KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 19. maj 1998 truffet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 vedrørende handelshindringerne som følge af den japanske praksis ved import af læder (meddelt under nummer K (1998) 1373) (98/354/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi (1), ændret ved forordning (EF) nr. 356/95 (2), særlig artikel 13 og 14,

efter konsultation i Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Den 24. februar 1997 blev der indgivet en klage til Kommissionen i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 3286/94 vedrørende den japanske praksis ved handel med læder. Klagen blev indgivet af Cotance, Sammenslutningen af Det Europæiske Fællesskabets Nationale Garverforeninger. De pågældende varer var læder i stykker af hornkvæg eller af dyr af hestefamilien, garvet og parat til færdigbehandling og/eller farvet og præget, også spaltet, og læder i stykker af får og lam og af ged og gedekid, garvet, farvet og præget.

(2) Cotance hævdede, at eksport af dette læder fra Det Europæiske Fællesskab til Japan var praktisk talt umulig som følge af en kombination af følgende handelshindringer: forvaltningsmetoden for toldkontingenterne for dette læder, der bevirkede, at kontingenterne ikke kunne opbruges, subsidierne til den japanske læderindustri og de japanske importørers og forhandleres restriktive forretningspraksis.

(3) Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser til, at det var berettiget at indlede en procedure i henhold til forordning (EF) nr. 3286/94. Kommissionen indledte derfor den 9. april 1997 en undersøgelsesprocedure (3), som førte til en tilbundsgående faktuel og retlig undersøgelse i Kommissionen af betingelserne for import til Japan af læder. Kommissionen drager følgende konklusioner af denne undersøgelse:

B. HANDELSHINDRINGER

a) Forvaltning af toldkontingenter

(4) Japan indførte i 1986 tre toldkontingenter for import af færdigbehandlet læder af hornkvæg og af dyr af hestefamilien (første og andet kontingent) samt af får og lam og af geder og gedekid (tredje kontingent); inden for disse kontingenter opkræves en nedsat toldsats ved import. I 1997 androg denne nedsatte toldsats mellem 13,9 % og 18,5 %, medens tolden ved import uden for kontingentet androg 48,8 %, hvilket er et klart afskrækkende niveau. Skønt niveauet for de tre toldkontingenter, der fastsættes hvert år af Diete, er lavt, underudnyttes de jævnligt, selv om garverne i Fællesskabet udviser betydelig interesse for det japanske marked.

(5) Kommissionen kunne påvise, at forvaltningen af den licensordning, der gør det muligt at importere inden for toldkontingentets rammer, er særdeles kompliceret. Tildelingerne til traditionelle importører beregnes på grundlag af den tidligere imports størrelse, og der fastsættes et bestemt maksimum for nye importører. Denne ordning synes på en række områder at være kritisabel:

(6) For det første vokser tildelingen til traditionelle importører ikke - eller meget lidt - fra år til år, og nye importører må nøjes med en særdeles beskeden tildeling, selv om kontingenterne ikke er opbrugt ved årets udgang.

(7) For det andet udstedes licenserne ofte for mængder, der ikke er af klar økonomisk interesse, og den meget korte gyldighedsperiode for visse licenser, der udstedes sidst på året, gør ikke en optimal udnyttelse mulig. Gyldighedsperioden for uudnyttede licenser kan imidlertid ikke strække sig ind i det følgende år.

(8) For det tredje skal ansøgningerne om licenser inden for det »generelle« kontingent, der udgør 95 % af det samlede kontingent, indgives på én dag ved årets begyndelse. Dette krav forekommer ikke rimeligt.

(9) Endelig er der tendens til, at visse dele af forvaltningen af ordningen, bl.a. de betingelser, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kan kalde sig traditionel importør, afskrækker udenlandske selskaber fra at oprette et kontor i Japan med henblik på direkte import af læder, dvs. uden japanske mellemmænd.

(10) Efter Kommissionens opfattelse indebærer de ovenstående oplysninger, at ordningen med udstedelse af importlicenser inden for rammerne af tre toldkontingenter for læder er mere kompliceret end nødvendigt og kan udgøre en indirekte beskyttelse af de indenlandske japanske producenter af læder.

(11) Kommissionen drager den konklusion af disse elementer, at det kan bestrides, at ordningen med udstedelse af importlicenser er i overensstemmelse med artikel 1, stk. 6, og artikel 3, stk. 5, litra g), h), i) og j), i den aftale om importlicensprocedurer, der er knyttet som bilag til Marrakech-aftalen om oprettelse af WTO.

b) Subsidier

(12) Kommissionen konstaterede ligeledes, at den japanske regering i årevis har ydet betydelige subsidier til forbedring af de såkaldte »Dowa«-regioner. Der blev således for året 1996 afsat bevillinger på 126 000 mio. yen dertil. Disse subsidier, som ikke er anmeldt til WTO, kan betragtes som specifikke, fordi de kun ydes til visse virksomheder på den japanske regerings jurisdiktionsområde, og fordi der ikke benyttes neutrale og horisontale kriterier for, hvem der kan nyde godt af disse subsidier. De dele af det japanske territorium, hvor disse virksomheder er beliggende, er netop de områder, hvor de japanske garverier traditionelt er beliggende.

(13) Hertil kommer et støtteprogram for lædersektoren til et beløb af lidt mere end 300 mio. yen i 1996, som Japan har anmeldt i henhold til artikel XVI i GATT 1994 og artikel 25 i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger. Endelig findes der en lånegarantifond for læderindustrien. Denne fond menes at give et renteafkast på 300 mio. yen om året.

(14) Det beløb, der ydes under disse forskellige programmer, kan øjensynlig i Dowaregionerne nå op på 5 % af salgsbeløbet for færdigbehandlet læder, hvilket giver anledning til en formodning om alvorlig skade for Fællesskabets interesser i henhold til artikel 5 og 6 i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, der er knyttet som bilag til Marrakech-aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen. Kommissionen konkluderer, at der som følge af disse subsidiers indvirkning på Fællesskabets interesser kan træffes foranstaltninger mod dem i henhold til artikel 7 i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

(15) Kommissionens konklusioner er baseret på de foreliggende oplysninger. Under disse omstændigheder kan det være nødvendigt med visse supplerende oplysninger til bekræftelse af analysen af de ugunstige virkninger, som de fastlagte subsidier har for Fællesskabets interesser. Disse oplysninger kan i påkommende tilfælde indhentes som led i proceduren for tvistbilæggelse ved anvendelse af bilag V til aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

c) De japanske importørers forretningspraksis

(16) De japanske importørers og forhandleres restriktive forretningspraksis er ikke påvist, og denne handelshindring kan derfor ikke benyttes som fastslået kendsgerning.

C. UGUNSTIGE HANDELSMÆSSIGE VIRKNINGER

(17) Forvaltningsordningen for importlicenser i forbindelse med toldkontingenter giver anledning til betydelig usikkerhed blandt eksportørerne, som ikke kan forudsige udviklingen i deres salg i Japan, og denne usikkerhed afskrækker dem fra at gøre en reel indsats for at vinde indpas på markedet. Desuden bevirker den, at EF-garvernes eksportomkostninger, som i forvejen er unormalt høje, forøges yderligere.

(18) Subsidierne til den japanske industri holder de japanske garveres konkurrenceevne på et kunstigt højt niveau inden for et marked, der i forvejen er stærkt afskærmet mod omverdenen. Resultatet er, at det gøres endnu vanskeligere for EF-garverne at vinde indpas på det japanske marked.

(19) Dette har givet sig udslag i, at Fællesskabets eksport til Japan af færdigbehandlet læder er lavere end det, der med rimelighed kunne forventes på et marked af denne størrelse. Rent faktisk er det såvel i faste som i løbende priser kun ca. 1,7 % af Fællesskabets eksport af det af klagen omfattede læder, der har Japan som bestemmelsessted. Disse vanskeligheder med adgangen til det japanske marked har store ugunstige handelsmæssige virkninger for en fællesskabsindustri, der er stærkt afhængig af eksport til de industrialiserede lande, der er de eneste markeder, som kan købe betydelige mængder læder af luksuskvalitet.

D. FÆLLESSKABETS INTERESSE

(20) Som følge af de ovennævnte ugunstige handelsmæssige virkninger for garverne i en række medlemsstater er det i Fællesskabets interesse, at der gribes ind.

(21) Efter vedtagelsen i 1984 af rapporten fra GATT-panelet vedrørende de foranstaltninger, som Japan havde truffet over for importen af læder (4), forventede Fællesskabet, at Japan ville træffe foranstaltninger til at forbedre de reelle vilkår for adgangen til dette marked. Da denne målsætning ikke er ført helt ud i livet, synes det at være i Fællesskabets interesse at gribe ind for at råde bod på denne tingenes tilstand.

E. KONKLUSIONER OG FORANSTALTNINGER

(22) Det blev som led i undersøgelsen påvist, at den aktuelle japanske ordning ikke gør det muligt at øge Fællesskabets eksport af læder til Japan væsentligt. Det vil være en forudsætning for at sikre en mærkbar forbedring af betingelserne for adgangen til dette marked, at der foretages betydelige ændringer i forvaltningsordningen for licenserne og i subsidieprogrammerne.

(23) De forskellige svar fra de japanske myndigheder viser tydeligt, at de ikke har til hensigt at foretage de forventede ændringer. Under disse omstændigheder er en anvendelse af de procedurer for tvistbilæggelse, der er hjemlet i Marrakech-aftalen om oprettelse af WTO, den eneste måde, hvorpå Fællesskabet kan gøre sine rettigheder gældende.

(24) Kommissionen vil derfor anmode Japan om at deltage i en international konsultationsprocedure inden for rammerne af WTO-tvistbilæggelsen i henhold til artikel 6 i aftalen om importlicensprocedurer og artikel 7 og 30 i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Forvaltningen af de tre toldkontingenter, der er åbnet for import til Japan af læder, og de virkninger, som den japanske regerings subsidier til den japanske læderindustri har for Fællesskabets interesser, udgør »handelshindringer« i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 3286/94.

2. Det Europæiske Fællesskab træffer i henhold til forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse og alle andre relevante bestemmelser i Marrakech-aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen foranstaltninger mod Japan vedrørende de i artikel 1, stk. 1, fastsatte handelshindringer.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes fra dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 1998.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT L 349 af 31. 12. 1994, s. 71.

(2) EFT L 41 af 23. 2. 1995, s. 3.

(3) EFT C 110 af 9. 4. 1997, s. 2.

(4) Panelet vedrørende de foranstaltninger, som Japan har truffet over for importen af læder: panelets rapport blev vedtaget den 15.-16. maj 1984 (L/5623).