31998R0518

Kommissionens forordning (EF) nr. 518/98 af 5. marts 1998 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EF-Tidende nr. L 066 af 06/03/1998 s. 0001 - 0002


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 17. juni 1998 om en fælles teknisk forskrift for pakkekoblende terminaludstyr, der kobles op på ISDN via en ISDN-primærtilslutning (meddelt under nummer K(1998) 1610) (EØS-relevant tekst) (98/518/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/13/EF af 12. februar 1998 om teleterminaludstyr, satellitjordstationsudstyr og gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (1), og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen har vedtaget bestemmelserne til klarlæggelse af, hvilken type terminaludstyr der skal omfattes af denne fælles tekniske forskrift, samt den dertil hørende erklæring om anvendelsesområdet;

de tilsvarende harmoniserede standarder eller dele deraf til gennemførelse af de væsentlige krav, som skal ændres til fælles tekniske forskrifter, bør vedtages;

af hensyn til kontinuiteten i fabrikanternes adgang til markedet er det nødvendigt at tillade overgangsordninger med hensyn til udstyr, der er godkendt i henhold til nationale typegodkendelsesforskrifter;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Godkendelsesudvalget for Terminaludstyr (ACTE) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Denne beslutning anvendes på terminaludstyr, der er bestemt til at tilsluttes et offentligt telenet, og som er omfattet af den harmoniserede standard, der henvises til i artikel 2, stk. 1.

2. I denne beslutning fastlægges en fælles teknisk forskrift for, hvilke tekniske specifikationer med hensyn til elektriske og fysiske grænseflader samt tilslutningsprotokol der skal gælde for terminaludstyr, der kan tilsluttes og som ifølge fabrikanten eller dennes repræsentant er bestemt til at tilsluttes et T-referencepunkt, eller et sammenfaldende T- og S-referencepunkt med henblik på primærtilslutning til en grænseflade til et offentligt telenet, nærmere betegnet et fælleseuropæisk ISDN (Euro-ISDN) primærtilslutningspunkt, og som endvidere er bestemt til at benyttes i opkald, der anvender on-demand pakkekoblede basistjenester.

Artikel 2

1. Den fælles tekniske forskrift omfatter den harmoniserede standard, der er udarbejdet af det relevante standardiseringsorgan til gennemførelse, for så vidt det er relevant, af de væsentlige krav i artikel 5, litra c) - f), i direktiv 98/13/EF. Denne standards reference er anført i bilaget.

2. Terminaludstyr, som er omfattet af denne beslutning skal opfylde den fælles tekniske forskrift, der er anført i stk. 1, de væsentlige krav i artikel 5, litra a) og b), i direktiv 98/13/EF og kravene i andre direktiver, der gælder for udstyret, herunder navnlig Rådets direktiv 73/23/EØF (2) og 89/336/EØF (3).

Artikel 3

Bemyndigede organer, der er udpeget med henblik på at gennemføre procedurerne i artikel 10 i direktiv 98/13/EF, sikrer, at den harmoniserede standard, der henvises til i bilaget, anvendes for terminaludstyr, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, fra beslutningens ikrafttræden.

Artikel 4

1. Nationale typegodkendelsesforskrifter for udstyr, der er omfattet af den harmoniserede standard, der henvises til i bilaget, ophæves med virkning fra den dag, der falder tre måneder efter denne beslutnings ikrafttræden.

2. Terminaludstyr, der er godkendt i henhold til sådanne nationale typegodkendelsesforskrifter, kan fortsat markedsføres på den pågældende medlemsstats marked og tages i brug.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 1998.

På Kommissionens vegne

Martin BANGEMANN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 74 af 12. 3. 1998, s. 1.

(2) EFT L 77 af 26. 3. 1973, s. 29.

(3) EFT L 139 af 23. 5. 1989, s. 19.

BILAG

Henvisning til den harmoniserede standard, der finder anvendelse

Den harmoniserede standard, der henvises til i beslutningens artikel 2, er:

Integrated Services Digital Network (ISDN);

Attachment requirements for packet mode terminal equipment to connect to an ISDN using ISDN primary rate access

(Det tjenesteintegrerede digitalnet (ISDN): Tilslutningskrav til pakkekoblende terminaludstyr, der kobles op på ISDN via en ISDN-primærtilslutning)

ETSI

Det Europæiske Institut for Telestandarder

Sekretariatet

TBR 34 - december 1997

(eksklusive forordet)

Supplerende oplysninger

Det Europæiske Institut for Telestandarder er anerkendt i henhold til Rådets direktiv 83/189/EØF (1).

Ovenstående harmoniserede standard er udarbejdet i henhold til et mandat udstedt efter de relevante procedurer i direktiv 83/189/EØF.

Den fulde ordlyd af ovennævnte harmoniserede standard kan fås ved henvendelse til:

Det Europæiske Institut for Telestandarder

650, route des Lucioles

F-06921 Sophia Antipolis Cedex

Europa-Kommissionen

DG XIII/A/2 - (BU 31, 1/7)

Rue de la Loi/Wetstraat 200

B-1049 Bruxelles/Brussel

eller enhver anden organisation, der er ansvarlig for formidling af ETSI-standarder. En liste over disse organisationer findes på Internet under adressen www.ispo.cec.be.

(1) EFT L 109 af 26. 4. 1983, s. 8.