31998L0038

Kommissionens direktiv 98/38/EF af 3. juni 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 74/151/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 170 af 16/06/1998 s. 0013 - 0014


KOMMISSIONENS DIREKTIV 98/38/EF af 3. juni 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 74/151/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF (2), særlig artikel 13,

under henvisning til Rådets direktiv 74/151/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (3), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF, særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Kravene til de dele og specifikationer, der er omtalt i artikel 2 i direktiv 74/151/EØF, bør tilpasses under hensyntagen til indvundne erfaringer og den tekniske udvikling;

de i dette direktiv fastsatte bestemmelser er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, som er nedsat ved direktiv 74/150/EØF -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I-VI til direktiv 74/151/EØF ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

1. Fra den 1. maj 1999 kan medlemsstaterne ikke:

- nægte EF-typegodkendelse eller udstedelse af det dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 74/150/EØF, for en traktortype, eller nægte national typegodkendelse

- forbyde første ibrugtagning af en traktor,

hvis køretøjerne opfylder forskrifterne i direktiv 74/151/EØF som ændret ved dette direktiv.

2. Fra den 1. oktober 1999 kan medlemsstaterne:

- ikke længere udstede det dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 74/150/EØF, for en traktortype, hvis den ikke opfylder forskrifterne i direktiv 74/151/EØF som ændret ved dette direktiv

- nægte national typegodkendelse af en traktortype, hvis den ikke opfylder forskrifterne i direktiv 74/151/EØF som ændret ved dette direktiv.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. maj 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juni 1998.

På Kommissionens vegne

Martin BANGEMANN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 84 af 28. 3. 1974, s. 10.

(2) EFT L 277 af 10. 10. 1997, s. 24.

(3) EFT L 84 af 28. 3. 1974, s. 25.

BILAG

Bilag I-VI til direktiv 74/151/EØF ændres som følger:

a) I bilag I: erstattes udtrykket »vægt« af udtrykket »masse«.

b) I bilag II:

- De to led i punkt 1 affattes således:

»- længde: 255 mm eller 520 mm

- højde: 165 mm eller 120 mm.

Valget træffes alt efter, hvilke dimensioner der gælder i den medlemsstat, køretøjet er bestemt for.«

- Punkt 2.1 affattes således:

»2.1. Nummerpladens stilling i forhold til traktorens længdeakse

Nummerpladens midte må ikke ligge til højre for traktorens symmetriplan.

Nummerpladens venstre kant må ikke ligge til venstre for et lodret plan, der er parallelt med traktorens længdesymmetriplan og tangerer traktoren, hvor denne er bredest.«

- Punkt 2.4 affattes således:

»Nummerpladens nederste kant skal befinde sig mindst 30 cm over jorden, og dens øverste kant må højst befinde sig 4,0 m over jorden.«

c) I bilag III tilføjes følgende punktum i punkt 2:

»Brændstofledninger og brændstofbeholderens påfyldningsåbning skal være anbragt uden for førerhuset.«

d) Bilag IV affattes således:

»BILAG IV

FRONT- OG HJULVÆGTE

Dersom traktoren skal udstyres med front- og hjulvægte for at opfylde de øvrige forskrifter for EF-godkendelse, skal disse vægte leveres af traktorfabrikanten, være tilpasset traktoren og være forsynet med fabriksmærke og masseangivelse i kg inden for ± 5 %. Frontvægte, der er konstrueret til hyppig af- og påmontering, skal have en sikkerhedsafstand på mindst 25 mm ved håndtagene. Front- og hjulvægte skal være således fastgjort, at de ikke utilsigtet kan gå løs (f.eks. hvis traktoren vælter).«

e) I bilag V affattes punkt 2.1.4 således:

»2.1.4. Den maksimale værdi af lydtrykket skal være mindst 93 dB(A) og højst 112 dB(A).«

f) I bilag VI tilføjes følgende punktum i punkt II.1:

»Udstødningssystemets afgangsrør skal være således anbragt, at udstødningsgas ikke kan trænge ind i førerhuset.«