Kommissionens forordning (EF) nr. 2215/98 af 15. oktober 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 881/98 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende beskyttelse af de supplerende traditionelle benævnelser, der anvendes for visse typer kvbd
EF-Tidende nr. L 279 af 16/10/1998 s. 0004 - 0004
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2215/98 af 15. oktober 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 881/98 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende beskyttelse af de supplerende traditionelle benævnelser, der anvendes for visse typer kvbd KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 823/87 af 16. marts 1987 om fastlæggelse af særlige regler for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1426/96 (2), særlig artikel 15, stk. 8, og ud fra følgende betragtninger: Kommissionens forordning (EF) nr. 881/98 (3) fastsætter gennemførelsesbestemmelser vedrørende beskyttelse af de supplerende traditionelle benævnelser, der anvendes for visse typer kvbd; det er nødvendigt med overgangsforanstaltninger for de produkter, for hvilke betegnelsen og præsentationen ikke svarer til de gældende bestemmelser på området; det er nødvendigt at give eventuelt interesserede, der opfylder betingelserne i forordningen, mere tid til at supplere listen over de traditionelle benævnelser, der er anført i bilaget; derfor udskydes datoen for forordningens iværksættelse seks måneder; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 881/98 foretages følgende ændringer: 1) Der indsættes følgende artikel 6a: »Artikel 6a De vine, hvis betegnelse og præsentation er i overensstemmelse med de bestemmelser, der var gældende på området på disse vines omsætningstidspunkt, og hvis betegnelse og præsentation ikke længere er i overensstemmelse med nævnte bestemmelser, fordi disse er blevet ændret, kan opbevares med henblik på salg, omsættes og eksporteres, indtil lagrene er opbrugte. Etiketter med trykte oplysninger, der var i overensstemmelse med de gældende bestemmelser på det tidspunkt, hvor vinene blev omsat, og som følge af en ændring af disse bestemmelser ikke længere er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, kan anvendes i en periode på et år efter tidspunktet for denne ændrings gennemførelse.« 2) I artikel 7 ændres datoen »den 1. oktober 1998« til »den 1. april 1999«. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 15. oktober 1998. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 84 af 27. 3. 1987, s. 59. (2) EFT L 184 af 24. 7. 1996, s. 1. (3) EFT L 124 af 25. 4. 1998, s. 22.