Kommissionens forordning (EF) nr. 2810/98 af 22. december 1998 om overgangsforanstaltninger for de landbrugsomregningskurser, der forudfastsættes inden den 1. januar 1999
EF-Tidende nr. L 349 af 24/12/1998 s. 0044 - 0045
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2810/98 af 22. december 1998 om overgangsforanstaltninger for de landbrugsomregningskurser, der forudfastsættes inden den 1. januar 1999 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euro (1), særlig artikel 10, og ud fra følgende betragtninger: Forordning (EF) nr. 2799/98 ophæver Rådets forordning (EØF) nr. 3813/92 (2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 150/95 (3), hvis artikel 6, stk. 2a, åbner mulighed for, at landbrugsomregningskursen kan forudfastsættes; muligheden for at forudfastsætte landbrugsomregningskursen gælder til den 31. december 1998; forudfastsættelsen af landbrugsomregningskursen er dog gyldig i samme periode som forudfastsættelsen af det pågældende beløb eller tildelingen af buddet; det bør fastsættes, at den landbrugsomregningskurs, der forudfastsættes i den sidste referenceperiode i 1998, skal svare til den, der er en følge af noteringerne for den repræsentative kurs i nævnte periode; de deltagende medlemsstaters omregningskurser og de ikke-deltagende medlemsstaters vekselkurser vil kunne afvige fra den forudfastsatte landbrugsomregningskurs; en for stor afvigelse vil kunne føre til konkurrencefordrejninger; den forudfastsatte landbrugsomregningskurs bør derfor tilpasses, hvis den afviger mere end 4 % fra ovennævnte omregningskurs eller vekselkurs, der skulle være anvendt, hvis omregningskursen ikke var blevet forudfastsat; da licensens gyldighed ikke er begrænset til en enkelt medlemsstats område, bør der træffes passende foranstaltninger til at forhindre spekulation; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Hvis den absolutte værdi af afvigelsen mellem den landbrugsomregningskurs, der er forudfastsat for en given valuta, i givet fald tilpasset i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1068/93, og den omregningskurs eller vekselkurs, der er i kraft på tidspunktet for den i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2799/98 omhandlede udløsende begivenhed, overstiger fire point, justeres den forudfastsatte landbrugsomregningskurs, så den tilnærmes den gældende kurs, indtil afvigelsen fra sidstnævnte kurs kun udgør fire point. Den landbrugsomregningskurs, der forudfastsættes i den sidste referenceperiode i 1998, skal svare til den, der er en følge af noteringerne for den repræsentative kurs i nævnte periode. 2. I gyldighedsperioden for forudfastsættelsen af landbrugsomregningskursen skal licensen for at anvende den forudfastsatte kurs bruges i den medlemsstat, som ansøgeren har angivet på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om landbrugsomregningskursens forudfastsættelse. Hvis licensen anvendes i en anden medlemsstat end den, som ansøgeren har angivet på licensen, anvendes følgende landbrugsomregningskurs: - den laveste kurs, som anvendes i den medlemsstat, hvori licensen udnyttes, fra datoen for kursens forudfastsættelse til datoen for licensudnyttelsen, nedsat med 5 %, hvis der er tale om et beløb, der skal betales til den erhvervsdrivende - den højeste kurs, som anvendes i den medlemsstat, hvori licensen udnyttes, fra datoen for kursens forudfastsættelse til datoen for licensudnyttelsen, forhøjet med 5 %, hvis der er tale om et beløb, der skal betales af den erhvervsdrivende. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 1999. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 1998. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) Se side 1 i denne Tidende. (2) EFT L 387 af 31. 12. 1992, s. 1. (3) EFT L 22 af 31. 1. 1995, s. 1.