31999D0008

1999/8/EF: Rådets afgørelse af 31. december 1998 om fastsættelse af Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs vedtægter

EF-Tidende nr. L 005 af 09/01/1999 s. 0071 - 0071


RÅDETS AFGØRELSE af 31. december 1998 om fastsættelse af Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs vedtægter (1999/8/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 153,

under henvisning til udtalelse fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til traktatens artikel 109 C, stk. 2, skal der oprettes et økonomisk og finansielt udvalg ved indledningen af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union;

Rådet vedtog den 21. december 1998 afgørelsen om sammensætningen af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (1);

Det Europæiske Råd vedtog den 16. juni 1997 en resolution om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (2);

Det Europæiske Råd vedtog den 13. december 1997 en resolution om samordningen af den økonomiske politik i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase og om traktatens artikel 109 og 109 B (3);

i disse resolutioner tillægges Det Økonomiske og Finansielle Udvalg en vis rolle;

Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs vedtægter bør derfor fastsættes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs vedtægter fastsættes hermed.

Teksten til vedtægterne er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den træder i kraft den 1. januar 1999.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. december 1998.

På Rådets vegne

R. EDLINGER

Formand

(1) EFT L 358 af 31. 12. 1998, s. 109.

(2) EFT C 236 af 2. 8. 1997, s. 5.

(3) EFT C 35 af 2. 2. 1998, s. 1.