31998R2093

Kommissionens forordning (EF) nr. 2093/98 af 30. september 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 1609/88 om fastsættelse af fristen for indlagring af smør, der sælges i henhold til forordning (EØF) nr. 3143/85 og (EØF) nr. 570/88

EF-Tidende nr. L 266 af 01/10/1998 s. 0059 - 0060


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2093/98 af 30. september 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 1609/88 om fastsættelse af fristen for indlagring af smør, der sælges i henhold til forordning (EØF) nr. 3143/85 og (EØF) nr. 570/88

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1587/96 (2), særlig artikel 6, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til artikel 1 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3143/85 af 11. november 1985 om afsætning til nedsat pris af interventionssmør bestemt til direkte forbrug i form af koncentreret smør (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1802/95 (4), skal smør, der udbydes til salg, være indlagret inden en dato, der fastsættes nærmere; samme procedure følges ved salg af smør under den ordning, som er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1982/98 (6);

i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1609/88 (7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2408/97 (8), fastsættes fristen for indlagring af smør, der sælges i henhold til forordning (EØF) nr. 3143/85 og Kommissionens forordning (EØF) nr. 570/88 (9), senest ændret ved forordning (EF) nr. 531/96 (10); denne forordning er blevet ændret flere gange med det formål at ændre fristen; i forbindelse med de to seneste ændringer ved henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 2224/97 (11) og forordning (EF) nr. 2408/97 er der sket den fejl, at første afsnit i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1609/88 er blevet ændret i stedet for andet afsnit; artikel 1 bør derfor ændres, så den igen får den korrekte ordlyd;

forordning (EØF) nr. 570/88 er blevet ophævet og afløst af forordning (EF) nr. 2571/97; henvisningerne bør derfor ændres i overensstemmelse hermed;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 1609/88 foretages følgende ændringer:

1) I titlen ændres »(EØF) nr. 570/88« til »(EF) nr. 2571/97«.

2) I artikel 1 affattes første og andet afsnit således:

»Det smør, som omhandles i artikel 1, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3143/85, skal være indlagret inden den 1. januar 1993.

Det smør, som omhandles i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2571/97, skal være indlagret inden den 1. juli 1997.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 148 af 28. 6. 1968, s. 13.

(2) EFT L 206 af 16. 8. 1996, s. 21.

(3) EFT L 298 af 12. 11. 1985, s. 9.

(4) EFT L 174 af 26. 7. 1995, s. 27.

(5) EFT L 350 af 20. 12. 1997, s. 3.

(6) EFT L 256 af 18. 9. 1998, s. 9.

(7) EFT L 143 af 10. 6. 1988, s. 23.

(8) EFT L 332 af 4. 12. 1997, s. 39.

(9) EFT L 55 af 1. 3. 1988, s. 31.

(10) EFT L 78 af 28. 3. 1996, s. 13.

(11) EFT L 305 af 24. 11. 1997, s. 24.