31998L0074

Kommissionens direktiv 98/74/EF af 1. oktober 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/75/EØF om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 276 af 13/10/1998 s. 0007 - 0008


KOMMISSIONENS DIREKTIV 98/74/EF af 1. oktober 1998 om ændring af Rådets direktiv 93/75/EØF om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 93/75/EØF af 13. september 1993 om mindstekrav til skibe, som er på vej til eller fra Fællesskabets søhavne med farligt eller forurenende gods (1), senest ændret ved direktiv 98/55/EF (2), særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til artikel 2, litra e), g) og h), i direktiv 93/75/EØF gælder Marpol-konventionen, IBC-koden og IGC-koden, således som de er udformet den 1. januar 1996;

efter denne dato er der foretaget ændringer i Marpol-konventionen og IBC- og IGC-koderne inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO);

ændringerne til Marpol-konventionen, som blev vedtaget ved resolution MEPC.68(38), trådte i kraft den 1. januar 1998; ændringerne til IBC-koden, vedtaget ved resolution MEPC.69(38), MSC.50(66), og MSC.58(67), og til IGC-koden, vedtaget ved resolution MSC.32(63) og MSC.59(67), trådte i kraft den 1. juli 1998; ændringerne til IBC-koden, vedtaget ved resolution MEPC.73(39), trådte i kraft den 10. juli 1998;

IMO-resolution A 648(16), der fastsætter generelle principper for skibsrapportering, er blevet erstattet af resolution A 851 (20), vedtaget på IMO-mødet den 27. november 1997;

disse ændringer bør indarbejdes i direktivet;

bestemmelserne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 93/75/EØF -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 93/75/EØF ændres således:

1) Udtrykket »udformet den 1. januar 1996« i artikel 2, litra e), ændres til udtrykket »udformet den 1. januar 1998«.

2) Udtrykket »udformet den 1. januar 1996« i artikel 2, litra g), ændres til udtrykket »udformet den 10. juli 1998«.

3) Udtrykket »udformet den 1. januar 1996« i artikel 2, litra h), ændres til udtrykket »udformet den 1. juli 1998«.

4) Artikel 2, litra j) affattes således:

»j) IMO-resolution A 851(20): Den Internationale Søfartsorganisations resolution 851 (20) vedtaget af generalforsamlingen på dens 20. forsamling den 27. november 1997 med titlen: »General principles for ship reporting systems and ship reporting requirements, including guidelines for reporting incidents involving dangerous goods, harmful substances and/or marine pollutants««.

5) Udtrykket »IMO-resolution A 648(16)« i artikel 6, stk. 2, ændres til »IMO-resolution A 851(20)«.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager senest tolv måneder efter dette direktivs ikrafttræden de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 1998.

På Kommissionens vegne

Neil KINNOCK

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 247 af 5. 10. 1993, s. 19.

(2) EFT L 215 af 1. 8. 1998, s. 65.