31998R1733

Kommissionens forordning (EF) nr. 1733/98 af 4. august 1998 om fastsættelse for produktionsåret 1998/99 af den minimumspris, der skal betales producenterne for ferskner, samt produktionsstøtten for ferskner i sukkeropløsning og/eller i naturlig frugtsaft

EF-Tidende nr. L 217 af 05/08/1998 s. 0011 - 0011


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1733/98 af 4. august 1998 om fastsættelse for produktionsåret 1998/99 af den minimumspris, der skal betales producenterne for ferskner, samt produktionsstøtten for ferskner i sukkeropløsning og/eller i naturlig frugtsaft

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), ændret ved forordning (EF) nr. 2199/97 (2), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 9, og

ud fra følgende betragtninger:

Datoerne for produktionsårene er fastsat i artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 504/97 af 19. marts 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår produktionsstøtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1590/98 (4);

kriterierne for fastsættelsen af minimumsprisen og produktionsstøttebeløbet er fastlagt henholdsvis i artikel 3 og artikel 4 i forordning (EF) nr. 2201/96; en garantitærskel, ud over hvilken produktionsstøtten nedsættes, er indført ved artikel 5 i nævnte forordning; minimumsprisen og produktionsstøtten bør derfor fastsættes for produktionsåret 1998/99;

Forvaltningskomitéen for Produkter Forarbejdet på Basis af Frugt og Grøntsager har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 1998/99 fastsættes:

a) den i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2201/96 nævnte minimumspris til 30,768 ECU/100 kg netto ab producent for ferskner til fremstilling af ferskner i sukkeropløsning og/eller i naturlig frugtsaft

b) den i artikel 4 i samme forordning omhandlede produktionsstøtte til 6,065 ECU/100 kg netto for ferskner i sukkeropløsning og/eller i naturlig frugtsaft.

Artikel 2

Hvis forarbejdning ikke finder sted i den medlemsstat, hvor produktet blev dyrket, fører denne medlemsstat over for den medlemsstat, som udbetaler producentstøtten, bevis for, at producenten har modtaget minimumsprisen.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 15. juni 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. august 1998.

På Kommissionens vegne

Monika WULF-MATHIES

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21. 11. 1996, s. 29.

(2) EFT L 303 af 6. 11. 1997, s. 1.

(3) EFT L 78 af 20. 3. 1997, s. 14.

(4) EFT L 208 af 24. 7. 1998, s. 11.