RÅDETS DIREKTIV 98/76/EF af 1. oktober 1998 om ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 75, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C (3), og ud fra følgende betragtninger:

(1) Forskellene mellem de nationale bestemmelser om adgang til vejtransporterhvervet og om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser medfører risiko for fordrejning af konkurrencevilkårene;

(2) i forbindelse med det indre markeds funktion bør harmoniseringsprocessen på dette område fortsættes gennem en yderligere opstramning af de fælles regler i direktiv 96/26/EF (4);

(3) som følge af udviklingen på markedet for vejgodstransport samt af hensyn til det indre markeds funktion er det nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for direktiv 96/26/EF til at omfatte visse kategorier af virksomheder, der udfører vejgodstransport for fremmed regning under anvendelse af køretøjer med lille lasteevne i tons som f. eks. kurérfirmaer, med forbehold af en særlig undtagelse for de godstransportvirksomheder, som udfører lokaltransport over korte afstande, og som benytter køretøjer med en tilladt totalvægt på mellem 3,5 og 6 tons;

(4) der må stilles større krav om hæderlighed, bl. a. med hensyn til miljøbeskyttelse og erhvervsmæssig ansvarlighed;

(5) for at undgå skævheder på markedet er det for så vidt angår bestemmelserne om økonomisk evne nødvendigt at fastsætte et højere minimumsniveau for den kapital og de reserver, som de pågældende skal råde over, og at fastsætte euroens værdi i de nationale valutaer, der ikke deltager i Den Monetære Unions tredje fase, hvert femte år;

(6) for så vidt angår bestemmelserne om faglig dygtighed er det nødvendigt, at de ansøgende vognmænd dokumenterer et harmoniseret minimumsuddannelsesniveau inden for samme emner, og at de besidder et certifikat, der er udarbejdet efter en sammenlignelig model, og som attesterer faglig dygtighed, navnlig på det forretningsmæssige område, på et harmoniseret minimumsniveau og på basis af ensartede eksamensbestemmelser; med henblik herpå er det også nødvendigt at harmonisere visse aspekter af tilrettelæggelsen af prøverne;

(7) medlemsstaternes ret til at organisere obligatoriske forberedelseskurser med henblik på den første prøve i faglig dygtighed for de kandidater, der har deres sædvanlige bopæl på disses område, berøres ikke;

(8) de kundskabsniveauer, der tages i betragtning ved udstedelsen af certifikatet vedrørende faglig dygtighed, er derfor uanset direktiv 92/26/EF forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; på grund af disse forskelle kan de nationale foranstaltninger således variere betydeligt inden for den ramme, der er fastlagt i bilag I til ovennævnte direktiv, navnlig med hensyn til vognmændenes kvalifikation, tjenesteydelsens kvalitet og færdselssikkerheden;

(9) det må tillades, at medlemsstaterne i en begrænset periode og efter høring af Kommissionen kan kræve, at der aflægges en supplerende prøve af de personer, som aldrig tidligere har opnået et certifikat vedrørende faglig dygtighed i en medlemsstat, men som har bestået prøven vedrørende faglig dygtighed i en medlemsstat, mens de havde deres sædvanlige bopæl i en anden medlemsstat, hvor de agtede at udøve vejtransporterhvervet første gang; denne supplerende prøve skal vedrøre områder, hvor erhvervets nationale aspekter er forskellige fra de nationale aspekter i den medlemsstat, hvor de har bestået prøven, navnlig de specifikke nationale aspekter af forretningsmæssig, social, fiskal og teknisk art eller aspekter vedrørende markedets organisering og selskabsretten;

(10) det er nødvendigt at indføre en overgangsordning for så vidt angår direktiv 96/26/EF's anvendelse i Østrig, Finland og Sverige;

(11) det er nødvendigt med regelmæssige mellemrum at kontrollere, hvorvidt de vognmænd, der har fået udstedt tilladelse, stadig opfylder bestemmelserne om hæderlighed, økonomisk evne og faglig dygtighed;

(12) hvis det indre marked skal fungere tilfredsstillende, er det væsentligt, at medlemsstaterne pålægger sanktioner, som er effektive, rimelige, og som virker forebyggende -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 96/26/EF ændres således:

1. I artikel 1, stk. 2:

- affattes første led således:

»- »erhvervet godstransport ad landevej« den aktivitet, der udøves af en virksomhed, som enten med et enkelt motorkøretøj eller med en kombination af vejkøretøjer udfører godstransport for fremmed regning«

- følgende led tilføjes:

»- »sædvanlig bopæl« det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, dvs. i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, eller når der er tale om en person uden erhvervsmæssig tilknytning, som følge af den personlige tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem personen og dennes bopælssted.

Sædvanlig bopæl for en person, hvis erhvervsmæssige tilknytning findes et andet sted end den personlige tilknytning, og som derfor skiftevis må opholde sig forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at befinde sig på det sted, hvortil de pågældende har personlig tilknytning, såfremt han med regelmæssige mellemrum vender tilbage hertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis personen opholder sig i en anden medlemsstat med henblik på at udføre et tidsbegrænset hverv. Optagelse på en uddannelsesinstitution indebærer ikke en ændring af den sædvanlige bopæl.«

2. I artikel 2:

- affattes stk. 1 således:

»1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på virksomheder, som udøver erhvervet godstransport ad landevej med motorkøretøjer eller med en kombination af vejkøretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3,5 tons. Medlemsstaterne kan nedsætte denne tærskel for alle eller visse transportkategorier.«

- stk. 2 bliver til stk. 2, litra a), og følgende tekst tilføjes som stk. 2, litra b):

»b) For så vidt angår virksomheder, der udfører godstransport ad landevej, og som benytter køretøjer med en tilladt totalvægt på mellem 3,5 og 6 tons, kan medlemsstaterne efter at have underrettet Kommissionen helt eller delvis fritage de virksomheder, som udelukkende udfører lokal transport, der kun har ringe betydning for transportmarkedet som følge af kørselsstrækningens korthed, for at opfylde bestemmelserne i dette direktiv.«

3. I artikel 3:

- affattes stk. 2, litra c), således:

»c) er blevet fundet skyldig i alvorlige overtrædelser af gældende forskrifter om:

- løn- og arbejdsvilkår inden for erhvervet, eller

- godstransport ad landevej eller personbefordring ad landevej, navnlig reglerne vedrørende førernes køre- og hviletid, erhvervskøretøjers vægt og dimensioner, færdselssikkerheden og køretøjernes sikkerhed, miljøbeskyttelse samt de øvrige regler om erhvervsmæssig ansvarlighed.«

- affattes stk. 3, litra c), således:

»c) Virksomheden skal råde over en kapital og reserver af en størrelse på mindst 9 000 EUR, hvis den kun benytter ét køretøj, og på 5 000 EUR for hvert køretøj derudover.

Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv fastsættes hvert femte år euroens værdi i de nationale valutaer, der ikke deltager i Den Monetære Unions tredje fase. De kurser, der anvendes, er dem, der er gældende på den første hverdag i oktober måned, og som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. De får virkning fra 1. januar i det følgende kalenderår.«

- affattes stk. 3, litra d), således:

»d) Ved anvendelsen af litra a), b) og c) kan den kompetente myndighed som bevis acceptere en bekræftelse eller forsikring fra en bank eller et andet behørigt kvalificeret institut. Denne bekræftelse eller forsikring kan tage form af en bankgaranti, eventuelt mod underpant i løsøre eller som kaution, eller anden tilsvarende sikkerhed.«

- affattes stk. 4 således:

»4. a) Ved kravet om faglig dygtighed forstås, at den pågældende er i besiddelse af kundskaber, der svarer til det i bilag I fastsatte uddannelsesniveau inden for de der anførte emner. Disse kundskaber dokumenteres ved en obligatorisk skriftlig prøve, der kan suppleres med en mundtlig prøve, som tilrettelægges i den i bilaget skitserede form af den myndighed eller instans, medlemsstaten har udpeget hertil.

b) Medlemsstaterne kan fritage ansøgere, der godtgør at have mindst fem års praktisk erfaring i en transportvirksomhed på lederniveau, fra denne prøve, dersom ansøgerne består en test, hvis indhold og procedure fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med bilag I.

c) Medlemsstaterne kan fritage indehavere af visse eksamensbeviser fra højere eller teknisk uddannelse, som forudsætter et godt kendskab til de på listen i bilag I anførte emner, og som de klart specificerer med henblik herpå, for prøven i de emner, der er dækket af de pågældende eksamensbeviser.

d) En attest, der udstedes af den i litra a) omhandlede myndighed eller instans, skal fremlægges som bevis for faglig dygtighed. Attesten udarbejdes efter certifikatsmodellen i bilag Ia.

e) For ansøgere, der har til hensigt vedvarende og rent faktisk at lede virksomheder, der udelukkende udfører indenlandsk transport, kan medlemsstaterne fastsætte, at de kundskaber, der skal tages i betragtning ved fastslåelsen af faglig dygtighed, udelukkende skal omfatte emner vedrørende indenlandsk transport. I dette tilfælde skal det angives i attesten for faglig dygtighed, hvortil modellen findes i bilag Ia, at indehaveren af attesten udelukkende er berettiget til vedvarende og rent faktisk at lede virksomheder, der udfører transport i den medlemsstat, hvor attesten er udstedt.

f) En medlemsstat kan efter høring af Kommissionen kræve, at enhver fysisk person, der er i besiddelse af et certifikat vedrørende faglig dygtighed, der er udstedt af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat efter den 1. oktober 1999, mens den pågældende havde sin sædvanlige bopæl på den første medlemsstats område, aflægger en supplerende prøve, som tilrettelægges af den myndighed eller instans, som den første medlemsstat har udpeget hertil. Denne supplerende prøve skal vedrøre specifikt kendskab til de nationale aspekter af vejtransporterhvervet i den første medlemsstat.

Dette litra gælder i en periode på tre år fra 1. oktober 1999. Perioden kan forlænges med højst fem år af Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen efter traktatens regler. Det gælder kun for de fysiske personer, som på tidspunktet for erhvervelsen af certifikatet vedrørende faglig dygtighed på de i første afsnit fastsatte betingelser endnu aldrig havde opnået et sådant certifikat i en medlemsstat.«

4. I artikel 5:

- indsættes i stk. 1 følgende led:

»- den 1. januar 1995 for så vidt angår Østrig, Finland og Sverige.«

- indsættes i stk. 2, første afsnit, efter leddet begyndende med »- efter den 2. oktober 1989«, følgende led:

»- efter den 31. december 1994 og inden den 1. januar 1997 for så vidt angår Østrig, Finland og Sverige.«

- tilføjes i stk. 2 følgende led i slutningen af første afsnit efter leddet begyndende med »- den 1. juli 1992«

»- den 1. januar 1997 for så vidt angår Østrig, Finland og Sverige.«

- indsættes følgende stykke:

»3. a) Alle virksomheder, der har haft tilladelse til at udøve erhvervet godstransport ad landevej inden den 1. oktober 1999, skal for så vidt angår de køretøjer, de anvender på denne dato, senest den 1. oktober 2001 opfylde de i artikel 3, stk. 3, indeholdte bestemmelser.

De pågældende virksomheder skal imidlertid opfylde de i artikel 3, stk. 3, indeholdte bestemmelser for så vidt angår enhver udvidelse af antallet af køretøjer, der er foretaget inden den 1. oktober 1999.

b) Virksomheder, der udøver erhvervet godstransport ad landevej inden den 1. oktober 1999 med køretøjer, hvis tilladte totalvægt er på mellem 3,5 og 6 tons, skal senest den 1. oktober 2001 opfylde de i artikel 3, stk. 3, indeholdte bestemmelser.«

5. I artikel 6, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne påser, at de kompetente myndigheder regelmæssigt og mindst hvert femte år sikrer, at virksomhederne stadig opfylder kravene med hensyn til hæderlighed, økonomisk evne og faglig dygtighed.

Er den økonomiske evne ikke til stede på vurderingstidspunktet, kan de kompetente myndigheder, hvis der på grundlag af virksomhedens økonomiske situation i øvrigt er begrundet udsigt til, at kravet til økonomisk evne atter og vedvarende, på grundlag af en finansieringsplan, vil kunne opfyldes inden for en overskuelig fremtid, give en yderligere frist, der ikke kan overstige et år.«

6. I artikel 7:

- erstattes i stk. 1, indledningen, med: »Hvis overtrædelse af forskrifterne . . .«

- det nuværende stk. 2 udgår, og det nuværende stk. 3 bliver stk. 2.

7. I artikel 8:

- udgår i stk. 2 ordene »eller på, at der ikke har foreligget konkurs«

- udgår sidste punktum i stk. 4.

8. I artikel 10, stk. 3, indsættes datoen i nærværende direktivs artikel 2, stk. 1, første afsnit, i stedet for datoen den 1. januar 1990.

9. Efter artikel 10 indsættes følgende artikler:

»Artikel 10a

Medlemsstaterne fastsætter en sanktionsordning for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages for at efterkomme dette direktiv, og de træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at disse sanktioner anvendes. De således fastsatte sanktioner skal være effektive, rimelige og have en forebyggende virkning.

Artikel 10b

Fra den 1. oktober 1999 anerkender medlemsstaterne attester, der er i overensstemmelse med certifikatmodellen i bilag Ia, og som er udstedt af den myndighed eller instans, som er udpeget hertil af enhver anden medlemsstat, som tilstrækkeligt bevis for faglig dygtighed.«

10. Bilag I erstattes af bilag I til dette direktiv, og bilag Ia, der findes i bilag II til dette direktiv, indsættes.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. oktober 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 1. oktober 1998.

På Rådets vegne

C. EINEM

Formand

(1) EFT C 95 af 24. 3. 1997, s. 66, og EFT C 324 af 25. 10. 1997, s. 6.

(2) EFT C 287 af 22. 9. 1997, s. 21.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 17. juli 1997 (EFT C 286 af 22. 9. 1997, s. 224). Rådets fælles holdning af 17. marts 1998 (EFT C 161 af 27. 5. 1998, s. 12) og Europa-Parlamentets afgørelse af 17. juni 1998 (EFT C 210 af 6. 7. 1998).

(4) EFT L 124 af 23. 5. 1996, s. 1.

BILAG I

»BILAG I

I. FORTEGNELSE OVER DE EMNER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 4

De kundskaber, som skal tages i betragtning ved medlemsstaternes fastslåelse af faglig dygtighed, skal som minimum omfatte de emner, der er anført i denne fortegnelse, for så vidt angår henholdsvis godsbefordring og personbefordring ad landevej. Inden for disse emner skal de ansøgende vognmænd opnå et sådant niveau af kundskaber og praktiske færdigheder, som er nødvendigt for at kunne lede en transportvirksomhed.

Ovennævnte minimumsniveau for kundskaberne må ikke være lavere end niveau 3 i den oversigt over uddannelsesniveauerne, der findes i bilaget til beslutning 85/368/EØF (1), dvs. et uddannelsesniveau, der er opnået ved obligatorisk skolegang suppleret enten med erhvervsuddannelse og yderligere teknisk uddannelse eller med teknisk eller anden uddannelse, på sekundærtrinnet.

(1) Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer (EFT L 199 af 31. 7. 1985, s. 56).

A. Med hensyn til borgerlig ret

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransportvirksomhed, og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser

2) være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig bl.a. med hensyn til transportbetingelserne

Godstransport ad landevej

3) kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der enten skyldes tab eller beskadigelse af varerne under transporten eller forsinket levering, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktmæssige ansvar

4) kende de regler og forpligtelser, der følger af CMR-konventionen om fragtaftaler ved international vejgodstransport

Personbefordring ad landevej

5) kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der er forvoldt passagererne eller deres bagage som følge af en færdselsulykke under befordringen, eller over skader som følge af den opståede forsinkelse, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktmæssige ansvar.

B. Med hensyn til handelsret

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs

2) besidde et rimeligt kendskab til de forskellige former for handelsselskaber samt reglerne for deres oprettelse og drift.

C. Med hensyn til arbejdsmarkeds- og sociallovgivning

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende de for vejtransportsektoren relevante sociale institutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.)

2) kende arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring

3) kende de regler, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, partnernes forpligtelser, arbejdsbetingelser og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, ophævelse af kontrakt osv.)

4) kende bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3820/85 (1), bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85 (2) og de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af disse forordninger.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport (EFT L 370 af 31. 12. 1985, s. 1).

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT L 370 af 31. 12. 1985, s. 8). Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/97 (EFT L 154 af 12. 6. 1997, s. 21).

D. Med hensyn til skattelovgivningen

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a. kende bestemmelserne om:

1) momsbelægning af transportydelser

2) vægtafgifter

3) afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt de brugsafgifter, der opkræves ved benyttelse af visse infrastrukturer

4) indkomstskat.

E. Virksomhedsledelse i erhvervsmæssig og finansiel henseende

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende retsforskrifterne og de praktiske regler for anvendelse af check, veksler, egenveksler, kreditkort og andre betalingsmidler eller -måder

2) kende de forskellige låneformer (banklån, remburs, kautionering, prioritet, leasing, leje, factoring osv.) samt de byrder og forpligtelser, de indebærer

3) vide, hvad en status er, hvordan den ser ud, og hvordan den fortolkes

4) kunne læse og fortolke en resultatopgørelse

5) kunne foretage en analyse af virksomhedens finansielle og rentabilitetsmæssige situation, bl.a. på grundlag af finansielle nøgletal

6) kunne lægge et budget

7) kende de forskellige bestanddele af virksomhedens kostpris (faste omkostninger, variable omkostninger, driftsmidler, afskrivninger osv.) og kunne foretage beregninger pr. køretøj, pr. tilbagelagt kilometer, pr. tur eller pr. ton

8) kunne udarbejde en skematisk fremstilling af hele personalets organisation inden for virksomheden, tilrettelægge arbejdsplaner osv.

9) kende principperne for marketing, salgsfremstød for transportydelser, udarbejdelse af kundekartoteker, reklame, PR-virksomhed osv.

10) kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransportvirksomheder (ansvarsforsikring, personskadeforsikring, tingsskadeforsikring, rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, de indebærer

11) kende de forskellige former for anvendelse af telematik på vejtransportområdet

Godstransport ad landevej

12) kunne anvende reglerne om fakturering af vejgodstransportydelser samt kende betydningen og virkningerne af Incoterms

13) kende de forskellige former for støtteerhverv inden for transport, deres betydning, deres opgaver og deres eventuelle retsstilling

Personbefordring ad landevej

14) kunne anvende reglerne for prisfastsættelse og prisdannelse inden for offentlig og privat personbefordring

15) kunne anvende reglerne om fakturering af serviceydelser i forbindelse med personbefordring ad landevej.

F. Markedsadgang

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende de faglige regler for vejtransport for fremmed regning, for leje af erhvervskøretøjer, for underentreprise, herunder reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport inden og uden for Fællesskabets område, og reglerne vedrørende kontrol og sanktioner

2) kende bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed

3) kende de forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransportydelser og være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren, godset eller passagerernes bagage

Godstransport ad landevej

4) kende reglerne vedrørende organiseringen af vejgodstransportmarkedet, speditionsfirmaerne og logistikken

5) kende formaliteterne i forbindelse med grænsepassage, betydningen og rækkevidden i T-dokumenterne og TIR-carnets samt de forpligtelser og det ansvar, der følger af anvendelsen af disse

Personbefordring ad landevej

6) kende reglerne for organiseringen af markedet for personbefordring ad landevej

7) kende reglerne for etablering af befordringsfaciliteter og være i stand til at udarbejde køreplaner.

G. Tekniske og driftsmæssige forhold

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende reglerne for køretøjers vægt og dimensioner i medlemsstaterne samt procedurerne for de særlige transporter, der ikke falder ind under disse regler

2) alt efter virksomhedens behov kunne vælge passende køretøjer samt de dertil hørende bestanddele (chassis, motor, transmissionssystemer, bremsesystemer osv.)

3) kende formaliteterne i forbindelse med godkendelse, indregistrering og syn af disse køretøjer

4) kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse af luftforurening som følge af emissioner fra motorkøretøjer, samt til støjbekæmpelse

5) kunne udarbejde periodiske vedligeholdelsesplaner for køretøjerne og deres udstyr.

Godstransport ad landevej

6) kende de forskellige former for håndterings- og læssegrej (bagsmække, containere, paller osv.) og kunne indføre metoder og instrukser vedrørende læsning og aflæsning af gods (lastfordeling, stabling, fastgørelse, afstivning osv.)

7) kende de forskellige teknikker vedrørende kombineret transport i form af Huckepack-trafik eller roll-on-roll-off-systemer

8) kunne iværksætte procedurer med henblik på overholdelse af reglerne for transport af farligt gods og affald, bl.a. i medfør af direktiv 94/55/EF (1), af direktiv 96/35/EF (2), og af forordning (EØF) nr. 259/93 (3);

9) kunne iværksætte procedurer til overholdelse af reglerne om transport af letfordærvelige levnedsmidler, især reglerne i medfør af traktaten om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP)

10) kunne iværksætte procedurer til overholdelse af bestemmelserne om transport af levende dyr.

(1) Rådets direktiv 94/55/EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej (EFT L 319 af 12. 12. 1994, s. 7). Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 96/86/EF (EFT L 335 af 24. 12. 1996, s. 43).

(2) Rådets direktiv 96/35/EF af 3. juni 1996 om udpegelse af og faglige kvalifikationer for sikkerhedsrådgivere for transport med jernbane eller ad vej eller indre vandveje af farligt gods (EFT L 145 af 19. 6. 1996, s. 10).

(3) Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 30 af 6. 2. 1993, s. 1). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 120/97 (EFT L 22 af 24. 1. 1997, s. 14).

H. Færdselssikkerhed

Godstransport og personbefordring ad landevej

Ansøgeren skal bl.a.:

1) kende de kvalifikationer, der kræves af det kørende personale (kørekort, sundhedsattester, duelighedsbeviser osv.)

2) kunne træffe foranstaltninger til sikring af, at førerne overholder gældende færdselsregler, forbud og begrænsninger i de forskellige medlemsstater (hastighedsbegrænsninger, forkørselsrettigheder, regler for standsning og parkering, lygteføring, vejskiltning osv.)

3) kunne udarbejde instrukser til førerne om kontrol af sikkerhedsbestemmelserne dels vedrørende transportmateriellets, udstyrets og ladningens tilstand, dels vedrørende forebyggende foranstaltninger

4) kunne indføre regler for, hvordan man skal forholde sig i ulykkestilfælde, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå en gentagelse af alvorlige ulykker eller overtrædelser

Personbefordring ad landevej

5) have alment kendskab til vejnettet i medlemsstaterne.

II. TILRETTELÆGGELSE AF PRØVEN

1. Medlemsstaterne afholder en obligatorisk skriftlig prøve, som de kan supplere med en mundtlig prøve til fastslåelse af, om de ansøgende vognmænd er i besiddelse af det kundskabsniveau, der forlanges i afsnit I, inden for de deri nævnte emner, og navnlig, om de kan anvende de relevante midler og teknikker og påtage sig de omhandlede ledende og koordinerende opgaver.

a) Den obligatoriske skriftlige prøve består af følgende to delprøver:

- skriftlige spørgsmål i form af enten multiple choice-spørgsmål (fire alternative svar) eller spørgsmål, der skal besvares direkte, eller en kombination af begge dele

- skriftlige opgaver/case studies.

Hver af de to delprøver skal mindst strække sig over to timer.

b) Hvis der afholdes en mundtlig prøve, kan medlemsstaterne stille som en betingelse for at deltage i denne prøve, at ansøgeren har bestået den skriftlige prøve.

2. Hvis medlemsstaterne også afholder en mundtlig prøve, skal de for hver af de tre prøver fastsætte en vægtning af pointene, der ikke må være under 25 % og ikke over 40 % af det samlede antal point, der kan tildeles.

Hvis medlemsstaterne kun afholder en skriftlig prøve, skal de for hver prøve fastsætte en vægtning af pointene, der ikke må være under 40 % og ikke over 60 % af det samlede antal point, der kan tildeles.

3. Ved prøverne skal ansøgerne opnå et samlet gennemsnit på mindst 60 % af det samlede antal point, der kan tildeles, uden at andelen af de point, der opnås ved hver enkelt prøve, må være under 50 % af antallet af mulige point. En medlemsstat kan for en enkelt prøves vedkommende nedsætte procentdelen fra 50 til 40 %.«

BILAG II

»BILAG Ia

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

>START GRAFIK>

(Svært beigefarvet papir - Format: DIN A4)

(Tekst udarbejdet på det, de eller et af de officielle sprog i den udstedende medlemsstat)

Den pågældende medlemsstats kendingsbogstav (1)

Navnet på den kompetente myndighed eller instans (2)

CERTIFIKAT VEDRØRENDE FAGLIG DYGTIGHED MED HENBLIK PÅ INDENLANDSK (OG

INTERNATIONAL) (3) GODSTRANSPORT (OG PERSONBEFORDRING) (3) AD LANDEVEJ

Nr. . . . .

(2) skal herved attestere:

a) at (4)

født i den

har bestået prøverne (år:; termin:) (5) for opnåelse af certifikat vedrørende faglig dygtighed med henblik på indenlandsk (og international) (3) godstransport (og personbefordring) (3) ad landevej i overensstemmelse med bestemmelserne i (6)

b) at den i litra a) nævnte person er berettiget til at påberåbe sig sin faglige dygtighed inden for en godstransport- (eller personbefordrings-) virksomhed (vejtransport)

- der udelukkende udfører indenlandsk transport i den medlemsstat, hvor certifikatet er udstedt (3)

- der udfører international transport (3).

Dette certifikat er tilstrækkeligt bevis for faglig dygtighed som nævnt i artikel 10. stk. 1, i Rådets direktiv 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport.

Udstedt i, den

(7).

(1) Medlemsstaternes kendingsbogstaver er: (B) Belgien, (DK) Danmark, (D) Tyskland, (GR) Grækenland, (E) Spanien, (F) Frankrig, (IRL) Irland, (I) Italien, (L) Luxembourg, (NL) Nederlandene, (A) Østrig, (P) Portugal, (FIN) Finland, (S) Sverige, (GB) Det Forenede Kongerige.

(2) Den myndighed eller instans, som hver EF-medlemsstat på forhånd har udpeget til at udstede denne attest.

(3) Det ikke relevante overstreges.

(4) Efternavn og fornavn(e); fødested og fødselsdato.

(5) Nærmere angivelse vedrørende den pågældende prøve.

(6) Henvisning til nationale bestemmelser på området i overensstemmelse med ovennævnte direktiv.

(7) Den udstedende myndigheds eller instans' stempel og underskrift.«

>SLUT GRAFIK>