31998R1959

Kommissionens forordning (EF) nr. 1959/98 af 15. september 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 388/92 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige forsyningsordning for de oversøiske franske departementer (OD) vedrørende kornprodukter og om udarbejdelse af opgørelsen over forsyningsbehovene

EF-Tidende nr. L 254 af 16/09/1998 s. 0011 - 0012


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1959/98 af 15. september 1998 om ændring af forordning (EØF) nr. 388/92 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige forsyningsordning for de oversøiske franske departementer (OD) vedrørende kornprodukter og om udarbejdelse af opgørelsen over forsyningsbehovene

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 af 16. december 1991 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer (OD) (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2598/95 (2), særlig artikel 2, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

De produktmængder, der omfattes af den særlige forsyningsordning, fastlægges i forbindelse med den foreløbige forsyningsopgørelse, der udarbejdes periodisk, og som kan revideres løbende afhængigt af markedsbehovene og under hensyntagen til den lokale produktion og det traditionelle handelsmønster;

i henhold til artikel 2 i forordning (EØF) nr. 3763/91 blev der ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 388/92 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2521/97 (4), fastsat en opgørelse over forsyningsbehovene for kornprodukter i OD for 1998; for at imødekomme behovene i sidstnævnte region er det nødvendigt at ændre nævnte foreløbige forsyningsopgørelse; forordning (EØF) nr. 388/92 bør derfor ændres;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EØF) nr. 388/92 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. september 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 356 af 24. 12. 1991, s. 1.

(2) EFT L 267 af 9. 11. 1995, s. 1.

(3) EFT L 43 af 19. 2. 1992, s. 16.

(4) EFT L 346 af 17. 12. 1997, s. 42.

BILAG

»BILAG

>TABELPOSITION>