31998R2092

Kommissionens forordning (EF) nr. 2092/98 af 30. september 1998 om anmeldelse af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i Fællesskabet

EF-Tidende nr. L 266 af 01/10/1998 s. 0047 - 0058


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2092/98 af 30. september 1998 om anmeldelse af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i Fællesskabet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (1), ændret ved forordning (EF) nr. 1181/98 (2), særlig artikel 13, og

ud fra følgende betragtninger:

Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2635/97 (4), særlig artikel 19f, stk. 3, fastsætter, at Kommissionen sørger for, at de medlemsstater, der er ansvarlige for kontrollen, har adgang til oplysninger til identifikation af de fartøjer, der har adgang til deres farvande;

gennemførelsen af ordningerne til forvaltning af fiskeriindsatsen i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 685/95 af 27. marts 1995 om forvaltning i fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i Fællesskabet (5), og Rådets forordning (EF) nr. 779/97 af 24. april 1997 om en forvaltningsordning for fiskeriindsatsen i Østersøen (6) viser behovet for fastsættelse af bestemmelser til sikring af, at oplysningerne vedrørende navnelisterne over fiskerfartøjerne meddeles uden forsinkelse;

Kommissionens forordning (EF) nr. 2090/98 (7) fastlægger grundlaget for fremsendelse af oplysninger til Fællesskabets fortegnelse over fiskerfartøjer;

fiskeriets meddelelse af oplysninger om fiskeriindsatsen bør henvise til oplysningerne i Fællesskabets fortegnelse over fiskerfartøjer;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Medlemsstaterne sender Kommissionen de i artikel 19f, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 omhandlede oplysninger samt listen over fartøjer, der har tilladelse til at fiske i forbindelse med det fiskeri, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 685/95 og i bilaget til forordning (EF) nr. 779/97, i overensstemmelse med procedurerne i bilag III til nærværende forordning. Ændringer i fartøjslisterne meddeles Kommissionen efter samme procedurer senest fire arbejdsdage før fartøjernes indsejling i fiskeriområdet. Kommissionen anerkender modtagelsen af ændringer til listerne ved digital overføring via et telekommunikationsnet senest to dage før fartøjernes indsejling i fiskeriområdet.

Artikel 2

Medlemsstaterne sender Kommissionen de aggregerede oplysninger om fiskeriindsatsen omhandlet i artikel 19i i forordning (EØF) nr. 2847/93 i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.:

- for hvert område omhandlet i artikel 19a, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2847/93 inden den 15. i hver måned for den foregående måned, for så vidt angår demersale arter

- for hvert område omhandlet i artikel 19a, stk. 1a, i forordning (EØF) nr. 2847/93, for så vidt angår demersale arter, laks, havørred og ferskvandsfisk, inden den 15. april, den 15. juli, den 15. oktober og den 15. januar for det foregående kvartal og inden den 15. februar i hvert kalenderår for hver måned i det foregående år

- for hvert område omhandlet i artikel 19a i forordning (EØF) nr. 2847/93 for det foregående kvartal inden udgangen af den første måned i hvert kalenderkvartal, for så vidt angår pelagiske arter.

Artikel 3

Rettelser til fejlagtige oplysninger i fortegnelsen sendes til Kommissionen inden for 30 dage efter datoen for opdagelsen af fejlen.

Artikel 4

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med procedurerne i bilag IV til denne forordning uden forsinkelse have adgang til oplysninger om identifikation af fartøjer, der under deres jurisdiktion eller højhedsområde udøver fiskeriaktiviteter i forbindelse med det fiskeri, der er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 685/95 og i bilaget til forordning (EF) nr. 779/97.

Artikel 5

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de i denne forordning omhandlede oplysninger ved digital overføring via et telekommunikationsnet i overensstemmelse med de nærmere regler og koder anført i bilag I-IV. Kommissionen anerkender modtagelsen af meddelelserne, så snart de er valideret i databasen.

Artikel 6

De af denne forordning berørte fartøjer identificeres ved det interne nummer registreret i Fællesskabets fortegnelse over fiskerfartøjer som omhandlet i bilag I til forordning 2090/98.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 1998.

På Kommissionens vegne

Emma BONINO

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 389 af 31. 12. 1992, s. 1.

(2) EFT L 164 af 9. 6. 1998, s. 1.

(3) EFT L 261 af 20. 10. 1993, s. 1.

(4) EFT L 356 af 31. 12. 1997, s. 14.

(5) EFT L 71 af 31. 3. 1995, s. 5.

(6) EFT L 113 af 30. 4. 1997, s. 1.

(7) Se side 27 i denne Tidende.

BILAG I

FISKERIINDSATS DEFINITION AF, HVILKE DATA DER SKAL MEDDELES, OG BESKRIVELSE AF EN RECORD

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG III

FORTEGNELSE OVER FARTØJER PR. FISKERITYPE

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>

TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG IV

REGLER FOR KYSTSTATERS ADGANG

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>

TABELPOSITION>