31999D0495

1999/495/EF: Kommissionens beslutning af 1. juli 1999 om ændring af beslutning 94/577/EF af 15. juli 1994 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat for indførsel af tyresæd fra tredjelande (meddelt under nummer K(1999) 1775) (EØS- relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 192 af 24/07/1999 s. 0056 - 0056


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 1. juli 1999

om ændring af beslutning 94/577/EF af 15. juli 1994 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat for indførsel af tyresæd fra tredjelande

(meddelt under nummer K(1999) 1775)

(EØS-relevant tekst)

(1999/495/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med tyresæd og indførsel heraf(1), senest ændret ved direktiv 93/60/EØF(2), særlig artikel 10 og 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens beslutning 94/577/EF(3) fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af tyresæd fra tredjelande;

(2) i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 88/407/EØF er samhandelen med tyresæd, der har reageret positivt på serumneutralisationsprøven eller Elisaprøven for rhinotracheitis infectiosa bovis/vulvovaginitis infectiosa pustulosa bovis, og som ikke er vaccineret i overensstemmelse med nævnte direktiv, forbudt fra 1. januar 1999;

(3) i henhold til artikel 10, stk. 4, i direktiv 88/407/EØF gælder de bestemmelser for samhandel mellem medlemsstaterne, der er fastsat i samme direktivs artikel 4, tilsvarende for import;

(4) de certifikater, der er fastsat i første del i bilag A, B, C og D til beslutning 94/577/EF, bør ændres for at afklare de betingelser, som gælder for import;

(5) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I bilag A, B, C og D til beslutning 94/577/EF foretages følgende ændringer i første del, punkt 13, litra d), nr. ii):

1) Efter tredje led udgår "eller".

2) Fjerde led udgår.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10.

(2) EFT L 186 af 28.7.1993, s. 28.

(3) EFT L 221 af 26.8.1994, s. 26.