31998R1527

Kommissionens forordning (EF) nr. 1527/98 af 16. juli 1998 om fastsættelse for produktionsåret 1998/99 af den minimumspris, der skal betales producenterne, og oplagringsorganernes opkøbspris for uforarbejdede tørrede figner samt produktionsstøttebeløbet for tørrede figner

EF-Tidende nr. L 201 af 17/07/1998 s. 0059 - 0059


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1527/98 af 16. juli 1998 om fastsættelse for produktionsåret 1998/99 af den minimumspris, der skal betales producenterne, og oplagringsorganernes opkøbspris for uforarbejdede tørrede figner samt produktionsstøttebeløbet for tørrede figner

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager (1), ændret ved forordning (EF) nr. 2199/97 (2), særlig artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 9, og artikel 9, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

Datoerne for produktionsårene er fastsat i artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 504/97 af 19. marts 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96, for så vidt angår produktionsstøtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (3), ændret ved forordning (EF) nr. 1491/97 (4);

kriterierne for fastsættelsen af minimumsprisen og produktionsstøttebeløbet er fastlagt henholdsvis i artikel 3 og artikel 4 i forordning (EF) nr. 2201/96;

de kategorier uforarbejdede tørrede figner og tørrede figner, som henholdsvis minimumsprisen og produktionsstøtten fastsættes for, er defineret i artikel 1 og 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1709/84 af 19. juni 1984 om de minimumspriser, der skal betales producenterne, og om størrelsen af producentstøtten for visse forarbejdede frugter og grøntsager, for hvilke der kan ydes producentstøtte (5), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2322/89 (6); minimumsprisen og produktionsstøtten bør derfor fastsættes for produktionsåret 1998/99;

kriterierne for fastsættelse af den pris, til hvilken oplagringsorganerne opkøber tørrede figner, er fastlagt i artikel 9, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 2201/96; der bør fastsættes en opkøbspris, der er lig med minimumsprisen, nedsat med 5 %, for klasse D, der er defineret i del I i bilag I til forordning (EØF) nr. 1709/84;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Forarbejdede Frugter og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 1998/99 fastsættes:

a) den i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2201/96 nævnte minimumspris til 85,326 ECU/100 kg netto ab producent for uforarbejdede tørrede figner i klasse C, og

b) den i samme forordnings artikel 4 nævnte produktionsstøtte til 27,757 ECU/100 kg netto for tørrede figner i klasse C.

Artikel 2

For produktionsåret 1998/99 fastsættes den i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96 omhandlede opkøbspris til 62,265 ECU/100 kg netto.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juli 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21. 11. 1996, s. 29.

(2) EFT L 303 af 6. 11. 1997, s. 1.

(3) EFT L 78 af 20. 3. 1997, s. 14.

(4) EFT L 202 af 30. 7. 1997, s. 27.

(5) EFT L 162 af 20. 6. 1984, s. 8.

(6) EFT L 220 af 27. 9. 1989, s. 58.