31998D0024

98/24/EF: Kommissionens beslutning af 15. december 1997 om ændring af beslutning 96/490/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger mod Gyrodactylus salaris hos laksefisk (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 008 af 14/01/1998 s. 0026 - 0027


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. december 1997 om ændring af beslutning 96/490/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger mod Gyrodactylus salaris hos laksefisk (EØS-relevant tekst) (98/24/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF (2), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved beslutning 96/490/EF (3) har Kommissionen vedtaget foranstaltninger til at beskytte visse regioner i EF mod indslæbning af Gyrodactylus salaris;

ved skrivelse af 30. september 1997 har Finland anmodet om, at visse afvandingsområder på finsk område beskyttes mod indslæbning af Gyrodactylus salaris; heri indgår en stødpudezone, hvor der gælder strenge restriktioner på flytning af laksefisk;

Finland gennemfører et undersøgelses- og overvågningsprogram i disse afvandingsområder;

de medlemsstater, for hvilke der gælder beskyttelsesforanstaltninger mod Gyrodactylus salaris, har indført et program for undersøgelse og overvågning af Gyrodactylus salaris; resultaterne bør med regelmæssige mellemrum meddeles Kommissionen;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 96/490/EØF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 3, stk. 1, indsættes følgende punktum:

»Flytning af levende laksefisk fra den i punkt 3 i bilaget nævnte stødpudezone til de andre regioner, der er nævnt i bilaget, er ikke tilladt.«

2) Artikel 4 affattes således:

»Medlemsstaternes myndigheder, der har ansvaret for de i bilaget anførte regioner, skal indsende deres laksefisk til løbende overvågningstest og laboratoriemæssig undersøgelse for at verificere, at der ikke forekommer Gyrodactylus salaris, og skal senest den 1. juli hvert år indsende alle resultaterne heraf til Kommissionen.«

3) Bilaget affattes således:

»BILAG

REGIONER

1. Følgende regioner i Det Forenede Kongerige: Storbritannien, Nordirland, Isle of Man, Guernsey.

2. Irland.

3. Følgende afvandingsområder i Finland: Tenojoki, Näätämönjoki, (stødpudezone: Paatsjoki, Luttojoki, Uutuanjoki)«.

Artikel 2

Medlemsstaterne ændrer de foranstaltninger, de anvender på samhandelen, for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18. 8. 1990, s. 29.

(2) EFT L 62 af 15. 3. 1993, s. 49.

(3) EFT L 202 af 10. 8. 1996, s. 21.