1999/255/EF: Rådets beslutning af 30. Marts 1999 om bemyndigelse, i henhold til direktiv 92/81/EØF, af visse medlemsstater til at indføre eller fortsat anvende punktafgiftsfritagelser eller -lempelser for visse typer mineralolier, samt om ændring af Rådets beslutning 97/425/EF
EF-Tidende nr. L 099 af 14/04/1999 s. 0026 - 0027
RÅDETS BESLUTNING af 30. marts 1999 om bemyndigelse, i henhold til direktiv 92/81/EØF, af visse medlemsstater til at indføre eller fortsat anvende punktafgiftsfritagelser eller -lempelser for visse typer mineralolier, samt om ændring af Rådets beslutning 97/425/EF (1999/255/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier(1), særlig artikel 8, stk. 4 og 5, under henvisning til forslag fra Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: I henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre fritagelser for eller lempelser i punktafgifterne for mineralolier, hvis særlige politiske hensyn taler herfor; i henhold til artikel 3 i Rådets beslutning 97/425/EF(2) skal Rådet inden den 31. december 1998 på forslag af Kommissionen træffe beslutning om, hvorvidt de undtagelser, der udløber den 31. december 1998, skal forlænges for en nærmere bestemt periode; medlemsstaterne har underrettet Kommissionen om, at de har til hensigt fortsat at anvende visse sådanne fritagelser eller lempelser, som allerede er indeholdt i deres afgiftslovgivning, eller at indføre fritagelser eller lempelser; særlige politiske hensyn taler for, at visse fritagelser og lempelser bør fortsætte med at være i kraft indtil 31. december 1999; der bør vedtages bestemmelser for en forlængelse ud over nævnte datoer; Kommissionen undersøger jævnligt fritagelserne og lempelserne for at sikre, at de fortsat er forenelige med det indre marked og de øvrige målsætninger i traktaten - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Som en undtagelse fra de forpligtelser, der gælder efter Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier(3), bemyndiges følgende medlemsstater til at indføre eller til fortsat at anvende de nedenfor angivne punktafgiftsfritagelser og -lempelser indtil den 31. december 1999, medmindre Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen inden denne dato træffer beslutning om, hvorvidt visse af eller alle disse undtagelser skal ændres eller forlænges for en nærmere bestemt periode: 1) Frankrig: - ved forbrug på Korsika, forudsat at der til enhver tid anvendes de minimumssatser for mineralolier, som EF-retten foreskriver - ved en differentieret dieselsats for erhvervskøretøjer, forudsat at der til enhver tid anvendes de minimumssatser for mineralolier, som EF-retten foreskriver - ved fritagelse for tung fuelolie anvendt som brændsel til produktion af aluminiumoxid i Gardanne-regionen. 2) Italien: - ved nedsættelse af afgiftssatsen for benzin, der forbruges i området Friuli-Venezia Giulia, forudsat at der til enhver tid anvendes de minimumssatser for mineralolier, som EF-retten foreskriver - ved nedsættelse af afgiftssatsen for mineralolie, der forbruges i områderne Udine og Trieste, forudsat at der til enhver tid anvendes de minimumssatser for mineralolier, som EF-retten foreskriver - ved fritagelse af afgiften på mineralolier anvendt som brændsel til produktion af aluminiumoxid i Sardinien - ved nedsættelse af afgiftssatsen for brændselsolie til produktion af damp og for gasolie, der benyttes i ovne til tørring og aktivering af molekylsier i Reggio Calabria, forudsat at der til enhver tid anvendes de minimumssatser, som EF-retten foreskriver. 3) Nederlandene: - ved en differentieret dieselsats for erhvervskøretøjer, forudsat at der til enhver tid anvendes de minimumssatser for mineralolier, som EF-retten foreskriver. Artikel 2 Denne beslutning anvendes fra den 1. januar 1999. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 1999. På Rådets vegne K.-H. FUNKE Formand (1) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46). (2) EFT L 182 af 10.7.1997, s. 22. (3) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).