31998R2070

Rådets forordning (EF) nr. 2070/98 af 28. september 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1221/97 om almindelige regler for anvendelsen af foranstaltninger til forbedring af produktionen og afsætningen af honning

EF-Tidende nr. L 265 af 30/09/1998 s. 0001 - 0001


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2070/98 af 28. september 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 1221/97 om almindelige regler for anvendelsen af foranstaltninger til forbedring af produktionen og afsætningen af honning

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

I forordning (EF) nr. 1221/97 (4) er der fastsat en frist for at afholde udgifter til foranstaltninger i forbindelse med de nationale programmer;

for at undgå en afkortning af de nationale programmers varighed i det første år bør fristen for at afholde udgifter til foranstaltninger i forbindelse med de første programmer forlænges -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1221/97 affattes således:

»Medlemsstaterne skal senest den 15. oktober hvert år afholde udgifterne til foranstaltninger, der gennemføres i forbindelse med de i artikel 1 omhandlede årlige nationale programmer. I det første år udskydes denne dato dog til den 31. januar 1999.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 1998.

På Rådets vegne

W. MOLTERER

Formand

(1) EFT C 222 af 16. 7. 1998, s. 15.

(2) Udtalelse afgivet den 16. september 1998 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) Udtalelse afgivet den 9. september 1998 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(4) EFT L 173 af 1. 7. 1997, s. 1.