98/740/EF: Kommissionens beslutning af 14. december 1998 om ændring af beslutning 96/333/EF om udstedelse af sundhedscertifikat for levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle fra tredjelande, som endnu ikke er omfattet af en særlig beslutning (meddelt under nummer K(1998) 4046) (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 354 af 30/12/1998 s. 0065 - 0065
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 14. december 1998 om ændring af beslutning 96/333/EF om udstedelse af sundhedscertifikat for levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle fra tredjelande, som endnu ikke er omfattet af en særlig beslutning (meddelt under nummer K(1998) 4046) (EØS-relevant tekst) (98/740/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr (1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF (2), særlig artikel 9, og ud fra følgende betragtninger: Rådets beslutning 96/333/EF af 3. maj 1996 om udstedelse af sundhedscertifikat for levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle fra tredjelande, som endnu ikke er omfattet af en særlig beslutning (3), ændret ved beslutning 97/589/EF (4), gælder indtil den 31. december 1998; listen over tredjelande, der opfylder betingelserne for ligestilling med hensyn til betingelserne for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, er fastsat i Kommissionens beslutning 97/20/EF (5), ændret ved beslutning 98/572/EF (6); i del II af denne liste er der opført tredjelande, som kan omfattes af en foreløbig beslutning på grundlag af Rådets beslutning 95/408/EF (7), senest ændret ved beslutning 98/603/EF (8); i beslutning 95/408/EF er det fastsat, at denne liste gælder indtil den 31. december 2000; sundhedscertifikatets gyldighedsperiode bør derfor ændres for at tilpasse den til de foreløbige listers gyldighedsperiode; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 I artikel 5 i beslutning 96/333/EF ændres ordene »til den 31. december 1998« til »til den 31. december 2000«. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 1998. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 268 af 24. 9. 1991, s. 1. (2) EFT L 24 af 30. 1. 1998, s. 31. (3) EFT L 127 af 25. 5. 1996, s. 33. (4) EFT L 238 af 29. 8. 1997, s. 47. (5) EFT L 6 af 10. 1. 1997, s. 46. (6) EFT L 277 af 14. 10. 1998, s. 42. (7) EFT L 243 af 11. 10. 1995, s. 17. (8) EFT L 289 af 28. 10. 1998, s. 36.