31998D0147

98/147/EF: Kommissionens beslutning af 13. februar 1998 om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Bangladesh (EØS- relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 046 af 17/02/1998 s. 0013 - 0017


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. februar 1998 om særlige betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Bangladesh (EØS-relevant tekst) (98/147/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (1), senest ændret ved direktiv 95/71/EF (2), særlig artikel 11,

under henvisning til Rådets direktiv 90/675/EØF af 10. december 1990 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (3), senest ændret ved direktiv 96/43/EF (4), særlig artikel 19, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen har foretaget en inspektion i Bangladesh for at undersøge betingelserne for produktion, oplagring og forsendelse af fiskerivarer til Fællesskabet;

bestemmelserne i den bangladeshiske lovgivning om sundhedsinspektion og -kontrol af fiskerivarer kan betragtes som svarende til de bestemmelser, der er fastsat ved direktiv 91/493/EØF;

i Bangladesh er »Department of Fisheries - Fish Inspection and Quality Control (DF-FIQC) of Ministry of Fisheries and Livestock« i stand til effektivt at føre kontrol med, om den gældende lovgivning overholdes;

med henblik på udstedelsen af sundhedscertifikater, jf. artikel 11, stk. 4, litra a), i direktiv 91/493/EØF, skal der fastlægges en model for certifikatet og mindst ét obligatorisk sprog for affattelsen heraf, og det skal på certifikatet anføres, hvilken stilling underskriveren har;

der skal ifølge artikel 11, stk. 4, litra b), i direktiv 91/493/EØF på fiskerivarernes emballage anbringes et mærke, hvori tredjelandets navn og oprindelsesvirksomhedens autorisationsnummer indgår;

der skal ifølge artikel 11, stk. 4, litra c), i direktiv 91/493/EØF opstilles en liste over godkendte virksomheder; denne liste bør opstilles på basis af en meddelelse fra DF-FIQC til Kommissionen; DF-FIQC skal derfor sørge for, at de bestemmelser, som er fastsat i artikel 11, stk. 4, i direktiv 91/493/EØF med henblik herpå, overholdes;

den 31. december 1997 gav DF-FIQC officielt garanti for, at kravene i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF og krav svarende til dem, der ved nævnte direktiv er fastsat for godkendelse af virksomheder, vil blive opfyldt;

Kommissionens beslutning 97/513/EF af 1. august 1997 om beskyttelsesforanstaltninger over for fiskerivarer med oprindelse i Bangladesh (5) bør ophæves;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

»Department of Fisheries - Fish Inspection and Quality Control of Ministry of Fisheries and Livestock« er den myndighed i Bangladesh, der er ansvarlig for at kontrollere, at fiskerivarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF, og for at attestere dette.

Artikel 2

Fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Bangladesh skal opfylde følgende krav:

1) Hver sending skal ledsages af originalen af et sundhedscertifikat, der er nummereret, behørigt udfyldt, dateret og underskrevet, og som kun består af ét blad, jf. modellen i bilag A.

2) Varerne skal komme fra godkendte virksomheder, der er opført på listen i bilag B.

3) Undtagen i tilfælde af frosne fiskerivarer i løs last til konservesfremstilling, skal alle pakninger med uudslettelig skrift være forsynet med ordene »BANGLADESH« og oprindelsesvirksomhedens autorisationsnummer.

4) Fiskerivarer skal være tilberedt og emballeret efter den 31. december 1997.

Artikel 3

1. Det i artikel 2, nr. 1, omhandlede certifikat skal udfærdiges på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen udføres.

2. Certifikatet skal indeholde DG-FIQC-repræsentantens navn, stilling og underskrift samt DF-FIQC's officielle stempel, idet alle disse elementer skal fremtræde i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet.

Artikel 4

Beslutning 97/513/EF ophæves.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24. 9. 1991, s. 15.

(2) EFT L 332 af 30. 12. 1995, s. 40.

(3) EFT L 373 af 31. 12. 1990, s. 1.

(4) EFT L 162 af 1. 7. 1996, s. 1.

(5) EFT L 214 af 6. 8. 1997, s. 46.

BILAG A

>START GRAFIK>

SUNDHEDSCERTIFIKAT

for fiskerivarer og akvakulturprodukter, med undtagelse af alle former for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, med oprindelse i Bangladesh bestemt til Det Europæiske Fællesskab

Referencenummer:

Afsendelsesland: BANGLADESH

Kompetent myndighed: Department of Fisheries - Fish Inspection and Quality Control (DF-FIQC) of Ministry of Fisheries and Livestock

I. Identifikation af fiskerivarerne

Beskrivelse af fiskerivarer/akvakulturprodukter (1)

- art (videnskabeligt navn):

- tilstand (2) og behandlingsmåde:

Eventuelt kodenummer:

Emballagens art:

Antal pakninger:

Nettovægt:

Foreskreven oplagrings- og transporttemperatur:

II. Fiskerivarernes oprindelse

Navn og officielt autorisationsnummer på den eller de virksomheder som DF-FIQC har godkendt til eksport til EF:

III. Fiskerivarernes destination

Fiskerivarerne afsendes

fra: (Afsendelsessted)

til: (Bestemmelsesland og -sted)

med følgende transportmiddel:

Afsenders navn og adresse:

Modtagers navn og bestemmelsesstedets adresse:

(1) Det ikke gældende overstreges.

(2) Levende, nedkølede, frosne, saltede, røgede, helkonserves osv.

IV. Sundhedserklæring

- Undertegnede officielle inspektør attesterer følgende om ovennævnte fiskerivarer eller akvakulturprodukter:

1) De er blevet taget af og behandlet om bord på fartøjer efter de hygiejneregler, der er fastsat ved direktiv 92/48/EØF.

2) De er blevet landet, behandlet og eventuelt emballeret, tilberedt, forarbejdet, frosset, optøet eller oplagret på en hygiejnisk måde under overholdelse af de hygiejnekrav, der er fastsat i kapitel II, III og IV i bilaget til direktiv 91/493/EØF.

3) De er blevet underkastet sundhedskontrol som fastsat i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF.

4) De er blevet emballeret, identificeret, oplagret og transporteret som fastsat i kapitel VI, VII og VIII i bilaget til direktiv 91/493/EØF.

5) De stammer ikke fra fiskearter, der er giftige eller indeholder biotoksiner.

6) De opfylder de organoleptiske, parasitologiske, kemiske og mikrobiologiske betingelser, der ved direktiv 91/493/EØF og beslutningerne om gennemførelsesbestemmelser hertil er fastsat for visse kategorier af fiskerivarer.

- Undertegnede officielle inspektør erklærer at være bekendt med bestemmelserne i direktiv 91/493/EØF, i direktiv 92/48/EØF og i beslutning 98/147/EF.

Udfærdiget i , (Sted) den (Dato)

Officielt stempel (1)

(Den officielle inspektørs underskrift) (1)

(Navn, titel og stilling med blokbogstaver)

(1) Underskrift og stempel skal være i en fra påtrykket afvigende farve.

>SLUT GRAFIK>

BILAG B

LISTE OVER GODKENDTE VIRKSOMHEDER

>TABELPOSITION>