31999D0366

1999/366/EF: Kommissionens afgørelse af 4. juni 1999 om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af ferrosilicium med oprindelse i Egypten og Polen (meddelt under nummer K(1999) 1466)

EF-Tidende nr. L 142 af 05/06/1999 s. 0036 - 0044


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 4. juni 1999

om afslutning af antidumpingproceduren vedrørende importen af ferrosilicium med oprindelse i Egypten og Polen

(meddelt under nummer K(1999) 1466)

(1999/366/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 905/98(2), særlig artikel 9 og 10,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Gældende foranstaltninger

(1) Importen af ferrosilicium med oprindelse i Egypten og Polen pålægges en antidumpingtold på 32 %, som har været i kraft siden 1992, hvor der indførtes endelig antidumpingtold ved Rådets forordning (EØF) nr. 3642/92(3). Tolden var ikke gældende for eksporten fra en egyptisk og en polsk eksporterende producent, hvis pristilsagn Kommissionen havde godtaget henholdsvis ved afgørelse 92/331/EØF(4) og 92/572/EØF(5).

(2) Hvad angår andre antidumpingforanstaltninger, der er i kraft i øjeblikket, skal det anføres, at der ved Rådets forordning (EF) nr. 3359/93(6) i december 1993 indførtes endelige antidumpingforanstaltninger mod importen af ferrosilicium fra Kasakhstan, Rusland, Ukraine, Norge, Island, Brasilien og Venezuela. Foranstaltningerne vedrørende importen fra Island og Norge suspenderedes i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 5/94 af 22. december 1993 om suspension af antidumpingforanstaltninger mod EFTA-lande fra den 1. januar 1994(7). Foranstaltningerne vedrørende importen fra Brasilien blev taget op til fornyet undersøgelse, og ved Rådets forordning (EF) nr. 351/98(8) nedsattes tolden for to brasilianske eksporterende producenter til 0 %, fordi det konstateredes, at der ikke fandt dumping sted.

Ved Rådets forordning (EF) nr. 621/94(9) indførtes der endvidere i marts 1994 endelige antidumpingforanstaltninger mod import fra Kina og Sydafrika.

2. Anmodning om fornyet undersøgelse

(3) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående ophør(10) af antidumpingforanstaltningerne, anmodede klagende part i den oprindelige undersøgelse, "Euroalliages", som er ferrolegeringsindustriens forbindelsesudvalg (i det følgende benævnt "anmodende part"), om en fornyet undersøgelse af foranstaltningerne i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 (i det følgende benævnt "grundforordningen").

(4) Kommissionen fastslog efter høring af Det Rådgivende Udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at begrunde indledningen af en fornyet undersøgelse, og den offentliggjorde en meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende(11) og iværksatte en sådan undersøgelse.

3. Undersøgelse

(5) Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. juli 1996 til den 30. juni 1997 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af spørgsmålet om den forvoldte skade omfattede perioden fra 1993 til udgangen af undersøgelsesperioden.

(6) På tidspunktet for den oprindelige undersøgelse omfattede den erhvervsgren i Fællesskabet, på hvis vegne klagen var indgivet, seks producenter, nemlig: Pechiney Electrometallurgie, Frankrig, SKW Trostberg AG, Tyskland, Ferrolegierungswerk Lippendorf GmbH, Tyskland, Carburos Metálicos, Spanien, Industria Elettrica Indel Spa, Italien og Utilizzazzioni Elettro Industriali UEI, Italien.

(7) Efter indførelsen af de foranstaltninger, der er taget op til fornyet undersøgelse, ændredes EF-erhvervsgrenens struktur dels som følge af de nye medlemsstaters tiltrædelse, dels økonomiske forandringer inden for denne erhvervsgren. Dette resulterede i, at der var fire EF-producenter af den pågældende vare, som fremstillede varen med henblik på salg i Fællesskabet. Anmodningen om nærværende fornyede undersøgelse er indgivet på vegne af disse fire producenter, der tegner sig for hele produktionen til det frie marked i Fællesskabet af den pågældende vare.

(8) Tre af de fire EF-producenter (Vargön Alloys AB i Sverige, Ferroatlantica i Spanien, tidligere Carburos Metálicos, og Pechiney Electrometallurgie i Frankrig), som tegnede sig for 96 %, og således en betydelig del, af produktionen i Fællesskabet, var rede til aktivt at medvirke i undersøgelsen og besvarede Kommissionens spørgeskema. Den fjerde producent, Industria Elettrica Indel Spa (Italien), var ikke i stand til at medvirke, da selskabet var under omstrukturering. I det følgende forstås ved "erhvervsgrenen i Fællesskabet" ovennævnte tre samarbejdsvillige EF-producenter.

(9) Kommissionen underrettede officielt de producenter i Fællesskabet, på hvis vegne anmodningen var indgivet, eksporterende producenter og importører, som den vidste var berørt af sagen, repræsentanter for de berørte eksportlande samt anmodende part om indledningen af den fornyede undersøgelse, og den gav de interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledning af undersøgelsen.

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og den modtog svar fra producenter og importører i Fællesskabet og fra eksporterende producenter i Egypten og Polen.

En række eksporterende producenter i de berørte lande samt producenter, brugere og importører i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, indrømmedes en høring.

(10) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at gennemføre undersøgelsen, og den aflagde kontrolbesøg hos følende selskaber:

a) EF-producenter:

- Vargön Alloys AB, Sverige

- Ferroatlantica, Spanien

- Pechiney Electrometallurgie, Frankrig.

b) Importører:

Deutsche Erz- und Metall-Union GmbH, Tyskland.

c) Eksporterende producenter i Egypten:

EFACO, KIMA.

d) Eksporterende producenter i Polen:

Huta Laziska.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE

1. Den pågældende vare

(11) Den vare, der er omfattet af undersøgelsen, er den samme som den, der var omfattet af den oprindelige undersøgelse, dvs. ferrosilicium, der fremstilles ved reduktion af kvarts med kulholdige produkter i en elektrisk lysbueovn.

Varen anvendes af jern- og stålindustrien som deoxideringsmiddel og legeringskomponent.

Ferrosilicium sælges i form af klumper, granulat eller pulver og findes i forskellige kvaliteter alt efter siliciumindhold og indhold af urenheder (aluminium, kul osv.).

(12) Det konstateredes, at alle de forskellige former for og kvaliteter af ferrosilicium, der eksporteredes fra de pågældende lande, havde de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og i det væsentlige samme anvendelsesformål. De ansås derfor for at være én og samme vare. Den pågældende vare tariferes i øjeblikket i KN-kode 7202 21 10, 7202 21 90 og 7202 29 90.

2. Samme vare

(13) Det konstateredes, at det ferrosilicium, der fremstilledes og solgtes på det egyptiske og polske marked, var samme vare som den, der eksporteredes fra Egypten og Polen til Fællesskabet, idet varerne var identiske eller lå meget tæt op ad hinanden i henseende til fysiske egenskaber og anvendelsesformål. Endvidere kunne det fastslås, at ferrosilicium, som EF-erhvervsgrenen fremstillede og solgte på EF-markedet, også var samme vare som den, der eksporteredes fra Egypten og Polen, jf. i øvrigt definitionen af samme vare i artikel l, stk. 4, i grundforordningen.

C. DUMPING

(14) Spørgsmålet om dumping undersøgtes ikke nærmere i betragtning af nedenstående undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenens situation og fornyet skade.

D. SITUATION PÅ EF-MARKEDET FOR FERROSILICIUM

1. EF-markedet for ferrosilicium

(15) Tages der hensyn til de klagende EF-producenters produktion, et skøn over de ikke-samarbejdsvillige producenters produktion plus den samlede import af den pågældende vare til Fællesskabet minus eksporten fra Fællesskabet, når man frem til følgende udvikling i det synlige forbrug i Fællesskabet af den pågældende vare:

>TABELPOSITION>

2. Den pågældende imports omfang og markedsandel

(16) På grundlag af data hidrørende fra Eurostat udviklede importen fra de pågældende to eksportlande sig som følger:

>TABELPOSITION>

(17) Forskellen i udviklingen i importen fra Egypten og Polen fremgår af de to landes markedsandele. Polens andel af EF-markedet for ferrosilicium udgjorde:

>TABELPOSITION>

Bemærk, at Polen på tidspunktet for den tidligere undersøgelse havde en markedsandel på ca. 5 %.

Egyptens markedsandel nåede derimod sit højdepunkt i 1995, men var ved udgangen af undersøgelsesperioden faldet tilbage til samme niveau som i 1993. Egyptens markedsandel udviklede sig således:

>TABELPOSITION>

På tidspunktet for den tidligere undersøgelse havde Egypten en markedsandel på ca. 4 %.

3. Priserne på de importerede varer

(18) Det fremgik af undersøgelsen, at de priser, som de eksporterende producenter i både Egypten og Polen beregnede ved eksport til Fællesskabet, i undersøgelsesperioden var højere end det ikke-skadevoldende niveau, der lå til grund for de pristilsagn, som Kommissionen havde godtaget med hensyn til både Egypten og Polen ved henholdsvis afgørelse 92/331/EØF og 92/572/EØF.

(19) Hvad angår udviklingen i importpriserne for de af undersøgelsen omfattede varer i hele den betragtede periode, fastlagde Kommissionen trenden ved anvendelse af Eurostat-tallene. På dette grundlag var prisudviklingen som følger baseret på 1993 = 100:

>TABELPOSITION>

(20) Prisunderbud blev fastlagt i samme handelsled på grundlag af en sammenligning mellem EF-producenternes priser ab fabrik og priserne beregnet cif Fællesskabets grænse, fortoldet, for de fra de pågældende lande importerede varer.

(21) Den eksporterende producent i Polen krævede en justering for kvalitetsforskelle og for emballageomkostninger med henblik på beregning af underbudsmargenen.

Med hensyn til justeringen for kvalitetsforskelle blev det gjort gældende, at siliciumindholdet i de fra Polen importerede varer ofte var lavere end i ferrosilicium fremstillet i Fællesskabet. Endvidere anførtes det, at de typer af ferrosilicium, der fremstilledes i Polen og eksporteredes til Fællesskabet, var af en ringere kvalitet end de typer, der typisk fremstilledes af EF-erhvervsgrenen, hvilket kunne tilskrives det højere indhold af urenheder i polsk ferrosilicium, som gjorde det uegnet til visse anvendelsesformål.

(22) Undersøgelsen bekræftede disse påstande. Af den liste over transaktioner, som selskabet havde indgivet, fremgik det, at det ferrosilicium, som eksporteredes fra Polen i undersøgelsesperioden, i ca. en tredjedel af tilfældene havde et indhold af silicium på under 75 %, som er standard for produktionen i Fællesskabet. Det konstateredes desuden, at indholdet af urenheder i form af aluminium og kulstof var højere i det eksporterede ferrosilicium end i det, som EF-producenterne solgte i Fællesskabet.

Hvad angår forskelle i emballeringen af den pågældende vare, gjorde den eksporterende producent gældende, at der burde foretages en justering for at tage hensyn til forskelle i omkostningerne mellem varer, der leveredes henholdsvis uemballeret og i tønder eller sække. Denne påstand ansås også for begrundet, og der indrømmedes en justering. Eftersom disse justeringer for forskelle i siliciumindhold, urenheder og emballering allerede var taget i betragtning i de gældende pristilsagn, besluttedes det at bekræfte de deri fastsatte priser.

(23) Der blev foretaget tilsvarende justeringer for importen fra Egypten, eftersom der konstateredes de samme forskelle med hensyn til den egyptiske eksporterende producent.

(24) For så vidt angår både de berørte eksporterende producenters salg og EF-producenternes salg justeredes om nødvendigt salgspriserne for alle typer ferrosilicium, der solgtes på EF-markedet i undersøgelsesperioden, for at nå frem til prisen for en enkelt referencetype af ferrosilicium. Underbud beregnedes derefter ved at sammenligne salgsprisen, ab fabrik, for denne standard- og referencetype af ferrosilicium, som solgtes af EF-erhvervsgrenen, og prisen cif Fællesskabets grænse, fortoldet, for samme vare, som solgtes af de berørte eksporterende producenter.

På dette grundlag udgjorde de vejede gennemsnitlige underbud 4,6 % for den polske eksport og 4,5 % for den egyptiske eksport.

4. EF-erhvervsgrenens situation

(25) EF-erhvervsgrenens salg målt i mængde udgjorde følgende:

>TABELPOSITION>

(26) Den dertil svarende markedsandel var i samme periode:

>TABELPOSITION>

(27) Prisudviklingen for de samarbejdsvillige EF-producenter anført som indekstal (1993=100) ser således ud:

>TABELPOSITION>

(28) EF-erhvervsgrenens omsætning (i 1000 ECU) udgjorde:

>TABELPOSITION>

Omsætningen øgedes altså i den betragtede periode med 53 %.

(29) Det fremgik af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenens rentabilitet beregnet som overskudsgraden på grundlag af vejede gennemsnit udviste en forbedring på næsten 18 procentpoint, jf. nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

(30) EF-erhvervsgrenens produktion udgjorde:

>TABELPOSITION>

Det fremgår af ovenstående tabel, at produktionen steg med 25 % i løbet af den betragtede periode.

(31) Udviklingen i produktionskapaciteten er vist nedenfor:

>TABELPOSITION>

Det fremgår heraf, at kapaciteten øgedes med 5 % i løbet af den betragtede periode.

(32) Kapacitetsudnyttelsen beregnet på grundlag af vejede gennemsnit var derfor:

>TABELPOSITION>

Kapacitetsudnyttelsen øgedes med 19 % eller 11 procentpoint i løbet af den betragtede periode.

Det skal anføres, at det er normalt, at en del af ferrosiliciumindustrien lukker produktionsanlæggene i vintermånederne. Fremstillingsprocessen for ferrosilicium er yderst energiintensiv, og for at reducere omkostningerne indstilles produktionen i den periode, hvor elektricitetspriserne stiger, dvs. i vinterperioden. Denne tilrettelæggelse af produktionen fremgår ikke af ovennævnte tabel over produktionskapaciteten, som afspejler den maksimale produktionskapacitet i en hel periode på tolv måneder. Dette forklarer også den forholdsvis lave kapacitetsudnyttelse.

Der finder derfor en vis lageropbygning sted før vinterperioden, således at leveringerne kan fortsætte.

(33) Den direkte beskæftigelse i forbindelse med ferrosiliciumproduktionen var forholdsvis stabil og fremgår af nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

5. Konklusion

(34) Nogle af de vigtigste økonomiske indikatorer udviste en klar positiv udvikling i den betragtede periode med en særlig mærkbar forbedring af de finansielle resultater, hvor tab på over 5 % af omsætningen i 1993 blev til et overskud på over 12 % i undersøgelsesperioden, medens andre indikatorer, især markedsandelen, viser en mindre gunstig udvikling. Det er også fastslået, at importen fra Egypten og Polen tilsammen var betydelig og for Polens vedkommende steg den, omend fra et lavt udgangspunkt, og importen fandt sted til priser, der var lidt lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Det skal imidlertid bemærkes, at den relative forbedring af situationen for Polens vedkommende indtraf efter indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger i Fællesskabet mod import fra andre tredjelande, jf. betragtning 2, og at de eksporterende producenters eksport var omfattet af tilsagn, der fuldt ud blev overholdt, dvs. at eksportpriserne var højere end tilsagnspriserne.

Det konkluderes derfor, at EF-erhvervsgrenen har draget fordel af gældende antidumpingforanstaltninger, som har tjent deres formål ved at afhjælpe den skade, der forårsagedes af importen fra de pågældende to eksportlande.

E. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET SKADE

1. Egypten

(35) Udviklingen i importen fra Egypten er beskrevet i betragtning 20. Efter at have nået et højdepunkt i 1995 faldt import og markedsandel kraftigt og nåede ned på samme niveau som i 1993. Markedsandelen i undersøgelsesperioden (1,8 %) var noget lavere end den markedsandel, der konstateredes i den tidligere undersøgelse.

(36) Eksportpriserne ved salg til EF-markedet var fortsat lavere end EF-erhvervsgrenens priser, omend der var tale om en fortsat stigning efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne, og de var også højere end tilsagnsprisen.

Det kan tilføjes, at de priser, hvortil den pågældende vare eksporteredes til markeder uden for Fællesskabet, var højere end eksportpriserne til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, hvilket lader formode, at en omdirigering af denne eksport til EF-markedet ikke var sandsynlig ud fra et økonomisk synspunkt.

(37) I den egyptiske industri er kapacitetsudnyttelsen i øjeblikket meget høj, nemlig 94 %; kapaciteten er dermed faktisk fuldt udnyttet, og der forelå ingen planer om at øge kapaciteten i 1998.

I 1995 tegnede eksporten til Fællesskabet sig for 68 % af det samlede salg målt i mængde, men denne andel var faldet til 45 % i undersøgelsesperioden; denne nedgang er udlignet ved eksportsalg til markeder uden for Fællesskabet, som næsten fordobledes i samme periode (en stigning fra 15 til 35 % af det samlede salg), medens salget på hjemmemarkedet procentuelt udviste en mindre stigning (fra 17 til 20 %).

2. Polen

(38) Målt i mængde udviste Fællesskabets import fra Polen en betydelig stigning mellem 1993 og undersøgelsesperioden. Den polske eksporterende producent har imidlertid påpeget, at selskabet i 1993 var udsat for en større driftsforstyrrelse på fabrikken, hvilket resulterede i, at der bogstavelig talt ikke produceredes ferrosilicium det pågældende år. Produktionen blev først genoptaget i 1994, men var betydeligt lavere end i perioden forud for 1993. Den polske producent gjorde derfor gældende, at 1993 ikke er et egnet referenceår, og at sammenligningerne burde finde sted på grundlag af tallene for 1995, hvor produktionen igen var normal.

(39) Kommissionen undersøgte på grundlag af ovenstående udviklingen i mængder og eksportpriser mellem 1995 og undersøgelsesperioden og fandt, at disse to parametre udviste en stigende tendens. Det skal imidlertid anføres, at Polens markedsandel ved udgangen af den betragtede periode stadig var lavere end den markedsandel, der var konstateret i den tidligere undersøgelse. Stigningen i den polske eksport til Fællesskabet faldt også sammen med indførelsen af endelige antidumpingforanstaltninger på importen fra Rusland, Ukraine og Kasakhstan og den deraf følgende nedgang i importen fra disse lande.

(40) Den polske eksporterende producent havde i undersøgelsesperioden en kapacitetsudnyttelse på 93 %, således at en stigning i produktionen på kort sigt var usandsynlig. Den andel af salget, der gik til Fællesskabet, steg fra 39 % af det samlede salg i 1995 til 45 % i undersøgelsesperioden.

På baggrund af denne udvikling undersøgte Kommissionen muligheden for en ændring i fordelingen af den polske eksporterende producents salg, dvs. om der kunne tænkes en yderligere stigning i den andel, der var bestemt for eksport til Fællesskabet. Det undersøgtes navnlig, om omstruktureringen af den polske stålindustri forud for en eventuel tiltrædelse af EU ville føre til et sammenbrud i den indenlandske efterspørgsel efter ferrosilicium og dermed til en forøgelse af de mængder, der var disponible med henblik på eksport til bl.a. Fællesskabet. I betragtning af, at hjemmemarkedssalget i undersøgelsesperioden tegnede sig for 37 % af den polske eksporterende producents salg, måtte de potentielle virkninger af et fald i den indenlandske efterspørgsel anses for betydelige. Statistikker over stålmarkedet i Polen viser imidlertid, at produktionen af stål steg med 31 % i perioden 1992-1996, og ifølge skøn for 1997 ventes der en yderligere stigning.

Hvad angår muligheden for at mindske eksporten til lande uden for Fællesskabet konstateredes det, at gennemsnitspriserne for 75 %-ferrosilicium af standardkvalitet er højere på markeder uden for Fællesskabet end i Fællesskabet, og der forventes ikke nogen væsentlig ændring i afsætningsmønstret for eksporten fra Polen til Fællesskabet og andre lande.

(41) På baggrund af ovenstående forventes den polske eksport til Fællesskabet ikke at stige i væsentligt omfang, og priserne forventes ikke at falde, hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder. Selv med de gældende foranstaltninger og med priser, der er højere end i tilsagnet, er det lykkedes den polske eksporterende producent efter driftsforstyrrelserne på fabrikken i 1993/94 at konsolidere sin position på EF-markedet samtidig med, at der opretholdes et betydeligt salg på hjemmemarkedet; den pågældende producent har dermed vist sig i stand til at konkurrere på EF-markedet uden at sælge til skadevoldende priser. Prisniveauet i det pristilsagn, som den polske producent afgav, var således fastlagt på grundlag af skadestærsklen i den undersøgelse, der førte til de reviderede foranstaltninger. Hvis antidumpingforanstaltningerne bortfalder, vil det ikke være en økonomisk rationel handling at søge at vinde yderligere markedsandele i Fællesskabet ved at nedsætte eksportpriserne. Når hertil kommer, at produktionskapaciteten er fuldt udnyttet, er det kun muligt at øge eksporten til Fællesskabet på bekostning af hjemmemarkedssalget eller eksporten til andre tredjelande, hvilket gør en sådan strategi endnu mindre sandsynlig.

3. Konklusion

(42) Uanset at priserne på de pågældende importerede varer trods en stigning på ca. 30 % siden 1993 stadig er lidt lavere end EF-erhvervsgrenens priser, konkluderer Kommissionen, at det på baggrund af ovenstående undersøgelsesresultater og på grundlag af den pågældende erhvervsgrens betydeligt forbedrede finansielle situation, ikke er sandsynligt, at der fortsat eller igen vil blive forvoldt skade, hvis foranstaltningerne vedrørende importen fra Egypten og Polen bortfalder.

I denne konklusion tog Kommissionen også hensyn til de argumenter, som EF-erhvervsgrenen har fremført, nemlig at selv uden en udvidelse af eksporten til Fællesskabet, vil de eksporterende producenter i de pågældende lande fortsat forvolde væsentlig skade ved at koncentrere salget og trykke priserne på spotmarkedet med deraf følgende pristryk aver for EF-erhvervsgrenen.

Efter Kommissionens opfattelse er dette argument ikke velbegrundet. De eksporterende producenters priser på EF-markedet var noget højere end tilsagnspriserne, som på tidspunktet for godtagelsen heraf var fastsat på grundlag af det niveau, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, der kunne tilskrives dumping. Dette sammenholdt med den fuldt udnyttede produktionskapacitet og den øgede eller stabile efterspørgsel på hjemmemarkedet og markederne uden for Fællesskabet gør det usandsynligt, at Fællesskabets spotmarked vil blive berørt af eksporten fra disse lande i en sådan grad, at der igen vil blive forvoldt skade.

Det skal i den forbindelse påpeges, at hvis EF-erhvervsgrenens situation forværres som følge af dumpingimport fra de pågældende lande, kan erhvervsgrenen blot indgive en ny antidumpingklage i henhold til artikel 5 i grundforordningen.

(43) Kommissionen underrettede interesserede parter, herunder EF-erhvervsgrenen, om sine konklusioner. Efter at Kommissionen havde underrettet parterne om ovennævnte kendsgerninger og betragtninger, fremførte repræsentanter for EF-erhvervsgrenen yderligere bemærkninger, både skriftligt og mundtligt, vedrørende den pågældende imports følgevirkninger for EF-erhvervsgrenen. Der blev imidlertid ikke fremført oplysninger eller argumenter, som ved nærmere gennemgang kunne give anledning til at ændre ovennævnte konklusioner.

F. AFSLUTNING AF PROCEDUREN

(44) Det konkluderes derfor, at denne procedure bør afsluttes, og at de antidumpingforanstaltninger, der blev vedtaget den 14. december 1992 ved forordning (EØF) nr. 3642/92 og ved afgørelse 92/331/EØF og 92/572/EØF bør ophøre -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Antidumpingproceduren vedrørende importen af ferrosilicium henhørende under KN-kode 7202 21 10, 7202 21 90 og 7202 29 90 og med oprindelse i Egypten og Polen afsluttes.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 1999.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) EFT L 128 af 30.4.1998, s. 18.

(3) EFT L 369 af 18.12.1992, s. 1.

(4) EFT L 183 af 3.7.1992, s. 40.

(5) EFT L 369 af 18.12.1992, s. 32.

(6) EFT L 302 af 9.12.1993, s. 1.

(7) EFT L 3 af 5.1.1994, s. 1.

(8) EFT L 42 af 14.2.1998, s. 1.

(9) EFT L 77 af 19.3.1994, s. 48.

(10) EFT C 387 af 21.12.1996, s. 3.

(11) EFT C 204 af 4.7.1997, s. 2.