31998R0341

Kommissionens forordning (EF) nr. 341/98 af 12. februar 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 2376/96 om fravigelse i yderligere et år af forordning (EØF) nr. 920/89 for så vidt angår gulerødder produceret i Sverige og Finland og dækket med tørv

EF-Tidende nr. L 040 af 13/02/1998 s. 0003 - 0003


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 341/98 af 12. februar 1998 om ændring af forordning (EF) nr. 2376/96 om fravigelse i yderligere et år af forordning (EØF) nr. 920/89 for så vidt angår gulerødder produceret i Sverige og Finland og dækket med tørv

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 149, stk. 1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2596/97 af 18. december 1997 om forlængelse af perioden i artikel 149, stk. 1, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse (1), og

ud fra følgende betragtninger:

I medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 2376/96 af 13. december 1996 om fravigelse i yderligere et år af forordning (EØF) nr. 920/89 for så vidt angår gulerødder produceret i Sverige og Finland og dækket med tørv (2) var det i 1997 tilladt at afsætte disse produkter på de svenske og finske markeder og eksportere dem til tredjelande; resultaterne af de igangværende videnskabelige undersøgelser vedrørende denne præsentationsform, der i vidt omfang er ukendt i de øvrige medlemsstater, forventes i marts 1998;

inden der gives tilladelse til afsætning af gulerødder dækket med tørv i hele Fællesskabet og for at opretholde tilstedeværelsen af disse produkter på de finske og svenske markeder er det hensigtsmæssigt at forlænge overgangsperioden med yderligere et år med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 1998 i afventning af resultaterne af de igangværende undersøgelser;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2376/96 foretages følgende ændring:

Artikel 2, andet punktum, affattes således:

»Den anvendes indtil den 31. december 1998.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 351 af 23. 12. 1997, s. 12.

(2) EFT L 325 af 14. 12. 1996, s. 6.