31998R1299

Kommissionens forordning (EF) nr. 1299/98 af 23. juni 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 936/97 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, fersk, kølet eller frosset, og for frosset bøffelkød og forordning (EØF) nr. 139/81 om betingelserne for henførsel af visse former for frosset oksekød under underposition 0202 30 50 i den kombinerede nomenklatur

EF-Tidende nr. L 180 af 24/06/1998 s. 0006 - 0007


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1299/98 af 23. juni 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 936/97 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, fersk, kølet eller frosset, og for frosset bøffelkød og forordning (EØF) nr. 139/81 om betingelserne for henførsel af visse former for frosset oksekød under underposition 0202 30 50 i den kombinerede nomenklatur

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 936/97 af 27. maj 1997 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for oksekød af høj kvalitet, fersk, kølet eller frosset, og for frosset bøffelkød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 260/98 (2), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2634/97 (4), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

Australien har udpeget et nyt organ til at udstede ægthedscertifikater; derfor bør bilag II til forordning (EF) nr. 936/97 ændres;

indførslen af visse former for oksekød til nedsat toldsats som led i Kommissionens forordning (EØF) nr. 139/81 (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 737/98 (6), er betinget af, at der forelægges ægthedscertifikater udstedt af de pågældende tredjelande; det er nødvendigt at ajourføre navn og adresse på Australiens udstedende organ;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag II til forordning (EF) nr. 936/97 ændres organet »Australian Meat and Livestock Corporation« til »Department of Primary Industries and Energy«.

Artikel 2

I forordning (EØF) nr. 139/81 erstattes teksten i bilag II med følgende tekst:

»BILAG II

>TABELPOSITION>

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 1. juli 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 137 af 28. 5. 1997, s. 10.

(2) EFT L 25 af 31. 1. 1998, s. 42.

(3) EFT L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(4) EFT L 356 af 31. 12. 1997, s. 13.

(5) EFT L 15 af 17. 1. 1981, s. 4.

(6) EFT L 102 af 2. 4. 1998, s. 19.