31998R2623

Kommissionens forordning (EF) nr. 2623/98 af 4. december 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1555/96 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1556/96

EF-Tidende nr. L 329 af 05/12/1998 s. 0017 - 0019


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2623/98 af 4. december 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1555/96 om gennemførelsesbestemmelser til ordningen for anvendelse af tillægsimporttold for frugt og grøntsager og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1556/96

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2520/97 (2), særlig artikel 31, stk. 2, og artikel 33, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionens forordning (EF) nr. 1555/96 (3) fastsætter tilsyn med indførslen af de i bilaget anførte produkter; dette tilsyn sker på grundlag af de importlicenser, der udstedes inden for rammerne af den ordning, der blev indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1556/96 (4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2306/98 (5); denne ordning blev indført uden at foregribe dens udskiftning med en procedure for hurtig edb-registrering af indførsler, så snart denne procedure juridisk og i praksis ville kunne iværksættes; en sådan procedure er afprøvet med succes;

derfor bør de produkter, der omhandles i bilaget til forordning (EF) nr. 1555/96, også være omfattet af det tilsyn med indførsel, der er fastsat i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1677/98 (7); for at tillægstoldordningen kan fungere tilfredsstillende, skal fremsendelsen af data til Kommissionen foregå ugentligt; der bør ligeledes vedtages bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for ved de pågældende produkters overgang til fri omsætning ved anvendelse af de forenklede fremgangsmåder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2454/93, at få de data, der er nødvendige for at føre tilsyn med disse indførsler; indførelsen af dette tilsyn gør det muligt at ophæve forordning (EF) nr. 1556/96 med virkning fra 1. december 1998, og det indebærer en tilpasning af forordning (EF) nr. 1555/96;

artikel 5, stk. 4, i aftalen om landbrug (8) indeholder kriterierne for fastlæggelsen af udløsningsmængderne for tillægstolden; i medfør af samme aftales artikel 5, stk. 6, er det muligt at fastlægge udløsningsperioderne i forhold til kendetegnene for letfordærvelige og sæsonprægede produkter; ved anvendelse af disse kriterier bør udløsningsmængderne for tillægstolden fastsættes som angivet i bilaget til nærværende forordning;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1555/96 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

1. Den i artikel 33, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 (*) omhandlede tillægsimporttold, i det følgende benævnt »tillægstold«, kan på de i nærværende forordning fastsatte betingelser pålægges de i bilaget anførte produkter i de deri angivne perioder.

2. Udløsningsmængderne for tillægstolden angives i bilaget.

(*) EFT L 297 af 21. 11. 1996, s. 1.«

2) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1. For hvert af de produkter, der omhandles i bilaget, sender Kommissionen i de angivne perioder medlemsstaterne nærmere oplysninger om de mængder, der er bragt i fri omsætning, efter bestemmelserne i artikel 308d i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (*) for tilsyn med præferenceindførsel.

Denne fremsendelse sker senest kl. 12 (belgisk tid) hver onsdag for de mængder, der blev bragt i fri omsætning ugen forinden.

2. Angivelser til overgang til fri omsætning af produkter omfattet af den nærværende forordning, som toldmyndighederne på klarererens anmodning kan antage, uden at de indeholder visse af de i bilag 37 til forordning (EØF) nr. 2454/93 omhandlede oplysninger, skal, ud over de i samme forordnings artikel 254 specielt nævnte oplysninger, indeholde en angivelse af nettomassen (kg) for de omhandlede produkter.

Hvor produkter omfattet af nærværende forordning angives til fri omsætning efter proceduren for forenklet angivelse som angivet i forordning (EØF) nr. 2454/93, artikel 260, skal den forenklede angivelse, ud over andre informationer, indeholde en angivelse af nettomasse (kg) for de omhandlede produkter.

Når hjemstedsordningen omhandlet i artikel 263 i forordning (EØF) nr. 2454/93 anvendes ved overgang til fri omsætning af produkter omfattet af nærværende forordning, skal den i artikel 266, stk. 1, i forordningen omhandlede meddelelse til toldmyndighederne indeholde alle nødvendige oplysninger til identifikation af varerne såvel som en angivelse af nettomasse (kg) for de omhandlede produkter.

Artikel 266, stk. 2, litra b), skal ikke anvendes ved import af produkter omfattet af nærværende forordning.

(*) EFT L 253 af 11. 10. 1993, s. 1.«

3) Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1. Så snart det for et af de produkter og for en af de perioder, der omhandles i bilaget, konstateres, at de mængder, der overgår til fri omsætning, overskrider den tilsvarende udløsningsmængde, pålægger Kommissionen en tillægstold.

2. Tillægstolden pålægges de mængder, der overgår til fri omsætning efter den dato, hvor tolden pålægges, hvis:

- deres tarifering, der foretages efter artikel 5 i forordning (EF) nr. 3223/94, medfører anvendelsen af de højeste specifikke toldsatser, der gælder for indførsler fra den pågældende oprindelse

- indførslen foretages i den periode, hvor tillægstolden opkræves.«

4) Bilaget affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 1556/96 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. december 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21. 11. 1996, s. 1.

(2) EFT L 346 af 17. 12. 1997, s. 41.

(3) EFT L 193 af 3. 8. 1996, s. 1.

(4) EFT L 193 af 3. 8. 1996, s. 5.

(5) EFT L 288 af 27. 10. 1998, s. 7.

(6) EFT L 253 af 11. 10. 1993, s. 1.

(7) EFT L 212 af 30. 7. 1998, s. 18.

(8) EFT L 336 af 23. 12. 1994, s. 22.

BILAG

»BILAG

Uden at foregribe reglerne for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen kun som vejledende. Tillægstoldens anvendelsesområde bestemmes inden for rammerne af dette bilag af KN-koderne, således som disse er affattet på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse. Hvis der er et »ex« foran KN-koden, bestemmes tillægstoldens anvendelsesområde både af KN-koden og af den tilsvarende anvendelsesperiode.

>TABELPOSITION>