31998R2700

Kommissionens forordning (EF) nr. 2700/98 af 17. december 1998 om definitioner af variabler til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 344 af 18/12/1998 s. 0049 - 0080


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2700/98 af 17. december 1998 om definitioner af variabler til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 af 20. december 1996 om statistik over erhvervsstrukturer (1), særlig artikel 12, nr. iii), og

ud fra følgende betragtninger:

I forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 blev der fastlagt en fælles ramme for udarbejdelse af fællesskabsstatistikker om virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater;

det er nødvendigt at fastsætte en række definitioner af variabler til brug for udarbejdelse af statistik over erhvervsstrukturer;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Det Statistiske Program -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. De i artikel 4 i forordning (EF, Euratom) nr. 58/97 omhandlede variabler er defineret i bilaget til denne forordning.

2. Ved henvisninger til virksomhedsregnskaber i disse definitioner anvendes de kategorier, der er fastsat i artikel 9 (status), artikel 23 (resultatopgørelse) og artikel 43 (noter) i Rådets direktiv 78/660/EØF (2).

Artikel 2

1. Medlemsstaterne skal anvende disse definitioner i forbindelse med data vedrørende referenceåret 1999 og de efterfølgende år.

2. Medlemsstaterne skal også anvende disse definitioner i forbindelse med data vedrørende referenceårene 1995, 1996, 1997 og 1998 i de tilfælde, hvor de svarer til den eksisterende nationale praksis.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1998.

På Kommissionens vegne

Yves-Thibault de SILGUY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 14 af 17.1.1997, s. 1.

(2) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.

BILAG

DEFINITIONER AF VARIABLER

>TABELPOSITION>

Definition

En opgørelse af det antal virksomheder, der henregnes til den pågældende population i virksomhedsregisteret efter korrigering af fejl, især fejl ved undersøgelsesgrundlaget. Ikke-aktive enheder medregnes ikke. Disse statistiske data skal omfatte samtlige de enheder, der har været aktive i det mindste i en del af referenceperioden.

>TABELPOSITION>

Definition

En opgørelse af det antal nyåbnede virksomheder, der henregnes til den pågældende population i virksomhedsregisteret efter korrigering af fejl. En nyåbning består i etableringen af en kombination af produktionsfaktorer uden nogen anden virksomheds medvirken. Nyåbninger omfatter ikke tilgange til populationen på grund af fusioner, opdelinger, udskillelser eller omstrukturering af en gruppe virksomheder. Tilgange til en delpopulation udelukkende som følge af en aktivitetsændring medregnes heller ikke.

Forbindelse med andre variabler

En del af antal firmaer (11 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

En opgørelse af det antal lukkede virksomheder, der henregnes til den pågældende population i virksomhedsregisteret efter korrigering af fejl. En lukning består i nedlæggelsen af en kombination af produktionsfaktorer uden nogen anden virksomheds medvirken. Lukninger omfatter ikke afgange fra populationen på grund af fusioner, overtagelser, opdelinger eller omstrukturering af en gruppe virksomheder. Afgange fra en delpopulation udelukkende som følge af en aktivitetsændring medregnes heller ikke.

>TABELPOSITION>

Definition

En opgørelse af det antal lokale enheder, der henregnes til den pågældende population i virksomhedsregisteret efter korrigering af fejl, især fejl ved undersøgelsesgrundlaget. Lokale enheder, som ikke har lønnede ansatte, skal også medregnes. Disse statistiske data skal omfatte samtlige de enheder, der har været aktive i det mindste i en del af referenceperioden.

>TABELPOSITION>

Definition

En opgørelse af det antal faglige enheder, der henregnes til den pågældende population i virksomhedsregisteret efter korrigering af fejl, især fejl ved undersøgelsesgrundlaget, eller en skønsmæssig vurdering af dette antal, hvis den pågældende type enhed ikke er registreret. Disse statistiske data skal omfatte samtlige de enheder, der har været aktive i det mindste i en del af referenceperioden.

>TABELPOSITION>

Definition

Ved omsætning forstås det samlede beløb, der er faktureret af observationsenheden i referenceperioden, hvilket svarer til salget af varer og tjenesteydelser til tredjemand.

Denne variabel omfatter alle afgifter og skatter på varer og tjenesteydelser, som er faktureret af enheden, med undtagelse af den moms, der er faktureret kunden, og andre lignende fradragsberettigede afgifter, som er direkte forbundet med omsætningen.

Endvidere medregnes alle andre udgifter (transport, emballage osv.), der pålægges kunden, selv om disse udgifter er anført separat på fakturaen. Prisnedsættelser, rabatter og værdien af returemballage skal fratrækkes.

Indtægter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til andre driftsindtægter, finansielle indtægter og ekstraordinære indtægter, medregnes ikke i omsætningen. Det samme gælder driftssubsidier fra de offentlige myndigheder eller Den Europæiske Unions institutioner.

Den tilsvarende variabel for så vidt angår undergruppe 66.01 og 66.03 i NACE Rev. 1 er »bruttopræmier«.

Bemærk: Indirekte skatter kan opdeles i tre kategorier:

i) Den første kategori omfatter moms og andre fradragsberettigede afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, og som ikke medregnes i denne. Disse afgifter opkræves successivt af virksomheden og til sidst samlet hos den endelige køber.

ii) Den anden kategori omfatter alle andre produktafgifter og -skatter, som enten er 1) omsætningsrelaterede og ikke-fradragsberettigede eller 2) ikke-omsætningsrelaterede. Heri indgår importskatter og told samt skatter, der skal betales i forbindelse med produktion, eksport, salg, overdragelse, leasing eller levering af varer og tjenesteydelser, eller i forbindelse med disses anvendelse til eget forbrug eller egne investeringer.

iii) Den tredje kategori vedrører produktionsafgifter og -skatter, der er obligatoriske, ensidige betalinger i kontanter eller naturalier, som opkræves af de offentlige myndigheder eller Den Europæiske Unions institutioner på produktion og import af varer og tjenester, beskæftigelse af arbejdskraft samt ejendomsret eller brugsret til jord, bygninger eller andre aktiver, der anvendes i produktionen, uanset mængden eller værdien af de producerede eller solgte varer og tjenesteydelser.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Omsætning, som defineret ovenfor til brug for udarbejdelse af statistik, omfatter regnskabskategorien:

nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

- Omsætning anvendes ved beregningen af produktionsværdi (12 12 0) samt andre aggregater og balancer.

- Omsætning kan opdeles efter aktivitet: omsætning ved i) hovedaktiviteten, ii) industrielle aktiviteter, iii) handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg, iv) formidlingsaktiviteter (agenturer), og v) andre tjenesteydelser (18 11 0-18 15 0).

- Omsætning kan opdeles efter produkttype: opdeling af omsætning efter produkttype (18 21 0).

- Omsætning kan opdeles efter kundetype: procentvis andel af detailindkøb efter kundetype: i) detailhandlere (25 11 1), ii) erhvervskunder (25 11 2), og iii) slutbrugere (25 11 3).

>TABELPOSITION>

Definition

Produktionsværdien er et udtryk for den af enheden faktisk producerede mængde baseret på salg, herunder ændringer i lagre og videresalg af varer og tjenesteydelser.

Ved produktionsværdi forstås omsætning plus eller minus ændringer i lagre af færdigvarer, produkter under fremstilling samt varer og tjenesteydelser indkøbt til videresalg, minus køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg, plus kapitaliseret produktion, plus andre driftsindtægter (ekskl. subsidier). Indtægter og udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære indtægter og udgifter, medregnes ikke i produktionsværdien. Køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg omfatter også tjenesteydelser, der er indkøbt med henblik på videregivelse til tredjemand i uændret stand.

Der kræves specielle beregningsmetoder i forbindelse med undergruppe 66.01 og 66.03 i NACE Rev. 1.

Bemærk: Kapitaliseret produktion omfatter produktion for egen regning af alle varer, som producenten beholder til investeringer. Heri indgår også produktion af materielle anlægsaktiver (bygninger osv.) og immaterielle anlægsaktiver (software osv.). Kapitaliseret produktion er produktion, som ikke sælges; den værdiansættes i kostpriser. Bemærk, at disse kapitalgoder også skal medregnes under investeringer.

Bemærk: Andre driftsindtægter er en regnskabskategori, hvis indhold kan variere med tiden og fra den ene sektor til den anden. Den kan derfor ikke defineres nøjagtigt i statistisk sammenhæng.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

De forskellige poster, der indgår i produktionsværdi er omfattet af følgende regnskabskategorier:

- nettoomsætning

- en del af andre driftsindtægter - ekskl. subsidier

- ændringer i lagre af færdigvarer, og varer under forarbejdning

- en del af udgifter til råvarer og hjælpematerialer i forbindelse med køb og ændringer i lagre af varer, der skal videresælges

- arbejde udført af virksomheden for egen regning og opført under aktiver.

Forbindelser med andre variabler

Produktionsværdi er baseret på:

omsætning (12 11 0)

+/- ændringer i lagre af færdigfremstillede produkter og produkter under produktion fremstillet af enheden selv (13 21 3)

+/- ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser indkøbt til videresalg i uændret stand (13 21 1)

- køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0)

+ kapitaliseret produktion

+ andre driftsindtægter (ekskl. subsidier)

- Produktionsværdi anvendes ved beregningen af værditilvækst i faktorpriser (12 15 0) samt andre aggregater og balancer.

>TABELPOSITION>

Definition

Ved bruttoavance på varer til videresalg forstås fortjeneste ved køb og videresalg uden yderligere forarbejdning. Bruttoavancen beregnes på grundlag af omsætning og køb og ændringer i lagre af varer og tjenesteydelser indkøbt til videresalg i uændret stand.

Til omsætning og køb og ændringer i lagre af varer og tjenesteydelser til videresalg henregnes salg og køb og ændringer i lagre af tjenesteydelser indkøbt med henblik på videregivelse til tredjemand i uændret stand.

Også kaldet bruttofortjeneste.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Disse tal kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. De en del af nettoomsætning og udgifter til råvarer og hjælpematerialer.

Forbindelse med andre variabler

Bruttoavance på varer til videresalg er baseret på:

omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0)

- køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0)

+/- ændringer i beholdninger af varer af tjenesteydelser indkøbt til videresalg i uændret stand (13 21 1).

- Bruttoavance på varer til videresalg er en del af produktionsværdi (12 12 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Værditilvækst i basispriser beregnes på grundlag af produktionsværdi plus produktsubsidier, minus køb af varer og tjenesteydelser (som ikke er indkøbt med henblik på videresalg i uændret stand), plus eller minus ændringer i lagre af råvarer og hjælpematerialer, minus andre produktskatter, der er forbundet med omsætningen, men som ikke er fradragsberettigede. Værditilvæksten i basispriser er den merværdi, der tilføres af de forskellige produktionsfaktorer i forbindelse med den pågældende enheds driftsaktiviteter.

Indtægter og udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære indtægter og udgifter, medregnes ikke i værditilvæksten.

Værditilvækst i basispriser beregnes »brutto«, dvs. uden fratrækning af værdijusteringer (såsom afskrivning).

Bemærk: Driftssubsidier kan opdeles i to kategorier:

i) Produktsubsidier er subsidier, der betales pr. enhed af varer eller tjenester. Subsidiet kan være et bestemt beløb pr. mængdeenhed af varer eller tjenester, eller det kan beregnes efter værdien som en bestemt procent af enhedsprisen. Et produktsubsidie udbetales normalt, når varen eller tjenesteydelsen produceres, sælges eller importeres, men det kan også udbetales under andre omstændigheder, som f.eks. når en vare overdrages, leases, leveres eller anvendes til eget forbrug eller egne investeringer.

ii) Produktionssubsidier er subsidier, der modtages af en enhed, uanset mængden eller værdien af de producerede eller solgte varer. Disse subsidier omfatter navnlig subsidier til lønninger og arbejdskraft, subsidier til miljøbeskyttelse samt rentestøtte.

Investeringssubsidier medregnes ikke.

Der kræves specielle beregningsmetoder i forbindelse med undergruppe 66.01 og 66.03 i NACE Rev. 1.

Bemærk: Indirekte skatter kan opdeles i tre kategorier:

i) Den første kategori omfatter moms og andre fradragsberettigede afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, og som ikke medregnes i denne. Disse afgifter opkræves successivt af virksomheden og til sidst samlet hos den endelige køber.

ii) Den anden kategori omfatter alle andre produktafgifter og -skatter, som enten er 1) omsætningsrelaterede og ikke-fradragsberettigede eller 2) ikke-omsætningsrelaterede. Heri indgår importskatter og told samt skatter, der skal betales i forbindelse med produktion, eksport, salg, overdragelse, leasing eller levering af varer og tjenesteydelser, eller i forbindelse med disses anvendelse til eget forbrug eller egne investeringer.

iii) Den tredje kategori vedrører produktionsafgifter og -skatter, der er obligatoriske, ensidige betalinger i kontanter eller naturalier, som opkræves af de offentlige myndigheder eller Den Europæiske Unions institutioner på produktion og import af varer og tjenester, beskæftigelse af arbejdskraft samt ejendomsret eller brugsret til jord, bygninger eller andre aktiver, der anvendes i produktionen, uanset mængden eller værdien af de producerede eller solgte varer og tjenesteydelser.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Værditilvækst i basispriser beregnes på grundlag af følgende regnskabskategorier:

- nettoomsætning

- ændringer i lagre af færdigvarer, og varer under forarbejdning

- arbejde udført af virksomheden for egen regning og opført under aktiver

- udgifter til råvarer og hjælpematerialer

- andre eksterne udgifter

- en del af andre driftsudgifter - ekskl. produktionsafgifter og -skatter

- en del af andre driftsindtægter - ekskl. produktionsrelaterede driftssubsidier.

Forbindelse med andre variabler

Værditilvækst i basispriser er baseret på:

omsætning (12 11 0)

- samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0)

+/- ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser (13 21 0)

+ kapitaliseret produktion

+ andre driftsindtægter (ekskl. produktionssubsidier)

- andre produktskatter, der er forbundet med omsætningen, men som ikke er fradragsberettigede.

>TABELPOSITION>

Definition

Værditilvækst i faktorpriser er bruttoindtægten fra driftsaktiviteter efter justering for driftssubsidier og indirekte skatter.

Værditilvækst i faktorpriser kan beregnes på grundlag af omsætning plus kapitaliseret produktion, plus andre driftsindtægter, plus eller minus ændringer i lagre, minus køb af varer og tjenesteydelser, minus andre produktskatter, som er forbundet med omsætningen, men som ikke er fradragsberettigede, minus produktionsafgifter og -skatter. En anden mulighed er at beregne denne variabel på grundlag af det ordinære driftsresultat før finansiering (brutto) plus personaleudgifter.

Indtægter og udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære indtægter og udgifter, medregnes ikke i værditilvæksten.

Værditilvækst i faktorpriser beregnes »brutto«, dvs. uden fratrækning af værdijusteringer (såsom afskrivning).

Bemærk: Indirekte skatter kan opdeles i tre kategorier:

i) Den første kategori omfatter moms og andre fradragsberettigede afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen, og som ikke medregnes i denne. Disse afgifter opkræves successivt af virksomheden og til sidst samlet hos den endelige køber.

ii) Den anden kategori omfatter alle andre produktafgifter og -skatter, som enten er 1) omsætningsrelaterede og ikke-fradragsberettigede eller 2) ikke-omsætningsrelaterede. Heri indgår importskatter og told samt skatter, der skal betales i forbindelse med produktion, eksport, salg, overdragelse, leasing eller levering af varer og tjenesteydelser, eller i forbindelse med disses anvendelse til eget forbrug eller egne investeringer.

iii) Den tredje kategori vedrører produktionsafgifter og -skatter, der er obligatoriske, ensidige betalinger i kontanter eller naturalier, som opkræves af de offentlige myndigheder eller Den Europæiske Unions institutioner på produktion og import af varer og tjenester, beskæftigelse af arbejdskraft samt ejendomsret eller brugsret til jord, bygninger eller andre aktiver, der anvendes i produktionen, uanset mængden eller værdien af de producerede eller solgte varer og tjenesteydelser.

Der kræves specielle beregningsmetoder i forbindelse med undergruppe 66.01 og 66.03 i NACE Rev. 1.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Værditilvækst i faktorpriser kan beregnes direkte på grundlag af følgende regnskabskategorier:

- nettoomsætning

- ændringer i lagre af færdigvarer, og varer under forarbejdning

- arbejde udført af virksomheden for egen regning og opført under aktiver

- udgifter til råvarer og hjælpematerialer

- andre eksterne udgifter

- andre driftsudgifter

- andre driftsindtægter.

Forbindelse med andre variabler

Værditilvækst i faktorpriser er baseret på:

omsætning (12 11 0)

+/- ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser (13 21 0)

+ kapitaliseret produktion

+ andre driftsindtægter

- samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0)

- andre produktskatter, der er forbundet med omsætningen, men som ikke er fradragsberettigede

- produktionsafgifter og -skatter.

- Værditilvækst i faktorpriser anvendes ved beregningen af ordinært driftsresultat før finansiering (brutto) (12 17 0) samt andre aggregater og balancer.

>TABELPOSITION>

Definition

Ved ordinært driftsresultat før finansiering (brutto) forstås overskuddet fra driftsaktiviteterne efter fratrækning af arbejdskraftomkostningerne. Det kan beregnes på grundlag af værditilvækst i faktorpriser minus personaleudgifter. Det er det resultat, enheden kan anvende til at tilbagebetale dem, der har ydet egne midler og lån, betale skatter samt finansiere alle eller en del af sine investeringer.

Indtægter og udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære indtægter og udgifter, medregnes ikke i det ordinære driftsresultat før finansiering (brutto).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Ordinært driftsresultat før finansiering (brutto) kan beregnes på grundlag af følgende regnskabskategorier:

- nettoomsætning

- ændring i lagre af færdigvarer, og varer under forarbejdning

- arbejde udført af virksomheden for egen regning og opført under aktiver

- råvarer og hjælpematerialer

- andre eksterne udgifter

- andre driftsudgifter

- andre driftsindtægter

- personaleudgifter.

Forbindelse med andre variabler

Ordinært driftsresultat før finansieringen (brutto) er baseret på:

værditilvækst i faktorpriser (12 15 0)

- personaleudgifter (13 31 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Ved køb af varer og tjenesteydelser forstås værdien af alle varer og tjenester, der er indkøbt i regnskabsperioden med henblik på videresalg eller forbrug i produktionsprocessen, ekskl. kapitalgoder, idet forbruget af kapitalgoder registreres som forbrug af fast realkapital. De pågældende varer og tjenesteydelser videresælges med eller uden yderligere forarbejdning, forbruges i produktionsprocessen eller oplagres.

Til disse køb henregnes materialer, der indgår direkte i de producerede varer (råvarer, mellemprodukter, komponenter), plus ikke-kapitaliseret mindre værktøj og udstyr. Værdien af hjælpematerialer (smøremidler, vand, emballage, materialer til vedligeholdelse og reparation, kontormaterialer) samt energiprodukter medregnes også. Denne variabel omfatter desuden køb af materialer med henblik på produktion af kapitalgoder i enheden.

Både industrielle og ikke-industrielle tjenesteydelser, der er betalt i referenceperioden, medregnes. Det samme gælder betalinger for alt arbejde, som tredjemand har udført for enheden, herunder løbende reparationer og vedligeholdelse, installationsarbejde og tekniske undersøgelser. Betalinger for installation af kapitalgoder og værdien af kapitaliserede varer medregnes ikke.

Endvidere medregnes betalinger for ikke-industrielle tjenesteydelser, såsom advokatsalærer og revisionshonorarer, patent- og licensafgifter (som ikke er kapitaliseret), forsikringspræmier, omkostninger i forbindelse med aktionær- og styrelsesrådsmøder, bidrag til erhvervsorganisationer, udgifter til porto, telefon, elektronisk kommunikation, telegraf og telefax, udgifter til transport af varer og personale, udgifter til reklame, provisioner (som ikke er indbefattet i lønninger), lejeudgifter, bankgebyrer (ekskl. rentebetalinger) og alle andre tjenester, som leveres til virksomheder af tredjemand. Tjenesteydelser, der bearbejdes og kapitaliseres af enheden som kapitaliseret produktion, medregnes også.

Udgifter, der i virksomhedsregnskaber henregnes til finansielle eller ekstraordinære udgifter, medregnes ikke i det samlede køb af varer og tjenesteydelser.

Køb af varer og tjenesteydelser værdiansættes i købspriser, ekskl. fradragsberettiget moms og andre fradragsberettigede afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen.

Alle andre produktafgifter og -skatter fratrækkes derfor ikke værdiansættelsen af køb af varer og tjenesteydelser. Den måde, hvorpå produktionsskatter behandles, er uden betydning for værdiansættelsen.

Der kræves specielle beregningsmetoder i forbindelse med undergruppe 66.01 og 66.03 i NACE Rev. 1.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Samlet køb af varer og tjenesteydelser kan beregnes på grundlag af følgende regnskabskategorier:

- råvarer og hjælpematerialer (inden opgørelse af ændringer i lagre af varer og tjenesteydelser)

- andre eksterne udgifter (inden opgørelse af ændringer i lagre af varer og tjenesteydelser)

- en del af andre driftsudgifter, nemlig den del, der vedrører betalinger for varer og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af de to ovennævnte kategorier (råvarer og hjælpematerialer og andre eksterne udgifter). Den del af andre driftsudgifter, der ikke er relevant her, vedrører betaling af produktionsskatter.

Forbindelser med andre variabler

Samlet køb af varer og tjenesteydelser anvendes ved beregningen af værditilvækst i faktorpriser (12 15 0) samt andre aggregater og balancer.

Mange af de poster, der indgår i samlet køb af varer og tjenesteydelser, er identificeret separat:

- køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0)

- driftsudgifter vedrørende bygninger og udstyr (13 41 0), salgsomkostninger (13 42 0) og andre driftsomkostninger (13 43 0). Bemærk, at disse tre variabler sammen med variabel 13 12 0 (ovenfor) udgør en udtømmende opdeling af engros- og detailhandelsvirksomheders samlede køb af varer og tjenesteydelser.

- udgifter til aflønning af vikarer (13 13 1)

- udgifter til langtidsleje og operationel leasing af varer (13 41 1)

- køb af energiprodukter (20 11 0 og 20 21 0-20 31 0)

- procentvis andel af detailindkøb efter type leverandør: engroshandlere, indkøbsforeninger (25 21 1) og procentvis andel af detailindkøb efter type leverandør: producenter (25 21 2).

>TABELPOSITION>

Definition

Køb med henblik på videresalg er køb af varer med henblik på videresalg til tredjemand uden yderligere forarbejdning. Hertil henregnes også køb af tjenesteydelser foretaget af servicefirmaer, hvis omsætning ikke kun består af formidlingsgebyrer, som opkræves i forbindelse med en tjenesteydelse (som det er tilfældet med ejendomsmæglere), men også af det beløb, der faktisk er en del af tjenesteydelsen, som det f.eks. er tilfældet med rejsebureauer, der køber billetter. Værdien af varer og tjenesteydelser, der sælges til tredjemand på grundlag af en provision, medregnes ikke, eftersom disse produkter hverken sælges eller købes af den repræsentant, der modtager provisionen.

De tjenesteydelser til videresalg, der her er tale om, er resultatet af servicevirksomhed, brugsretten til bestemte tjenesteydelser eller hjælpeudstyr til brug i forbindelse med tjenesteydelser. Køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand værdiansættes i købspriser, ekskl. fradragsberettiget moms og andre fradragsberettigede afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen. Alle andre produktafgifter og -skatter fratrækkes derfor ikke værdiansættelsen af køb af varer og tjenesteydelser.

Den måde, hvorpå produktionsskatter behandles, er uden betydning for værdiansættelsen.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af:

- råvarer og hjælpematerialer

- andre eksterne udgifter

- andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

En del af samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

Køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand anvendes ved beregningen af bruttoavance på varer til videresalg (12 13 0), produktionsværdi (12 12 0) samt andre aggregater og balancer.

>TABELPOSITION>

Definition

Disse udgifter er betalinger til vikarbureauer og lignende organer, der beskæftiger sig med arbejdsformidling. Hertil henregnes kun betalinger for formidling af arbejdskraft, der ikke er forbundet med ydelsen af en bestemt industriel eller ikke-industriel tjeneste.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen udgifter til aflønning af vikarer kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af andre eksterne udgifter og andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

En del af samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Ved ændringer i beholdninger forstås forskellen mellem værdien af lagrene ved starten og slutningen af referenceperioden. Ændringerne opgøres som værdien af tilgange til lagrene minus værdien af afgange fra lagrene samt eventuelt svind. Hvis beholdningerne er købt hos en anden enhed, registreres de i købspriser, ekskl. moms; hvis ikke, registreres de i kostpriser.

Beholdninger (og ændringer i beholdninger) kan opdeles på følgende måde:

- lagre af færdigvarer

- lagre af produkter under fremstilling- lagre af varer og tjenesteydelser indkøbt til videresalg i uændret stand

- lagre af råvarer og hjælpematerialer.

Til disse beholdninger henregnes lagre af færdigvarer og produkter under fremstilling, der er produceret af enheden, og som endnu ikke er solgt. Disse produkter omfatter også produkter under fremstilling, der befinder sig hos tredjemand, men tilhører enheden. Produkter, der befinder sig i enheden, men tilhører tredjemand, medregnes således ikke.

Hertil henregnes også lagre af varer og tjenesteydelser, der er indkøbt udelukkende med henblik på videresalg i uændret stand. Lagre af varer og tjenesteydelser, der leveres til tredjemand på grundlag af en provision, medregnes ikke. Produkter, der er indkøbt med henblik på videresalg og oplagret af servicefirmaer, kan være varer (produktionsudstyr i forbindelse med aftaler om udførelse af nøglefærdige anlæg; bygninger i forbindelse med byggeprojekter osv.) eller tjenesteydelser (brugsret til annonceplads, transport, indkvartering osv.).

De oplagrede tjenesteydelser, der her er tale om, er resultatet af servicevirksomhed, brugsretten til bestemte tjenesteydelser eller hjælpeudstyr til brug i forbindelse med tjenesteydelser.

Denne variabel omfatter også lagre af råvarer og hjælpematerialer, mellemprodukter, komponenter, energiprodukter, ikke-kapitaliseret mindre værktøj samt tjenesteydelser, der tilhører enheden.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser kan beregnes på grundlag af følgende regnskabskategorier:

- ændringer i lagre af færdigvarer, og varer under forarbejdning

- en del af råvarer og hjælpematerialer

- en del af andre eksterne udgifter

- en del af andre driftsudgifter

Forbindelse med andre variabler

- Ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser anvendes ved beregningen af værditilvækst i basispriser (12 14 0) samt andre aggregater og balancer.

- Ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser kan opdeles efter lagertype: i) ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser indkøbt til videresalg i uændret stand (13 21 1), ii) ændringer i lagre af færdigfremstillede produkter og produkter under produktion fremstillet af enheden selv (13 21 3) og iii) ændringer i lagre af råvarer og hjælpematerialer.

>TABELPOSITION>

Definition

Ved ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser indkøbt til videresalg i uændret stand forstås ændringer i beholdninger i købspriser, ekskl. moms, mellem starten og slutningen af referenceperioden. Ændringerne opgøres som værdien af tilgange til lagrene af produkter indkøbt med henblik på videresalg minus værdien af afgange fra lagrene samt eventuelt svind.

Til disse beholdninger henregnes varer og tjenesteydelser, der er indkøbt udelukkende med henblik på videresalg i uændret stand. Varer og tjenesteydelser, der leveres til tredjemand på grundlag af en provision, medregnes ikke.

Produkter, der er indkøbt med henblik på videresalg og oplagret af servicefirmaer, kan være varer (produktionsudstyr i forbindelse med aftaler om udførelse af nøglefærdige anlæg; bygninger i forbindelse med byggeprojekter osv.) eller tjenesteydelser (brugsret til annonceplads, transport, indkvartering osv.).

De oplagrede tjenesteydelser, der her er tale om, er resultatet af servicevirksomhed, brugsretten til bestemte tjenesteydelser eller hjælpeudstyr til brug i forbindelse med tjenesteydelser.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser indkøbt til videresalg i uændret stand kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af råvarer og hjælpematerialer, andre eksterne udgifter og andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

- Ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser indkøbt til videresalg i uændret stand anvendes ved beregningen af bruttoavance på varer til videresalg (12 13 0), produktionsværdi (12 12 0) samt andre aggregater og balancer.

- En del af ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser (13 21 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Herved forstås ændringer i værdien af lagre af færdigvarer og produkter under fremstilling, der er produceret af enheden, men som endnu ikke er solgt, mellem første og sidste dag i referenceperioden.

Til disse produkter henregnes produkter under fremstilling, der tilhører enheden, selv om de befinder sig hos tredjemand. Produkter, der befinder sig i enheden, men tilhører tredjemand, medregnes således ikke.

Lagre værdiansættes i kostpriser før værdijusteringer (såsom afskrivning).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Ændringer i lagre af færdigfremstillede produkter og produkter under produktion registreres i virksomhedsregnskaber under ændringer i lagre af færdigvarer, og varer under forarbejdning.

Forbindelse med andre variabler

- Ændringer i lagre af færdigfremstillede produkter og produkter under produktion anvendes ved beregningen af produktionsværdi (12 12 0) samt andre aggregater og balancer.

- En del af ændringer i beholdninger af varer og tjenesteydelser (13 21 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Ved personaleudgifter forstås de samlede ydelser i kontanter og naturalier, som arbejdsgiverne betaler de ansatte (fastansatte og midlertidigt ansatte såvel som hjemmearbejdende) for det arbejde, de har leveret i referenceperioden. Disse udgifter omfatter også skatter og de ansattes socialsikringsbidrag, som tilbageholdes af enheden, samt arbejdsgivernes obligatoriske og frivillige bidrag til sociale ordninger.

Personaleudgifter består af:

- lønninger

- arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger.

Hertil henregnes alle ydelser, der betales i referenceperioden, uanset om de betales på grundlag af arbejdstid, resultat eller akkordarbejde, eller om de betales regelmæssigt eller ej. De omfatter alle erkendtligheder, bonusordninger baseret på lokale aftaler eller produktivitet, kulancebetalinger, ekstra månedsløn (og lignende faste bonusordninger), betalinger til de ansatte i form af fratrædelsesgodtgørelse, boligtilskud, godtgørelse af transportudgifter, dyrtidstillæg, børnetilskud, provisioner, mødehonorarer, tillæg for overtid, natarbejde osv. tillige med skatter, socialsikringsbidrag og andre beløb, der skal betales af de ansatte, og som arbejdsgiverne tilbageholder ved kilden.

Personaleudgifter omfatter også arbejdsgivernes bidrag til sociale ordninger, herunder pensions- og sygesikringsordninger; ordninger i forbindelse med barsel, invaliditet, arbejdsløshed, arbejdsulykker og erhvervssygdomme; børnetilskudsordninger mv. Disse udgifter medregnes, uanset om der er tale om lovbefalede, overenskomstmæssige, kontraktlige eller frivillige bidrag.

Udgifter til aflønning af vikarer medregnes ikke i personaleudgifterne.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Personaleudgifter kan beregnes direkte på grundlag af følgende regnskabskategorier:

personaleudgifter, der fremkommer ved sammenlægning af lønninger og gager og udgifter til social sikring.

Forbindelse med andre variabler

Personaleudgifter er baseret på:

lønomkostninger (13 32 0)

+ udgifter til socialforsikring (13 33 0).

Personaleudgifter anvendes ved beregningen af ordinært driftsresultat før finansiering (brutto) (12 17 0) samt andre aggregater og balancer.

>TABELPOSITION>

Definition

Ved lønomkostninger forstås de samlede ydelser i kontanter og naturalier, der betales til alle de personer, der er opført på lønningslisten (herunder hjemmearbejdende), for det arbejde, de har leveret i regnskabsperioden, uanset om ydelserne betales på grundlag af arbejdstid, resultat eller akkordarbejde, eller om de betales regelmæssigt eller ej.

Til lønomkostninger henregnes alle bidrag til sociale ordninger, indkomstskat mv., som påhviler de ansatte, selv om de faktisk tilbageholdes af arbejdsgiverne med henblik på direkte indbetaling til sociale forsikringsordninger, skattemyndigheder mv. på de ansattes vegne. Bidrag til sociale ordninger, som betales af arbejdsgiverne, medregnes ikke.

Lønomkostninger omfatter alle erkendtligheder, bonusordninger, kulancebetalinger, »13. månedsløn« (ekstra månedsløn), fratrædelsesgodtgørelse, boligtilskud, godtgørelse af transportudgifter, dyrtidstillæg, børnetilskud, drikkepenge, provisioner, mødehonorarer osv., som de ansatte modtager, tillige med skatter, socialsikringsbidrag og andre beløb, der påhviler de ansatte, og som arbejdsgiverne tilbageholder ved kilden. Lønomkostninger, som arbejdsgiverne fortsætter med at betale i forbindelse med sygdom, arbejdsulykker, barselsorlov eller korttidsarbejde, kan registreres her eller under udgifter til socialforsikring, afhængigt af enhedens regnskabspraksis.

Udgifter til aflønning af vikarer medregnes ikke i lønomkostningerne.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Lønomkostninger registreres i virksomhedsregnskaber under lønninger og gager.

Forbindelse med andre variabler

Lønomkostninger anvendes ved beregningen af personaleudgifter (13 31 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Ved udgifter til socialforsikring forstås et beløb svarende til de bidrag til sociale ordninger, der påhviler arbejdsgiverne til sikring af de ansattes ret til sociale ydelser.

Hertil henregnes arbejdsgivernes bidrag til sociale ordninger, herunder pensions- og sygesikringsordninger; ordninger i forbindelse med barsel, invaliditet, arbejdsløshed, arbejdsulykker og erhvervssygdomme; børnetilskudsordninger mv.

Udgifterne til alle ansatte, herunder hjemmearbejdende og lærlinge, medregnes.

Udgifterne til alle ordninger medregnes, uanset om der er tale om lovbefalede, overenskomstmæssige, kontraktlige eller frivillige bidrag. Lønomkostninger, som arbejdsgiverne fortsætter med at betale i forbindelse med sygdom, arbejdsulykker, barselsorlov eller korttidsarbejde, kan registreres her eller under lønomkostninger, afhængigt af enhedens regnskabspraksis.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Udgifter til socialforsikring registreres i virksomhedsregnskaber under udgifter til social sikring.

Forbindelse med andre variabler

Udgifter til socialforsikring anvendes ved beregningen af personaleudgifter (13 31 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Driftsudgifter vedrørende bygninger og udstyr består af:

- udgifter til bygninger, herunder:

- leje, betaling for energi til varme, lys mv. samt vedligeholdelse og reparation

- betalinger for operationel leasing.

- udgifter til udstyr, herunder:

- betaling for vedligeholdelse og reparation af maskiner (herunder computere og køretøjer) samt leje

- betalinger for operationel leasing af maskiner.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen driftsudgifter vedrørende bygninger og udstyr kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af råvarer og hjælpematerialer, andre eksterne udgifter og andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

En del af samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

For handel (hovedafdeling G i NACE Rev. 1) består den øvrige del af samlet køb af varer og tjenesteydelser af følgende variabler: køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0), salgsomkostninger (13 42 0) og andre driftsudgifter (13 43 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Udgifter til langtidsleje omfatter alle udgifter i forbindelse med leje af materielle anlægsaktiviteter i en periode på over et år.

Ved operationel leasing overføres alle ejendomsrettens risici og fordele ikke til leasingtageren. Leasingtageren erhverver brugsretten til et varigt gode i en bestemt periode, som kan være lang eller kort og ikke nødvendigvis fastsat på forhånd. Når leasingperioden udløber, forventer leasinggiveren at få sit gode tilbage i mere eller mindre samme stand, som da han lejede det ud, bortset fra normal slitage. Således dækker leasingperioden ikke hele, og heller ikke hovedparten af godets økonomiske levetid. Udgifter til operationel leasing af varer er omkostningerne i forbindelse med anvendelsen af de materielle anlægsaktiver, der stilles til rådighed for enheden via leasingkontrakter.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen udgifter til langtidsleje og operationel leasing af varer kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af andre eksterne udgifter og andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

En del af køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

En del af driftsudgifter vedrørende bygninger og udstyr (13 41 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Salgsomkostninger, der er en del af køb af varer og tjenesteydelser, består af udgifter til reklame, transport af varer, rejser, hotelophold, repræsentation og andre udgifter i forbindelse med salg af varer (herunder udgifter til aflønning af vikarer).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen salgsomkostninger kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af råvarer og hjælpematerialer, andre eksterne udgifter og andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

En del af samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

For handel (hovedafdeling G i NACE Rev. 1) består den øvrige del af samlet køb af varer og tjenesteydelser af følgende variabler: køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0), driftsudgifter vedrørende bygninger og udstyr (13 41 0) og andre driftsudgifter (13 43 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Andre driftsudgifter kan f.eks. være udgifter til bogholderi, rådgivning, kontormaterialer, ansættelse af personale, forsikringspræmier, udgifter til kollektiv personaletransport, bankgebyrer (ekskl. rentebetalinger) samt udgifter til porto og telekommunikation (telefon, telex).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen andre driftsudgifter kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af råvarer og hjælpematerialer, andre eksterne udgifter og andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

En del af samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

For handel (hovedafdeling G i NACE Rev. 1) består den øvrige del af samlet køb af varer og tjenesteydelser af følgende variabler: køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0), driftsudgifter vedrørende bygninger og udstyr (13 41 0) og salgsomkostninger (13 42 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Investeringer i alle materielle anlægsaktiver i referenceperioden. Hertil henregnes nye og eksisterende materielle anlægsaktiver, uanset om de er købt hos tredjemand eller produceret til eget brug (dvs. kapitaliseret produktion af materielle anlægsaktiver), der har en levetid på over et år, herunder også ikke-producerede materielle anlægsaktiver, som f.eks. grunde. Levetiden for et gode, der kan kapitaliseres, kan forlænges i overensstemmelse med virksomhedens regnskabspraksis, hvis denne kræver en længere forventet levetid end den ovenfor anførte på et år.

Alle investeringer værdiansættes før værdijusteringer (dvs. brutto) og inden fratrækning af indtægter fra afhændelser. Købte goder værdiansættes i købspriser, dvs. inkl. transport- og installationsudgifter, gebyrer, afgifter og andre omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten. Egenproducerede materielle anlægsaktiver værdiansættes i kostpriser. Goder, som er erhvervet ved omstruktureringer (såsom fusioner, overtagelser, opdelinger og udskillelser), medregnes ikke. Køb af mindre værktøj, som ikke kapitaliseres, registreres under løbende udgifter.

Endvidere medregnes alle udvidelse, ombygninger, forbedringer og fornyelser, der forlænger kapitalgodernes brugstid eller øger deres produktionskapacitet.

Løbende vedligeholdelsesomkostninger medregnes ikke; det samme gælder værdien af og løbende udgifter i forbindelse med kapitalgoder, der anvendes i henhold til leje- og leasingkontrakter. Heller ikke investeringer i immaterielle og finansielle aktiver medregnes.

Ved registrering af investeringer i goder, hvis fakturering, levering, betaling og første ibrugtagning finder sted i forskellige referenceperioder, bør følgende fremgangsmåde være målet:

Investeringer registreres på det tidspunkt, hvor ejendomsretten overføres til den enhed, der agter at anvende dem. Kapitaliseret produktion registreres på produktionstidspunktet. Investeringer, som foretages i flere etaper, registreres i de respektive delinvesteringers referenceperiode.

I praksis kan dette måske ikke lade sig gøre; og på grund af virksomhedens regnskabskonventioner kan det være nødvendigt at anvende følgende tilnærmelser til ovennævnte fremgangsmåde:

i) Investeringer registreres i den referenceperiode, i hvilken de leveres.

ii) Investeringer registreres i den referenceperiode, i hvilken de indgår i produktionsprocessen.

iii) Investeringer registreres i den referenceperiode, i hvilken de faktureres.

iv) Investeringer registreres i den referenceperiode, i hvilken de betales.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Investering registreres ikke i status, men alle udvidelser, afhændelser og overførsler af anlægsaktiver såvel som de værdijusteringer, der vedrører disse anlægsaktiver, anføres i status eller i noterne.

Materielle anlægsaktiver registreres i virksomhedsregnskaber under anlægsaktiver - materielle anlægsaktiver.

Forbindelse med andre variabler

Bruttoinvestering i materielle anlægsaktiver er baseret på:

Bruttoinvestering i grunde (15 12 0)

+ bruttoinvestering i eksisterende bygninger (15 13 0)

+ bruttoinvestering i opførelse og ombygning af bygninger (15 14 0)

+ bruttoinvestering i maskiner og udstyr (15 15 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Til denne variabel henregnes, ud over grunde, naturforekomster i undergrunden, skove samt søer og vandløb. Ved køb af en grund med eksisterende bygninger, som ikke kan værdiansættes hver for sig, registreres det samlede beløb i denne kategori, hvis værdien af grunden skønnes at overstige værdien af de eksisterende bygninger. Hvis værdien af de eksisterende bygninger skønnes at være større end værdien af grunden, registreres det samlede beløb under bruttoinvestering i eksisterende bygninger (15 13 0). Denne variabel omfatter også grunde, som blot er forbedret ved planering, rørlægning eller anlægning af stier og veje. Grunde, der er erhvervet ved omstruktureringer (såsom fusioner, overtagelser, opdelinger og udskillelser), medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Investering registreres ikke i status, men alle udvidelser, afhændelser og overførsler af anlægsaktiver såvel som de værdijusteringer, der vedrører disse anlægsaktiver, anføres i status eller i noterne.

Grunde er ikke identificeret separat i listen over de materielle anlægsaktiver, der i virksomhedsregnskaber registreres under anlægsaktiver - materielle anlægsaktiver - grunde og bygninger. Den del af listen, der vedrører bygninger, skal ikke medregnes. Til gengæld skal den del af acontobetalinger og materielle anlægsaktiver under udførelse, der vedrører grunde, medregnes.

Forbindelse med andre variabler

En del af bruttoinvestering i materielle anlægsaktiver (15 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Ved bruttoinvestering i eksisterende bygninger forstås værdien af eksisterende bygninger, der er erhvervet i referenceperioden. Ved køb af en grund med eksisterende bygninger, som ikke kan værdiansættes hver for sig, registreres det samlede beløb i denne kategori, hvis værdien af de eksisterende bygninger skønnes at overstige værdien af grunden. Hvis værdien af grunden skønnes at være større end værdien af de eksisterende bygninger, registreres det samlede beløb under bruttoinvestering i grunde (15 12 0). Køb af nye bygninger, der aldrig har været anvendt, medregnes ikke. Det samme gælder eksisterende bygninger, der er erhvervet ved omstruktureringer (såsom fusioner, overtagelser, opdelinger og udskillelser).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Investering registreres ikke i status, men alle udvidelser, afhændelser og overførsler af anlægsaktiver såvel som de værdijusteringer, der vedrører disse anlægsaktiver, anføres i status eller i noterne.

Bruttoinvestering i eksisterende bygninger er ikke identificeret separat i listen over de materielle anlægsaktiver, der i virksomhedsregnskaber registreres under anlægsaktiver - materielle anlægsaktiver - grunde og bygninger. Den del af listen, der vedrører grunde samt opførelse og ombygning af bygninger, skal ikke medregnes. Til gengæld skal den del af acontobetalinger og materielle anlægsaktiver under udførelse, der vedrører eksisterende bygninger, medregnes.

Forbindelse med andre variabler

En del af bruttoinvestering i materielle anlægsaktiver (15 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Denne variabel omfatter udgifter til opførelse og ombygning af bygninger i referenceperioden, herunder udgifter tilkøb af nye bygninger, som aldrig har været anvendt, samt alle udvidelser, ombygninger, forbedringer og fornyelser, som forlænger bygningernes levetid og øger deres produktionskapacitet.

Hertil henregnes faste anlæg, som f.eks. vandforsyning, centralvarme, klimatisering, belysning osv., såvel som anlægsudgifter i forbindelse med olieboringer, miner i drift, rørledninger, kraftoverføringsledninger, gasrørledninger, jernbanelinjer, havneanlæg, veje, broer, viadukter, dræn og andre forbedringer af geografiske lokaliteter. Løbende vedligeholdelsesomkostninger medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Investering registreres ikke i status, men alle udvidelser, afhændelser og overførsler af anlægsaktiver såvel som de værdijusteringer, der vedrører disse anlægsaktiver, anføres i status eller i noterne.

Bruttoinvestering i opførelse og ombygning af bygninger er ikke identificeret separat i listen over de materielle anlægsaktiver, der i virksomhedsregnskaber registreres under anlægsaktiver - materielle anlægsaktiver - grunde og bygninger. Den del af listen, der vedrører grunde og eksisterende bygninger, skal ikke medregnes. Til gengæld skal den del af acontobetalinger og materielle anlægsaktiver under udførelse, der vedrører opførelse og ombygning af bygninger, medregnes.

Forbindelse med andre variabler

En del af bruttoinvestering i materielle anlægsaktiver (15 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Denne variabel omfatter maskiner (kontormaskiner osv.), specialkøretøjer, der anvendes på virksomhedens område, andre maskiner og udstyr, alle køretøjer og både, som anvendes uden for virksomhedens område, dvs. motorvogne, erhvervskøretøjer og alle typer specialkøretøjer, både, jernbanevogne osv., der er erhvervet som nye eller brugte i referenceperioden. Maskiner og udstyr, der er erhvervet ved omstruktureringer (såsom fusioner, overtagelser, opdelinger og udskillelser), medregnes ikke. Variablen omfatter også alle udvidelser, ombygninger, forbedringer og fornyelser, der forlænger disse kapitalgoders brugstid eller øger deres produktionskapacitet. Løbende vedligeholdelsesomkostninger medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Investering registreres ikke i status, men alle udvidelser, afhændelser og overførsler af anlægsaktiver såvel som de værdijusteringer, der vedrører disse anlægsaktiver, anføres i status eller i noterne.

Bruttoinvestering i maskiner og udstyr er omfattet af listen over de materielle anlægsaktiver, der i virksomhedsregnskaber registreres under anlægsaktiver - materielle anlægsaktiver - tekniske anlæg og maskiner og andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Den del af acontobetalinger og materielle anlægsaktiver under udførelse, der vedrører maskiner og udstyr, skal medregnes.

Forbindelse med andre variabler

En del af bruttoinvestering i materielle anlægsaktiver (15 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Ved salg af materielle anlægsaktiver forstås værdien af eksisterende materielle anlægsaktiver, der er solgt til tredjemand. Salg af materielle anlægsaktiver værdiansættes i den faktisk opnåede salgspris (ekskl. moms), ikke i den bogførte værdi, efter fratrækning af eventuelle omkostninger ved overførslen af ejendomsretten, der påhviler sælgeren. Værdijusteringer og afhændelser i andre sammenhænge end ved salg, medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Salg af materielle anlægsaktiver registreres ikke i status, men alle udvidelser, afhændelser og overførsler af anlægsaktiver anføres i status eller i noterne.

Materielle anlægsaktiver er de aktiver, der i virksomhedsregnskaber registreres under anlægsaktiver - materielle anlægsaktiver.

>TABELPOSITION>

Definition

Ved finansiel leasing erhverver leasingtageren brugsretten til et varigt gode mod betaling af leasingydelser over en længere forud fastsat periode. Hvis alle ejendomsrettens risici og fordele, de facto om ikke de jure, er overført fra leasinggiver til leasingtager, er der tale om finansiel leasing. Ved finansiel leasing dækker leasingperioden hele, eller det meste af det varige godes økonomiske levetid. Ved leasingsperiodens udløb har leasingtageren ofte mulighed for at købe godet til en symbolsk pris. Leasinggiverens rolle er udelukkende finansiel.

Den værdi, der skal registreres, er godets markedsværdi ved køb. Denne værdi er i princippet anført i kontrakten eller kan evalueres ved sammenlægning af den del af afdragene, der dækker kapitalomkostningerne. Den del af afdragene, der svarer til rentebetalingerne, medregnes ikke.

Denne værdi skal registreres på det tidspunkt, hvor godet leveres til leasingtageren.

Årlige betalinger for aktiver, der anvendes i henhold til en finansiel leasingkontrakt, skal ikke medregnes. Værdien af goder, der anvendes i henhold til andre leasingkontrakter, skal heller ikke medregnes.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Bemærk: Der henvises ikke til værdi af materielle anlægsaktiver anskaffet ved finansiel leasing i det fjerde direktiv. Nogle landes regnskabsstandarder rummer dog mulighed for at kapitalisere disse goder i status.

Forbindelse med andre variabler

Bemærk: Værdi af materielle anlægsaktiver anskaffet ved finansiel leasing er ikke omfattet af bruttoinvestering i materielle anlægsaktiver (15 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Ved antal beskæftigede forstås det samlede antal personer, der arbejder i observationsenheden (herunder aktive virksomhedsejere, partnere, der regelmæssigt arbejder i enheden, og ulønnede medarbejdende familiemedlemmer), samt personer, der arbejder uden for enheden, men er ansat og betalt af denne (f.eks. salgsrepræsentanter, udbringningspersonale, reparations- og vedligeholdelsespersonale). Hertil henregnes også personer, som er fraværende i en kortere periode (f.eks. på grund af sygdom, ferie eller orlov), og arbejdstagere, der strejker, men ikke personer, der er fraværende på ubestemt tid. Denne variabel omfatter også deltidsbeskæftigede, der i det pågældende lands lovgivning har status som deltidsbeskæftigede, og som er opført på lønningslisten, samt sæsonarbejdere, lærlinge og hjemmearbejdende, som er opført på lønningslisten.

Antal beskæftigede omfatter ikke arbejdskraft, som stilles til rådighed for enheden af andre virksomheder, personer, der udfører reparations- og vedligeholdelsesarbejde i enheden for andre virksomheders regning. Personer, der er aftjener deres værnepligt, medregnes heller ikke.

Ulønnede medarbejdende familiemedlemmer er personer, der bor sammen med ejeren af enheden, og som regelmæssigt arbejder for enheden, men uden at der foreligger en tjenesteydelsesaftale, og uden at de modtager fast betaling for det udførte arbejde. Der må dog ikke være tale om personer, som er opført på lønningslisten i en anden enhed, hvor de udøver deres hovedbeskæftigelse.

Bemærk: Med henblik på kontrol af dataenes sammenlignelighed skal det anføres, om volontører er registreret i denne kategori eller ej.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Antal beskæftigede registreres i noterne til virksomhedsregnskaber (artikel 43, stk. 8).

Forbindelse med andre variabler

Antal beskæftigede kan opdeles i antal lønmodtagere (16 13 0) og ulønnede arbejdstagere.

>TABELPOSITION>

Definition

Ved antal lønmodtagere forstås personer, der arbejder for en arbejdsgiver, har en arbejdskontrakt og modtager betaling i form af løn, honorarer, erkendtligheder, akkordløn eller løn i naturalier.

Der er tale om et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, når der mellem en virksomhed og en person foreligger en formel eller uformel aftale, som normalt indgås frivilligt af begge parter, ifølge hvilken personen arbejder for virksomheden mod betaling i form af penge eller naturalier.

En arbejdstager betragtes som lønmodtager i en enhed, hvis han eller hun modtager løn fra enheden, uanset hvor arbejdet udføres (i eller uden for produktionsenheden). En arbejdstager fra et vikarbureau betragtes som lønmodtager i vikarbureauet, ikke i den enhed, hvor han eller hun arbejder.

Især følgende kategorier betragtes som lønmodtagere:

- lønnede aktive virksomhedsejere

- studerende, som har en formel forpligtelse, ifølge hvilken de bidrager til enhedens produktion til gengæld for betaling og/eller en uddannelse

- lønmodtagere, der er ansat på en kontrakt, som specielt har til formål at fremme beskæftigelsen

- hjemmearbejdende, hvis der foreligger en eksplicit aftale om, at den hjemmearbejdende modtager betaling for det udførte arbejde, og de er opført på lønningslisten.

Antal lønmodtagere omfatter deltidsbeskæftigede, sæsonarbejdere, strejkende eller personer, der er fraværende i en kortere periode, men ikke personer, der er fraværende i en længere periode.

Antal lønmodtagere omfatter ikke volontører.

Antal lønmodtagere beregnes på samme måde som antal beskæftigede, nemlig i antal job, og opgøres som et årligt gennemsnit.

Forbindelse med andre variabler

En del af antal beskæftigede (16 11 0).

Flere kategorier af lønmodtagere er identificeret separat:

- antal deltidsbeskæftigede (16 13 1)

- antal lærlinge (16 13 2)

- antal hjemmearbejdende (16 13 5).

>TABELPOSITION>

Definition

En del af antallet af lønmodtagere, der beregnes ved at sammenholde det ugentlige antal arbejdstimer, de får betaling for, med, hvad der betragtes som en normal arbejdsuge for fuldtidsbeskæftigede i den pågældende medlemsstat, erhvervssektor eller enhed.

Deltidsbeskæftigede er personer, der sædvanligvis arbejder mindre end det normale antal arbejdstimer. Denne definition omfatter alle former for deltidsarbejde (halvdagsarbejde, arbejde en, to eller tre tage om ugen osv.). Antallet af deltidsbeskæftigede kan opgøres på nationalt eller regionalt plan, sektorplan eller enhedsplan.

Antallet af lønmodtagere kan opdeles efter ugentligt antal arbejdstimer. Dette antal timer sammenholdes med, hvad der betragtes som en normal arbejdsuge for fuldtidsbeskæftigede i den pågældende medlemsstat, region, erhvervssektor eller enhed.

Det skal bemærkes, at »fuldtidsbeskæftigede« er en forholdsvis homogen kategori, hvilket ikke er tilfældet med »deltidsbeskæftigede«, eftersom denne kategori omfatter alt mellem 20 % eller mindre og 80 % eller derover af en enheds normale arbejdstid.

Det er umuligt at skelne skarpt mellem deltids- og fuldtidsarbejde på grund af den varierende praksis med hensyn til arbejdstider i medlemsstaterne og i de forskellige erhvervssektorer.

Deltidsbeskæftigede (mindre end normal arbejdstid) bør ikke forveksles med interval- og sæsonarbejdere (som kan være fuldtidsbeskæftigede, men i en fast kortvarig periode, f.eks. midlertidigt ansatte, filmhold osv.).

Forbindelse med andre variabler

En del af antal lønmodtagere (16 13 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Denne variabel omfatter alle lønmodtagere, der ikke deltager fuldt ud i enhedens produktionsproces, fordi de har en lærlingekontrakt, eller fordi de er i gang med en erhvervsuddannelse, som i betydeligt omfang begrænser deres produktivitet.

Forbindelse med andre variabler

En del af antal lønmodtagere (16 13 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Hjemmearbejdende er en delmængde af de ansatte i observationsenheden. De udøver deres erhvervsaktivitet i deres eget hjem. Kun de hjemmearbejdende, der er opført på observationsenhedens lønningsliste, medregnes.

Forbindelse med andre variabler

En del af antal lønmodtagere (16 13 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Antal lønmodtagere omregnet til fuldtidsækvivalenter.

Tallene for de personer, der arbejder mindre end en helårs- og fuldtidsbeskæftiget arbejdstagers normale arbejdstid, omregnes til fuldtidsækvivalenter på grundlag af en helårs- og fuldtidsbeskæftiget arbejdstagers arbejdstid i enheden.

Denne kategori omfatter personer, der arbejder mindre end den normale arbejdsdag, mindre end det normale ugentlige antal arbejdsdage eller mindre end det normale årlige antal arbejdsuger eller -måneder. Omregningen foretages på grundlag af det udførte antal arbejdsdage, -uger eller -måneder.

Forbindelse med andre variabler

Antal arbejdstimer udført af lønmodtagere (16 15 0) eller antal deltidsbeskæftigede (16 13 1) kan anvendes ved omregningen af antal lønmodtagere (16 13 0) til fuldtidsækvivalenter.

>TABELPOSITION>

Definition

Antal arbejdstimer udført af lønmodtagere er det samlede antal arbejdstimer, lønmodtagerne faktisk har udført for observationsenheden i referenceperioden.

Denne variabel omfatter ikke arbejdstimer, som betales, men ikke udføres, såsom ferie, helligdage og sygeorlov. Spisepauser og den tid, der går med transport mellem hjem og arbejde, medregnes heller ikke.

Variablen omfatter de faktisk udførte arbejdstimer inden for den normale arbejdstid; yderligere arbejdstimer ud over disse; samt den tid, der går på arbejdspladsen med f.eks. forberedende arbejder, og korte hvilepauser på arbejdspladsen.

Hvis det nøjagtige antal faktisk udførte arbejdstimer ikke kendes, kan det vurderes skønsmæssigt på grundlag af det teoretiske antal arbejdstimer og det gennemsnitlige antal fraværstimer (sygdom, barsel osv.).

Forbindelse med andre variabler

Antal arbejdstimer udført af lønmodtagere kan anvendes ved omregningen af antal lønmodtagere (16 13 0) til antal lønmodtagere i fuldtidsækvivalenter (16 14 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Det samlede antal detailforretninger, der drives af virksomheden, uanset om de ejes eller lejes. Ved forretninger forstås faste salgslokaler, som kunderne går ind i for at købe ind. I NACE Rev. 1 henhører detailforretninger under gruppe 52.1-52.5.

Forbindelse med andre variabler

En del af antal lokale enheder (11 21 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Samlet antal detailforretninger opdelt efter kategori af gulvareal.

Følgende kategorier skal anvendes:

- under 120 m²

- mellem 120 og 399 m²

- mellem 400 og 999 m²

- mellem 1 000 og 2 499 m²

- mellem 2 500 og 4 999 m²

- mellem 5 000 og 9 999 m²

- 10 000 m² og derover.

Forbindelse med andre variabler

En opdeling af antal detailforretninger (17 32 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Ved salgsareal forstås det anslåede gulvareal af den del af lokalerne, der anvendes til salg og udstilling, dvs.:

- det samlede areal, som kunderne har adgang til, herunder prøverum

- disk- og vinduesareal

- det areal bag ved disken, der anvendes af ekspedienter.

Salgsareal omfatter ikke kontorer, lager- og klargøringsrum, værksteder, trapper, garderober og andre almennyttige rum.

>TABELPOSITION>

Definition

Denne variabel dækker det samlede antal faste markedsstader og/eller permanente boder, der drives af virksomheden, uanset om de ejes eller lejes. De adskiller sig fra forretninger ved, at kunderne normalt ikke går ind på staders eller boders salgsareal for at købe ind. I NACE Rev. 1 henhører faste markedsstader/boder under undergruppe 52.62.

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af aktiviteter henhørende under hovedafdeling A-F i NACE Rev. 1.

Omsætning ved videresalg af varer og tjenesteydelser, der er indkøbt med henblik på videresalg i uændret stand, medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Omsætningen ved industrielle aktiviteter kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af enhedens hovedaktivitet. En enheds hovedaktivitet fastsættes efter de regler, der er anført i Rådets forordning nr. 696/93 af 15. marts 1993 om de statistiske enheder til observation og analyse af det produktive system i Det Europæiske Fællesskab (1).

Til denne variabel henregnes også omsætning ved salg af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af en underleveranceaftale. Omsætning ved videresalg af varer og tjenesteydelser, der er indkøbt med henblik på videresalg i uændret stand, medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning ved hovedaktiviteten på 4-ciffer-niveau i NACE Rev. 1 kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af aktiviteter henhørende under hovedafdeling C-F i NACE Rev. 1.

Til denne variabel henregnes også omsætning ved salg af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af en underleveranceaftale. Omsætning ved videresalg af varer og tjenesteydelser, der er indkøbt med henblik på videresalg i uændret stand, medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning ved industrielle aktiviteter kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

En del af omsætning ved landbrug, skovbrug, fiskeri og industrielle aktiviteter (18 10 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af aktiviteter henhørende under hovedafdeling C-E i NACE Rev. 1.

Til denne variabel henregnes også omsætning ved salg af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af en underleveranceaftale. Omsætning ved videresalg af varer og tjenesteydelser, der er indkøbt med henblik på videresalg i uændret stand, medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning ved industrielle aktiviteter undtagen bygge- og anlægsvirksomhed kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

En del af omsætning ved landbrug, skovbrug, fiskeri og industrielle aktiviteter (18 10 0).

En del af omsætning ved industrielle aktiviteter (18 12 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af aktiviteter henhørende under hovedafdeling F i NACE Rev. 1.

Til denne variabel henregnes også omsætning ved salg af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af en underleveranceaftale. Omsætning ved videresalg af varer og tjenesteydelser, der er indkøbt med henblik på videresalg i uændret stand, medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning ved bygge- og anlægsvirksomhed kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

En del af omsætning ved landbrug, skovbrug, fiskeri og industrielle aktiviteter (18 10 0).

En del af omsætning ved industrielle aktiviteter (18 12 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af enhedens handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg, hvilket svarer til salg af varer, der er indkøbt af enheden i dennes navn og for dennes regning og videresolgt i uændret stand eller efter den mærkning, emballering og indpakning, der normalt foretages i distributionsvirksomheder.

Videresalg af denne type kan opdeles i:

- videresalg til andre handelsvirksomheder, erhvervskunder osv. (engrossalg)

- videresalg til husholdninger eller private brugere (detailsalg).

Disse aktiviteter henhører under hovedafdeling G i NACE Rev. 1 (bortset fra gruppe 50.2, 50.4, 51.1 og 52.7, der vedrører vedligeholdelse og reparation samt engroshandel på honorar- eller kontraktbasis).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af enhedens formidlingsaktiviteter, hvilket svarer til alle provisioner af køb og salg i tredjemands navn og på tredjemands vegne samt lignende aktiviteter.

Disse aktiviteter henhører under gruppe 51.1 i NACE Rev. 1.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning ved formidlingsaktiviteter kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Indtægter fra alle præsterede tjenesteydelser (bank- og forsikringstjenester samt tjenester, der er udført for virksomheder og enkeltpersoner).

Denne variabel omfatter omsætning ved servicevirksomhed i forbindelse med en hoved- eller biaktivitet; nogle tjenesteydelser kan være udført af industrielle enheder. I NACE Rev. 1 henhører disse aktiviteter under hovedafdeling H-K og M-O samt gruppe 50.2, 50.4 og 52.7 i hovedafdeling G, der vedrører vedligeholdelse og reparation.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning ved tjenesteydelser kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af enhedens handelsaktiviteter i forbindelse med køb og videresalg samt dens formidlingsaktiviteter, hvilket svarer til salg af varer, der er indkøbt af enheden i dennes navn og for dennes regning og videresolgt i uændret stand eller efter den mærkning, emballering og indpakning, der normalt foretages i distributionsvirksomheder, tillige med alle provisioner af køb og salg i tredjemands navn og på tredjemands vegne samt lignende aktiviteter.

Videresalg kan opdeles i:

- videresalg til andre handelsvirksomheder, erhvervskunder osv. (engrossalg)

- videresalg til husholdninger eller private brugere (detailsalg).

Disse aktiviteter henhører under hovedafdeling G i NACE Rev. 1 (bortset fra gruppe 50.2, 50.4 and 52.7, der vedrører vedligeholdelse og reparation).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning ved handels- og formidlingsaktiviteter kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af aktiviteter henhørende under hovedafdeling F i NACE Rev. 1, og som vedrører de konstruktioner, der i nomenklaturen over konstruktioner (CC) henregnes til bygninger.

Til denne variabel henregnes også omsætning ved salg af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af en underleveranceaftale. Omsætning ved videresalg af varer og tjenesteydelser, der er indkøbt med henblik på videresalg i uændret stand, medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning fra bygningsarbejder kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

En del af omsætning ved landbrug, skovbrug, fiskeri og industrielle aktiviteter (18 10 0).

En del af omsætning ved industrielle aktiviteter (18 12 0).

En del af omsætning ved bygge- og anlægsvirksomhed (18 12 2).

>TABELPOSITION>

Definition

Den omsætning, der er resultatet af aktiviteter henhørende under hovedafdeling F i NACE Rev. 1, og som vedrører de konstruktioner, der i nomenklaturen over konstruktioner (CC) henregnes til anlægsarbejder.

Til denne variabel henregnes også omsætning ved salg af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af en underleveranceaftale. Omsætning ved videresalg af varer og tjenesteydelser, der er indkøbt med henblik på videresalg i uændret stand, medregnes ikke.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen omsætning fra anlægsarbejder kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

En del af omsætning ved landbrug, skovbrug, fiskeri og industrielle aktiviteter (18 10 0).

En del af omsætning ved industrielle aktiviteter (18 12 0).

En del af omsætning ved bygge- og anlægsvirksomhed (18 12 2).

>TABELPOSITION>

Definition

Denne variabel omfatter køb af alle energiprodukter i referenceperioden, dog kun med henblik på anvendelse som brændstof. Den omfatter ikke energiprodukter, der er indkøbt som råvarer eller med henblik på videresalg i uændret stand. Kun værdien af købene skal angives.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen køb af energiprodukter kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af råvarer og hjælpematerialer.

Forbindelse med andre variabler

En del af samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

- køb af stenkul

- køb af koks

- køb af briketter

- køb af gasolie

- køb af svær olie

- køb af andre mineralolieprodukter

- køb af naturgas

- køb af gasværksgas

- køb af energi fra vedvarende kilder

- køb af varme

- køb af elektricitet.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Køb af enkelte energiprodukter kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. De er en del af råvarer og hjælpematerialer.

Forbindelse med andre variabler

En del af køb af energiprodukter (20 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Udgifter til investering i foranstaltninger og aktiviteter, der hovedsagelig har til formål at forebygge, reducere og fjerne forurening og andre miljøproblemer.

Hertil henregnes ikke foranstaltninger og aktiviteter, der indvirker positivt på miljøet, men som ikke henhører under miljøbeskyttelse. Aktiviteter, som først og fremmest skal opfylde tekniske behov eller interne krav vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, medregnes derfor ikke, selv om de gavner miljøet. Dette forbehold gælder de fleste af de genbrugsaktiviteter, der henhører under NACE 37.00 (genbrug). Data, der er indsamlet om dette område, skal ikke føjes til andre NACE-kategorier (jf. klassifikation af miljøbeskyttelsesaktiviteter, UNECE/Eurostat DOC/CES/822).

End-of-line-udstyr er ekstra tekniske anlæg til miljøkontrol. Disse anlæg er uafhængige af produktionsmidlerne eller påmonterede identificerbare dele, der behandler eksisterende forurening, forhindrer udslip eller spredning af forurenende stoffer eller måler forureningsniveauet (overvågning). Investeringen beregnes i anlæggets købs- eller konstruktionspris, inkl. udgifter til udformning og installation. Hertil henregnes også køb af grunde, som er nødvendige for installationen. Udgifter, der hovedsagelig vedrører sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, medregnes ikke.

De investeringer, der her er tale om, foretages i forbindelse med aktiviteter, der f.eks. reducerer, forebygger og behandler forurening med affald og spildevand, forebygger og fjerner eller reducerer udslip af luftforurenende stoffer, behandler og bortskaffer forurenet jord og grundvand, forebygger eller reducerer støj og vibrationer, bevarer økosystemer og landskaber samt overvåger kvaliteten af miljømedier og affald.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Investering registreres ikke i status, men alle udvidelser, afhændelser og overførsler af anlægsaktiver såvel som de værdijusteringer, der vedrører disse anlægsaktiver, anføres i status eller i noterne. Investering i udstyr og anlæg til forureningskontrol og hjælpemidler til forureningsbekæmpelse er inkluderet, men ikke identificeret separat i listen over de materielle anlægsaktiver, der i virksomhedsregnskaber registreres under anlægsaktiver - materielle anlægsaktiver. Det Rådgivende Forum for Regnskabsaflæggelse har foreslået at gøre disse oplysninger tilgængelige.

Forbindelse med andre variabler

En del af bruttoinvestering i materielle anlægsaktiver (15 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Forskning og eksperimentel udvikling omfatter kreativt arbejde, der udføres på systematisk basis for at forøge videngrundlaget, herunder viden om mennesket, kulturen og samfundet, og anvendelsen af dette videngrundlag til udtænkning af nye anvendelser.

Interne udgifter er udgifter til F& U (forskning og udvikling), der udføres inden for enheden, uanset hvorfra midlerne hidrører.

Det skal skelnes mellem udgifter til F& U og udgifter til en lang række beslægtede aktiviteter. Således omfatter F& U-udgifter ikke følgende:

- udgifter til almen uddannelse og erhvervsuddannelse

- udgifter til andre videnskabelige og teknologiske aktiviteter (f.eks. informationstjenester, prøvning og standardisering, feasibility-undersøgelser osv.)

- udgifter til andre industrielle aktiviteter (f.eks. industriel innovation i.a.n.)

- udgifter til rene finansieringsaktiviteter (administration og andre indirekte støtteaktiviteter medregnes).

Interne udgifter værdiansættes i kostpriser og omfatter alle driftsomkostninger, herunder arbejdskraftomkostninger og investeringsomkostninger.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Udgifter til forskning og udvikling kan, afhængigt af den national lovgivning, registreres som bevægelser i immaterielle anlægsaktiver, bevægelser i materielle anlægsaktiver eller driftsudgifter.

Hvis udgifterne i henhold til national lovgivning kan kapitaliseres helt eller delvist, henregnes de til de bevægelser i immaterielle anlægsaktiver, der i virksomhedsregnskaber registreres under anlægsaktiver - immaterielle anlægsaktiver - forsknings- og udviklingsomkostninger.

Hvis udgifterne i henhold til national lovgivning kun kan kapitaliseres delvist eller overhovedet ikke kan kapitaliseres, er de løbende udgifter en del af råvarer og hjælpematerialer, andre eksterne udgifter, personaleudgifter og andre driftsudgifter, og investeringsomkostningerne henregnes til de bevægelser i de materielle anlægsaktiver, der i virksomhedsregnskaber registreres under anlægsaktiver - materielle anlægsaktiver.

>TABELPOSITION>

Definition

Forskning og eksperimentel udvikling omfatter kreativt arbejde, der udføres på systematisk basis for at forøge videngrundlaget, herunder viden om mennesket, kulturen og samfundet, og anvendelsen af dette videngrundlag til udtænkning af nye anvendelser.

Til denne variabel henregnes alle personer, der beskæftiger sig direkte med forskning og udvikling (F& U), samt personer, der yder direkte tjenester, såsom F& U-ledere, sagsbehandlere og kontorpersonale. Personer, der yder indirekte tjenester, såsom kantine- og sikkerhedspersonale, skal ikke medregnes, selv om deres lønninger inkluderes i målingen af udgifterne som generalomkostninger.

Der skal skelnes mellem F& U-personale og personale inden for en lang række beslægtede aktiviteter. Således omfatter F& U-personale ikke følgende:

- personale, der beskæftiger sig med almen uddannelse og erhvervsuddannelse

- personale, der beskæftiger sig med andre videnskabelige og teknologiske aktiviteter (f.eks. informationstjenester, prøvning og standardisering, feasibility-undersøgelser osv.)

- personale, der beskæftiger sig med andre industrielle aktiviteter (f.eks. industriel innovation i.a.n.)

- personale, der beskæftiger sig med administration og andre indirekte støtteaktiviteter.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen samlet personale inden for F& U kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af antal beskæftigede, der registreres i noterne til virksomhedsregnskaber (artikel 43, stk. 9).

Forbindelse med andre variabler

En del af antal beskæftigede (16 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition (for industri - hovedafdeling C-E i NACE Rev. 1)

Betalinger til underentreprenører er enhedens betalinger til tredjemand for industrielle varer og tjenesteydelser, der er leveret i forbindelse med et underentrepriseforhold. Ved et underentrepriseforhold forstås følgende:

Der består et underentrepriseforhold mellem to virksomheder, hvis både A og B gælder:

A. Kundevirksomheden, også kaldet hovedentreprenøren, deltager i udformningen af produktet og leverer alle eller en del af de tekniske specifikationer til leverandørvirksomheden, også kaldet underentreprenøren, og/eller giver denne de materialer, der skal bearbejdes.

B. Kundevirksomheden sælger det i underentreprise fremstillede produkt, enten særskilt eller som en del af et andet produkt, og påtager sig ansvaret for produktet efter salget.

Bemærk: At der angives farve, størrelse eller katalognummer, udgør ikke i sig selv en teknisk specifikation. Fremstillingen af et skræddersyet produkt indebærer ikke nødvendigvis i sig selv, at der foreligger et underentrepriseforhold.

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Betalinger til underentreprenører behandles ikke nødvendigvis separat i virksomhedsregnskaber. De kan være registreret under andre eksterne udgifter og andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

En del af samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den del af engroshandelsvirksomheders (hovedgruppe 51 i NACE Rev. 1) omsætning, som detailhandlere tegner sig for. Denne andel er baseret på den traditionelle kæde producent . engroshandler . detailhandler . forbruger. Bemærk, at den beregnes på grundlag af omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen procentvis andel af engrosomsætning: detailhandlere kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

En del af omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0).

Bemærk: Denne variabel udgør sammen med (25 11 2) erhvervskunder og (25 11 3) slutbrugere en udtømmende opdeling af omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den del af engroshandelsvirksomheders (hovedafdeling 51 i NACE Rev. 1) omsætning, som erhvervskunder (virksomheder, institutioner, den offentlige forvaltning osv.) og engroshandlere tegner sig for. Salg til detailhandlere og slutbrugere medregnes ikke. Der kan være tale om et større distributionsnet, hvor en række engroshandlere går forud for slutbrugeren.

Bemærk, at procentvis andel af engrosomsætning beregnes på grundlag af omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen procentvis andel af engrosomsætning efter kundetype: erhvervskunder kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

En del af omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0).

Bemærk: Denne variabel udgør sammen med (25 11 1) detailhandlere og (25 11 3) slutbrugere en udtømmende opdeling af omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Den del af engroshandelsvirksomheders (hovedafdeling 51 i NACE Rev. 1) omsætning, som slutbrugere tegner sig for, hvilket svarer til, at engroshandleren har en biaktivitet som detailhandler.

Bemærk, at procentvis andel af engrosomsætning beregnes på grundlag af omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen procentvis andel af engrosomsætning efter kundetype: slutbrugere kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af nettoomsætning.

Forbindelse med andre variabler

En del af omsætning (12 11 0).

En del af omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0).

Bemærk: Denne variabel udgør sammen med (25 11 1) detailhandlere og (25 11 2) erhvervskunder en udtømmende opdeling af omsætning ved handelsaktiviteter vedrørende køb og videresalg (18 13 0).

>TABELPOSITION>

Definition

Denne variabel beskriver detailhandelens leverandørnet og er samtidig en approksimation, hvorved detailhandleren vurderer, hvor stor en del af de direkte indkøb der hidrører fra engroshandlere og indkøbsforeninger.

Bemærk, at procentvis andel af detailindkøb beregnes på grundlag af køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen procentvis andel af detailindkøb efter type leverandør: engroshandlere, indkøbsforeninger kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af råvarer og hjælpematerialer, andre eksterne udgifter og andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

En del af samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

En del af køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0).

Bemærk, at andel af detailindkøb fra engroshandlere, indkøbsforeninger (25 21 1) og producenter (25 21 2) ikke nødvendigvis svarer til samlet køb med henblik på videresalg (13 12 0). De to første variabler omfatter f.eks. ikke køb fra detailhandlere og køb af brugte varer fra erhvervsbrugere/private brugere.

>TABELPOSITION>

Definition

Denne variabel beskriver ligesom 25 21 1 detailhandelens leverandørnet. Den er en approksimation, hvorved detailhandleren vurderer, hvor stor en andel af de direkte indkøb der hidrører fra producenter.

Bemærk, at procentvis andel af detailkøb beregnes på grundlag af køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0).

Forbindelse med virksomhedsregnskaber

Variablen procentvis andel af detailkøb efter type leverandør: producenter kan ikke identificeres separat i virksomhedsregnskaber. Den er en del af råvarer og hjælpematerialer, andre eksterne udgifter og andre driftsudgifter.

Forbindelse med andre variabler

En del af samlet køb af varer og tjenesteydelser (13 11 0).

En del af køb af varer og tjenesteydelser med henblik på videresalg i uændret stand (13 12 0).

Bemærk, at andel af detailindkøb fra engroshandlere, indkøbsforeninger (25 21 1) og producenter (25 21 2) ikke nødvendigvis svarer til samlet køb med henblik på videresalg (13 12 0). De to første variabler omfatter f.eks. ikke køb fra detailhandlere og køb af brugte varer fra erhvervsbrugere/private brugere.

(1) EFT L 76 af 30.3.1993, s. 1.