98/203/EF: Kommissionens beslutning af 3. marts 1998 om ændring af beslutning 97/660/EF om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der kan afholdes over 1998-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet
EF-Tidende nr. L 077 af 14/03/1998 s. 0053 - 0055
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. marts 1998 om ændring af beslutning 97/660/EF om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der kan afholdes over 1998-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (98/203/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 af 10. december 1987 om almindelige regler for levering til visse organisationer af levnedsmidler fra interventionslagre med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (1), ændret ved forordning (EF) nr. 2535/95 (2), særlig artikel 6, under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 3149/92 af 29. oktober 1992 om gennemførelsesbestemmelser for levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 267/96 (4), særlig artikel 7, stk. 1, første afsnit, og ud fra følgende betragtninger: Planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der kan afholdes over 1998-budgettet, blev vedtaget ved Kommissionens beslutning 97/660/EF (5), ændret ved beslutning 98/101/EF (6); 1998-planen indeholder bestemmelser om de finansielle midler, der er afsat til gennemførelse af planen i hver medlemsstat, og om de mængder af hvert produkt, der kan udtages fra interventionslagrene for disse finansielle midler; planen bør tilpasses i forhold til det af budgetmyndigheden bevilgede beløb ved budgetprocedurens afslutning; de overførsler mellem medlemsstaterne, der er nødvendige for at anvende de pågældende produkter, bør desuden tillades på de betingelser, der er fastsat i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 3149/92; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Litra a) og b) i bilaget til beslutning 97/660/EF affattes som angivet i litra a) og b) i bilag I til nærværende beslutning. Artikel 2 De i bilag II anførte overførsler mellem medlemsstaterne tillades. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 3. marts 1998. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 352 af 15. 12. 1987, s. 1. (2) EFT L 260 af 31. 10. 1995, s. 3. (3) EFT L 313 af 30. 10. 1992, s. 50. (4) EFT L 36 af 14. 2. 1996, s. 2. (5) EFT L 278 af 11. 10. 1997, s. 29. (6) EFT L 23 af 30. 1. 1998, s. 36. BILAG I Årlig uddelingsplan for regnskabsåret 1998 a) Finansielle midler, der stilles til rådighed for planens gennemførelse i hver medlemsstat >TABELPOSITION> b) Mængde af hver type produkt, der kan udtages fra EF-interventionslagre til uddeling i hver medlemsstat inden for de i litra a) nævnte beløb >TABELPOSITION> BILAG II >TABELPOSITION>