31999D0544

1999/544/EF: Rådets beslutning af 29. juli 1999 om bemyndigelse af Kongeriget Spanien til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik indtil den 7. marts 2000

EF-Tidende nr. L 209 af 07/08/1999 s. 0029 - 0029


RÅDETS BESLUTNING

af 29. juli 1999

om bemyndigelse af Kongeriget Spanien til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik indtil den 7. marts 2000

(1999/544/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, særlig artikel 167, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Aftalen vedrørende de gensidige fiskeriforbindelser mellem regeringen for Kongeriget Spanien og regeringen for Den Sydafrikanske Republik, som blev undertegnet den 14. august 1979, trådte i kraft den 8. marts 1982 for en første periode på ti år; aftalen forbliver derefter i kraft på ubestemt tid, såfremt den ikke opsiges med 12 måneders varsel;

(2) i henhold til artikel 167, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 1985, berøres de rettigheder og forpligtelser, der følger af fiskeriaftaler, som Kongeriget Spanien har indgået med tredjelande, ikke i den periode, hvor bestemmelserne i disse aftaler opretholdes midlertidigt;

(3) i medfør af artikel 167, stk. 3, i nævnte akt vedtager Rådet inden udløbet af de fiskeriaftaler, som Kongeriget Spanien har indgået med tredjelande, passende afgørelser med henblik på videreførelse af de fiskeriaktiviteter, der følger af nævnte aftaler, herunder eventuelt forlængelser for perioder på højst et år; ovennævnte aftale er videreført indtil den 7. marts 1999(1);

(4) Kongeriget Spanien bør bemyndiges til at videreføre nævnte aftale indtil den 7. marts 2000 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Kongeriget Spanien bemyndiges til at videreføre aftalen om de gensidige fiskeriforbindelser med Den Sydafrikanske Republik, der trådte i kraft den 8. marts 1982, indtil den 7. marts 2000.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 1999.

På Rådets vegne

S. HASSI

Formand

(1) EFT L 267 af 2.10.1998, s. 39.