KOMMISSIONENS BESLUTNING af 17. februar 1999 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tekstilprodukter (meddelt under nummer K(1999) 339) (EØS-relevant tekst) (1999/178/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 880/92 af 23. marts 1992 om en EF-ordning for tildeling af et miljømærke (1), særlig artikel 5, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved artikel 5, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 880/92 er det fastsat, at betingelserne for tildeling af miljømærket fastlægges for hver produktgruppe for sig;

ifølge artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 880/92 skal produktets indvirkning på miljøet vurderes ud fra de specifikke kriterier for produktgrupperne;

i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EØF) nr. 880/92 har Kommissionen hørt de vigtigste interessegrupper i et samrådsforum;

foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 7 i forordning (EØF) nr. 880/92 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Produktgruppen »tekstilprodukter« (der i det følgende benævnes »produktgruppen«) defineres som:

Tekstilbeklædning: beklædning, som består af mindst 90 vægtprocent tekstilfibre.

Boligtekstiler: tekstilprodukter til boligindretning, som består af mindst 90 vægtprocent tekstilfibre, bortset fra gulvbelægninger.

Garn og vævede stoffer, som anvendes til tekstilbeklædning eller boligtekstiler.

Artikel 2

De i artikel 1 definerede produktgruppers indvirkning på miljøet og deres brugsegnethed vurderes ud fra de specifikke miljø- og brugsegnethedskriterier i bilaget.

Artikel 3

Produktgruppedefinitionen og kriterierne for produktgruppen gælder for en periode på tre år regnet fra den 1. i måneden efter den dato, hvor denne beslutning får virkning.

Artikel 4

Med henblik på administrative formål tildeles produktgruppen kodenummeret »016«.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 1999.

På Kommissionens vegne

Ritt BJERREGAARD

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 99 af 11. 4. 1992, s. 1.

BILAG

For at kunne få tildelt et miljømærke skal det i artikel 1 definerede produkt opfylde kriterierne i dette bilag på grundlag af test, der udføres som anvist her. Andre testmetoder kan eventuelt anvendes, hvis de anerkendes som ligeværdige af det kompetente organ, der bedømmer ansøgningen. Hvor ingen test er nævnt, eller hvis testen betegnes som værende til verifikations- eller overvågningsformål, bør de kompetente organer basere sig på erklæringer og dokumentation fra ansøgeren og/eller uafhængige verifikationer.

Det henstilles til de kompetente organer, at de ved deres bedømmelse af ansøgninger og tilsyn med opfyldelsen af kriterierne i dette bilag tager hensyn til, om der benyttes en anerkendt miljøstyringsordning som f.eks. EMAS eller ISO 14001.

Disse kriterier har navnlig til formål at begrænse vandforureningen i forbindelse med tekstilproduktionskædens centrale processer, dvs. fiberfremstilling, spinding, vævning, strikning, blegning, indfarvning og efterbehandling.

Funktionel enhed

Den funktionelle enhed, som input og output sættes i relation til, er:

1 kg af tekstilproduktet ved standardbetingelser (65 % RF ± 2 % og 20 °C ± 2 °C - disse standardbetingelser er specificeret i ISO 139 Tekstiler - standardatmosfærer for konditioning og prøvning).

A. MILJØKRITERIER

Miljøkriterierne er opdelt i to hovedkategorier; tekstilfibre (A1) samt processer og kemikalier (A2).

A1. TEKSTILFIBRE

I dette afsnit A1 fastsættes fiberspecifikke kriterier for akryl, bomuld, elastan, hør og andre bastfibre, uvasket uld og andre keratinfibre, kunstige cellulosefibre, polyamid, polyester og polypropylen. Det er også tilladt at anvende andre fibre, for hvilke der ikke er opstillet fiberspecifikke kriterier; mineralfibre, glasfibre, metalfibre, kulfibre og andre uorganiske fibre er dog undtaget.

Ansøgeren skal give detaljerede oplysninger om tekstilproduktets materialesammensætning. For en given fibertype skal kriterierne i afsnit A1 ikke opfyldes, hvis indholdet af denne fiber udgør under 5 vægtprocent af produktets samlede tekstilfiberindhold. Genvundne fibre skal heller ikke opfylde kriterierne. I den sammenhæng defineres genvundne fibre som fibre, der stammer fra udskæringsrester fra tekstil- og beklædningsfremstilling eller affald fra forbrug (tekstiler og lignende). Mindst 85 vægtprocent af fibrene i produktet skal dog enten opfylde de tilhørende fiberspecifikke kriterier, hvis sådanne findes, eller være genvundne fibre.

1. Akryl

a) Restindholdet af akrylnitril i hvide råfibre fra fiberfremstillingsanlægget skal være mindre end 1,5 mg/kg.

Testmetode: ekstraktion med kogende vand og kvantificering med kapillar gas-væskekromatografi. En testrapport skal vedlægges ansøgningen.

b) Akrylnitril-emissionen til luften (under polymerisation og frem til den spindeklare opløsning) skal være mindre end 1 g pr. kg producerede fibre udtrykt som et årsgennemsnit.

2. Bomuld

Bomuldsfibre må højst indeholde 0,05 ppm (forudsat, at testmetoden er tilstrækkelig følsom) af hvert af de følgende stoffer: aldrin, captafol, chlordan, DDT, dieldrin, endrin, heptachlor, hexachlorbenzen, hexachlorcyclohexan (alle isomere), 2,4,5-T, chlordimeform, chlorbenzilat, dinoseb og salte deraf samt monocrotophos.

Testmetoder: den mest relevante af US EPA 8081 A (organiske chlorpesticider med ultralyds- eller Soxhlet-ekstration og ikke-polære opløsningsmidler (isooktan eller hexan)), 8151 A (chlorerede herbicider med anvendelse af methanol), 8141 A (organiske phosphorforbindelser) eller 8270 C (delvis flygtige organiske forbindelser). En testrapport skal vedlægges ansøgningen.

Kravet skal ikke opfyldes, hvis mere end 50 % af bomuldet er økologisk, dvs. at en uafhængig organisation har certificeret, at det er produceret i henhold til produktions- og inspektionskravene i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 (1).

Kravet skal ikke opfyldes, hvis det kan dokumenteres, hvilke landmænd der har produceret mindst 75 % af det bomuld, der medgår i det endelige produkt, og disse landmænd erklærer, at de ovennævnte stoffer ikke har været anvendt på markerne, hvor bomuldet er dyrket, på bomuldsplanterne eller på selve bomuldet.

Hvis mere end 95 % af bomuldet er økologisk, dvs. at en uafhængig organisation har certificeret, at det er produceret i henhold til produktions- og inspektionskravene i forordning (EØF) nr. 2092/91, må ansøgeren anvende udtrykket »økologisk bomuld« sammen med miljømærket.

3. Elastan

a) Zinkindholdet må højst være 1 000 ppm.

Testmetode: direkte bestemmelse ved atomabsorptionsspektrometri. En testrapport skal vedlægges ansøgningen.

b) Emissionen til luften af aromatiske diisocyanater under polymerisation og spinding skal være mindre end 5 mg pr. kg producerede fibre udtrykt som et årsgennemsnit.

4. Hør og andre bastfibre (inklusive hamp, jute og ramie)

Hør og andre bastfibre må ikke fremstilles ved udblødning i vand, med mindre spildevandet fra processen behandles, så COD og TOC begrænses med mindst 75 % for hampfibre og mindst 95 % for linned og andre bastfibre.

Testmetode: ISO 6060 (COD). En testrapport skal vedlægges ansøgningen, hvis fremstillingen foregår ved udblødning i vand.

5. Uvasket uld og andre keratinfibre (inklusive uld fra får, kameler, lamaer og geder)

a) Det samlede indhold af følgende stoffer må ikke overstige 0,5 ppm: á-hexachlorcyclohexan, ß-hexachlorcyclohexan, lindan (ã-hexachlorocyclohexan), ä-hexachlorcyclohexan, aldrin, dieldrin, endrin, p,p'-DDT og p,p'-DDD.

b) Det samlede indhold af følgende stoffer må ikke overstige 2 ppm: propetamphos, diazinon, dichlorfenthion, fenchlorphos og chlorfenvinphos.

c) Det samlede indhold af følgende stoffer må ikke overstige 3 ppm: cyhalothrin, cypermethrin, deltamethrin og fenvalerat.

Kravene (som anført i a), b) og c) opfyldt hver for sig) skal ikke opfyldes, hvis det kan dokumenteres, hvilke landmænd der har produceret mindst 75 % af det pågældende uld eller keratinfibre, og disse landmænd erklærer, at de ovennævnte stoffer ikke har været anvendt på de pågældende marker eller dyr.

Testmetode for litra a), b) og c): seriel ikke-polær/polær væskeekstraktion, rensning med gelpermeationskromatografi og bestemmelse med kapillar gas-væskekromatografi med elektronindfangningsdetektion. En testrapport skal vedlægges ansøgningen.

d) COD i spildevand fra uldvask, som afledes til kloaksystemet, må ikke overstige 60 g pr. kg uvasket uld, og spildevandet skal renses uden for anlægget, så COD-indholdet mindskes yderligere med mindst 75 %.

Spildevand fra uldvask, som renses i anlægget og udledes til overfladevand, må ikke indeholde mere end 5 g COD pr. kg uvasket uld. Spildevand, der udledes til overfladevand, skal have en pH-værdi mellem 6 og 9 (med mindre recipientens pH-værdi ligger uden for dette interval), og temperaturen skal være under 40 °C (med mindre recipientens temperatur ligger over denne værdi).

Testmetode for litra d): ISO 6060. En testrapport og relevante data skal vedlægges ansøgningen.

6. Kunstige cellulosefibre (inklusive viskose-, lyocell-, acetat-, cupro- og triacetatfibre)

a) AOX-indholdet af fibrene må ikke overstige 250 ppm.

Testmetode: ISO 11480.97 (kontrolleret forbrænding og mikrocoulometri). En testrapport skal vedlægges ansøgningen.

b) Under fremstillingen af viskosefibre må svovlindholdet i emissionerne til luften ikke overstige 160 g pr. kg fremstillet fiberfilament og 30 g pr. kg stapelfibre udtrykt som et årligt gennemsnit. Fremstilles begge fibertyper i et givet anlæg, må den samlede emission ikke overstige det tilsvarende vægtede gennemsnit.

c) Udledningen af zink til vand fra anlæg, som fremstiller viskosefibre, må ikke overstige 1 g pr. kg fibre udtrykt som et årligt gennemsnit.

d) Kobberindholdet i spildevandet fra anlæg, som fremstiller cuprofibre, må ikke overstige 0,1 ppm udtrykt som et årligt gennemsnit.

7. Polyamid

N2O-emissionen til luften fra monomer-fremstilling må ikke overstige 1 g pr. kg fremstillede fibre udtrykt som et årligt gennemsnit.

8. Polyester

a) Mængden af antimon i polyesterfibrene må ikke overstige 300 ppm.

Testmetode: direkte bestemmelse ved atomabsorptionsspektrometri. En testrapport skal vedlægges ansøgningen.

b) VOC-emissionen ved polymerisation af polyester må ikke overstige 1,2 g pr. kg fremstillet polyesterharpiks udtrykt som et årligt gennemsnit. (Ved VOC forstås organiske forbindelser med et damptryk på 0,01 kPa eller derover ved 293,15 K eller en tilsvarende flygtighed under anvendelsesbetingelserne.)

9. Polypropylen

Pigmenter baseret på bly må ikke anvendes.

A2. PROCESSER OG KEMIKALIER

Kriterierne i dette afsnit gælder alle produktets fremstillingsfaser, hvor de er relevante, inklusive fiberfremstillingen. Dog kan det accepteres, at genvundne fibre indeholder farve eller andre stoffer, som ellers er udelukket ifølge kriterierne, men kun hvis stofferne er tilført i fibrenes tidligere livscyklus.

10. Kartnings- og spindeolier, voks, efterbehandlingspræparater, smøremidler og slette, som anvendes til fibre og garn

a) For hver fremstillingsfase, hvor kartnings- og spindeolier, voks, efterbehandlingspræparater eller smøremidler anvendes til fibre og garn, skal hvert enkelt stof eller mindst 90 % (tørvægt) af de anvendte præparaters bestanddele enten være tilstrækkeligt bionedbrydelige eller kunne fjernes i spildevandsrensningsanlæg.

Mindst 95 % (tørvægt) af slettepræparaters bestanddele, som anvendes til fibre og garn, skal være tilstrækkeligt bionedbrydelige eller kunne fjernes i spildevandsrensningsanlæg; ellers skal de genanvendes.

Stoffer betragtes i denne sammenhæng som tilstrækkeligt bionedbrydelige eller nedbrydelige i rensningsanlæg, hvis:

- de med en af testmetoderne OECD 301 A, OECD 301 E, ISO 7827, OECD 302 A, ISO 9887, OECD 302 B eller ISO 9888 viser en nedbrydningsprocent på mindst 70 % i løbet af 28 dage

- de med en af testmetoderne OECD 301 B, ISO 9439, OECD 301 C, OECD 302 C, OECD 301 D, ISO 10707, OECD 301 F, ISO 9408, ISO 10708 eller ISO 14593 viser en nedbrydningsprocent på mindst 60 % i løbet af 28 dage

- de med en af testmetoderne OECD 303 eller ISO 11733 viser en nedbrydningsprocent på mindst 80 % i løbet af 28 dage

- eller hvis tilsvarende nedbrydningsprocenter kan eftervises for stoffer, for hvilke ovennævnte testmetoder ikke kan anvendes.

Dette krav gælder ikke uorganiske stoffer eller silikoneolier.

Ovennævnte testmetoder og grænseværdier anvendes. En testrapport skal i relevante tilfælde vedlægges ansøgningen (navnlig hvis oplysningerne om de anvendte stoffers bionedbrydelighed eller nedbrydelighed i rensningsanlæg er utilstrækkelige).

b) De anvendte mineralolier må ikke indeholde mere end 1 ppm aromatiske forbindelser.

11. TCP og PCP

Tetrachlorphenol og pentachlorphenol (samt salte og estere af disse) må ikke anvendes.

Testmetode til verifikationsformål på garn, stof eller det færdige produkt: ekstraktion, derivatisering med eddikesyreanhydrid, bestemmelse med kapillar gas-væskekromatografi med elektronindfangningsdetektion; grænseværdien er 0,05 ppm.

12. Affarvning eller depigmentering

Salte af tungmetaller (undtagen jern) og formaldehyd må ikke anvendes til affarvning eller depigmentering.

13. Betyngning

Garn og stoffer må ikke betynges med ceriumforbindelser.

14. Detergenter, blødgøringsmidler og kompleksdannere

a) Alkylphenolethoxylater (APEO), bis(hydrogeneret talgalkyl)dimenthylammoniumchlorid (DTDMAC), distearyldimethylammoniumchlorid (DSDMAC), di(hærdet talg) dimethylammoniumchlorid (DHTDMAC) og ethylendiamintetraacetat (EDTA) må ikke anvendes og må ikke indgå som en bestanddel af de anvendte præparater eller blandinger.

b) Ved hvert vådbehandlingsanlæg skal mere end 95 vægtprocent af de anvendte detergenter, blødgøringsmidler og kompleksdannere være tilstrækkeligt bionedbrydelige eller nedbrydelige i spildevandsrensningsanlæg (som defineret ovenfor i forbindelse med kartnings- og spindeolier, voks, efterbehandlingspræparater, smøremidler og slette).

Testmetoder og grænseværdier svarende til ovennævnte kriterier for kartnings- og spindeolier, voks, efterbehandlingspræparater, smøremidler og slette. En testrapport skal i relevante tilfælde vedlægges ansøgningen (navnlig hvis opysningerne om de anvendte stoffers bionedbrydelighed eller nedbrydelighed i rensningsanlæg er utilstrækkelige).

15. Blegemidler

Generelt skal AOX-emissioner i opblandet spildevand fra blegning være lavere end 40 mg Cl pr. kg. I følgende tilfælde skal koncentrationsniveauet være mindre end 100 mg Cl pr. kg.

- uld inden trykning

- hør og andre bastfibre

- bomuld, hvis polymerisationsgrad ligger under 1800, og som er bestemt til hvide færdigvarer.

Dette krav gælder ikke fremstillingen af kunstige cellulosefibre.

Testmetode: ISO 9562 eller prEN 1485. En testrapport skal kun vedlægges ansøgningen, hvis der er anvendt chlorforbindelser til blegningen.

16. Urenheder i farvestoffer

Koncentrationsniveauerne for ionformige urenheder i farvestoffer må ikke overstige følgende værdier: As 50 ppm; Cd 20 ppm; Cr 100 ppm; Cu 250 ppm; Hg 4 ppm; Ni 200 ppm; Pb 100 ppm; Sb 50 ppm; Sn 250 ppm og Zn 1500 ppm.

17. Urenheder i pigmenter

Koncentrationsniveauerne for ionformige urenheder i pigmenter må ikke overstige følgende værdier: As 50 ppm; Cd 50 ppm; Cr 100 ppm; Hg 25 ppm; Pb 100 ppm; Sb 250 ppm; Zn 1000 ppm.

18. Chrombejdseindfarvning

Chrombejdseindfarvning må kun anvendes til uld og andre keratinfibre, og kun hvis der anvendes farvestoffer med lavt chromindhold på følgende måde:

a) der må højst anvendes 1,8 % kaliumdichromat og højst 1,5 % natriumdichromat (oww) til sort indfarvning og højst 1 % af disse stoffer til andre indfarvninger,

b) det udtjente chrombad må højst indeholde 5 mg/l CR(III) eller 0,5 mg/l Cr(VI).

Testmetode: atomabsorptionsspektrometri. En testrapport skal kun vedlægges ansøgningen, hvis der er anvendt chrombejdse til indfarvningen.

19. Metalkomplexfarvestoffer

Hvis metalkomplexfarvestoffet er baseret på kobber, chrom eller nikkel, gælder følgende:

a) Hvis metalkomplexfarvestoffet udgør mere end 20 % af farvebestanddelene, må mindre end 7 % af det anvendte indfarvningsmiddel (procesinput) udledes til rensning (uanset om det renses på eller uden for anlægget).

b) Udledningen til vand efter behandling må ikke overstige: Cu 75 mg/kg- (stapelfibre, garn eller stof); Cr 50 mg/kg; Ni 75 mg/kg.

Testmetode: ISO 8288 for Cu, Ni; ISO 9174 eller prEN 1233 for Cr. En testrapport skal kun vedlægges ansøgningen, hvis de tilsvarende metalkomplexfarvestoffer er anvendt til indfarvningen.

20. Azofarvestoffer

Der må ikke benyttes azofarvestoffer, der kan spaltes til nogen af følgende aromatiske aminer:

>TABELPOSITION>

Testmetode, hvis det kræves til verifikationsformål: den tyske metode B-82.02 eller den franske metode XP G 08-014; grænseværdi 30 ppm. (Bemærk: der er risiko for falske positive resultater for 4-aminoazobenzen, og derfor anbefales bekræftelse).

21. Kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske farvestoffer

Følgende farvestoffer må ikke anvendes:

a) C.I. Solvent Yellow 1

C.I. Solvent Yellow 2

C.I. Solvent Yellow 3

C.I. Basic Red 9

C.I. Disperse Blue 1

C.I. Acid Red 26

b) alle farvestoffer eller -præparater, som har fået eller kan få tildelt en eller flere af følgende fareangivelser: R 45 (Kan fremkalde kræft.), R 46 (Kan forårsage arvelige genetiske skader.), R 60 (Kan skade forplantningsevnen.) eller R 61 (Kan skade barnet under graviditeten.) som opstillet i Rådets direktiv 67/548/EØF (2), senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/73/EF (3).

22. Potentielt sensibiliserende farvestoffer

Følgende potentielt sensibiliserende farvestoffer må kun benyttes, hvis det indfarvede garns eller stofs bestandighed over for transpiration (syre og base) er mindst 4:

C.I. Disperse Blue 3

C.I. Disperse Blue 35

C.I. Disperse Blue 106

C.I. Disperse Blue 124

C.I. Disperse Yellow 3

C.I. Disperse Orange 3

C.I. Disperse Orange 37/76

C.I. Disperse Red 1

Testmetode for farvebestandighed: ISO 105-E04. En testrapport skal kun vedlægges ansøgningen, hvis et eller flere af disse farvestoffer er anvendt til indfarvningen.

23. Halogenerede bærere

Halogenerede bærere må ikke anvendes.

24. Trykning

a) Trykfarve må ikke indeholde mere end 5 % flygtige organiske forbindelser - VOC (ved VOC forstås organiske forbindelser med et damptryk på 0,01 kPa eller derover ved 293,15 K eller en tilsvarende flygtighed under anvendelsesbetingelserne.)

b) Plastisolbaseret trykning er ikke tilladt.

25. Formaldehyd

Mængden af fri og delvis hydroliserbar formaldehyd i det færdige stof må ikke overstige 30 ppm i babyprodukter (0-2 år), 75 ppm for produkter, som er i direkte berøring med huden, og 300 ppm i andre produkter.

Testmetode: Japansk lov 112, prEN/ISO 14184-1 eller den finske standard SFS 4996. En testrapport skal vedlægges ansøgningen (undtagen for garn).

26. Udledning af spildevand fra vådbehandling

a) Spildevand fra vådbehandlingsanlæg (undtagen uldvaskeanlæg), som udledes til overfladevand efter rensning (uanset om rensningen foregår på eller uden for anlægget), skal indeholde mindre end 25 g COD pr. kg.

b) Renses spildevandet på anlægget og udledes det direkte til overfladevand, skal det desuden have en pH-værdi mellem 6 og 9 (med mindre recipientens pH-værdi ligger uden for dette interval), og temperaturen skal være under 40 °C (med mindre recipientens temperatur ligger over denne værdi).

Testmetode: ISO 6060. En testrapport og relevante data skal vedlægges ansøgningen.

27. Flammehæmmere

Der er forbud mod alle flammehæmmende midler eller -præparater indeholdende stoffer, som har fået eller kan få tildelt en eller flere af følgende fareangivelser: R 45 (Kan fremkalde kræft.), R 46 (Kan forårsage arvelige genetiske skader.), R 50 (Meget giftig for organismer, der lever i vand.), R 51 (Giftig for organismer, der lever i vand.), R 52 (Skadelig for organismer, der lever i vand.), R 53 (Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.), R 60 (Kan skade forplantningsevnen.) eller R 61 (Kan skade barnet under graviditeten.) som opstillet i direktiv 67/548/EØF.

Dette krav gælder ikke flammehæmmere, som ved anvendelsen ændrer deres kemiske natur således, at de ikke længere bør klassificeres med nogen af ovennævnte fareangivelser, og hvor mindre end 0,1 % af flammehæmmeren bibeholder sine oprindelige egenskaber i det behandlede garn eller stof.

28. Efterbehandling mod krympning

Halogenerede efterbehandlingsstoffer eller -præparater mod krympning må kun anvendes på uldfibre.

B. BRUGSEGNETHED

De følgende tests skal udføres på det farvede garn, det færdige stof eller det endelige produkt.

29. Krympning under vask og tørring

Krympningen må ikke overstige 6 % (længde og bredde) for strikvarer, 8 % (kædegarn og skudgarn) for frottehåndklæder eller 4 % for andre vævede produkter. Dette kriterium gælder ikke for produkter, der tydeligt er mærket »kun kemisk rensning« eller tilsvarende (for så vidt det pågældende produkt normalt mærkes på denne måde) eller for møbelstoffer.

Testmetode: ISO 5077 (vask 3 gange ved den temperatur, der angives på produktet, med efterfølgende tørretumbling ved den angivne temperatur- med mindre andet er angivet på produktet; 2 eller 4 kg pr. vask som angivet på produktet). En testrapport skal vedlægges ansøgningen.

30. Farvebestandighed over for vask

Farvebestandigheden over for vask skal være mindst niveau 3-4 (misfarvning og pletter). Dette kriterium gælder ikke for produkter, der tydeligt er mærket »kun kemisk rensning« eller tilsvarende (for så vidt det pågældende produkt normalt mærkes på denne måde), for hvide produkter, for ikke-farvede produkter uden tryk eller for møbelstoffer.

Testmetode: ISO 105 C06 (en enkelt vask ved den temperatur, der er angivet på produktet, med perborat vaskemiddel). En testrapport skal vedlægges ansøgningen.

31. Farvebestandighed over for transpiration (syre og base)

Farvebestandigheden over for transpiration skal være mindst niveau 3-4 (misfarvning og pletter). Dette kriterium gælder ikke for hvide produkter, ikke-farvede produkter uden tryk, møbelstoffer, gardiner eller tilsvarende tekstiler bestemt til boligindretning. Niveau 3 er dog tilladt, når stoffet både er let indfarvet (standarddybde

C. ENERGI OG VANDFORBRUG

Ansøgeren opfordres til på frivillig basis at afgive udførlige oplysninger om energi- og vandforbruget til spinding, strikning, vævning og vådbehandling i fremstillingsanlæggene.

(1) EFT L 198 af 22. 7. 1991, s. 1.

(2) EFT L 196 af 16. 8. 1967, s. 1.

(3) EFT L 305 af 16. 11. 1998, s. 1.