98/152/EF: Kommissionens beslutning af 10. februar 1998 om godkendelse af den af Det Forenede Kongerige forelagte overvågningsplan til undersøgelse for restkoncentrationer og stoffer i levende dyr og produkter heraf (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 047 af 18/02/1998 s. 0018 - 0018
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. februar 1998 om godkendelse af den af Det Forenede Kongerige forelagte overvågningsplan til undersøgelse for restkoncentrationer og stoffer i levende dyr og produkter heraf (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (98/152/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (1), særlig artikel 8, stk. 1, første og andet afsnit, og ud fra følgende betragtninger: Ved et dokument dateret den 27. juni 1997 sendte Det Forenede Kongerige Kommissionen en plan med angivelse af de nationale foranstaltninger, der skal sættes i værk i løbet af 1998 til undersøgelse for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf; planen blev ændret og suppleret ved et dokument dateret den 17. november 1997 i overensstemmelse med Kommissionens anmodning med henblik på at bringe den i overensstemmelse med kravene i direktiv 96/23/EF; en gennemgang af planen har vist, at den er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 96/23/EF, særlig artikel 5 og 7; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Den i bilag I til direktiv 96/23/EF omhandlede overvågningsplan til undersøgelse for restkoncentrationer og stoffer i levende dyr og produkter heraf, som er blevet forelagt af Det Forenede Kongerige, godkendes herved. Artikel 2 Det Forenede Kongerige vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser til iværksættelse af den i artikel 1 omhandlede plan. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 1998. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 125 af 23. 5. 1996, s. 10.