Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/98 af 20. maj 1998 om ændring af bilag II, III og IX til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande
EF-Tidende nr. L 151 af 21/05/1998 s. 0010 - 0018
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1053/98 af 20. maj 1998 om ændring af bilag II, III og IX til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles ordning for indførsel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 856/98 (2), særlig artikel 19 sammenholdt med artikel 17, og ud fra følgende betragtninger: Rådet besluttede ved afgørelse af 11. maj 1998 at anvende aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om handel med tekstilvarer på et midlertidigt grundlag; det er derfor nødvendigt at ændre bilag II, III og IX til forordning (EØF) nr. 3030/93 for at tage hensyn til de indførte ændringer for indførsel i Fællesskabet af visse tekstilvarer med oprindelse i visse tredjelande som omhandlet i artikel 19 i forordning (EØF) nr. 3030/93; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med Tekstiludvalgets udtalelse - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EØF) nr. 3030/93 foretages følgende ændringer: 1) Bilag II erstattes med bilag I til denne forordning. 2) Artikel 28, stk. 6, i bilag III, affattes således: »6. Dette nummer sammensættes således (1): - følgende to bogstaver som betegnelse for eksportlandet: >TABELPOSITION> - følgende to bogstaver som betegnelse for den forventede bestemmelsesmedlemsstat >TABELPOSITION> - et etcifret tal til identifikation af kontingentåret eller registreringsåret for de i tabel A i dette bilag opførte varer svarende til det sidste ciffer i det tilsvarende aftaleår, f.eks. 5 for 1995. For varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, der er opført i tillæg C til bilag V, er tallet »1« for 1995, »2« for 1996, »3« for 1997, osv. - et tocifret tal til identifikation af det kontor i eksportlandet, der har udstedt dokumentet - et fortløbende femcifret tal fra 00001 til 99999, som tildeles den pågældende bestemmelsesmedlemsstat. (1) For Perus og Egyptens vedkommende træder denne bestemmelse i kraft på et senere tidspunkt.« 3) Tabel A i bilag III erstattes med tabellen i bilag II til denne forordning. 4) Bilag IX erstattes med bilag III til denne forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 1998. På Kommissionens vegne Leon BRITTAN Næstformand (1) EFT L 275 af 8. 11. 1993, s. 1. (2) EFT L 122 af 24. 4. 1998, s. 11. BILAG I »BILAG II De i stk. 1 omhandlede eksportlande Argentina Armenien Aserbajdsjan Bangladesh Belarus Brasilien Egypten De Forenede Arabiske Emirater Estland Filippinerne Georgien Hongkong Indien Indonesien Kasakhstan Kina Kirgisistan Letland Litauen Macao Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien Malaysia Moldova Mongoliet Pakistan Peru Den Russiske Føderation Singapore Sri Lanka Sydkorea Tadsjikistan Taiwan Thailand Turkmenistan Ukraine Usbekistan Vietnam« BILAG II »TABEL A Lande og kategorier, der er undergivet dobbeltkontrol og tilsyn (Den fuldstændige varebeskrivelse findes i bilag I) >TABELPOSITION> BILAG III »BILAG IX jf. artikel 10 Beskyttelsesforanstaltninger og -tærskler for udtagning af kurv >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>