31998D0153

98/153/EF: Kommissionens beslutning af 10. februar 1998 om godkendelse af den af Østrig forelagte overvågningsplan til undersøgelse for restkoncentrationer og stoffer i levende dyr og produkter heraf (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 047 af 18/02/1998 s. 0019 - 0019


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. februar 1998 om godkendelse af den af Østrig forelagte overvågningsplan til undersøgelse for restkoncentrationer og stoffer i levende dyr og produkter heraf (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (98/153/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (1), særlig artikel 8, stk. 1, første og andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved et dokument dateret den 24. september 1997 sendte Østrig Kommissionen en plan med angivelse af de nationale foranstaltninger, der skal sættes i værk i løbet af 1998 til undersøgelse for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf; planen blev ændret og suppleret ved et dokument dateret den 19. november 1997 og ved et dokument dateret den 7. januar 1998 i overensstemmelse med Kommissionens anmodning med henblik på at bringe den i overensstemmelse med kravene i direktiv 96/23/EF;

en gennemgang af planen har vist, at den er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 96/23/EF, særlig artikel 5 og 7;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den i bilag I til direktiv 96/23/EF omhandlede overvågningsplan til undersøgelse for restkoncentrationer og stoffer i levende dyr og produkter heraf, som er blevet forelagt af Østrig, godkendes herved.

Artikel 2

Østrig vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser til iværksættelse af den i artikel 1 omhandlede plan.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Republikken Østrig.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 125 af 23. 5. 1996, s. 10.