En kapacitetsudvidelse i butadienanlægget fra 45 til 120 kt/år blev indføjet i omstruktureringsplanen som erstatning for den propantank til 45 mio. DEM, der var godkendt i beslutning 96/545/EF, og som der ikke længere var behov for i den ændrede omstruktureringsplan. Butadienen skulle forbruges på stedet i det nye forarbejdningsanlæg til opløsningselastomere. Til finansieringen af udvidelsen af butadienanlægget var der behov for 90 mio. DEM.

(23) Også her var Kommissionen stærkt betænkelig ved, om en finansiering af omkostningerne ved BvS' udvidelse af butadienanlægget på 90 mio. DEM fortsat var i overensstemmelse med den absolutte mindstestøtte for omstruktureringen, der var som godkendt i beslutning 96/545/EF.

(24) Udvidelsen af kapaciteten i ethylbenzen-/styrenenheden blev indføjet i omstruktureringsplanen som erstatning for "kompensationen for strukturelle mangler", som ikke blev godkendt af Kommissionen. Kapaciteten i denne enhed skulle nu udvides fra 200 til 280 kt/år. Begge produkter forbruges på stedet. Ifølge den fjerde ændring af kontrakten ville et investeringsbidrag på 33 mio. DEM ikke blive finansieret af BvS. Det samlede anlæg ville koste 75 mio. DEM mere end oprindeligt planlagt.

(25) Kommissionen nærede alvorlige betænkeligheder ved støtten til disse investeringer af følgende grunde: for det første syntes den oprindelige kapacitet på 200 kt/år at være højere end den kapacitet, der blev anmeldt til Kommissionen i henhold til artikel 88, stk. 2, og for det andet var det tvivlsomt, om beløbet på 33 mio. DEM rent faktisk svarede til omkostningerne ved kapacitetsudvidelsen, da dette anlæg ville koste 75 mio. DEM mere end oprindeligt planlagt.

(26) Kapaciteten i LDPE-anlægget i Leuna blev nu angivet til 160 kt/år og ikke længere 145 kt/år. Her ønskede Kommissionen at kende årsagen til denne ændring, navnlig om det også ville betyde ændringer i forhold til investeringen.

(27) Ifølge den tredje ændring af kontrakten skulle Mitteldeutsche Erdölraffinerie MIDER (tildligere Leuna 2000) bidrage med 10,5 mio. DEM til opførelse af en rørledning til Rostock. Det ville betyde, at BvS' bidrag ganske vist ville blive reduceret, men at støtteloftet generelt betragtet ville forblive uændret.

(28) De 10,5 mio. DEM, som MIDER bidrager med til opførelsen af rørledningen til Rostock med 10,5 mio. DEM, syntes at medføre en forhøjelse af den støtte, der var til rådighed til andre investeringer. Kommissionen var af den opfattelse, at den samlede støtte burde reduceres med disse 10,5 mio. DEM, og det så meget mere, da MIDER selv modtog en betydelig støtte og virksomhedens bidrag dermed kunne betragtes som støtte som led i andre ordninger.

(29) De acrylsyre- og acrylesteranlæg, som Höchst skal opføre for BSL, ville have en lavere kapacitet end oprindeligt planlagt, men koste væsentligt mere. I den fjerde ændring af kontrakten var loftet for BvS' bidrag til denne investering fastsat til 390 mio. DEM. Det fremgik af den fjerde ændring af kontrakten, at aftalerne mellem BSL og Höchst, som Kommissionen først fik forelagt den 10. december 1997, omfattede såvel driften som opførelsen af de pågældende anlæg og en incitamentsbetaling til Höchst.

(30) Her nærede Kommissionen frygt for, at Höchst kunne blive modtager af den støtte, der var godkendt til fordel for BSL.

(31) Med hensyn til EDC-anlægget var tallene divergerende. I bilag 7 til den oprindelige privatiseringskontrakt var der anført en kapacitet på 276 kt/år, medens den fjerde ændring af kontrakten viste en kapacitet på 532 kt/år. I denne forbindelse ville Kommissionen gerne vide, om den investering, der blev gennemført i krakkeren, stadig svarer til de oplysninger, som Tyskland havde forelagt inden beslutning 96/545/EF.

(32) Med hensyn til den godkendte støtte på 327 mio. DEM til investeringer i anlæg til phthalsyre, blødgørere og dispersion, som ikke var en integreret del af BSL, eller investeringer i erstatningsanlæg blev det i den fjerde ændring af kontrakten præciseret, hvilke enheder der skulle lukkes, og hvilke der skulle videreføres; investeringerne i de anlæg, der skulle videreføres, ville kun udgøre 28 mio. DEM, medens der med hensyn til de resterende 299 mio. DEM i kontrakten er fastsat følgende erstatningsanlæg med samlede omkostninger på 432 mio. DEM: et kulbrinteharpiksanlæg med en kapacitet på 15 kt/år, et syndiotaktisk polystyrenanlæg på 36 kt/år, et opløsningselastomeranlæg på 60 kt/år og et PCHE-anlæg på 23 kt/år.

(33) Selv om Kommissionen havde godkendt støtten, var den ikke i stand til at godkende genanskaffelsesinvesteringer, som ikke var kendte, hvorfor den blot godkendte støtten til anlæggene til phthalsyre, blødgørere og dispersion.

(34) Kommissionen var mindre negativt indstillet over for disse genanskaffelsesinvesteringer, idet privatiseringskontrakten udtrykkeligt indeholdt mulighed for sådanne, og fordi en betydelig del af de opståede omkostninger ikke ville blive dækket af BvS. Den kunne imidlertid ikke udelukke, at disse genanskaffelsesinvesteringer ville forårsage særlige vanskeligheder inden for sektoren og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne i et omfang, der ville stride mod den fælles interesse. Den fandt det derfor hensigtsmæssigt at bringe den fornyede procedure i EF-traktatens artikel 88, stk. 2, i anvendelse også på dette punkt og opfordre andre interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til de eventuelle negative virkninger på markedet af erstatningsprojekterne.

(35) Endelig var der efter Kommissionens opfattelse flere ting, der tydede på, at de energikontrakter, der blev indgået mellem VKR og BSL efter beslutning 96/545/EF, indeholdt støtteelementer. Ifølge denne beslutning var enhver støtte til energiforsyninger udtrykkeligt udelukket, da Kommissionen betragtede en sådan støtte som driftsstøtte, som under ingen omstændigheder kunne godkendes. Endvidere var det i artikel 5 i beslutningen af 29. maj 1996 fastsat, at Tyskland ikke må yde yderligere støtte til omstruktureringen af BSL, som overstiger det, der er godkendt i denne beslutning.

(36) De nye energikontrakter blev indgået for en periode af 19 år (indtil den 31. december 2014). Med hensyn til den resterende omstruktureringsperiode (indtil den 31. maj 2000), hvor tabene i henhold til privatiseringskontrakten dækkes af BvS, indeholdt kontrakterne priser, som rent faktisk langt oversteg gennemsnitspriserne for forsyningen af kraft og damp. For perioden efter omstruktureringen, hvor Dow selv skal dække eventuelle tab hos BSL, indeholdt kontrakterne energipriser, som i begyndelsen lå væsentligt under gennemsnitsprisen. Disse ville derpå hvert år stige gradvist, indtil de i år 2014 ville være nået op på gennemsnitspriserne.

(37) Kommissionens betænkeligheder skyldtes de betydelige forskelle med hensyn til de priser, som BSL ville skulle betale under og efter omstruktureringsperioden. Denne prisforskel forekom at være kunstig, og det kunne ikke udelukkes, at den meget høje energipris i omstruktureringsperioden, hvor de opståede tab ville blive dækket af BvS, kunne tjene som tilskud til de væsentligt lavere energipriser efter denne periode.

(38) Kommissionen nærede også frygt for, at støtte til energiforsyningen også reelt var udelukket, idet energipriserne med BSL's overtagelse af [...] af finansieringen af VKR-kraftværket ville kunne påvirkes på en sådan måde, at VKR ville blive fritaget for udgifter, som virksomheden ellers selv skulle have afholdt.

III. BEMÆRKNINGER FRA ANDRE PARTER

(39) Der indkom tre bemærkninger fra andre parter, den ene fra Det Forenede Kongerige, en anden fra en portugisisk fabrikant af anilin, og den tredje fra BSL selv. De kan sammenfattes således:

(40) Det Forenede Kongerige delte Kommissionens betænkeligheder med hensyn til de virkninger, som de i ændringerne til aftalen fastlagte ændringer kunne have på samhandelen og konkurrencen i fællesmarkedet, og udtrykte især frygt for følgerne for det europæiske petrokemiske marked, hvor der efter dets opfattelse hersker en situation med overudbud.

(41) Den portugisiske producent af anilin meddelte, at virksomheden på alle punkter udtrykkeligt deler Kommissionens betænkeligheder og fæster sin lid til, at Kommissionen med vedtagelsen af proceduren i henhold til artikel 88, stk. 2, træffer den rigtige beslutning.

(42) BSL forsvarede i det væsentlige sine synspunkter, nemlig at hverken ændringerne i omstruktureringsprogrammet eller energikontrakterne indeholdt støtteelementer. Desuden understregede BSL, at det samlede støttebeløb ikke var steget. Endelig pegede virksomheden på de negative virkninger, som den nye procedure i henhold til artikel 88, stk. 2, ville have på nye investeringer på industriområdet BSL, og Kommissionen opfordredes til at afslutte sin undersøgelse så hurtigt som muligt.

IV. BEMÆRKNINGER FRA TYSKLAND

(43) Som svar på Kommissionens beslutning om at indlede proceduren i henhold til artikel 88, stk. 2, fremlagde de tyske myndigheder følgende relevante oplysninger af betydning for de rejste spørgsmål:

A. Ændringerne i produktionskapaciteten

(44) Med hensyn til opgraderingen af krakkeren fastholdt Tyskland, at der ved produktionen af "chemical grade"-ethylen er tale om en Dow-teknologi. Chemical grade-ethylen kunne udelukkende anvendes til fremstilling af ethylbenzen og ikke til nogen andre formål. Navnlig kan det ikke anvendes til fremstilling af polyolefiner.

(45) Ifølge de tyske myndigheder er det almindelig praksis i industrien at måle en krakkers kapacitet efter dens kapacitet til at fremstille ethylen. Produktionen af "chemical grade"-ethylen i denne krakker har ingen indflydelse på krakkerens samlede kapacitet, som også fortsat vil udgøre 450 kt/år, som Kommissionen har godkendt i sin beslutning 96/545/EF.

(46) Vedrørende kapacitetsudvidelsen i benzenanlægget fra 200 kt/år til 320 kt/år, hvor Kommissionen ikke så nogen grund til, at omkostningerne til en yderligere investering på 50 mio. DEM skulle finansieres af BvS, fremhævede de tyske myndigheder først og fremmest, at de yderligere omkostninger kun beløb sig til 30,5 mio. DEM. Det planlagte anlæg med en kapacitet på 320 kt/år ville koste 180,5 mio. DEM, medens anlægget med en kapacitet på 200 kt/år ville have kostet 150 mio. DEM. Som belæg herfor fremlagde Tyskland en af en uafhængig sagkyndig udarbejdet undersøgelse, som bekræftede dens oplysninger på basis af en sammenligning af omkostningerne til et anlæg med en kapacitet på 320 kt/år og et anlæg med en kapacitet på 200 kt/år.

(47) Med hensyn til den yderligere støtte, som BvS skulle betale til dækning af omkostningerne på 30,5 mio. DEM til kapacitetsudvidelsen, forpligtede Tyskland sig til at sikre, at privatiseringskontrakten mellem BvS og BSL ville blive ændret på en måde, der udelukkede BvS' deltagelse i finansieringen af denne kapacitetsudvidelse.

(48) For så vidt angik kapacitetsudvidelsen i butadienanlæggget fra 45 til 120 kt/år, understregede Tyskland, at denne kapacitetsudvidelse ikke var et resultat af udbygningen af det eksisterende anlæg, men derimod af opførelsen af et fuldstændigt nyt betanienanlæg som erstatning for det eksisterende anlæg. Desuden meddelte Tyskland, at den propantank, for hvilken Kommissionen i sin beslutning 96/545/EF havde godkendt støtte for at give BSL mulighed for at kompensere for strukturelle svagheder, ikke ville blive opført.

(49) I en senere fase af proceduren forpligtede Tyskland sig til at sikre, at privatiseringskontrakten blev ændret på en måde, der fjerner finansieringen af butadienanlægget helt af omstruktureringsprogrammet, dvs. udelukker BvS' finansiering af opførelsen af dette anlæg.

(50) Denne ændring ville ikke gøre den af Kommissionen i beslutning 96/545/EF godkendte støtte til bekæmpelse af strukturelle mangler mindre relevant. I denne forbindelse beskrev Tyskland to yderligere infrastrukturprojekter, som for det første ville bidrage til at bekæmpe strukturelle mangler i forskellige af virksomhedens anlæg, der er fordelt på tre forskellige industriområder, f.eks. den ikke opførte propantank, og for det andet ikke ville føre til en udvidelse af produktionskapaciteterne og dermed heller ikke ville have virkninger på markedet.

(51) Der var tale om følgende infrastrukturprojekter:

(52) Opførelsen af en rørledning mellem krakkeren i Böhlen og krakkeren i Litvinov i Den Tjekkiske Republik(4), der ville kunne benyttes til transport af forskellige produkter og oplagring af disse produkter i salttunnelen ved Teutschenthal. Denne rørledning ville give en større fleksibilitet ved produktionen og forbruget af kulbrintemonomerer og ville samtidig være omkostningsbesparende og miljøvenlig, idet de pågældende produkter på denne måde ikke behøvede at blive transporteret på bane eller ad vej. Også andre producenter end BSL har adgang til rørledningen, som ifølge de tyske myndigheder kan bidrage til udbygningen af trekantsområdet for kemifremstilling Böblen/Schkopau. Opførelsen af denne rørledning ville komme til at koste 90 mio. DEM.

(53) Anlæg af en forbindelsesvej mellem anlæggene i Schkopau og motorvej A 38, samt parkeringspladser på BSL's område, som ville give lastvognstrafikken en direkte forbindelse til motorvejen, hvorved den ville blive ledt uden om byerne Halle og Merseburg. Ifølge de tyske myndigheders oplysninger ville både vejen og parkeringsområderne kunne benyttes af offentligheden. Det ville betyde en aflastning af lokaltrafikken og kunne ligeledes forkorte transporttiden for disse produkter. Omkostningerne hertil ville andrage 8 mio. DEM.

(54) Tyskland understregede, at disse yderligere infrastrukturforanstaltninger fortsat ville begrunde støtte til bekæmpelse af strukturelle mangler, som var blevet godkendt af Kommissionen i beslutning 96/545/EF(5). Samtidig ville BvS' bidrag blive begrænset til samme beløb, som var blevet afsat til erstatning af propantanken og opgraderingen af det gamle butadienanlæg, som ligeledes var godkendt til at modtage støtte i beslutning 96/545/EF. Som følge heraf ville det mellem BvS og BSL aftalte støtteloft på 386 mio. DEM til projekter med det formål at bekæmpe strukturelle mangler, som var blevet godkendt af Kommissionen, og for hvilke BSL allerede havde modtaget forskudsbetalinger, blive overholdt fuldt og helt.

(55) Med hensyn til Kommissionens betænkeligheder ved, at den oprindelige kapacitet i ethylbenzen-/styrenenheden på 200 kt/år var højere end anmeldt i henhold til proceduren i artikel 88, stk. 2, medgav Tyskland, at denne kapacitet ikke på daværende tidspunkt udtrykkeligt var blevet nævnt over for Kommissionen. Imidlertid havde Kommissionen fået meddelelse om opførelsesomkostningerne på 175 mio. DEM. Denne pris svarede nøjagtigt til omkostningerne ved et anlæg med en kapacitet på 200 kt/år. Desuden passede kapaciteten ind i hele kompleksets struktur, som godkendt af Kommissionen. Følgelig var der ikke tale om yderligere kapacitet.

(56) For så vidt angår Kommissionens betænkeligheder ved, om omkostningerne til kapacitetsudvidelsen i denne enhed fra 200 kt/år til 280 kt/år, som fastlagt i den fjerde ændring af kontrakten, også rent faktisk kun ville andrage 33 mio. DEM, eftersom det samlede anlæg syntes at koste 75 mio. DEM mere end oprindeligt planlagt, fremlagde Tyskland en af en uafhængig sagkyndig udfærdiget undersøgelse. Denne undersøgelse bekræftede, at de yderligere omkostninger er begrænset til 33 mio. DEM. Tyskland understregede desuden, at BvS' deltagelse i finansieringen af disse yderligere investeringsomkostningerne var udelukket.

(57) Med hensyn til kapaciteten i LPDE-anlægget i Leuna, som er angivet til 160 kt/år i stedet for 145 kt/år, fremførte Tyskland, at der for dette projekts vedkommende ikke var tale om nogen ændringer. Kapacitetsstigningen, der lå på under 10 %, skyldtes udelukkende en mere effektiv udnyttelse af anlægget.

(58) Med hensyn til MIDER's bidrag på 10,5 mio. DEM, understregede Tyskland, at dette udelukkende ville dække omkostningerne til en supplerende investering, der var nødvendig, for at MIDER kunne udnytte rørledningen og transportere olie. Denne supplerende investering omfatter stationer til rengøring, måling og analyse, samt tilpasning af rørledningen til råolie og ventil- og pumpestationerne. Disse supplerende investeringer blev udelukkende finansieret af MIDER.

(59) En reduktion af BvS' bidrag til det samlede omstruktureringsprogram var ikke nødvendig, da omfanget af det oprindelige rørledningsprojekt på ingen måde var ændret.

(60) For så vidt angår acrylsyre- og acrylesteranlæggene, som Höchst skulle opføre for BSL, og hvor Kommissionen, da den kun i utilstrækkeligt omfang var informeret om aftalerne mellem BSL og Höchst, nærede frygt for, at Höchst ville kunne blive modtager af den støtte, som Kommissionen havde godkendt til fordel for BSL, åbnede Tyskland op for en gennemgribende undersøgelse af disse aftaler.

(61) Med hensyn til EDC-anlægget, hvor tallene divergerede, fremførte Tyskland, at der ikke ville opstå yderligere kapacitet. Den samlede kapacitet, som ville blive tilvejebragt i løbet af de to faser, var anført i bilag 13.1 i den oprindelige privatiseringskontrakt, der var godkendt af Kommissionen, og hvor der i punkt 3.3.1 var anført en samlet kapacitet på 531 kt/år. Det nye bilag 7 til den fjerde ændring af kontrakten, som anfører en kapacitet på 532 kt/år, var kun en præcisering af situationen.

(62) Angående den godkendte støtte til genanskaffelsesinvesteringer på 327 mio. DEM i anlæg, der ikke var en integrerende del af BSL (f.eks. anlæg til phthalsyre, blødgørere og dispersion), understregede Tyskland, at disse genanskaffelsesinvesteringer ikke medfører problemer inden for sektoren. Dette bekræftedes af det forhold, at der ikke var fremkommet bemærkninger til dette spørgsmål fra andre interesserede parter. Desuden gjorde Tyskland gældende, at de samlede investeringer til disse projekter blev forhøjet til 460 mio. DEM, men at BvS' bidrag imidlertid forblev uændret på 276,3 mio. DEM, hvorved BSL's egen andel af finansieringen af disse projekter var steget betydeligt.

B. Energikontrakterne

(63) Med hensyn til det tilskud på [...] ("Baukostenzuschuss"), som BSL havde betalt for opførelsen af kraftværket, fremhævede Tyskland, at det var sædvane i Tyskland, at en stor aftager som BSL var med til at bære omkostningerne til et kraftværk, som i sidste instans hovedsagelig var bygget til denne virksomhed. En sådan deltagelse i investeringerne var endog et krav i den tyske energilov.

(64) I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt de nye energikontrakter indeholder støtteelementer på grund af den meget store prisforskel for perioden frem til år 2000 og det aftalte tidsrum derefter, fremførte Tyskland, at disse priser var realistiske og ikke var pustet kunstigt op. Til støtte for denne påstand fremlagde de en af en sagkyndig udarbejdet undersøgelse, der støtter deres opfattelse.

(65) Ikke desto mindre accepterede Tyskland, at Kommissionen foranledigede iværksat en undersøgelse gennemført af en uafhængig sagkyndig, som skulle have til opgave at undersøge energikontrakterne og spørgsmål i relation hertil mere indgående.

(66) Undersøgelsen nåede frem til følgende konklusioner:

(67) Omkring tilskuddet på [...] konkluderede undersøgelsen, at det var blevet behandlet som en del af den negative cash-flow, som BSL modtager kompensation for i omstruktureringsperioden, og at det ikke var medtaget i beregningen af energipriserne i denne periode. Der blev i undersøgelsen uddraget den konklusion, at det var legitimt at betragte denne betaling som omstruktureringsomkostninger, idet den udsprang af reduktionen i BSL's varmekraftbehov, som havde ændret sig siden opførelsen af kraftværket i 1993 i forhold til det oprindelige skøn, hvilket nødvendiggjorde ændringer i kraft- dampinstallationerne på VKR- og BSL-fabriksområdet. Det var kutyme i Tyskland, at store elaftagere selv yder et finansielt bidrag, og det var endog indeholdt i § 6 i den tyske energilov og var dermed karakteristisk i Tyskland for nye forbrugere af energi.

(68) For så vidt angår energipriserne, kom undersøgelsen til den konklusion, at priserne i perioden fra 1. april 1996 til 31. maj 2000, hvor BSL betaler en relativt høj pris pr. kWh, ligger over de samlede maksimale omkostninger (omkostninger til brændsel + drift og vedligeholdelse + investeringer) for et kulkraftværk, men at der endnu ikke kunne spores nogen liberaliseringsvirkninger på elmarkedet, dvs. at der ikke fandtes andre elleverandører, lige som det ej heller var muligt for BSL at drive et eget kraftværk, og at VKR i omstruktureringsperioden kunne udnytte sin position som eneleverandør til BSL til at få en væsentligt større del af sine faktiske omkostninger tilbage i selve omstruktureringsperioden end i perioden efter, og at disse priser ikke afveg fra de priser, der forventes for meget store virksomhedskunder i de nye tyske delstater i denne periode.

(69) For perioden efter omstruktureringen, dvs. fra 1. juni 2000 indtil 31. december 2014, hvor BSL skal betale en væsentligt lavere pris for energiforsyninger, konkluderer undersøgelsen, med afsæt dels i principperne for et liberaliseret marked for energi, hvor prisen på el bestemmes af markedet og ikke af BSL, og dels i BSL's mulighed for at bygge sit eget anlæg til produktion af el og varmekraft, at den pris, BSL skal betale, ligger på linje med de priser, som den ville skulle betale under de to muligheder.

(70) Endelig blev det i undersøgelsen analyseret, hvorvidt en kontrakt som mellem VKR og BSL indgåede hviler på et normalt kommercielt grundlag, som ikke er afhængig af de potentielle konsekvenser af statsstøtte for en af de deltagende virksomheder.

(71) Den første konklusion lød, at VKR ikke kunne have nogen interesse i at sprede sine faktiske omkostninger over et længere tidsrum, end det allerede er sket. Det ville have udsat VKR for en risiko på to fronter: for det første ville BSL ikke kunne overleve som virksomhed i hele kontraktsperioden, og for det andet ville BSL - sandsynligvis med støtte fra de tyske lovgivningsmyndigheder - beslutte at bryde kontrakten, når konkurrencen på markedet blev intensiveret. Begge risici ville være et vægtigt incitament for VKR til at skyde yderligere omkostningsbyrder frem til en periode, hvor den reelt nød godt af en monopolstilling.

(72) Med udgangspunkt i ovenstående antagelser var det ifølge undersøgelsen ikke nødvendigt at forklare opbygningen af kontrakten i to faser ud fra en hypotese om, at BSL ville forsøge at udnytte statsstøtteordningerne. Desuden var tidspunktet for ændringen sammenfaldende med begge fortolkninger af, hvorvidt parterne på det pågældende tidspunkt kunne forudse, hvornår VKR ville miste sin monopolstilling, dette både i relation til forventningerne om tidspunktet for liberaliseringen af markedet, og med hensyn til tidspunktet for opførelsen af et nyt kraftværk. Og endelig ville BSL heller ikke have været i en position, hvor den kunne have anfægtet VKR's monopolstilling over for de tyske lovgivende myndigheder, idet virksomheden ikke ville have kunnet påvise en diskriminering på grundlag af sammenlignelige priser for andre virksomhedskunder og med udsigten til en liberalisering af markedet.

(73) Undersøgelsen nåede således frem til den konklusion, at energikontrakterne ikke indeholder nogen støtteelementer.

(74) I relation til andre interesserede parters bemærkninger gav Tyskland udtryk for følgende holdning:

(75) Som svar på bemærkningerne fra Det Forenede Kongerige opponerede de tyske myndigheder imod den opfattelse, at der skulle være et overudbud på markedet for petrokemi. De gjorde gældende, at Det Forenede Kongeriges synspunkt kunne være inspireret af det forhold, at BP har lukket nogle af sine anlæg i Det Forenede Kongerige. Beslutningen om at lukke disse anlæg var truffet allerede for nogen tid siden og uden at være påvirket af situationen på markedet. Denne opfattelse blev bekræftet af, at BP selv ikke havde fremsendt nogen bemærkninger som interesseret part inden for rammerne af denne procedure.

(76) Med hensyn til bemærkningerne fra den portugisiske anilinproducent fremførte Tyskland, at der ikke var noget behov for et specifikt svar, idet disse bemærkninger ikke indeholder elementer, der føjer noget yderligere til Kommissionens bemærkninger.

(77) Bemærkningerne fra BSL gav ikke anledning til kommentarer.

V. VURDERING AF STØTTEN

(78) Ved vurderingen af de punkter, der skal belyses i denne sag, skal der mindes om, at Kommissionen har besluttet at indlede en fornyet procedure i henhold til artikel 88, stk. 2, med hensyn til støtte, der betales inden for rammerne af BSL's privatisering, fordi den tvivler på, om ændringerne i den tredje og fjerde ændring af kontrakten fortsat ligger på linje med Kommissionens konklusioner i beslutning 96/545/EF. Det er i forbindelse med undersøgelsen ikke Kommissionens opgave at få konstateret, om der for ændringernes vedkommende er tale om støtte i medfør af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, som i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, vil kunne undtages. Tværtimod skal Kommissionen basere sin undersøgelse på sin beslutning 96/545/EF, så meget mere som den af Kommissionen godkendte samlede støtte på 9,5 mia. DEM på ingen måde er ændret.

(79) Derudover skal det tages i betragtning, at Kommissionens undersøgelse af kapacitetsudvidelserne skal sikre, at BvS ikke betaler støtte hertil ud over, hvad Kommissionen har godkendt i sin beslutning 96/545/EF; der er ikke tale om at afgøre, om disse kapacitetsudvidelser som sådan er forenelige med reglerne for støtte. Den godkendte støtte til omstruktureringen af BSL skulle udelukkende sikre et industrielt grundlag, der mindst skulle bidrage til at tiltrække yderligere investeringer og dermed beslægtede yderligere udvidelser af industrikapaciteten. Dette bekræftes både i beslutning 96/545/EF og i beslutningen af 10. december 1997. Under afsnit IV punkt 13.4 i beslutning 96/545/EF udtrykte Kommissionen også udtrykkeligt sin tilfredshed med, at "Dow og BSL har til hensigt at foretage investeringer på 1250 mio. DEM ud over investeringerne i henhold til omstruktureringsprogrammet indtil år 2010 for at sikre det kemiske kompleks konkurrencedygtighed på lang sigt, dets vækst og økonomiske rentabilitet". Under nummer 9.1 i beslutningen af 10. december 1997 slog Kommissionen udtrykkeligt fast, at enhver ny ændring, der ... fører til en udvidelse af produktionskapaciteten, skal ... finansieres af virksomheden selv. Dermed har Kommissionen udtrykkeligt accepteret yderligere investeringer og kapacitetsudvidelser, forudsat at sådanne investeringer finansieres af BSL selv. Det var således i den foreliggende undersøgelse Kommissionens opgave at sikre, at kapacitetsudvidelserne hos BSL ikke finansieres af BsV.

(80) For de to områder, der skal undersøges (ændringer i produktionskapaciteterne og energikontrakter) har proceduren i henhold til artikel 88, stk. 2, vist følgende:

A. Ændringer i produktionskapaciteterne

(81) For så vidt angår opgraderingen af krakkeren viste proceduren, at fremstillingen af "chemical grade"-ethylen i BSL-krakkeren ikke har nogen virkning på krakkerens samlede kapacitet, som er defineret ved dens kapacitet til at producere ethylen, og som fortsat udgør 450 kt/år, således som det var blevet godkendt af Kommissionen i beslutning 96/545/EF(6). Der er i den henseende således ikke tale om nogen overtrædelse af denne beslutning.

(82) Med hensyn til kapacitetsudvidelsen i benzenanlægget fra 200 til 320 kt/år, hvor Kommissionen ikke så nogen grund til, hvorfor den supplerende investering på 50 mio. DEM skulle finansieres inden for rammerne af de godkendte støtteordninger, men tværtimod mente, at disse supplerende omkostninger selv måtte bæres af investor, påviste Tyskland, at disse omkostninger kun beløb sig til 30,5 mio. DEM. Derudover forpligtede Tyskland sig til at sikre, at privatiseringskontrakten mellem BvS og BSL ændres ved et tillæg til kontrakten, hvor det skal fastslås, at det er udelukket, at BvS deltager i de supplerende omkostninger til kapacitetsudvidelsen.

(83) BSL vil således ikke modtage et støttebidrag til projektet, der er højere end det i beslutning 96/545/EF godkendte beløb.

(84) Med hensyn til kapacitetsudvidelsen i butadienanlægget fra 45 til 120 kt/år, som skyldes opførelsen af et helt nyt butadienanlæg som erstatning for det gamle anlæg, betaler BvS ikke støtte. Dette sikres gennem Tysklands forpligtelse til at udvide privatiseringskontrakten med en klausul, som fjerner enhver form for deltagelse fra BvS' side i finansieringen af dette projekt. Der er i den henseende således ikke tale om nogen overtrædelse af beslutning 96/545/EF.

(85) I forbindelse med ethylbenzen-/styrenenheden påviste Tyskland i begge tilfælde, at den kapacitet, som Kommissionen havde fået meddelelse om i medfør af den første procedure i henhold til artikel 88, stk. 2, oprindeligt udgjorde 200 kt/år, og at omkostningerne til udvidelsen af kapaciteten i denne enhed fra 200 til 280 kt/år kun var begrænset til 33 mio. DEM. Da der i fjerde ændring af kontrakten er indeholdt en bestemmelse om, at BvS ikke deltager i disse supplerende omkostninger, finansieres kapacitetsudvidelsen udelukkende af BSL. Der vil for dette projekts vedkommende kun blive betalt den i beslutning 96/545/EF godkendte støtte.

(86) Vedrørende kapaciteten i LPDE-anlægget i Leuna, som nu angives til 160 kt/år i stedet for 145 kt/år viser de tilvejebragte oplysninger, at der ikke finder nogen ændring sted i relation til dette projekt, og at kapacitetsudvidelsen på under 10 % er en følge af en mere effektiv udnyttelse af dette anlæg. Der finder således ikke nogen "reel" kapacitetsforhøjelse sted og følgelig heller ikke nogen fravigelse i forhold til beslutning 96/545/EF.

(87) MIDER's bidrag på 10,5 mio. DEM til rørledningen til Rostock vil udelukkende komme til at omfatte omkostningerne ved den supplerende investering, der er nødvendig for, at MIDER kan udnytte rørledningen og transportere olie. Denne supplerende investering omfatter stationer til rengøring, måling og analyse, samt tilpasning af rørledningen til råolie og ventil- og pumpestationerne og finansieres udelukkende af MIDER. Følgelig ændres omfanget af det oprindelige rørledningsprojekt på ingen måde. Projektet er således som hidtil foreneligt med beslutning 96/545/EF(7).

(88) I relation til de mellem BSL og Höchst indgåede aftaler om opførelse af acrylsyre- og acrylesteranlæg er der entydigt tale om en forhøjelse af de samlede investeringer på 365 mio. DEM i forhold til den oprindelige kontrakt, som Kommissionen har godkendt. Der skal imidlertid erindres om, at Kommissionen har indledt proceduren for at få skabt klarhed over, om Höchst kunne blive modtager af den støtte, der skal betales til dette projekt. Dette skal være udelukket. Et incitamentssystem, der er aftalt mellem BSL og Höchst, bør kunne sikre, at den pris, som Höchst opnår, modsvarer dens udgifter. Eftersom Höchst bliver belønnet, hvis virksomheden holder sig under et vist loft, er det i virksomhedens egen interesse at holde omkostningerne nede. Denne konstruktion skulle kun tillade ganske små forskydninger i de samlede investeringer. Derudover skal der tages hensyn til, at den samlede kapacitet vil falde i forhold til de oprindelige planmål, at det altid er vanskeligt at forudsige de reelle omkostninger ved et nyt projekt med 100 %'s nøjagtighed, og at BvS' samlede bidrag til investeringen, kun kommer til at ændre sig marginalt. Tilsvarende udsving er der også i BSL's øvrige investeringsprojekter. Tillige indeholder aftalerne mellem BSL og Höchst klausuler, i henhold til hvilke der efter anmodning fra BvS kan gennemføres en revision. Ændringen kan således accepteres inden for rammerne af beslutning 96/545/EF.

(89) For så vidt angår EDC-anlægget, har Tyskland gjort det klart, at der ikke vil komme til at opstå yderligere kapaciteter. Den samlede kapacitet, der vil blive skabt i de to faser af omstruktureringsprogrammet, er angivet i tillæg 13.1 til den oprindelige privatiseringskontrakt, som Kommissionen har godkendt. Heri angives i punkt 3.3.1 en samlet kapacitet på 531 kt/år. Det nye tillæg 7 til fjerde ændring af kontrakten, hvor der er angivet en kapacitet på 532 kt/år, er udelukkende en præcisering af situationen. Der er således ikke tale om nogen overtrædelse af beslutning 96/545/EF.

(90) Hvad angår den godkendte støtte til genanskaffelseinvesteringer på 327 mio. DEM(8), har proceduren i henhold til artikel 88, stk. 2, således som Kommissionen allerede antog det ved indledningen af proceduren, vist, at disse investeringer næppe kommer til at indebære vanskeligheder inden for sektoren. Ingen andre interesserede parter fremkom med bemærkninger til disse investeringer, hvilket var den eneste grund for Kommissionen til at inddrage disse investeringer i sin undersøgelse. Desuden skal det erindres, at den samlede investering til disse projekter er steget til 460 mio. DEM, hvorimod bidraget fra BvS fortsat ligger på 276,3 mio. DEM. Dow's egenandel af finansieringen af disse nye investeringsprojekter vil således komme til at stige.

B. Energikontrakter

(91) Den undersøgelse, som Kommissionen lod udarbejde af en uafhængig sagkyndig, og som analyserede begrundelsen for prisforskellene i energiforsyningerne nærmere, kommer til den konklusion, at energikontrakterne mellem VKR og BSL ikke ubetinget indeholder en spill-over-effekt eller giver anledning til den antagelse, at statsstøtte til andre formål er blevet misbrugt. Derudover konstateres det i undersøgelsen, at BSL's bidrag til opførelsen af kraftværket er normal praksis i Tyskland og endog er foreskrevet i den tyske energilov.

(92) Følgelig indeholder energikontrakterne ingen støtteelementer.

C. De to yderligere infrastrukturprojekter

(93) På basis af ovenstående når Kommissionen frem til den konklusion, at der for ingen af de punkters vedkommende, med hensyn til hvilke proceduren i henhold til artikel 88, stk. 2, var blevet indledt, foreligger en overtrædelse af Kommissionens beslutning 96/545/EF, idet det forudsættes, at de af Tyskland meddelte ændringer af tredje og fjerde ændring af kontrakten bliver indarbejdet i en femte ændring af kontrakten. Kommissionen må dog for et enkelt punkt, som ikke udtrykkelig er blevet behandlet i beslutning 96/545/EF, undersøge, om det alligevel falder ind under beslutningen. Der er tale om BvS' finansiering af de to infrastrukturprojekter, som erstatter virksomhedens bidrag til butadienanlægget og den ikke gennemførte opførelse af propantanken, som Kommissionen havde godkendt i sin beslutning 96/545/EF som led i forskellige projekter, med det formål at bistå BSL med at kompensere for strukturelle mangler. Det skal således analyseres, om disse to projekter falder ind under de forskellige projekter, for hvilke Kommissionen har godkendt støtte på i alt 384 mio. DEM, og for hvilke BvS har ydet forskud til BSL.

(94) I første omgang vil det med sikkerhed være BSL, der drager størst fordel af disse to infrastrukturprojekter. Men omvendt vil der også være andre firmaer, der kommer til at nyde godt heraf. BSL er ikke den eneste producent i det nye kemiske trekantsområde i Schkopau. En rørledning, som også kan benyttes af andre fabrikanter i denne region, kan bidrage til udviklingen af hele dette industriområde. Det samme gælder for en direkte tilkørselsvej til motorvejen. Det er derfor sandsynligt, at de to projekter vil kunne bidrage til at kompensere for de strukturelle mangler, der helt åbenlyst eksisterer på de pågældende områder. Desuden skal der tages hensyn til, at de to infrastrukturprojekter træder i stedet for et andet infrastrukturprojekt, nemlig den ikke-opførte propantank, som Kommissionen godkendte i sin beslutning 96/545/EF. Virkningerne af disse to infrastrukturprojekter vil sikkert ikke være mindre negative end virkningerne af den af Kommissionen godkendte tank. De 384 mio. DEM, som Kommissionen havde godkendt som BvS' bidrag til denne del af omstruktureringsprogrammet, vil ikke stige, men vil derimod fortsat være uforandret. Kommissionen ville således ikke give sin godkendelse af yderligere nye offentlige midler, men blot til en ændring af anvendelsesformålet for midler, der allerede er godkendt og stillet til disposition for BSL i form af forudbetalinger i umiddelbar forlængelse af beslutning 96/545/EF.

VI. KONKLUSION

(95) Proceduren i henhold til artikel 88, stk. 2, har vist, at der ikke er involveret yderligere støtte til BSL, at den støtte, der skal betales, ligger på linje med, og er begrænset til de kapaciteter, som Kommissionen godkendte den 29. maj 1996. Desuden kunne der i energikontrakterne ikke konstateres nogen støtteelementer. Kommissionen når derfor frem til den konklusion, at de ringe fravigelser fra den oprindelige privatiseringskontrakt er forenelige med de i beslutning 96/545/EF fastlagte principper -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Tredje og fjerde ændring af kontrakten indgået mellem Dow/Buna SOW Leuna Olefinverbund GmbH (BSL) og Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (BvS) er i overensstemmelse med beslutning 96/545/EF, ved hvilken der blev godkendt støtte til privatiseringen af BSL, dog med forbehold af de i artikel 2 nævnte forpligtelser og betingelser.

Artikel 2

1. Tyskland fremlægger en ændring af kontrakten, i hvilken det stipuleres, at

a) BvS ikke deltager i finansieringen af omkostningerne til kapacitetsudvidelsen af benzenanlægget på 30,5 mio. DEM, og at

b) finansieringen af butadienanlægget tages helt ud af omstruktureringsprogrammet, dvs. at BvS ikke længere finansierer opførelsen af dette anlæg.

2. En kopi af den femte ændring af kontrakten indgives til Kommissionen inden en måned efter dens indgåelse.

Artikel 3

De i beslutning 96/545/EF fastlagte bestemmelser og betingelser finder fortsat anvendelse. Dette gælder navnlig Tysklands forpligtelse til at indgive halvårlige rapporter til Kommissionen om forløbet af omstruktureringen og de af BvS ydede støttebeløb.

Artikel 4

Tyskland underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. maj 1999.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 128 af 25.4.1998, s. 13.

(2) EFT L 239 af 19.9.1996, s. 1.

(3) Jf. fodnote 1.

(4) Denne krakker ejes ikke af Dow, men derimod af Unipetrol, en virksomhed ejet af den tjekkiske stat, som er ved at blive privatiseret.

(5) Se afsnit IV, punkt 9.

(6) Se afsnit III, punkt 3 i beslutning 96/545/EF.

(7) Se afsnit IV, punkt 6.9 i beslutning 96/545/EF.

(8) Se nr. 9.1 i beslutningen af 10. december 1997. Disse investeringer er nævnt i punkt 8.1.2 i den af Kommissionen godkendte privatiseringskontrakt.