31999D0144

1999/144/EF, EKSF, Euratom: Rådets og Kommissionens afgørelse af 21. december 1998 om indgåelse af Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater, der optræder inden for rammerne af Den Europæiske Union, på den ene side, og Republikken Slovenien på den anden side

EF-Tidende nr. L 051 af 26/02/1999 s. 0001 - 0002


RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 21. december 1998 om indgåelse af Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater, der optræder inden for rammerne af Den Europæiske Union, på den ene side, og Republikken Slovenien på den anden side (1999/144/EF, EKSF, Euratom)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 238 sammenholdt med artikel 228, stk. 2, andet punktum, og stk. 3, andet afsnit

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, stk. 2,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg og samstemmende udtalelse fra Rådet i henhold til artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet (1)

under henvisning til Rådets godkendelse i henhold til artikel 101 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og

ud fra følgende betragtning:

Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater, der optræder inden for rammerne af Den Europæiske Union, på den ene side, og Republikken Slovenien på den anden side, bør godkendes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater, der optræder inden for rammerne af Den Europæiske Union, på den ene side, og Republikken Slovenien på den anden side, de dertil knyttede protokoller og de til slutakten knyttede erklæringer og brevvekslinger godkendes på vegne af Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

De tekster, der er nævnt i stk. 1, er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

1. Den holdning, som Fællesskabet skal indtage i associeringsrådet og i associeringsudvalget, når dette handler efter bemyndigelse fra associeringsrådet, fastlægges af Rådet på forslag af Kommissionen eller, om fornødent, af Kommissionen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber.

2. Formanden for Rådet udøver formandskabet i associeringsrådet i overensstemmelse med artikel 111 i Europaaftalen og fremfører Fællesskabets holdning. En repræsentant for Kommissionen udøver formandskabet i associeringsudvalget i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og fremfører Fællesskabets holdning.

3. Rådet og Kommissionen træffer i hvert enkelt tilfælde beslutning om at offentliggøre henholdsvis associeringsrådets og associeringsudvalgets afgørelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 3

Formanden for Rådet deponerer på vegne af Det Europæiske Fællesskab den i aftalens artikel 131 omhandlede notifikationsakt. Formanden for Kommissionen foranstalter tilsvarende notifikation på vegne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1998.

På Rådets vegne

M. BARTENSTEIN

Formand

På Kommissionens vegne

J. SANTER

Formand

(1) EFT C 347 af 18.11.1996, s. 145.