1999/354/EF: Kommissionens beslutning af 20. maj 1999 om støtteberettigelsen af de udgifter, der er planlagt af visse medlemsstater for 1999 til gennemførelse af overvågnings- og kontrolordningerne under den fælles fiskeripolitik (meddelt under nummer K(1999) 1324) (EØS- relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 137 af 01/06/1999 s. 0041 - 0044
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. maj 1999 om støtteberettigelsen af de udgifter, der er planlagt af visse medlemsstater for 1999 til gennemførelse af overvågnings- og kontrolordningerne under den fælles fiskeripolitik (meddelt under nummer K(1999) 1324) (EØS-relevant tekst) (1999/354/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets beslutning 95/527/EF af 8. december 1995 om Fællesskabets finansielle deltagelse i visse udgifter, som medlemsstaterne afholder ved gennemførelsen af overvågnings- og kontrolordningerne under den fælles fiskeripolitik(1), særlig artikel 6, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen har modtaget femårige programmer fra Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige med beskrivelse af de kontrolforanstaltninger, som de forventer at gennemføre mellem den 1. januar 1996 og den 31. december 2000; (2) Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Italien, Nederlandene, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har inden for den fastsatte frist tilsendt Kommissionen en ansøgning om et finansielt bidrag til dækning af de udgifter, der er omhandlet i artikel 2 i beslutning 95/527/EF og planlagt for 1999; (3) nogle af ansøgningerne omfatter investeringsudgifter til erhvervelse eller modernisering af fartøjer, luftfartøjer og køretøjer, systemer til sporing og registrering af fiskeriaktiviteter og systemer til registrering, forvaltning og meddelelser af oplysninger vedrørende kontrollen, herunder edb-applikationer og -programmel; (4) nogle af ansøgningerne omfatter udgifter til særlige foranstaltninger, der skal tjene til at forbedre kvaliteten og effektiviteten af overvågningen af fiskeriet og den dertil knyttede virksomhed; (5) nogle af ansøgningerne omfatter udgifter til uddannelse af nationalt kontrolpersonale; Kommissionens beslutning 96/286/EF af 11. april 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets beslutning 95/527/EF om Fællesskabets finansielle deltagelse i visse udgifter, som medlemsstaterne afholder ved gennemførelsen af overvågnings- og kontrolordningerne under den fælles fiskeripolitik(2), fastsætter de nærmere bestemmelser om fastlæggelsen af de støtteberettigede udgifter til uddannelse; (6) nogle af ansøgningerne omfatter ligeledes udgifter til forsøg med og ibrugtagning af nye teknologier til forbedring af overvågningen af fiskeriet og den hertil knyttede virksomhed, hvortil der i henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i beslutning 95/527/EF kan ydes et højere finansielt bidrag fra Fællesskabet, og inden for rammerne af den årlige budgettildeling til disse foranstaltninger bør godtgørelse af investeringsomkostninger i forbindelse med satellitovervågningssystemet prioriteres under hensyntagen til systemets betydning for kontrollen med fiskeriaktiviteterne; (7) disse udgifter vil bidrage til, at der tilvejebringes overvågningsmidler med henblik på en korrekt anvendelse af den fælles fiskeripolitik; (8) det er derfor nødvendigt at fastlægge støtteberettigelsen for de planlagte udgifter, Fællesskabets finansielle deltagelse og de betingelser, der kan gælde for den finansielle deltagelse; (9) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 De for 1999 planlagte udgifter, der er anført i bilag I, og som gælder erhvervelse eller modernisering af inspektions- og kontroludstyr samt særlige foranstaltninger, svarende til et beløb på 107081558 EUR, er berettigede til finansiel støtte i henhold til beslutning 95/527/EF. Fællesskabets finansielle bidrag udgør 50 % af de afholdte støtteberettigede udgifter inden for de i bilag I anførte grænser, svarende til et beløb på 29611772 EUR, og i overensstemmelse med overensstemmelse med oversigten meddelt hver medlemsstat. Artikel 2 1. De for 1999 planlagte udgifter anført i bilag II, der vedrører foranstaltninger og projekter, som er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i beslutning 95/527/EF, svarende til et beløb på 24001438 EUR, er berettigede til finansiel støtte i henhold til beslutning 95/527/EF. Fællesskabets finansielle bidrag udgør 50 % af de afholdte støtteberettigede udgifter inden for de i bilag II anførte grænser, svarende til et beløb på 11258367 EUR, og i overensstemmelse med oversigten meddelt hver medlemsstat. Den maksimale værdi, der tages i betragtning ved beregningen af det finansielle bidrag for udgifter til erhvervelse af sporingsanordninger til indførelse af det satellitbaserede overvågningssystem, i det følgende benævnt "FOS", er 4000 EUR pr. fartøj. Det finansielle bidrag er begrænset til 2000 EUR pr. fartøj. 2. Uanset stk. 1 udgør Fællesskabets finansielle bidrag 100 % af de afholdte støtteberettigede udgifter til erhvervelse af satellitsporingsanordninger installeret på EF-fiskerfartøjer underlagt FOS i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93(3), for så vidt angår den del af udgifterne, der ikke overstiger 2450 EUR pr. fartøj. For den del, der overstiger 2450 EUR, udgør bidraget 50 %. Det samlede finansielle bidrag pr. fartøj er begrænset til 3225 EUR. Det finansielle bidrag på 100 % ydes inden for grænserne af et beløb på 6600000 EUR. Artikel 3 1. Den i denne beslutning anvendte vekselkurs for euro til beregning af de støtteberettigede beløb er kursen for januar 1999. 2. Udgiftsopgørelser og anmodninger om forskud i valutaenheder for medlemsstater, der ikke deltager i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, omregnes til euro på grundlag af vekselkursen for den måned, i hvilken Kommissionen modtager dem. Artikel 4 Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Italienske Republik, Kongeriget Nederlandene, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 1999. På Kommissionens vegne Emma BONINO Medlem af Kommissionen (1) EFT L 301 af 14.12.1995, s. 30; EFT L 302 af 15.12.1995, s. 45 (berigtigelse). (2) EFT L 106 af 30.4.1996, s. 37. (3) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. ANEXO I/BILAG I/ANHANG I/ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ Ι/ANNEX I/ANNEXE I/ALLEGATO I/BIJLAGE I/ANEXO I/LIITE I/BILAGA I >TABELPOSITION> ANEXO II/BILAG II/ANHANG II/ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ ΙΙ/ANNEX II/ANNEXE II/ALLEGATO II/BIJLAGE II/ANEXO II/LIITE II/BILAGA II >TABELPOSITION>