31998R2513

Kommissionens forordning (EF) nr. 2513/98 af 20. november 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1501/95 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser

EF-Tidende nr. L 313 af 21/11/1998 s. 0016 - 0016


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2513/98 af 20. november 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1501/95 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 923/96 (2), særlig artikel 13, stk. 11, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2094/98 (4), er det nødvendigt at kende de gældende forarbejdningskoefficienter for at beregne eksportrestitutionen for de forarbejdede produkter; disse koefficienter er angivet i bilag I til den nævnte forordning; de tal, der er fastsat for ikke-brændt malt og for brændt malt, kræver en tilpasning under hensyntagen til den tekniske udvikling i sektoren; koefficienterne er blevet ajourført ved forordning (EF) nr. 2094/98;

de nye koefficienter gælder fra den 1. september 1998; for de eksportlicenser for malt, der anvendes i løbet af september måned, beregnes den månedlige forhøjelse dog fortsat på grundlag af de koefficienter, der var gældende inden den i ovennævnte forordning fastsatte ændring;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Tallene »1 300« og »1 520« i sidste kolonne i bilag I til forordning (EF) nr. 1501/95 vedrørende henholdsvis ikke-brændt malt henhørende under KN-kode 1107 10 19 og 1107 10 99 og brændt malt henhørende under KN-kode 1107 20 00 erstattes med tallene »1 270« og »1 490«.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 2094/98 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 1998.

For de eksportlicenser, der anvendes mellem den 1. og den 30. september 1998, beregnes den månedlige forhøjelse dog på grundlag af de forarbejdningskoefficienter, der var gældende før den 1. september 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 181 af 1. 7. 1992, s. 21.

(2) EFT L 126 af 24. 5. 1996, s. 37.

(3) EFT L 147 af 30. 6. 1995, s. 7.

(4) EFT L 266 af 1. 10. 1998, s. 61.